Gøre stuen klar til gæster | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. お客さんがもうすぐ来るね。

   Vores gæster kommer snart.

   お客さん

   gæster

   もうすぐ

   snart

   来る

   komme

   ね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   お客さん betyder her “gæster”. Japansk markerer normalt ikke flertal på dette substantiv, så den japanske form angiver ikke selv et bestemt antal; den faste oversættelse gør dog betydningen plural her. さん er en høflig betegnelse, der kan stå efter en personbetegnelse. お客さん betyder specifikt “gæst” eller “kunde”. もうすぐ betyder “snart” eller “om lidt” og angiver, at noget forventes at ske i nær fremtid. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke verbets form. Eksempel: もうすぐ始まる。 — “Det begynder snart.” 来る betyder “komme” her. Det er verbets grundform og fungerer også som ikke-fortidsform i almindelig, uformel stil. Sammen med もうすぐ får den en fremadrettet betydning: “kommer snart”. En høflig ikke-fortidsform er 来ます. Eksempel: 友だちが来る。 — “En ven kommer.” ね står til sidst som en samtalepartikel. Den fremstiller udsagnet som noget, taleren forventer, at den anden kan dele opmærksomheden på eller være enig i. Den kan derfor ofte gengives med “ikke?” eller “vel?”, men er ikke i sig selv et spørgsmål om en bestemt oplysning. Sammenlagt er strukturen お客さんが もうすぐ 来る ね: が markerer det, der kommer, もうすぐ placerer begivenheden snart i fremtiden, og 来る siger, at gæsterne kommer. ね føjer en fælles, bekræftende samtaletone til. Hele betydningen er derfor: “Vores gæster kommer snart.”

2. それなら、ゲストが来る前にリビングを片づけたほうがいいね。

   Så bør vi rydde stuen, før de kommer.

   それなら

   så; i så fald

   ゲスト

   gæst

   来る

   komme

   前に

   før

   リビング

   stue

   片づけた

   rydde

   ほうがいい

   det er bedre at; bør

   ね

   ikke sandt?

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den foregående situation. Det er en genanvendelig måde at sige, at den næste anbefaling følger af det, der netop er blevet sagt. ゲスト betyder “gæst”. Det er et låneord skrevet med katakana. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal i selve dette ord; her støtter konteksten og oversættelsen læsningen “gæster”. 来る betyder “komme”. Det er grundformen af verbet. I ゲストが来る står ゲスト som den part, der kommer, med partiklen が. Eksempel: 友だちが来る。 — “En ven kommer.” 前に betyder “før”. Mønstret [handling eller begivenhed] 前に betyder “før [handlingen eller begivenheden]”. Her er 来る前に derfor “før de kommer”. 前 betyder grundlæggende “foran/før”, og に angiver det relevante tidspunkt eller punkt. リビング betyder “stue” eller “opholdsstue”. Det er også et katakana-låneord. I denne sætning er det det sted, der skal ryddes, og を markerer det som verbets genstand. 片づけた kommer fra 片づける, “at rydde op” eller “at gøre ordentligt”. Formen 片づけた er den almindelige datidsform af dette verbum. I kombinationen 片づけたほうがいい bruges denne form dog i et fast anbefalingsmønster; den betyder ikke her, at oprydningen allerede er sket. ほうがいい betyder “det er bedre at” eller, som naturlig anbefaling, “bør”. Mønstret verbets datidsform + ほうがいい bruges til at anbefale handlingen: 早く寝たほうがいい。 — “Du bør gå tidligt i seng.” Her kombineres 片づけた og ほうがいい til “bør rydde op”. ね er en afsluttende partikel, der gør udsagnet mere samtaleorienteret og søger enighed eller bekræftelse. Den svarer her omtrent til “ikke?” eller en blød “vel”. Den ændrer ikke selve anbefalingen. Samlet er strukturen それなら、ゲストが来る前にリビングを片づけたほうがいいね: “Så bør vi rydde stuen, før gæsterne kommer.” Det japanske subjekt for den anbefalede handling er udeladt; den danske oversættelses “vi” gengiver den underforståede fælles handlende, mens ゲスト er dem, der kommer. ね gør anbefalingen fælles og samtalevenlig.

3. 本を棚に戻すね。

   Jeg sætter bøgerne tilbage på hylden.

   本

   bøgerne

   棚

   hylde

   戻す

   sætte tilbage

   ね

   blød afslutning

   Uddybende forklaring

   本 betyder her “bøgerne”. Japanske substantiver markerer normalt ikke tal på selve ordet, men den faste oversættelse angiver her flertal. Et nyttigt eksempel er 本を読む, “læse en bog eller bøger”. Partiklen を efter 本 markerer det direkte objekt. 棚 betyder “hylde”. Med partiklen に angiver det målet eller placeringen for det, der sættes tilbage: “på hylden”. Den samme partikel kan markere et mål i for eksempel 学校に行く, “gå i skole”. 戻す betyder “sætte eller lægge noget tilbage” og er et transitivt verbum: nogen bringer noget tilbage til en tidligere eller passende placering. Formen er ordbogsformen og fungerer også som japansk uformel nonpast, der kan beskrive en nutidig eller planlagt handling. Den adskiller sig fra 戻る, “vende tilbage”, hvor det, der vender tilbage, selv er subjektet. Eksempel: 本を棚に戻す, “sætte bogen eller bøgerne tilbage på hylden”. ね er en sætningsafsluttende partikel. Den gør udsagnet blødere og signalerer, at taleren regner med en fælles forståelse eller bekræftelse. Den er ikke i sig selv en fuld ja/nej-spørgeform. Her afslutter den en uformel meddelelse om, hvad taleren vil gøre. Samlet bygges sætningen sådan op: 本を er “bøgerne” som objekt, 棚に er “på hylden” som mål, 戻す er “sætte tilbage”, og ね giver en blød afslutning. Den samlede betydning er derfor: “Jeg sætter bøgerne tilbage på hylden.”

4. ソファのクッションを整えるね。

   Jeg retter hynderne på sofaen.

   ソファ

   sofa

   クッション

   hynde(r)

   整える

   rette til; ordne

   Uddybende forklaring

   ソファ betyder "sofa". Det er et låneord skrevet med katakana. I ソファの forbinder の dette navneord med det følgende: ソファのクッション er hynderne, der hører til eller er placeret på sofaen. の udtrykker altså her en relation, ikke en selvstændig betydning som "på" i alle sammenhænge. クッション betyder "hynde" eller "pude". Formen ændres ikke her for flertal; den danske oversættelse "hynderne" viser den tilsigtede betydning i denne sætning, men den japanske form kan også bruges om én hynde, når sammenhængen gør det klart. クッションを viser, at hynderne er genstanden for handlingen; を markerer det direkte objekt. 整える betyder her "at rette til" eller "at ordne", så noget bliver pænt eller i orden. Det er grundformen af verbet. I 整えるね står verbet i ikke-fortidsform, og ね føjer en venlig, samtaleorienteret afslutning til. Sammen passer det med "Jeg retter hynderne på sofaen". Grundformen kan genbruges i andre mønstre, for eksempel: 部屋を整える。 — "Jeg ordner værelset." Hele opbygningen er ソファのクッションを整えるね: ソファのクッション identificerer genstanden, を markerer den som objekt, og 整える angiver handlingen. Derfor bliver den samlede betydning: "Jeg retter hynderne på sofaen."

5. ラグも掃除機をかけようか？

   Skal vi også støvsuge tæppet?

   ラグ

   tæppe

   掃除機をかけようか

   skal vi støvsuge?

   Uddybende forklaring

   ラグ betyder her “tæppet”, altså det tæppe som skal støvsuges. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som et navneord. Et japansk navneord ændrer ikke form efter ental eller flertal i denne brug; om der menes ét bestemt tæppe, fremgår af sammenhængen og oversættelsen. 掃除機をかけようか er en genanvendelig måde at foreslå en handling på: 掃除機をかける betyder bogstaveligt omtrent “at sætte støvsugeren på”, men bruges som helhed om “at støvsuge”. 掃除機 er “støvsuger”, を markerer det direkte objekt, og かける er verbet i grundformen. I denne faste vending skal かける ikke forstås som den almindelige betydning “at hænge op” eller “at hælde over”. かけよう er volitivformen af かける. Den udtrykker her et forslag fra taleren: “lad os støvsuge”. Når か sættes til sidst i かけようか, bliver forslaget til et spørgsmål om, hvorvidt man skal gøre det: “skal vi støvsuge?” Volitivformen kan også bruges uden か, for eksempel 掃除機をかけよう。 — “Lad os støvsuge.” も står efter ラグ i den fulde sætning og betyder “også”. Det viser, at støvsugning af tæppet føjes til en anden relevant opgave eller handling; det ændrer ikke selve betydningen af ラグ. Samlet bliver ラグも “også tæppet”, og 掃除機をかけようか “skal vi støvsuge?”. Derfor betyder hele ytringen: “Skal vi også støvsuge tæppet?” Formen er en naturlig, samarbejdende måde at foreslå handlingen på.

6. 掃除機をかけると助かるね。特にドアの近くは。

   Det ville hjælpe at støvsuge, især nær døren.

   掃除機

   støvsuger

   をかける

   støvsuge (i denne forbindelse)

   と助かるね

   så ville det hjælpe

   特に

   især

   ドア

   dør

   近く

   nærheden

   Uddybende forklaring

   掃除機 betyder her “støvsuger” og er et navneord. Sammen med をかける indgår det i det faste udtryk 掃除機をかける, som betyder “at støvsuge”. 掃除機 er altså navnet på redskabet, mens selve handlingen udtrykkes af verbet かける. をかける betyder i denne faste forbindelse “at støvsuge”. かける står i ordbogsformen og kan i andre sammenhænge have andre betydninger, så betydningen “støvsuge” kommer fra hele forbindelsen, ikke fra verbet alene. Eksempel: 毎朝、掃除機をかけます。 — “Jeg støvsuger hver morgen.” と助かるね følger efter en almindelig form og udtrykker, at noget vil være en hjælp, hvis eller når den foregående handling sker. 助かる betyder grundlæggende “at blive hjulpet” eller “at være til hjælp”; det er ikke det samme som det aktive “at hjælpe nogen”. ね søger en fælles bekræftelse eller gør udsagnet samtalepræget. I denne sætning giver 掃除機をかけると助かるね derfor betydningen “Det ville hjælpe at støvsuge.” Eksempel: 手伝ってくれると助かります。 — “Det ville hjælpe, hvis du ville hjælpe mig.” 特に er et adverbium, der fremhæver én del som særlig vigtig: “især” eller “særligt”. Det modificerer her området, der kommer bagefter, snarere end at beskrive selve støvsugeren. ドア er et navneord for “dør”. Det er et låneord skrevet med katakana. Formen angiver ikke i sig selv ental eller flertal; antallet må komme fra sammenhængen. 近く er her navneordet “nærheden” eller “området tæt på”. I mønstret Xの近く betyder det “nær X”. ドアの近く betyder derfor “nær døren”. Det er en anden brug end det beskrivende 近い, “nær”; sammenlign 駅は近い。 — “Stationen er nær.” I den afsluttende del 特にドアの近くは markerer は området nær døren som det fremhævede emne. Sætningen er afkortet efter den foregående tanke, så den gentager ikke verbet; den forstås som, at det især ville hjælpe at støvsuge nær døren. Samlet bygges udsagnet sådan op: 掃除機をかける (“at støvsuge”) + と助かるね (“det ville være en hjælp”) efterfulgt af 特にドアの近くは (“især nær døren”). Hele betydningen er: “Det ville hjælpe at støvsuge, især nær døren.”

7. もう部屋が快適になった感じがするね。

   Stuen føles allerede mere behagelig.

   もう

   allerede

   部屋

   stuen

   快適

   behagelig

   になった

   blevet

   感じがする

   føles

   ね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   もう betyder her “allerede” og viser, at en ændring er sket tidligere end forventet eller på det aktuelle tidspunkt. Det står før det, som ændringen gælder. Eksempel: もう帰ります。— “Jeg går allerede hjem nu.” 部屋 betyder “rum”; i den faste oversættelse er det gengivet som “stuen”. Ordet kan bruges om et rum generelt, uden at selve ordet alene angiver, hvilken type rum det er. Eksempel: 部屋が広い。— “Rummet er stort.” 快適 betyder “behagelig” eller “komfortabel”. Det er et na-adjektiv: foran et substantiv hedder det 快適な部屋 (“et behageligt rum”), mens det som prædikativ kan stå som 快適だ (“det er behageligt”). Her beskriver det den behagelige tilstand, som rummet er kommet i. になった er fortidsformen af になる, “at blive” eller “at komme til at være”. Mønstret Xになる beskriver en overgang til tilstanden X; に markerer den nye tilstand, og なった viser, at overgangen er sket. Her betyder 快適になった derfor “er blevet behagelig”, ikke blot “er behagelig”. Eksempel: 部屋が静かになった。— “Rummet er blevet stille.” 感じがする er et genanvendeligt udtryk, der betyder “det føles som” eller “man får indtryk af”. 感じ er “følelse/indtryk”, og する er den selvstændige form “at gøre” eller “at føles” i denne konstruktion. Sammen med en beskrivelse som 快適になった gør det udsagnet til et indtryk: “det føles, som om det er blevet behageligt”. Eksempel: 少し疲れた感じがする。— “Jeg føler mig lidt træt.” ね til sidst inviterer til, at den anden deler eller bekræfter indtrykket. Det kan ofte gengives med “ikke?” eller “ikke sandt?”, men det gør ikke udsagnet til et egentligt informationsspørgsmål. Eksempel: 今日は寒いね。— “Det er koldt i dag, ikke?” Samlet bygges sætningen sådan op: もう (“allerede”) + 部屋が (“rummet” som det, der beskrives) + 快適になった (“er blevet behageligt”) + 感じがする (“det føles sådan”) + ね (“ikke?”). Den samlede betydning er derfor: “Stuen føles allerede mere behagelig.” Her fremstilles behageligheden som talerens indtryk af en ændring, og ね søger enighed om dette indtryk.

8. 準備が全部できたら、お茶を入れよう。

   Lad os lave te, når alt er klar.

   準備

   forberedelse

   全部

   alt; det hele

   できたら

   når det er klart

   お茶

   te

   入れよう

   lad os lave

   Uddybende forklaring

   準備 betyder her “forberedelse”. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret 準備ができる (“forberedelsen er klar” eller “forberedelsen er færdig”). I denne sætning er 準備 subjektet for できる-udtrykket, markeret med が. 全部 betyder “alt” eller “det hele” og står her som en samlet mængde: hele forberedelsen er færdig. Det betyder ikke nødvendigvis et bestemt antal ting. できたら kommer fra できる, som her betyder “blive færdig” eller “være klar”, ikke den mere generelle betydning “kunne”. Formen できたら er できた plus ら; den bruges til en betingelse eller tidslig betingelse: “hvis/når det er blevet færdigt”. Her passer “når” med den faste oversættelse. Eksempel: 準備ができたら、出発します。 — “Når forberedelsen er klar, tager jeg af sted.” お茶 betyder “te”. お er her en fast høflig del af udtrykket お茶; det er ikke et separat ord for “te”. Partiklen を efter お茶 markerer det, som handlingen retter sig mod. 入れよう er volitionalformen af 入れる, “at lave eller hælde te” i det faste udtryk お茶を入れる. Formen 入れよう foreslår en fælles handling: “lad os lave …”. Den bogstavelige grundbetydning af 入れる er blandt andet “sætte eller hælde noget ind”, men med お茶 betyder udtrykket naturligt “lave te”. Eksempel: コーヒーを入れよう。 — “Lad os lave kaffe.” Samlet består sætningen af betingelsen 準備が全部できたら (“når hele forberedelsen er klar”) og forslaget お茶を入れよう (“lad os lave te”). Hele betydningen er derfor: “Lad os lave te, når alt er klart.”