Et løst håndtag på badeværelsesdøren | Lær engelsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. The bathroom door handle feels loose again.

   Det føles som om håndtaget på badeværelsesdøren er løst igen.

   bathroom

   badeværelse

   door

   dør

   handle

   håndtag

   feels

   føles

   loose

   løs

   again

   igen

   Uddybende forklaring

   bathroom betyder badeværelse. Som første led i sammensætningen bathroom door angiver det, hvilken slags dør der er tale om: en badeværelsesdør. Et lignende mønster er bedroom door = soveværelsesdør. door betyder dør. I bathroom door står det som andet led i en sammensætning og er selve hovedordet: det er døren, der befinder sig på badeværelset eller hører til det. Eksempel: The door is open. = Døren er åben. handle betyder håndtag. Her er det et sammensat navneord sammen med bathroom door: bathroom door handle betyder håndtaget på badeværelsesdøren. Handle kan også bruges om et håndtag på andre ting, for eksempel a drawer handle = et skuffehåndtag. feels er nutidsformen af feel med tredje person ental: I/you/we/they feel, men he/she/it feels. Her er subjektet The bathroom door handle, så verbet får endelsen -s. I denne brug betyder feel ikke nødvendigvis at røre ved noget; det beskriver, hvordan noget virker eller opleves: The handle feels cold. = Håndtaget føles koldt. loose betyder løs, altså ikke ordentligt fastgjort eller strammet. Efter feels fungerer det som et beskrivende ord: håndtaget opleves som løst. Det er ikke det samme som lost, der betyder bortkommet. Eksempel: This screw is loose. = Denne skrue er løs. again betyder igen. Det viser, at den samme tilstand gælder endnu en gang; det angiver ikke i sig selv, hvor mange gange det er sket. Eksempel: The door is stuck again. = Døren sidder fast igen. Samlet er The bathroom door handle subjektet, feels loose beskriver dets aktuelle tilstand, og again tilføjer, at denne løse tilstand er vendt tilbage. Hele sætningen betyder derfor: Håndtaget på badeværelsesdøren føles løst igen.

2. I noticed it yesterday but forgot to tighten it.

   Jeg lagde mærke til det i går, men glemte at stramme det.

   noticed

   lagde mærke til

   it

   det

   yesterday

   i går

   but

   men

   forgot

   glemte

   to tighten

   at stramme

   Uddybende forklaring

   noticed er datidsformen af notice, som her betyder at registrere eller lægge mærke til noget. Nutid: notice; datid: noticed. Eksempel: I noticed a problem. — Jeg lagde mærke til et problem. it er et objektspronomen i ental. Det bruges om noget, der allerede er kendt eller kan forstås af sammenhængen; den konkrete reference er ikke entydigt angivet i selve sætningen. Som subjekt hedder formen it, og som objekt hedder den også it: It is loose. — Det er løst. I tightened it. — Jeg strammede det. yesterday er et tidsadverbium, der angiver dagen før i forhold til det tidspunkt, man taler fra. Det står her efter objektet, men kan også stå først: Yesterday, I noticed it. — I går lagde jeg mærke til det. but forbinder to dele med en kontrast: den første handling fandt sted, men den anden handling blev ikke gennemført som forventet. Eksempel: I saw the problem, but I did nothing. — Jeg så problemet, men jeg gjorde ikke noget. forgot er datidsformen af forget. Nutid: forget; datid: forgot; perfektum participium: forgotten. I forgot to tighten betyder konstruktionen, at personen ikke huskede at udføre handlingen. Eksempel: She forgot to call. — Hun glemte at ringe. Det er forskelligt fra forgot calling, som normalt handler om, at hun ikke længere husker selve opkaldet. to tighten består af infinitivmarkøren to og verbet tighten. Tighten betyder at gøre noget strammere, for eksempel ved at dreje en skrue; det modsatte er loosen, at løsne. Efter forget bruges denne infinitiv til en handling, som skulle have været udført: I forgot to tighten the screw. — Jeg glemte at stramme skruen. Samlet betyder I noticed it yesterday “Jeg lagde mærke til det i går”. but markerer kontrasten, og forgot to tighten it betyder “men glemte at stramme det”. Hele ytringen er derfor: “Jeg lagde mærke til det i går, men glemte at stramme det.”

3. Do we have a screwdriver in the drawer?

   Har vi en skruetrækker i skuffen?

   Do we

   har vi …?

   have

   have

   screwdriver

   skruetrækker

   drawer

   skuffe

   Uddybende forklaring

   Do we står først i et ja/nej-spørgsmål. På engelsk bruges hjælpeverbet do foran subjektet we, når et almindeligt verbum som have skal danne et spørgsmål i nutid. we betyder “vi”; det identificerer ikke her, hvor mange personer der er tale om. Sammenlign: Do they have a key? = “Har de en nøgle?” have er grundformen af verbet have, og her betyder det at have eller råde over noget. Efter do bruger man grundformen: Do we have ...?, ikke en bøjet form som has. I en oplysende sætning med we hedder det We have a screwdriver. = “Vi har en skruetrækker.” Ved tredje person ental hedder det derimod She has a screwdriver. screwdriver er et tælleligt navneord for en skruetrækker. Formen er ental; den ubestemte artikel a foran ordet markerer en ubestemt entitetsreference, men forklarer ikke i sig selv et bestemt antal i den danske oversættelse. Flertal er screwdrivers: I need two screwdrivers. = “Jeg har brug for to skruetrækkere.” drawer betyder “skuffe”. Her står ordet efter the, så der henvises til en bestemt skuffe, som er identificerbar i situationen; selve ordet drawer er stadig ental. Flertalsformen er drawers: The tools are in the drawers. = “Værktøjerne er i skufferne.” Hele mønstret er Do + subjekt + grundform + genstand + sted?: Do we have a screwdriver in the drawer? Her danner Do og we spørgsmålsrammen, have udtrykker at have adgang til eller være i besiddelse af noget, a screwdriver er det, der spørges om, og in the drawer angiver placeringen. Derfor betyder hele ytringen: “Har vi en skruetrækker i skuffen?” Det er et almindeligt, neutralt spørgsmål i daglig tale.

4. The small one should work for these screws.

   Den lille burde virke til de her skruer.

   small

   lille

   one

   den; en sådan genstand

   should

   burde

   work

   virke; fungere

   these

   disse; de her

   screws

   skruer

   Uddybende forklaring

   small beskriver her den underforståede genstand, som omtales som “den lille”. Adjektivet står i grundform; sammenlign fx small – smaller – smallest (lille – mindre – mindst). Eksempel: This box is small. = “Denne kasse er lille.” one bruges her som et stedfortrædende pronomen for en genstand af den relevante type. Sammen med small betyder the small one “den lille” og undgår at gentage selve navneordet. Eksempel: I’ll take the blue one. = “Jeg tager den blå.” should er et modalverbum, der her udtrykker en forventning eller vurdering af, at noget sandsynligvis vil fungere: “burde”. Det ændres ikke efter person: I should, she should, they should. Efter should står hovedverbet i grundform, derfor should work, ikke en bøjet form. Eksempel: This should be enough. = “Dette burde være nok.” work betyder her “virke” eller “fungere” om en genstand. Grundformen bruges efter modalverbet should; uden modal kan nutidsformen med ental i tredje person være works: It works. = “Den virker.” Det er ikke den fysiske betydning “arbejde” i denne sammenhæng. these er en demonstrativ bestemmer, der står foran flertalsnavneordet screws. Den tilsvarende entalsform er this: this screw = “denne skrue”, mens these screws betyder “disse skruer” eller mere mundret “de her skruer”. screws er flertalsformen af navneordet screw, “skrue”. Endelsen -s markerer her flertal: one screw, men these screws. Eksempel: I need two screws. = “Jeg skal bruge to skruer.” Samlet er strukturen The small one should work for these screws. Her identificerer the small one den lille relevante genstand uden at gentage dens navn. should work siger, at den forventes at fungere, og for these screws angiver, hvilke skruer den er egnet til. Hele sætningen betyder derfor: “Den lille burde virke til de her skruer.”

5. Could you hold the handle while I tighten it?

   Kan du holde håndtaget, mens jeg strammer det?

   Could you

   kan du …?

   hold

   holde

   handle

   håndtag

   while

   mens

   I

   jeg

   tighten

   stramme

   it

   det

   Uddybende forklaring

   Could you er en høflig måde at bede en person om noget på. could står her foran grundformen og gør ikke nødvendigvis udsagnet til datid; i dette spørgsmål fungerer det som en høflig anmodning. Mønsteret er Could you + grundform ...?, for eksempel: “Could you open the window?” — “Kan du åbne vinduet?” hold betyder her at holde noget med hånden, så det bliver på plads. Efter modalverber som could står verbet i grundform: could hold, ikke en bøjet form. I andre sammenhænge kan hold have andre betydninger, men her er det en fysisk handling. handle er navneordet “håndtag”. Det er genstanden for hold: personen skal holde håndtaget. Et nyttigt eksempel er: “Hold the handle firmly.” — “Hold godt fast i håndtaget.” while forbinder to handlinger, der foregår samtidig, og betyder her “mens”. Mønsteret while + subjekt + verballed viser, hvad der sker samtidig med hovedhandlingen. Det indleder den del, hvor taleren selv strammer noget. I er første persons entalspronomen og betyder “jeg”. Det er subjektet i delen efter while, så taleren er den, der udfører den næste handling. tighten betyder her “stramme”. Det er grundformen efter I, og det beskriver den handling, taleren udfører samtidig med, at den anden person holder håndtaget. En nyttig modsætning er loosen, “løsne”: “I tighten the screw.” — “Jeg strammer skruen.” it er et objektpronomen i ental og betyder her “det”. Det står efter tighten, fordi det er genstanden for handlingen. Den faste oversættelse bruger også “det”, men hverken den eller den engelske sætning identificerer entydigt, hvad it henviser til; det kan derfor ikke fastslås ud fra disse data alene. I et andet eksempel kan it henvise til en anden entalsgenstand, hvis sammenhængen identificerer den: “I’ll tighten it.” — “Jeg strammer det.” Samlet består spørgsmålet af den høflige anmodning Could you hold the handle og ledsætningen while I tighten it. Betydningen er: “Kan du holde håndtaget, mens jeg strammer det?” Den ene person bliver bedt om at holde håndtaget, samtidig med at taleren strammer den genstand, som it henviser til i den relevante sammenhæng.

6. I'll keep it steady while you turn it.

   Jeg holder det fast, mens du drejer det.

   I'll

   jeg vil

   keep

   holde

   it

   det

   steady

   stabilt

   while

   mens

   you

   du

   turn

   dreje

   Uddybende forklaring

   I'll er en sammentrækning af I will. I er subjektet, og will efterfølges af verbets grundform; her udtrykker det, hvad taleren vil gøre. Derfor står der keep, ikke en bøjet form. Eksempel: I'll wait here. = »Jeg venter her.« keep betyder her at holde noget i en bestemt tilstand over en periode. I mønstret keep + genstand + tillægsord beskriver tillægsordet den tilstand, som genstanden fortsat er i: keep the door open = »holde døren åben«. Keep fremhæver således, at tilstanden opretholdes. it er objektpronomenet »det«. Her er det den genstand, som taleren skal holde stabil; teksten identificerer ikke genstanden med et bestemt navn. På engelsk bruges it typisk om en entalsting eller et andet ikke-personligt entalsreferent. Som objekt står det efter verbet: I move it = »Jeg flytter det.« steady er et tillægsord og betyder her »stabilt« eller »uden at vakle«. Efter keep it beskriver det den tilstand, som it skal forblive i. Grundformen er steady; sammenligningsformerne er steadier og the steadiest: This hand is steadier. = »Denne hånd er mere stabil.« while indleder en ledsætning og forbinder handlinger, der foregår samtidig. Mønstret er while + subjekt + verballed: while you work = »mens du arbejder«. Her betyder det tidsmæssigt »mens«. you er subjektpronomenet, som i den faste oversættelse gengives med »du«. På engelsk bruges you både om én og flere personer, og formen ændres ikke efter grammatisk køn. Som objekt står den samme form: I see you = »Jeg ser dig.« turn er verbets grundform og betyder her »dreje«. Den står efter subjektet you: you turn it. I nutid får verbet ikke endelsen -s med you; sammenlign you turn med he turns. Her er it genstanden for drejningen. Samlet er strukturen I'll keep it steady + while you turn it. Taleren siger, at taleren vil holde genstanden stabil, samtidig med at modtageren drejer den: »Jeg holder det fast, mens du drejer det.«

7. It feels much firmer now.

   Det føles meget mere stabilt nu.

   feels

   føles

   much

   meget

   firmer

   mere stabil

   now

   nu

   Uddybende forklaring

   feels betyder her, at noget opleves som mere fast eller stabilt. Formen er nutidsformen af feel; med subjektet it får verbet tredje persons ental: it feels, men I/you/we/they feel. Eksempel: “The surface feels smooth.” — “Overfladen føles glat.” much forstærker komparativen firmer. Det betyder her “meget” i betydningen “i betydeligt højere grad”, ikke en selvstændig mængde. Mønstret er much + komparativ, for eksempel “much easier” — “meget lettere”. firmer er komparativformen af adjektivet firm: firm — firmer — firmest. I denne sætning beskriver det en ændring mod en fastere eller mere stabil tilstand. Komparativen sammenligner den nuværende tilstand med en tidligere eller anden tilstand; den siger ikke nødvendigvis, hvad sammenligningspunktet er. Eksempel: “This support is firmer.” — “Denne støtte er fastere.” now betyder “nu” og placerer den beskrevne tilstand på det aktuelle tidspunkt. Det står efter beskrivelsen her, men kan også stå først: “Now it feels firmer.” — “Nu føles det fastere.” Samlet består ytringen af subjektet it, verbet feels, forstærkeren much, komparativen firmer og tidsadverbiet now: “Det føles meget fastere eller mere stabilt nu.” Den faste danske oversættelse “Det føles meget mere stabilt nu” udtrykker samme sammenligning og tidsplacering. It angiver et grammatisk intetkønssubjekt på engelsk, mens den konkrete genstand ikke identificeres nærmere i selve ytringen.

8. Let's check it once more later, just in case.

   Lad os tjekke det én gang mere senere, bare for en sikkerheds skyld.

   Let's

   lad os

   check

   tjekke; kontrollere

   it

   det

   once more

   én gang mere

   later

   senere

   just in case

   bare for en sikkerheds skyld

   Uddybende forklaring

   Let's er sammentrækningen af let us. Her bruges den til at foreslå en handling, som taleren inkluderer sig selv i: “lad os …”. Det er ikke det samme som en direkte imperativ til én anden person. Mønsteret Let's + grundform kan genbruges, for eksempel: “Let's wait.” = “Lad os vente.” check betyder her at undersøge eller kontrollere noget. Efter Let's står verbet i grundform; derfor er check ikke en bøjet datidsform. Nyttige former er check, checked og checking. Eksempel: “I checked the door.” = “Jeg tjekkede døren.” it er objektpronomenet “det”. Det står for noget, der allerede er identificerbart i situationen, men den faste sætning og oversættelsen angiver ikke præcist, hvad “det” er. It bruges her som genstand for check, ikke som subjekt. once more betyder “én gang mere” og viser, at kontrollen gentages. once alene betyder “én gang”, mens once more svarer til “igen” eller “én gang mere”. Eksempel: “Please read it once more.” = “Læs det venligst én gang mere.” later betyder “senere” og placerer handlingen på et senere tidspunkt end det nuværende eller det tidspunkt, der er relevant i samtalen. Det siger ikke præcist hvornår. Eksempel: “Let's talk later.” = “Lad os tale sammen senere.” just in case er en fast vending, der betyder “bare for en sikkerheds skyld”. Den angiver en forsigtighedsgrund: man gør noget for at være dækket, hvis en mulig situation skulle opstå. Den tilføjer ikke en sikker påstand om, at situationen faktisk vil opstå. Eksempel: “Take an umbrella, just in case.” = “Tag en paraply med, bare for en sikkerheds skyld.” Samlet bygges sætningen sådan op: Let's check it = “Lad os tjekke det”, once more tilføjer gentagelsen, later flytter handlingen til et senere tidspunkt, og just in case forklarer den forsigtige grund. Hele betydningen er derfor: “Lad os tjekke det én gang mere senere, bare for en sikkerheds skyld.”