At ændre planer med en ven | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ごめん、予定を変えないといけない。

   Undskyld, jeg er nødt til at ændre vores plan.

   ごめん

   undskyld

   予定

   plan; aftale

   変えないといけない

   være nødt til at ændre

   Uddybende forklaring

   ごめん er en uformel måde at sige “undskyld” på. Det er en fast undskyldning og fungerer her som en kort indledning; den ændrer ikke selve udsagnet om planen. 予定 betyder en plan eller noget, der er planlagt. Ordet kan bruges om en aftale eller en plan, afhængigt af sammenhængen. I denne sætning er det det, der skal ændres. Eksempel: 予定があります。 — “Jeg har en plan/aftale.” 変えないといけない betyder her “være nødt til at ændre”. Det relevante grundled er 変える “ændre”; den observerede form 変え er stammen i den faste konstruktion 変えないといけない. ないといけない udtrykker nødvendighed: bogstaveligt er ideen, at det ikke går, hvis man ikke gør det. Mønsteret kan genbruges som V-ないといけない = “være nødt til at V”. Eksempel: 行かないといけない。 — “Jeg er nødt til at gå.” Her er 変える transitivt, så 予定を markerer planen som det, der ændres. を er ikke en del af verbet, men markerer det direkte objekt. Samlet betyder 予定を変えないといけない: “jeg er nødt til at ændre planen”. Med den indledende undskyldning bliver hele ytringen: “Undskyld, jeg er nødt til at ændre vores plan.” Den faste oversættelse angiver den tilsigtede plan som “vores plan”; japansk udtrykker ikke ejerskabet med et særskilt possessivt ord i denne ytring.

2. 出かける前に教えてくれてよかった。

   Jeg er glad for, at du fortalte mig det, før jeg gik.

   出かける

   tage af sted

   前に

   før; inden

   教えてくれて

   fortalte mig det som en tjeneste

   よかった

   det var godt; jeg er glad

   Uddybende forklaring

   出かける betyder her «tage af sted» eller «gå ud». Det er ordbogsformen af 出かける; den samme form kan bruges i en neutral ikke-fortidig formulering før et andet udtryk. Her står den foran 前に, så den beskriver handlingen, der skal være afsluttet eller indtruffet før det næste. 前に betyder «før» eller «inden». 前 betyder «førside» eller «forud» i denne tidskonstruktion, og に markerer tidspunktet eller grænsen. Mønstret verbets ordbogsform + 前に kan genbruges, for eksempel: 寝る前に歯を磨く。 — «Jeg børster tænder, før jeg går i seng.» 教えてくれて bygger på 教える, «fortælle» eller «lære nogen». I denne sætning er betydningen «fortalte mig det». 教えて er て-formen, som forbinder handlingen med den følgende vurdering, mens くれて viser, at en anden person gjorde dette til talerens fordel eller som en hjælp. Konstruktionen verbets て-form + くれる bruges altså, når taleren fremstiller en andens handling som noget, taleren modtog med taknemmelighed eller fordel. Her er 教えてくれて ikke en selvstændig afsluttet fortidsform; den forbindes med よかった. よかった er fortidsformen af いい («god»). いい → よかった er en uregelmæssig formændring, ikke en almindelig endelse føjet direkte til いい. Efter en situation i fortiden kan よかった udtrykke, at det var godt, eller at taleren er glad eller lettet over situationen. Det er denne vurderende betydning, der passer til oversættelsen «jeg er glad for, at ...». Samlet dannes mønstret 出かける前に («før jeg tog af sted») + 教えてくれて («at du fortalte mig det som en hjælp») + よかった («det var godt/jeg er glad»). Hele ytringen betyder derfor: «Jeg er glad for, at du fortalte mig det, før jeg gik.»

3. 予想外のことが起きた。

   Der kom noget uventet op.

   予想外

   uventet

   こと

   ting; sag

   起きた

   skete

   Uddybende forklaring

   予想外 betyder her “uventet”. Det er et fast udtryk dannet af 予想 (“forventning; forudsigelse”) og 外 (“uden for”), men det er bedst at lære hele udtrykket som “uventet”. Med の foran et navneord får man mønstret 予想外の + navneord, for eksempel 予想外の結果 — “et uventet resultat”. こと er et bredt navneord for en ting, sag eller hændelse. Her gør 予想外の det mere specifikt: 予想外のこと betyder “noget uventet”. こと kan også bruges i andre mønstre, men her henviser det ikke til en bestemt genstand. 起きた betyder her “skete” eller “opstod”. Det er datidsformen af det intransitive verbum 起きる (“ske; opstå”), så formen beskriver, at en hændelse fandt sted; den siger ikke, at nogen udførte handlingen på noget. Endelsen -た markerer fortid. For eksempel betyder 問題が起きた — “der opstod et problem”. Sammen bliver 予想外のこと (“noget uventet”) og 起きた (“skete”) til 予想外のことが起きた。 Den japanske partikel が markerer her det, der skete, så den samlede betydning er: “Der kom noget uventet op.”

4. 大丈夫だよ。別の日を選べるよ。

   Det er helt i orden. Vi kan vælge en anden dag.

   大丈夫

   helt i orden

   別

   anden; forskellig

   日

   dag

   選べる

   kan vælge

   Uddybende forklaring

   大丈夫 betyder her, at noget er i orden eller acceptabelt. Det er et nyttigt udtryk til at berolige eller acceptere en situation. I denne sætning står だ efter udtrykket og giver en almindelig afsluttende konstatering; よ tilføjer, at taleren meddeler dette til lytteren. 別 betyder her “en anden” i betydningen en anden mulighed eller dag, ikke nødvendigvis “adskilt” i fysisk forstand. Det står foran 日 og beskriver, hvilken dag der tales om. Mønstret 別の + substantiv kan bruges til andre valg, for eksempel 別の方法 — “en anden metode”. Partiklen の binder her 別 sammen med det følgende substantiv. 日 betyder “dag”. I 別の日 er det det substantiv, som 別 beskriver: “en anden dag”. Det samme ord kan i andre sammenhænge også indgå i tidsudtryk, men her betegner det selve den valgte dag. 選べる betyder “kan vælge”. Formen er den såkaldte potentialis af 選ぶ — “at vælge”: 選ぶ → 選べる. Den udtrykker mulighed eller evne, ikke at valget allerede er foretaget. For eksempel: この中から選べる。 — “Man kan vælge blandt disse.” Sætningen samles sådan: 大丈夫だよ — “Det er helt i orden” — efterfølges af 別の日を選べるよ, hvor を markerer 別の日 som det, der kan vælges. Hele ytringen betyder derfor: “Det er helt i orden. Vi kan vælge en anden dag.” Den danske oversættelse gør den underforståede deltager til “vi”; japanskens verballed angiver ikke her en særskilt grammatisk markering af dette pronomen.

5. 今週の後半で大丈夫？

   Vil det passe dig senere på ugen?

   今週

   denne uge

   後半

   den sidste del; anden halvdel

   で大丈夫？

   passer det?

   Uddybende forklaring

   今週 betyder her “denne uge”. 今 betyder “nu/den aktuelle”, og 週 betyder “uge”; sammen danner de et tidsudtryk. Et genanvendeligt eksempel er 今週は忙しい。 — “Jeg har travlt i denne uge.” Her markerer は ugen som samtaleemne. 後半 betyder “den sidste del” eller “anden halvdel”. Ordet kan bruges om den senere del af en afgrænset periode, ikke kun om en uge. Eksempel: 月の後半 — “den sidste del af måneden”. I den faste sætning står 今週の後半, hvor の forbinder perioden med dens del: “den sidste del af denne uge” eller mere naturligt “senere på ugen”. で大丈夫？ spørger, om det foreslåede tidspunkt passer modtageren eller er i orden for modtageren. で markerer her den valgte mulighed eller betingelse, mens 大丈夫 betyder, at noget er i orden eller ikke udgør et problem. Modtageren er ikke udtrykt som et særskilt japansk ord i spørgsmålet, men den faste oversættelse angiver, at der spørges, om tidspunktet passer dig. Den høflige form er で大丈夫ですか？; den korte form med ？ er almindelig i uformel samtale. Eksempel: 明日で大丈夫？ — “Passer i morgen?” Sammen bliver 今週の後半で大丈夫？ til “Vil det passe dig senere på ugen?” eller “Er den sidste del af denne uge i orden?” 今週の後半 angiver det foreslåede tidspunkt, og で大丈夫？ spørger, om dette tidspunkt passer modtageren. I den givne oversættelse er den tilsigtede betydning netop, at tidspunktet passer dig.

6. 今週の後半で大丈夫だよ。

   Senere på ugen passer mig fint.

   今週

   denne uge

   後半

   den sidste del

   大丈夫

   i orden; fint

   Uddybende forklaring

   今週 betyder her “denne uge”. 今 betyder “nu”, og 週 betyder “uge”; sammen danner de et tidsudtryk. Et nyttigt modstykke er 来週 (“næste uge”). 後半 betyder “den sidste eller senere del”. 後 peger her på det senere, og 半 betyder “halvdel”; i kombinationen 今週の後半 bliver betydningen derfor “den senere del af denne uge”. Partiklen の forbinder de to navneord: 今週の後半 = “den senere del af denne uge”. 大丈夫 betyder her “i orden” eller “det passer fint”. Det er et udtryk, der kan bruges som prædikat, og det ændrer ikke form efter køn eller tal. I den nyttige konstruktion Xで大丈夫 betyder で omtrent “med X som tidspunkt eller betingelse er det fint”. Her er X 今週の後半, så 今週の後半で大丈夫 betyder “den senere del af denne uge passer fint”. 大丈夫？ kan tilsvarende bruges som et spørgsmål: “Er det i orden?” よ står til sidst og giver udsagnet en bekræftende, meddelsende tone. Det gør ikke selve tidsudtrykket senere eller tidligere; tidsbetydningen kommer fra 今週の後半. Samlet bygges sætningen sådan op: 今週 (“denne uge”) + の + 後半 (“den senere del”) danner tidsudtrykket “den senere del af denne uge”. で大丈夫 siger, at dette tidspunkt er acceptabelt, og よ fremsætter det som en bekræftelse. Hele ytringen betyder derfor: “Senere på ugen passer mig fint.”

7. 新しい予定を送れるよ。

   Jeg kan sende dig den nye plan.

   新しい

   ny

   予定

   plan

   送れる

   kan sende

   Uddybende forklaring

   新しい betyder her “ny” og står foran navneordet 予定, som det beskriver. Det er den attributive form af adjektivet 新しい; samme form bruges også i fx 新しい本 (“en ny bog”). Et nyttigt modstykke er 古い (“gammel”), som i 古い予定 betyder “en gammel plan”. 予定 betyder her “plan” eller “aftale/planlagt program”. Ordet kan bruges om noget, der er planlagt, ikke kun om en fysisk plan. Eksempel: 予定があります。 betyder “Jeg har planer/en aftale.” 送れる betyder “kan sende”. Det er potentialisformen af verbet 送る (“sende”): 送る → 送れる. Formen udtrykker mulighed eller evne og er ikke den almindelige nutidsform “sender”. Eksempel: 明日送れる。 betyder “Jeg kan sende det i morgen.” I denne sætning markerer を 新しい予定 som det, der sendes. Japansk udelader ofte subjekt og modtager, når de kan forstås af sammenhængen; her er den tilsigtede betydning ifølge oversættelsen, at taleren kan sende den nye plan til modtageren. よ til sidst giver udsagnet en tydelig, informerende betoning. Samlet bygges betydningen sådan op: 新しい予定 (“den nye plan”) + を (det, der sendes) + 送れる (“kan sende”) + よ (tydelig meddelelse): “Jeg kan sende dig den nye plan.”

8. それで自分の予定を調整できるよ。

   Det hjælper mig med at tilpasse min kalender.

   それで

   med det; derved

   自分の

   ens egen; min egen

   予定

   plan; aftale

   調整できる

   kan tilpasse

   よ

   understreger udsagnet

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “derved” eller “med det” og knytter midlet til det, der allerede er nævnt. I denne sammenhæng er det altså det, at noget kan sendes, der gør den næste handling mulig. Eksempel: それで始められる。 — “Så kan vi begynde.” 自分の betyder her “min egen”. 自分 er ordet for “selv” og kan bruges om talerens eller en anden persons eget selv; の forbinder det med det følgende navneord. Her identificerer den faste oversættelse ejeren som taleren. Eksempel: 自分の部屋 — “mit eget værelse.” 予定 er en planlagt aftale, plan eller tidsplan. I denne ytring handler det om talerens egen plan eller kalender, ikke om en ubestemt handling. Eksempel: 予定を確認する。 — “Jeg tjekker planen.” 調整できる er den muliggørende form med betydningen “kan tilpasse” eller “kan justere”. Det centrale udsagnsord er 調整する, “at tilpasse/justere”; できる viser, at handlingen er mulig eller kan udføres. Derfor betyder formen ikke blot, at tilpasning sker, men at taleren kan foretage den. Eksempel: 時間を調整できる。 — “Jeg kan tilpasse tidspunktet.” よ står til sidst og gør udsagnet tydeligt fremsat eller meddelt til lytteren. Det ændrer ikke selve handlingen eller muligheden i 調整できる. Samlet bliver strukturen それで + 自分の予定を + 調整できる + よ: “Derved kan jeg tilpasse min egen plan/kalender.” を markerer 自分の予定 som det, der tilpasses, mens よ giver hele udsagnet en tydelig, bekræftende afslutning.