Spørgsmål i klinikkens reception | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. すみません、待合室はどこですか。

   Undskyld, hvor er venteværelset?

   すみません

   Undskyld

   待合室

   vente værelse

   どこですか

   hvor er det?

   Uddybende forklaring

   すみません betyder her “undskyld” og bruges som en høflig indledning, når man henvender sig til nogen. Det kan også bruges i andre situationer, for eksempel som en undskyldning eller for at tiltrække opmærksomhed. 待合室 betyder “venteværelse”. Det er et sammensat navneord: 待合 handler om at vente eller mødes for at vente, og 室 betyder “værelse”. Det er nyttigt at lære 室 som et element i ord for rum, men 待合室 skal bruges som det konkrete ord for et venteværelse. どこですか spørger “hvor er det?”. どこ er spørgeordet “hvor”, mens ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Mønstret Xはどこですか kan bruges til at spørge, hvor X er. Her er は emnemarkøren, og den udtales i dette mønster som “wa”. For eksempel: トイレはどこですか。 — “Hvor er toilettet?” Samlet består sætningen af den høflige henvendelse すみません, emnet 待合室は (“hvad angår venteværelset”) og spørgsmålet どこですか (“hvor er det?”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Undskyld, hvor er venteværelset?”

2. 受付の前を通ってください。

   Gå forbi receptionen.

   受付

   reception

   の前

   foran

   通って

   gå forbi

   ください

   venligst

   Uddybende forklaring

   受付 betyder her “reception” eller “receptionsområde”. Ordet kan bruges om stedet eller skranken, hvor man henvender sig. Et nyttigt eksempel er 受付は一階です。 — “Receptionen er på første sal.” の前 betyder “foran”. の forbinder et navneord med det følgende navneord, så 受付の前 er “forsiden/området foran receptionen”: 受付 + の + 前. 前 betyder “foran” i denne rumlige brug; det kan også betyde “før” i tidslige sammenhænge, men her er betydningen rumlig. 通って er te-formen af verbet 通る, “at passere” eller “at gå forbi/gennem”. Te-formen viser her ikke alene fortid; den står foran ください i den høflige anmodningskonstruktion Vてください, “vær venlig at V” eller “gå/gør V, tak”. Et eksempel er この道を通ってください。 — “Gå venligst ad denne vej.” ください gør anmodningen høflig. Sammen med et te-formet verbum danner det 通ってください, “gå venligst forbi”. I denne konstruktion skal man lære hele mønstret Vてください, ikke kun oversætte ください isoleret. Samlet er 受付の前を通ってください。 bygget sådan: 受付の前 — “foran receptionen” — efterfulgt af を通ってください — “gå venligst forbi/gennem”. を markerer her det sted eller den rute, man passerer, så hele ytringen betyder: “Gå forbi receptionen.”

3. あなたの左側にあります。

   Det ligger til venstre for dig.

   あなたの

   din

   左側

   venstre side

   にあります

   ligger / er placeret

   Uddybende forklaring

   あなたの betyder her “din” og består af あなた (“du”) plus の, som forbinder ejeren med det følgende navneord: あなたの左側 = “din venstre side”. Det er ikke i sig selv en fuld sætning. Samme mønster kan bruges sådan: 私の本 — “min bog”. 左側 betyder “venstre side”. 左 er “venstre”, mens 側 gør retningen til en side eller position. Det modsatte er 右側 — “højre side”. I denne ytring er 左側 den position, hvor noget befinder sig. にあります bruges om, at noget ikke-levende er placeret et bestemt sted. に markerer stedet eller positionen, og あります er den høflige form af ある, “at være/eksistere” for ting. Den udeladte ting forstås derfor som noget, der ligger eller er placeret dér; den konkrete ting identificeres ikke i selve ytringen. For en levende person bruges normalt います i stedet, for eksempel 部屋にいます — “jeg er på værelset”. Sammen danner あなたの左側にあります mønstret “[noget] er placeret på din venstre side”. Japansk udelader her subjektet, når det kan forstås af situationen, mens placeringen og den høflige eksistensform stadig står eksplicit. Hele ytringen betyder derfor: “Det ligger til venstre for dig.”

4. 私は座る前に、受付を済ませなければなりませんか。

   Skal jeg registrere mig, før jeg sætter mig?

   私は

   jeg

   座る

   sætte sig

   前に

   før

   受付

   registrering

   済ませ

   registrere / gøre færdig

   なければなりませんか

   skal ...?

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som samtaleemne. は markerer emnet og udtales i denne funktion wa, selv om tegnet normalt forbindes med ha. Japansk udelader ofte et emne, når det allerede er klart, men her gøres “jeg” eksplicit. 座る betyder “sætte sig” eller “sidde ned”. Det er grundformen af verbet; i denne sætning står den i en tidslig ledsætning foran 前に. Eksempel: ここに座る — “sætte sig her”. 前に betyder “før”. 前 er et substantiv med betydningen “foran” eller “før”, og に gør tidsrelationen tydelig. Mønstret verbets grundform + 前に betyder “før man gør noget”: 食べる前に — “før man spiser”. Den konkrete ledsætning 座る前に betyder derfor “før jeg sætter mig”; personen forstås ud fra hovedsætningens 私. 受付 betyder “modtagelse” eller “registrering” i denne sammenhæng, altså selve receptionen/check-in-handlingen. Det er et substantiv og står med を, som markerer det, handlingen retter sig mod. 受付を betyder således “registreringen” som handlingens objekt. 済ませ er stammen af det transitive verbum 済ませる, “gøre færdig” eller “få afsluttet”. Her bruges det i den faste kombination 受付を済ませる, “gøre registreringen færdig” eller naturligt “registrere sig”. Formen 済ませ er ikke en selvstændig datidsform; den er forbindelsesformen før なければなりません. Eksempel: 仕事を済ませる — “gøre arbejdet færdigt”. なければなりませんか danner her et høfligt spørgsmål om nødvendighed: “skal ...?” eller “er det nødvendigt at ...?”. Mere præcist er mønstret verbets negative -ない-form + ければなりません: 済ませなければなりません betyder “skal gøre færdig / er nødt til at gøre færdig”. Spørgepartiklen か gør hele udsagnet til et spørgsmål. I den faste form kommer 済ませ derfor sammen med なければなりませんか som 済ませなければなりませんか. Samlet bygges sætningen sådan: 私は sætter “jeg” som emne; 座る前に angiver tidspunktet “før jeg sætter mig”; og 受付を済ませなければなりませんか spørger, om registreringen skal være gennemført. Hele betydningen er: “Skal jeg registrere mig, før jeg sætter mig?”

5. まず、この用紙に記入してください。

   Udfyld denne formular først.

   まず

   først

   この

   denne

   用紙

   formular

   記入してください

   udfyld venligst

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og placerer denne handling først i rækkefølgen. Det er et nyttigt tidsadverbium, ikke en del af selve udfyldningshandlingen. Eksempel: まず名前を書きます。 – “Først skriver jeg navnet.” この betyder “denne” og står foran et substantiv: この + substantiv. Formen peger på noget, der præsenteres som nært for taleren eller den aktuelle situation. Den bøjes ikke efter substantivets antal eller andre grammatiske egenskaber. Eksempel: この本 – “denne bog”. 用紙 betyder her “formular” eller “blanket”, altså et ark, hvor man skal skrive oplysninger. Det er et substantiv. Eksempel: 用紙を受け取ります。 – “Jeg modtager formularen.” 記入してください er en høflig anmodning om at udfylde eller skrive oplysninger på formularen. Grundformen er 記入する, “at udfylde/skrive oplysninger i”, og den ændres til 記入して før ください. Mønstret verbets -て-form + ください bruges til en høflig anmodning; ください gør ikke alene verbet til en bestemt tidsform. Eksempel: ここに住所を記入してください。 – “Udfyld adressen her.” Samlet består ytringen af tidsordet まず, demonstrativet この plus substantivet 用紙, og anmodningen 記入してください: “Udfyld denne formular først.” Rækkefølgen gør klart, at udfyldningen skal ske før den næste handling.

6. それから、受付に渡してください。

   Giv den så til receptionen.

   それから

   derefter

   受付

   reception

   渡してください

   giv venligst videre

   Uddybende forklaring

   それから betyder her “derefter” og forbinder denne handling med det, der allerede er sket. Det er et tidsligt forbindelsesudtryk, som kan genbruges i mønsteret それから、...: Eksempel: それから、駅へ行きます。 — Derefter går jeg til stationen. 受付 betyder “reception” eller “receptionsskranke”. Det er et substantiv; i denne sætning angiver det modtageren for handlingen. Partiklen に efter en destinations- eller modtagerangivelse er ikke skrevet ud som en del af det valgte opslag, men i den fulde sætning markerer に, hvem eller hvilket sted noget gives til. Eksempel: 受付に書類を渡します。 — Jeg giver dokumenterne til receptionen. 渡してください består af verbet 渡す, “at give videre, aflevere eller overdrage”, i て-formen 渡して plus ください. Mønstret verbets て-form + ください bruges til en høflig anmodning: “vær venlig at ...” eller “giv venligst ...”. Her er den underforståede genstand den, som den faste oversættelse gengiver som “den”; japansk behøver ikke gentage et objekt, når det kan forstås af sammenhængen. Eksempel: ここに名前を書いてください。 — Skriv venligst dit navn her. Samlet bliver それから、受付に渡してください: “Giv den så til receptionen.” Først markeres rækkefølgen med それから, derefter angives modtageren med 受付に, og til sidst fremsættes den høflige anmodning 渡してください. Udtrykket kan genbruges ved at udskifte modtageren eller verbet, mens mønstret 受付に + nogetを + 渡してください betyder “Giv venligst noget til receptionen”.

7. 私の番になったら、誰かが私を呼んでくれますか。

   Ringer nogen til mig, når det er min tur?

   私

   jeg

   番

   tur

   になったら

   når det bliver

   誰か

   nogen

   私を

   mig

   呼んでくれますか

   vil du gøre den tjeneste at kalde?

   Uddybende forklaring

   私 er pronomenet “jeg”. I 私の番 står det foran の som den, turen er knyttet til, så hele forbindelsen betyder “min tur”; 私 skal derfor ikke alene beskrives som sætningens subjekt. I 私を senere betyder den samme form “mig”, fordi を markerer genstanden for handlingen. 番 betyder her “tur” i en rækkefølge eller på et tidspunkt, hvor det er ens tur. Mønstret Aの番 betyder “A’s tur” eller “turen for A”. になったら bygger på なる, “blive” eller “komme til at være”. Sammen med 番 betyder 番になる “blive ens tur”. なった er fortidsformen af なる, og たら gør den samlede form tidslig eller betinget. Her er den tidslige betydning “når det bliver”. Mønstret V-たら kan også betyde “hvis”, når sammenhængen er betinget. Eksempel: 時間になったら、始めます。 — “Når tiden er inde, begynder jeg.” Her angiver になったら tidspunktet for den næste handling. 誰か betyder “nogen” eller “en eller anden”. 誰 betyder “hvem”, mens か gør udtrykket ubestemt. I denne sætning er 誰か den person, der udfører handlingen, og が markerer denne rolle. Personen identificeres ikke nærmere. 私を betyder “mig” som genstand for handlingen. を markerer det direkte objekt, så 私を呼ぶ betyder “kalde på mig” eller “kalde mig”. 呼んでくれますか indeholder 呼んで, te-formen af 呼ぶ, “kalde” eller “tilkalde”, og くれますか, en høflig spørgende form af くれる. Mønstret V-てくれる viser, at en anden gør noget til fordel for taleren. Som spørgsmål bliver det en høflig forespørgsel om, hvorvidt handlingen vil blive gjort for taleren. Her bidrager den øvrige sætning med subjektet “nogen” og objektet “mig”, så den samlede betydning er “vil nogen kalde på mig?”; i den faste danske oversættelse gengives situationen som “ringe til mig”. Eksempel: 友達が手伝ってくれました。 — “En ven hjalp mig.” 手伝ってくれました viser her, at hjælpen blev gjort til talerens fordel. Samlet er 私の番になったら tidsleddet “når det bliver min tur”. 誰かが私を呼んでくれますか spørger høfligt, om nogen vil kalde på taleren som en tjeneste. Hele ytringen betyder derfor: “Ringer nogen til mig, når det er min tur?”

8. 看護師がまもなくお名前を呼ぶはずです。

   En sygeplejerske vil snart kalde dit navn.

   看護師

   sygeplejerske

   まもなく

   snart

   お名前

   navn

   呼ぶ

   kalde

   はずです

   bør; forventes at

   Uddybende forklaring

   看護師 betyder her “sygeplejerske”. Det er et substantiv og kan bruges som subjekt med が: 看護師が来ます。 betyder “En sygeplejerske kommer.” Den faste tekst angiver ikke, hvilken bestemt sygeplejerske der er tale om. まもなく er et tidsadverbium med betydningen “snart” eller “om kort tid”. Det står her før handlingen og afgrænser, hvornår den forventes at ske. Eksempel: まもなく始まります。 — “Det begynder snart.” お名前 betyder “navn” i en høflig formulering. 名前 er den almindelige form for “navn”, mens お- her er et høflighedspræfiks; det gør ikke navnet til et bestemt grammatisk køn eller til et bestemt antal. Eksempel: お名前を教えてください。 — “Vær venlig at oplyse dit navn.” 呼ぶ er grundformen af verbet “at kalde”. I denne sætning står den i den neutrale form foran はずです; den er ikke i datid. En nyttig kontrast er 呼びます, som er en høflig nutids-/fremtidsform: 先生を呼びます。 — “Jeg kalder på læreren.” はずです udtrykker en forventning eller konklusion om, at noget bør ske eller forventes at ske. はず er et substantiv, og です gør udsagnet høfligt; konstruktionen er ikke det samme som en direkte ordre. Formen V-るはずです bruges, når verbet står i sin grundform før はず: 彼は来るはずです。 — “Han forventes at komme.” Sammen bliver 看護師が til subjektet “en sygeplejerske”, まもなく angiver tidspunktet, og お名前を呼ぶ betyder “kalde dit navn”. はずです markerer, at dette forventes. Hele ytringen betyder derfor: “En sygeplejerske vil snart kalde dit navn.”

9. 私は保険証を用意しておいたほうがいいですか。

   Skal jeg have mit sygesikringskort klar?

   私は

   jeg

   保険証

   sygesikringskort

   用意しておいた

   have gjort klar på forhånd

   ほうがいいですか

   bør det være bedst?

   Uddybende forklaring

   私は 私 betyder her “jeg” og er den talendes førstepersonsform. は markerer 私 som samtalens tema; derfor bliver spørgsmålet formuleret som “hvad angår mig …?”. Formen 私 ændres ikke efter køn eller antal i denne brug. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 保険証 保険証 betyder her et sygesikringskort eller sundhedsforsikringskort. Det er et selvstændigt navneord og fungerer i sætningen som det, der skal gøres klar. I andre sammenhænge kan den præcise type forsikringskort afhænge af konteksten, men den faste oversættelse angiver her et sygesikringskort. Eksempel: 保険証を見せてください。 — “Vis venligst dit sygesikringskort.” を markerer her kortet som genstand for handlingen. 用意しておいた Grundformen er 用意する, “at gøre klar” eller “at forberede”. Den observerede form består af 用意して og おいた: 用意して er forbindelsesformen af 用意する, og おく som hjælpeverbum efter denne form angiver, at noget gøres på forhånd med henblik på en senere situation. おいた er fortidsformen af おく, så 用意しておいた beskriver, at det er blevet gjort klart på forhånd. Det er 用意する, ikke 保険証, der bærer denne verbale form. Eksempel: 必要な書類を用意しておきました。 — “Jeg har gjort de nødvendige dokumenter klar på forhånd.” Den høflige fortid ligger her i おきました; i den faste sætning kommer høfligheden i stedet fra den afsluttende ですか. ほうがいいですか Mønstret V-たほうがいいですか spørger høfligt, om det vil være bedst eller tilrådeligt at gøre handlingen V. Her er V ikke bare 用意する, men hele 用意しておいた: spørgsmålet handler altså om, hvorvidt det er bedst at have sygesikringskortet gjort klar på forhånd. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Eksempel: 今、予約したほうがいいですか。 — “Bør jeg bestille nu?” Samlet bliver 私は til “hvad angår mig/jeg”, 保険証 er sygesikringskortet, og 用意しておいた udtrykker forberedelse på forhånd. Med ほうがいいですか spørger taleren derfor, om det er bedst, at vedkommende har sygesikringskortet klar: “Skal jeg have mit sygesikringskort klar?”

10. 受付でまた必要になるかもしれないので、すぐ出せるようにしておいてください。

    Hav det ved hånden, hvis receptionen får brug for det igen.

    受付

    reception

    で

    på / ved

    また

    igen

    必要になる

    blive nødvendigt

    かもしれない

    måske

    ので

    fordi / da

    すぐ

    straks

    出せる

    kunne finde frem

    ようにしておいてください

    sørg for, at det er klar

    Uddybende forklaring

    受付 betyder her receptionen eller ekspeditionsskranken. Det er et selvstændigt navneord; for eksempel betyder 受付は一階です «Receptionen er på første sal». で markerer stedet, hvor en handling eller begivenhed foregår. 受付で betyder derfor «ved receptionen»; で er ikke selve betydningen «reception». また betyder «igen» og viser, at behovet gentager sig. Det står før 必要になる, så gentagelsen knytter sig til, at noget bliver nødvendigt igen. 必要になる betyder «blive nødvendigt». 必要 er ordet «nødvendig/nødvendigt», og なる betyder «blive». Konstruktionen Xが必要になる bruges, når X bliver nødvendigt, ikke blot når X allerede er nødvendigt. Eksempel: 予約が必要になる — «Der bliver brug for en reservation». かもしれない udtrykker mulighed: «måske» eller «det kan være, at ...». Efter 必要になる gør det udsagnet usikkert: receptionen kan få brug for det igen, men det fremstilles ikke som sikkert. かもしれない står efter den form, den modererer. ので forbinder denne mulige situation med anmodningen bagefter og betyder her «da/fordi». Mønstret ...かもしれないので、... kan bruges som «da det måske ..., ...». Det gør begrundelsen forholdsvis blød og forklarende. すぐ betyder «straks» eller «hurtigt» og beskriver, hvor hurtigt noget kan gøres. Her modificerer det 出せる: det skal være muligt at finde eller tage det frem med det samme. 出せる er potentialisformen af 出す («tage frem», «finde frem» eller «lægge frem», afhængigt af genstanden) og betyder «kunne tage/få frem». Den handler altså om mulighed, ikke om en faktisk handling, der allerede udføres. Eksempel: すぐ出せます — «Jeg kan finde det frem med det samme». ようにしておいてください er en høflig anmodning om at sørge for en bestemt tilstand på forhånd. Her består den af ようにする («sørge for, at ... bliver muligt/sker på den ønskede måde»), おく i しておく («gøre på forhånd») og ください («vær venlig at ...»). Sammen med 出せる betyder mønstret 出せるようにしておく: «sørge for, at det kan findes frem» eller «have det klar, så det kan findes frem». ください gør det til en anmodning til modtageren. Samlet bygges udsagnet sådan op: 受付でまた必要になるかもしれないので — «da receptionen måske får brug for det igen» — og すぐ出せるようにしておいてください — «bedes du sørge for, at det kan findes frem med det samme». I den givne dialog forstås det naturligt som sygesikringskortet fra den foregående replik. Hele meningen er derfor: Hav sygesikringskortet klar, så det hurtigt kan findes frem, hvis receptionen får brug for det igen.