At beslutte den næste opgave | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今、何をしましょうか。

   Hvad skal vi gøre nu?

   今

   nu

   何

   hvad

   しましょうか

   skal vi gøre?

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Et nyttigt modstykke er 今 (nu) over for 後で (senere). Eksempel: 今、行きます。 — “Jeg går nu.” 何 betyder “hvad” og spørger efter, hvilken handling eller ting der er tale om. Det er spørgeordet for en ukendt ting eller et ukendt indhold; 誰 spørger i stedet om en person. Eksempel: 何を食べますか。 — “Hvad spiser du?” しましょうか er en høflig måde at foreslå eller spørge om en fælles handling: “skal vi gøre …?” Formen しましょう kommer fra verbet する (“gøre”) og er en volitiv form, som kan bruges til forslag. か gør ytringen til et spørgsmål. I denne sætning står 何を foran, så det er “hvad skal vi gøre?” snarere end et forslag med en allerede nævnt handling. Samlet betyder 今、何をしましょうか。 “Hvad skal vi gøre nu?” 今 angiver tidspunktet, 何を angiver det, der skal gøres, og しましょうか spørger høfligt, om taleren og den eller de andre skal udføre den fælles handling.

2. 短いリストから始めましょう。

   Lad os begynde med den korte liste.

   短い

   kort

   リスト

   liste

   から始めましょう

   lad os begynde med

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og står foran リスト som beskrivende form: 短いリスト = “den korte liste”. 短い er grundformen af et i-adjektiv; i denne form kan det direkte beskrive et substantiv. Et nyttigt modstykke er 長い = “lang”. Eksempel: 短い文 betyder “en kort sætning”. リスト er et substantiv, lånt fra engelsk, og betyder “liste”. Det kan bruges på samme måde i andre sammensætninger, for eksempel 買い物リスト = “indkøbsliste”. から始めましょう består af から og 始めましょう. から markerer det udgangspunkt, som man begynder fra; efter et konkret udgangspunkt bliver betydningen naturligt “begynde med”. 始めましょう er den høflige forslagform af verbet 始める = “begynde” eller “starte”. Endelsen -ましょう bruges til et forslag, svarende til “lad os …”. Eksempel: ここから始めましょう betyder “lad os begynde herfra”. Sætningen følger mønsteret beskrivelse + substantiv + から始めましょう: 短いリスト identificerer den korte liste, og から markerer den som begyndelsespunkt. Samlet betyder 短いリストから始めましょう。 “Lad os begynde med den korte liste.”

3. ファイルを確認する前に、リストを終わらせましょうか。

   Skal vi gøre den færdig, før vi gennemgår filen?

   ファイル

   filen

   確認する

   gennemgå; kontrollere

   前に

   før

   リスト

   liste

   終わらせましょうか

   skal vi gøre færdig?

   Uddybende forklaring

   ファイル betyder “fil” og er et substantiv. Partiklen を efter ordet markerer her filen som objekt for den følgende handling; den er ikke en del af det citerede ord. 確認する betyder her “gennemgå” eller “kontrollere”. 確認 er et substantiv, der sammen med する danner et verbum; hele 確認する er grundformen. Eksempel: 内容を確認する betyder “at kontrollere indholdet”. 前に betyder “før”. Efter et verbum i grundform danner det mønstret V-る前に, “før man V”. Derfor betyder 確認する前に “før vi gennemgår filen” i denne sætning. に er her partiklen, der indgår i tidsudtrykket “før”. リスト betyder “liste” og er et substantiv. Sammen med den efterfølgende を er listen det, der skal afsluttes: リストを. 終わらせましょうか er en høflig form af et forslag eller spørgsmål med 終わらせる, “gøre færdig” eller “afslutte noget”. 終わらせる er et transitivt verbum: det tager noget, der skal bringes til ende. 終わる betyder derimod “slutte” uden at angive en sådan genstand. Endelsen ましょうか gør udtrykket til “skal vi …?” eller “skal vi … færdig?”. Eksempel: 仕事を終わらせましょうか。 betyder “Skal vi gøre arbejdet færdigt?” Samlet følger sætningen mønstret V-る前に、Nを終わらせましょうか: “Skal vi gøre N færdig, før vi V?” Her er 確認する前に tidsrammen “før vi gennemgår filen”, og リストを終わらせましょうか er forslaget “skal vi gøre listen færdig?”. Hele betydningen er derfor: “Skal vi gøre den færdig, før vi gennemgår filen?”

4. 仕事を分ければ、すぐ終わります。

   Vi kan hurtigt blive færdige med den, hvis vi deler arbejdet.

   仕事

   arbejdet; en opgave

   分ければ

   hvis man deler

   すぐ

   hurtigt

   終わります

   bliver færdig

   Uddybende forklaring

   仕事 betyder her “arbejdet” eller “opgaven”. Det er et substantiv; を markerer 仕事 som det, der bliver opdelt. Det samme ord kan bruges om arbejde generelt eller en konkret opgave, og den faste oversættelse gør den konkrete opgaveforståelse relevant her. 分ければ kommer fra verbet 分ける, “at dele” eller “at fordele”. Endelsen -ば laver en betingelse: “hvis/når man deler”. Formen er ikke en fortidsform; den angiver betingelsen for det, der følger. Eksempel: 仕事を分ければ、早く終わります。— “Hvis vi fordeler arbejdet, bliver vi hurtigt færdige.” すぐ betyder “hurtigt” eller “snart” i denne sammenhæng. Her beskriver det, hvor hurtigt afslutningen sker. Det er ikke en del af betydningen af 分ければ; de to led kombineres først i hele sætningen. 終わります er den høflige form af 終わる, “at slutte” eller “at blive færdig”. -ます-formen er ikke-fortid og kan derfor beskrive noget, der vil ske under den nævnte betingelse. 終わる er intransitivt: det, der afsluttes, står ikke som et direkte objekt med を. Eksempel: 会議が終わります。— “Mødet slutter.” Sætningen kan samles sådan: 仕事を er “arbejdet/opgaven” som det, der deles; 分ければ betyder “hvis vi deler det”; すぐ angiver, at resultatet kommer hurtigt; og 終わります betyder “bliver færdige”. Det giver: “Vi kan hurtigt blive færdige med den, hvis vi deler arbejdet.” Det udeladte subjekt forstås her som “vi” gennem den faste oversættelse, mens japansk ofte lader subjektet stå uudtrykt, når det kan forstås af sammenhængen.

5. では、最初の部分は私がします。

   Så tager jeg den første del.

   では

   så; nå

   最初の

   første

   部分

   del

   私がします

   jeg tager den

   Uddybende forklaring

   では fungerer her som en overgang til det, der kommer nu: omtrent “så” eller “nå”. Det markerer ikke selve handlingen, men binder udsagnet til den foregående situation. Eksempel: では、始めます。 — “Så begynder jeg.” 最初の betyder “første” eller “den første”. Formen står foran et substantiv og beskriver det: 最初の部分 betyder derfor “den første del”.最初の er ikke en bøjet verbform; det er en form, der kan modificere et substantiv. Eksempel: 最初のページを読みます。 — “Jeg læser den første side.” 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Det kan bruges om en afgrænset del af noget større, som i 部分 “del” i den faste ytring. Eksempel: この部分は難しいです。 — “Denne del er vanskelig.” 私がします består af 私 “jeg”, が, som markerer subjektet, og します, den høflige nutids-/fremtidsform af する “gøre”. I denne sammenhæng betyder します ikke blot “gøre”, men “tage sig af” eller “stå for” den nævnte del; den danske oversættelse “tager” viser denne kontekstuelle betydning. 私が fremhæver, at det er jeg, der udfører opgaven. Eksempel: 私がします。 — “Jeg gør det.” Samlet er opbygningen: では + 最初の部分 + は + 私がします. では indleder overgangen, 最初の部分 er emnet “den første del”, og 私がします siger, at taleren selv tager sig af den. は markerer “den første del” som emnet, mens が markerer den person, der udfører handlingen. Derfor bliver den samlede betydning: “Så tager jeg den første del.”

6. 残りは私がします。

   Jeg tager resten.

   残り

   resten

   私

   jeg

   します

   gør; tager sig af

   Uddybende forklaring

   残り betyder her “resten” eller “det, der er tilbage”. Det er et navneord og kan bruges om den resterende del af en opgave eller mængde. Eksempel: 残りを食べます。 — “Jeg spiser resten.” 私 betyder “jeg” i denne ytring. Det er et personligt pronomen; formen angiver ikke i sig selv køn eller antal. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” します er den høflige ikke-fortidsform af する, “at gøre”. Her bruges する bredt om at udføre eller tage sig af noget, så 残りは私がします betyder ikke kun fysisk “jeg gør”, men naturligt “jeg tager resten”. Formen します kan også bruges om fremtid eller en almindelig nutidig handling; den præcise tid følger af sammenhængen. は efter 残り markerer 残り som emnet: “hvad resten angår”. が efter 私 markerer den, der udfører handlingen: “det er jeg, der gør det”. Mønstret Xは私がします kan derfor genbruges som “Hvad X angår, tager jeg mig af det.” Samlet består ytringen af emnet 残りは (“hvad resten angår”), udføreren 私が (“jeg”) og det høflige udsagn します (“gør/tager mig af”). Den naturlige samlede betydning er: “Jeg tager resten.”

7. その後、分からないところを確認できます。

   Bagefter kan vi gennemgå alt, der er uklart.

   その後

   bagefter

   分からない

   uklar eller ikke forstået

   ところ

   punkt eller del

   確認できます

   kan gennemgå

   Uddybende forklaring

   その後 betyder her “bagefter” eller “derefter”. その peger grammatisk på noget, der allerede er etableret i sammenhængen, og 後 betyder “efter/tid bagefter”. Sammen fungerer de som et tidsudtryk, der placeres først i sætningen. 分からない er den negative ikke-fortidsform af 分かる, “at forstå” eller “at blive klar”. I denne sætning står formen foran et navneord og beskriver de dele, som ikke er forstået eller stadig er uklare: 分からないところ = “de punkter, der er uklare”. Den samme form kan også bruges selvstændigt, for eksempel: この説明は分からない。 = “Jeg forstår ikke denne forklaring.” ところ betyder grundlæggende “sted”, men kan også betyde et punkt, en del eller et aspekt af noget. Her er den abstrakte betydning relevant: et punkt eller en del, der er uklar. Mønstret 分からないところ kan genbruges med andre beskrivelser foran ところ, for eksempel 大事なところ = “den vigtige del”. 確認できます betyder “kan kontrollere/gennemgå”. 確認する er grundformen, “at kontrollere, bekræfte eller gennemgå”, og 確認できます er den høflige potentialisform: 確認できる + høflighedsendelsen ます. Den viser mulighed eller evne, ikke en sikker påstand om, at kontrollen allerede er udført. Eksempel: あとで確認できます。 = “Jeg/vi kan kontrollere det senere.” Det uudtalte subjekt forstås her som “vi” ud fra den faste danske oversættelse; japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. I kombination markerer その後 tidspunktet. 分からないところ er objektet, markeret med を, og 確認できます siger, at dette objekt kan gennemgås eller kontrolleres. Hele ytringen betyder derfor: “Bagefter kan vi gennemgå de dele, der er uklare.”

8. リストが終わったら、私がファイルを開きます。

   Jeg åbner filen, når listen er færdig.

   リスト

   liste

   が終わったら

   når … er færdig

   私が

   jeg som den handlende

   ファイル

   fil

   開きます

   åbner

   Uddybende forklaring

   リスト betyder her “listen”. Det er et låneord skrevet med katakana. Et genanvendeligt mønster er [navneord]が終わる = “[noget] bliver færdigt/slutter”. が終わったら beskriver betingelsen eller tidspunktet: “når listen er færdig”. 終わる er et intransitivt verbum, altså noget, der selv bliver færdigt eller slutter; det er ikke den form, man bruger til “gøre noget færdigt”. 終わった er fortidsformen af 終わる, og ～たら gør den samlede del til “når/efter at …”. Her er が knyttet til リスト, så listen er det, der bliver færdigt. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 — “Når arbejdet er færdigt, tager jeg hjem.” 私が betyder “jeg” med が, som markerer den handlende eller den, der udfører handlingen i hovedsætningen. Mønstret 私が～ます kan derfor bruges til at sige, at det er jeg, der gør noget. 私 er selve pronomenet “jeg”; が er partiklen, ikke en del af pronomenets bøjning. Hvem der ellers kunne udføre handlingen, fastslås ikke af denne sætning alene. ファイル betyder “fil”. Katakana viser her et låneord. I sætningen får det partiklen を i den efterfølgende tekst, så filen er det direkte objekt for handlingen. Eksempel: ファイルを保存します。 — “Jeg gemmer filen.” 開きます betyder her “åbner” eller “vil åbne” og er en høflig form. Den kommer af verbet 開く; i denne brug er det et transitivt verbum, fordi der åbnes noget, nemlig filen. Den ikke-høflige nutidsform er 開く, mens 開きます er den høflige form. Japansk nutids-/ikke-fortidsform kan efter sammenhængen også gengives som en fremtidig handling. ドアを開きます。 — “Jeg åbner døren.” Hele strukturen er リストが終わったら + 私がファイルを開きます: “Når listen er færdig, åbner jeg filen.” Den første del angiver tidspunktet, og hovedsætningen angiver, at 私 udfører handlingen med at åbne ファイル. Den høflige verbform gør udsagnet passende i en neutral, høflig samtale.