Et løst dørhåndtag på badeværelset | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 浴室のドアノブがまたぐらぐらする。

   Håndtaget på badeværelsesdøren føles løst igen.

   浴室

   badeværelse

   ドアノブ

   dørhåndtag

   また

   igen

   ぐらぐらする

   føles løs

   Uddybende forklaring

   浴室 betyder her “badeværelse”. Det er et selvstændigt navneord. I sammensætninger kan det stå foran の for at angive tilknytning: 浴室のドア = “badeværelsesdør”. ドアノブ betyder “dørhåndtag”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det det, der beskrives som løst, og が efter ordet markerer det som sætningens subjekt. Et genanvendeligt mønster er XがYする, hvor Y beskriver, hvad X gør eller er i den aktuelle situation. また betyder “igen”. Det angiver, at den samme slags situation allerede er forekommet tidligere. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på navneordet eller verbet. ぐらぐらする beskriver, at noget bevæger sig ustabilt eller føles løst, som et håndtag, der vipper. ぐらぐら er en lydsymbolsk beskrivelse af den ustabile bevægelse, og する gør udtrykket til en verbal predikation. Her står する i nutids-/ikke-fortidsformen; i fortid bliver det ぐらぐらした. Som eksempel: 歯がぐらぐらする。 betyder “En tand føles løs.” Det er et nyt eksempel, ikke en oplysning om den faste sætning. Samlet er strukturen 浴室のドアノブがまたぐらぐらする: 浴室の præciserer, hvilket dørhåndtag der er tale om, が markerer håndtaget som subjekt, また betyder “igen”, og ぐらぐらする beskriver den løse, vippende tilstand. Hele sætningen betyder derfor: “Håndtaget på badeværelsesdøren føles løst igen.”

2. 昨日気づいたけど、締めるのを忘れちゃった。

   Jeg lagde mærke til det i går, men glemte at stramme det.

   昨日

   i går

   気づいた

   lagde mærke til det

   けど

   men

   締める

   stramme

   忘れちゃった

   glemte

   Uddybende forklaring

   昨日 betyder her “i går”. Det er et tidsudtryk, som står først og angiver tidspunktet for den følgende del. Eksempel: 昨日見た。 = “Jeg så det i går.” 気づいた er fortidsformen af 気づく, “at lægge mærke til” eller “at opdage”. Her gengives det som “lagde mærke til det”; japansk udelader ofte et subjekt eller objekt, når de kan forstås af sammenhængen. 気づく handler om at blive opmærksom på noget, mens 見る mere grundlæggende betyder “at se”. けど betyder “men” og forbinder den første del med en kontrasterende fortsættelse. Her står det mellem de to dele. I andre sammenhænge kan けど også stå sidst og lade en fortsættelse være underforstået. 締める betyder her “at stramme”. Det er ordbogsformen, som bruges i mønstret 締めるのを忘れる, “glemme at stramme”. Det skal ikke forveksles med 閉める, “lukke” noget som en dør eller et vindue. Eksempel: ねじを締める。 = “Jeg strammer skruen.” 忘れちゃった betyder “glemte”. Det er en uformel sammentrækning af 忘れてしまった: 忘れる betyder “at glemme”, og てしまう med fortidsformen しまった fremstiller handlingen som afsluttet. Denne form bruges også ofte, når resultatet er uheldigt eller beklageligt, men den faste oversættelse fastslår her blot, at taleren glemte det. Eksempel: 宿題を忘れちゃった。 = “Jeg glemte lektierne.” Mønstret verbum i ordbogsform + のを忘れる betyder “at glemme at gøre noget”. I den faste sætning er 締めるのを derfor handlingen “at stramme det”, som 忘れちゃった gælder for. Samlet betyder 昨日気づいたけど、締めるのを忘れちゃった。: “Jeg lagde mærke til det i går, men glemte at stramme det.”

3. 引き出しにドライバーある？

   Har vi en skruetrækker i skuffen?

   引き出し

   skuffe

   に

   i/på (sted)

   ドライバー

   skruetrækker

   ある？

   er der?

   Uddybende forklaring

   引き出し betyder her “skuffe”. Det er et substantiv; som sted kan det kombineres med に, så 引き出しに betyder “i skuffen”. Et nyttigt eksempel er 机の引き出し — “skrivebordets skuffe”. に markerer her stedet, hvor noget findes. Det er ikke selve betydningen “skuffe”, men en partikel, der forbinder stedet med eksistensudtrykket. Sammenlign 引き出しにある — “findes i skuffen” — med 引き出しに入れる — “lægge i skuffen”; i det sidste eksempel markerer に destinationen for en handling. ドライバー er et låneord og betyder her “skruetrækker”. Formen er et substantiv og ændres ikke efter ental eller flertal. I andre sammenhænge kan betydningen af et låneord afhænge af konteksten, men den faste oversættelse identificerer her værktøjet som en skruetrækker. ある er den almindelige form af verbet “findes/er til stede” for ting og andre ikke-levende fænomener. Det står efter stedet og det, der findes: 箱にペンがある — “Der er en pen i æsken.” Den høflige form er あります, og nægtelsen er ない eller høfligt ありません. For levende væsener bruges normalt いる i stedet for ある. Spørgsmålstegnet gør hele udsagnet til et spørgsmål. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen, og har ikke her en særskilt artikel svarende til dansk “en”. Derfor bygges udsagnet op som 引き出しに (“i skuffen”) + ドライバー (“skruetrækker”) + ある？ (“er der/findes der?”). Samlet betyder det: “Har vi en skruetrækker i skuffen?”

4. 小さいほうでこのネジには大丈夫なはず。

   Den lille burde virke til de her skruer.

   小さいほう

   den mindre

   この

   de her

   ネジ

   skruer

   大丈夫

   i orden; egnet

   はず

   forventning om, at noget er sådan

   Uddybende forklaring

   小さいほう betyder her “den mindre”. 小さい er grundformen af adjektivet “lille”; foran ほう står det i den attributive form, som har samme form som grundformen. ほう gør udtrykket til et valg mellem muligheder: “den mindre variant”. Det fastslår ikke i sig selv, hvilken genstand der vælges. Eksempel: 大きいほうを使います。 — “Jeg bruger den større.” Her står 大きいほう som et valg mellem en større og en mindre mulighed. この betyder i denne sætning “de her” og står foran et navneord. Japansk markerer ikke grammatisk tal i denne form, så この kan bruges, selv om det følgende navneord i den faste oversættelse henviser til flere skruer. Formen ændres heller ikke efter køn eller tal. ネジ betyder her “skruer”. Det er et navneord; i このネジには er det det, som noget vurderes som egnet til. Japansk kan lade tal være umarkeret, men den faste oversættelse angiver, at der her er tale om flere skruer. 大丈夫 betyder her “i orden” eller “egnet/tilstrækkeligt”. Det er et na-adjektiv. I 大丈夫なはず står な mellem adjektivet og はず, fordi はず fungerer som et navneordslignende led, som adjektivet beskriver. Her er betydningen en vurdering af, at valget burde være egnet; det betyder ikke nødvendigvis, at det allerede er afprøvet. はず udtrykker en forventning eller slutning: noget burde være sådan på baggrund af det, man ved. Mønstret 有効なはず betyder for eksempel “det burde være gyldigt”. I den faste sætning giver 大丈夫なはず derfor betydningen “det burde være i orden” snarere end en sikker konstatering. Efter 小さいほう står partiklen で, som her markerer det middel eller den valgte genstand, man bruger: “med den mindre”. このネジには består af このネジ (“de her skruer”) og に, som angiver det, noget er egnet til; は fremhæver dette som vurderingens emne eller kontrast. Samlet bliver betydningen: “Med den mindre burde det være i orden til de her skruer.” Det svarer til den faste oversættelse: “Den lille burde virke til de her skruer.”

5. 私が締める間、ドアノブを押さえてくれる？

   Kan du holde fast i håndtaget, mens jeg strammer det?

   私が

   jeg

   締める

   stramme

   間

   mens

   ドアノブ

   dørhåndtag

   押さえてくれる？

   vil du holde fast?

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der udfører handlingen. 私 er et høfligt, neutralt ord for “jeg”; が markerer typisk subjektet eller den person, der især forbindes med handlingen. I denne sætning er det altså jeg, der strammer noget. Eksempel: 私がやります。 — “Jeg gør det.” 締める er grundformen og betyder “at stramme” eller “at spænde”. Her står den i den form, der kommer før 間, så 締める間 betyder “mens jeg strammer”. Det er et transitivt verbum: det tager normalt noget, der bliver strammet, selv om dette objekt ikke står udtrykt i den faste sætning. Eksempel: ねじを締める。 — “Jeg strammer skruen.” 間 betyder et tidsrum eller “imens”. Efter en verbalform bruges mønstret ...間 til at angive, at noget foregår gennem dette tidsrum. Her forbindes 締める og 間 til 締める間: “mens jeg strammer”. Eksempel: 私が音楽を聞く間、待ってください。 — “Vent, mens jeg lytter til musik.” ドアノブ betyder “dørhåndtag” eller mere præcist et knopformet dørgreb. Det er et låneord skrevet med katakana. I sætningen er det dette, som den anden person bliver bedt om at holde fast i. 押さえてくれる？ betyder her “vil du holde fast?” eller “kan du holde det på plads?”. 押さえる betyder blandt andet at holde noget nede, fastholde det eller forhindre, at det bevæger sig. Formen 押さえて er te-formen. Sammen med くれる bruges den om, at en anden gør noget til talerens fordel; som spørgsmål bliver 押さえてくれる？ en uformel, venlig anmodning. Eksempel: ここを押さえてくれる？ — “Vil du holde her?” Samlet bliver strukturen 私が締める間、ドアノブを押さえてくれる？: 私が締める間 angiver tidspunktet — “mens jeg strammer” — og ドアノブを押さえてくれる？ er anmodningen — “vil du holde fast i dørhåndtaget?”. Den faste danske oversættelse er derfor: “Kan du holde fast i håndtaget, mens jeg strammer det?”

6. 君が回している間、私がしっかり押さえてるね。

   Jeg holder det stille, mens du drejer det.

   君が

   du

   回している

   drejer; er i gang med at dreje

   間

   mens; imens

   私が

   jeg

   しっかり

   godt fast; ordentligt

   押さえてる

   holder fast

   ね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   君が betyder her “du”. が markerer subjektet i den underordnede del: det er du, der udfører handlingen. Pronomenet 君 er en uformel måde at sige “du” på; valg af pronomen afhænger blandt andet af forholdet mellem talerne. 回している kommer fra verbet 回す, “at dreje”. Formen 〜ている viser her en handling, der er i gang: “er i gang med at dreje”. I 回している間 er det objektet, der drejes, ikke udtrykt som et særskilt ord; den faste oversættelse angiver det som “det”. Et nyttigt mønster er V-ている間, “mens nogen er i gang med at V”. 間 betyder “mens” eller “i det tidsrum, hvor”. Sammen med den foregående verbform danner det tidsleddet 回している間: “mens du drejer det”. Eksempel: 彼が話している間、私はメモを取る。 — “Mens han taler, tager jeg noter.” 私が betyder “jeg”, og が markerer her subjektet i hoveddelen. Det viser altså, at taleren er den, der udfører den næste handling. Japansk kan også markere et subjekt med は, men が fremhæver her den konkrete aktør i denne beskrivelse. しっかり beskriver måden, handlingen udføres på: fast, ordentligt eller stabilt. Her gør det handlingen med at holde noget mere sikker, ikke selve drejningen stærkere. Eksempel: しっかり持って。 — “Hold godt fast.” 押さえてる betyder her “holder det fast/stabilt”. Grundformen er 押さえる, “at holde nede eller holde fast”. 押さえてる er den uformelle sammentrækning af 押さえている; 〜ている viser i denne sammenhæng, at fastholdelsen foregår nu. Den faste oversættelse identificerer det, der holdes stabilt, som “det”. ね står til sidst og søger en fælles bekræftelse eller gør udsagnet blødere. I denne sætning giver det tonen “ikke?” uden at ændre selve handlingens betydning. Samlet betyder 君が回している間 “mens du drejer det”, og 私がしっかり押さえてるね “så holder jeg det godt fast, ikke?”. Hele ytringen er derfor: “Jeg holder det stille, mens du drejer det.” Den uformelle tone understøttes af 君, sammentrækningen 〜てる og slutpartiklen ね.

7. 今はかなりしっかりしてる。

   Det føles meget mere fast nu.

   今は

   nu

   かなり

   ret meget

   しっかりしてる

   føles fast

   Uddybende forklaring

   今は betyder her “nu” med は som markering af tidstemaet: “hvad angår nu”. 今 er substantivet “nu”, og は gør tidspunktet til det, udsagnet handler om. Et genbrugeligt mønster er 今は + udsagn, for eksempel 今は大丈夫。 — “Nu er det i orden.” かなり betyder “ret meget” eller “i betydelig grad”. Det forstærker udsagnet, men er ikke i sig selv en grammatisk komparativform. Derfor udtrykker det her en tydelig grad af fasthed; ordet betyder ikke alene “mere” end et bestemt tidligere niveau. Eksempel: かなり難しい。 — “Det er ret svært.” しっかりしてる er den uformelle, forkortede form af しっかりしている. Den beskriver her en vedvarende tilstand: noget er solidt eller sidder fast. しっかり bidrager med betydningen “fast, stabilt eller ordentligt”, mens してる er formen af する i konstruktionen 〜ている; i denne brug viser 〜ている, at tilstanden gælder nu. I andre sammenhænge kan しっかりしている også beskrive en person eller en plan som velfungerende eller pålidelig, så betydningen afhænger af det, der beskrives. Eksempel: このふたはしっかりしている。 — “Dette låg sidder godt fast.” Sammen bliver 今は + かなり + しっかりしてる til: “Det føles meget mere fast nu.” Tidsrammen sættes først med “nu”, derefter angiver かなり den betydelige grad, og しっかりしてる beskriver den aktuelle stabile eller faste tilstand. Den uformelle slutning してる passer til en afslappet samtale.

8. 念のため、あとでもう一度確認しよう。

   Lad os tjekke det én gang til senere, bare for en sikkerheds skyld.

   念のため

   for en sikkerheds skyld

   あとで

   senere

   もう一度

   én gang til

   確認しよう

   lad os tjekke

   Uddybende forklaring

   念のため betyder her »for en sikkerheds skyld«. Det er en fast forsigtighedsformulering: man gør noget ekstra for at være sikker, uden at sætningen i sig selv siger, at der faktisk er et problem. Den kan genbruges foran en handling, for eksempel: 念のため、名前を確認します。 — »For en sikkerheds skyld tjekker jeg navnet.« あとで betyder »senere« eller »på et senere tidspunkt«. あと kan også bruges i andre tidsudtryk, men i denne form fungerer で som del af tidsudtrykket og markerer, hvornår handlingen skal foregå. Eksempel: あとで電話します。 — »Jeg ringer senere.« もう一度 betyder »én gang til« eller »endnu en gang«. もう tilføjer her betydningen »igen/en ekstra gang«, mens 一度 betyder »én gang«. Det er et almindeligt mønster til at bede om eller beskrive gentagelse: もう一度言ってください。 — »Sig det én gang til, tak.« 確認しよう betyder her »lad os tjekke«. Den leksikalske grundform er 確認する, »at kontrollere/tjekke«, og 確認しよう er dens volitive form. I denne brug foreslår taleren en fælles handling med »lad os ...«. Den samme form kan i andre sammenhænge udtrykke talerens egen hensigt, men her viser den faste oversættelse den inkluderende forslagstolkning. Eksempel: 明日、もう一度確認しよう。 — »Lad os tjekke det én gang til i morgen.« Samlet bygges sætningen sådan op: 念のため angiver forsigtighedsformålet, あとで angiver tidspunktet, もう一度 angiver gentagelsen, og 確認しよう fremsætter forslaget om at kontrollere noget. Hele betydningen er derfor: »Lad os tjekke det én gang til senere, bare for en sikkerheds skyld.«