Grundlæggende hilsner og præsentationer | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 皆さん、おはようございます。

   Godmorgen, alle sammen.

   皆さん

   alle sammen

   おはようございます

   godmorgen

   Uddybende forklaring

   皆さん betyder her «alle sammen» eller «alle». 皆 betyder «alle», og さん er en høflig tiltaleendelse; sammen bruges 皆さん til at henvende sig høfligt til en gruppe. Det er ikke nødvendigvis en grammatisk markering af et bestemt antal personer. おはようございます er den høflige morgenhilsen «godmorgen». Den kortere form おはよう bruges også, især i mere afslappet tale, mens おはようございます passer til en høfligere eller mere formel situation. Hele udtrykket fungerer som en fast hilsen, så det skal ikke forstås som en ordret dansk sætning med en separat betydning for hvert led. Sammen bliver 皆さん、おはようございます。 til «Godmorgen, alle sammen.» Først angives, hvem der tiltales, og derefter kommer morgenhilsenen. Mønstret kan genbruges som [gruppe eller tiltale] + おはようございます.

2. お元気ですか。

   Hvordan har du det?

   お元気

   velbefindende

   ですか

   er det?

   Uddybende forklaring

   お元気 betyder her “ved godt helbred” eller mere naturligt “har det godt”. 元気 er et ord, der kan beskrive, at en person er frisk eller har det godt; i denne faste henvendelse bruges det om den tiltaltes velbefindende. お står foran ordet som et høfligt præfiks. Det er ikke i sig selv et japansk ord for “du” eller en angivelse af ejerskab. Et nyttigt mønster er お + et passende ord i høflige henvendelser, men præfikset kan ikke sættes mekanisk foran alle ord. I お元気ですか bidrager det til den høflige tone. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopulære form, og か markerer spørgsmålet. Sammen med 元気 spørger det, om personen er ved godt helbred: 元気ですか。 betyder “Har du det godt?” I andre sammenhænge kan ですか også bruges efter andre beskrivelser eller navneord for at danne et høfligt spørgsmål; den præcise betydning kommer fra ordet før. Hele ytringen bygges således op som お元気 (“ved godt helbred/har det godt”) + ですか (høfligt spørgsmål). Derfor bliver den naturlige samlede betydning “Hvordan har du det?” eller mere direkte “Har du det godt?” Den høflige formulering passer til en respektfuld eller formel henvendelse.

3. 元気です。

   Jeg har det godt.

   元気

   godt tilpas

   です

   er

   Uddybende forklaring

   元気 betyder her, at man har det godt eller er i god form. Det er et japansk な-adjektiv; som prædikat kan det stå som 元気だ i en almindelig stil eller 元気です i høflig stil. I spørgsmålet お元気ですか bruges samme ord i en høflig spørgeform: “Hvordan har du det?” です står efter 元気 og gør udsagnet høfligt. Det fungerer her som en høflig kopulær afslutning, men skal ikke forstås som en direkte dansk oversættelse af “er” i alle sammenhænge. Det ændrer ikke 元気 efter grammatisk køn eller tal. Sammen giver 元気です。 betydningen “Jeg har det godt.” Japansk udelader her subjektet; den faste oversættelse identificerer den underforståede taler som den, der har det godt. Punktummet afslutter et høfligt, konstaterende udsagn.

4. はじめまして。

   Det er rart at møde dig.

   はじめまして

   Rart at møde dig

   Uddybende forklaring

   はじめまして er en fast, høflig hilsen, der bruges, når man møder en person for første gang. I denne ytring svarer den naturligt til “Det er rart at møde dig.” Den fungerer som en selvstændig hilsen og bør læres som en samlet vending snarere end som en almindelig sætning, hvor hvert led frit kan udskiftes. Et nyttigt genbrugsmønster er: はじめまして。 = “Det er rart at møde dig.” Hele ytringen består her af netop denne faste hilsen. Punktummet markerer afslutningen; det er ikke en del af vendingens ordlyd.

5. よい一日を。

   Hav en god dag.

   よい

   god

   一日

   dag

   Uddybende forklaring

   よい betyder her “god” og er den attributive form af adjektivet よい (“god”). I daglig japansk ses også いい med samme grundbetydning; よい virker ofte lidt mere formelt eller fast i udtryk. I よい一日 beskriver det dagen. 一日 betyder her “dag” og læses いちにち i denne anvendelse. Formen kan også indgå i betydningen “én dag”, men 一日 angiver ikke alene, at taleren tæller en bestemt dag; her er meningen den dag, modtageren skal have. Eksempel: 一日休みます。 — “Jeg holder fri en dag.” を er partiklen efter den nominale del よい一日. I dette faste ønske markerer den det, som ønskes for modtageren, mens et verbum som “have” eller “tilbringe” ikke siges højt. Det er derfor ikke nødvendigt at oversætte partiklen som et selvstændigt dansk ord. Samlet bliver よい一日を。 et kort, venligt ønske: “Hav en god dag.” Udtrykket står ofte alene som en afslutning eller afskedshilsen; den ønskede handling er underforstået i den faste formulering.

6. どういたしまして。

   Det var så lidt.

   どういたしまして。

   Det var så lidt.

   Uddybende forklaring

   どういたしまして。 er en fast, høflig japansk vending, der bruges som svar på en tak. I denne sætning betyder den naturligt “Det var så lidt” eller “Velbekomme”. Den bør læres som en samlet høflig formulering snarere end som en almindelig sætning, hvor hvert enkelt led frit kan udskiftes. Et genanvendeligt eksempel er: ありがとう。— どういたしまして。 “Tak.” — “Det var så lidt.” Vendingen er neutral-høflig og passer i almindelig samtale. Hele den faste ytring どういたしまして。 fungerer derfor som et venligt svar, der afviser behovet for særlig taknemmelighed.