Bedre søvnvaner om aftenen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 最近、よく眠れていません。

   Jeg har ikke sovet godt på det sidste.

   最近

   på det sidste

   よく

   godt

   眠れていません

   har ikke sovet

   Uddybende forklaring

   最近 betyder her “på det sidste” eller “for nylig” og angiver en periode tæt på nutiden. Det står ikke for én bestemt dag. Eksempel: 最近、忙しいです。 — “Jeg har haft travlt på det sidste.” よく står her som adverbium og beskriver, hvordan man sover: “godt”. Det er ikke det samme som たくさん, der betyder “meget” om mængde. I en anden sammenhæng kan よく også betyde “ofte”, så betydningen afhænger af det, ordet beskriver. 眠れていません bygger på 眠る (“sove”). Formen 眠れる er potentialisformen og betyder her “kunne/man­ge at sove”; 眠れていません er den høflige negative form af en tilstand, der fortsætter frem til nu: “har ikke kunnet sove” eller naturligt på dansk “har ikke sovet”. Den er derfor ikke det samme som det enkle 眠りません, som betyder “sover ikke” eller “vil ikke sove” i en anden grammatisk konstruktion. Eksempel: 最近、よく眠れています。 — “Jeg har kunnet sove godt på det sidste.” Sammen danner 最近、よく眠れていません。 en høflig oplysning om, at talerens søvn ikke har fungeret godt i den seneste periode: “Jeg har ikke sovet godt på det sidste.”

2. 夜の習慣を変えたほうがいいかもしれません。

   Måske skal du ændre din aftenrutine.

   夜

   aften

   習慣

   vane; rutine

   変えたほうがいい

   det er bedre at ændre

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   夜 betyder her “aften/nat” og står med partiklen の foran 習慣. の forbinder to navneord, så 夜の習慣 er “aftenens/nattens vane” eller naturligt “aftenrutine”. I denne sætning er 夜 ikke nødvendigvis en bestemt klokkeslætperiode; den angiver den del af dagen, som rutinen hører til. 習慣 betyder en vane eller rutine, altså noget man plejer at gøre. Et nyttigt mønster er AのB: A beskriver eller afgrænser B, som i 夜の習慣. 変えたほうがいい består af 変える (“ændre”), formen 変えた og ほうがいい. 変えたほうがいい er et råd: “det er bedre at ændre” eller “du bør hellere ændre”. Formen 変えた er den fortidslignende た-form af 変える, men i dette råd udtrykker den ikke, at ændringen allerede er sket. Mønstret er V-たほうがいい, for eksempel 早く寝たほうがいい — “du bør hellere gå tidligt i seng”. Her er det den underforståede person, som den danske oversættelse gengiver som “du”, der rådes til at ændre rutinen. かもしれません gør udsagnet usikkert eller forsigtigt: “måske” eller “det kan være, at”. Det står efter udsagnet 夜の習慣を変えたほうがいい og gør hele rådet mindre kategorisk. ません er den høflige form, så udtrykket passer til en høflig samtale. Partiklen を markerer 夜の習慣 som det, der ændres: 夜の習慣を変える betyder “ændre aftenrutinen”. Samlet bliver 夜の習慣を変えたほうがいいかもしれません。 derfor: “Måske skal du ændre din aftenrutine.”

3. 私は寝る直前にスマートフォンを使います。

   Jeg bruger min telefon lige før sengetid.

   私は

   jeg

   寝る

   sove; gå i seng

   直前に

   lige før

   スマートフォン

   smartphone

   使います

   bruger

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 og emne-markøren は. 私 betyder “jeg” her og henviser til taleren; は gør taleren til det, sætningen handler om. Et nyttigt mønster er Aは ... = “hvad angår A ...”. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 寝る er grundformen og betyder her “gå i seng” eller “sove”. Formen står i ordbogsform, fordi den indgår i tidsudtrykket 寝る直前に, “lige før man går i seng”. Den høflige ikke-fortidsform ses senere i 使います; japansk grundform og høflig form kan derfor stå i samme sætning med forskellige funktioner. 直前に betyder “lige før” eller “umiddelbart inden”. 直前 angiver det nærmeste tidspunkt før noget, og に markerer tidspunktet som en omstændighed for handlingen. Mønstret V-る直前に ... kan genbruges om en handling, der sker lige før en anden: 出かける直前に電話しました。 — “Jeg ringede lige før, jeg gik ud.” スマートフォン er låneordet for “smartphone”. Det fungerer som et navneord og står her som genstand for 使います. Eksempel: スマートフォンを見ます。 — “Jeg ser på min smartphone.” 使います betyder her “bruger”. Den observerede form er den høflige ikke-fortidsform af 使う (“bruge”); den kan udtrykke en vane eller en fremtidig handling, og i denne sætning udtrykker den en vane. を efter スマートフォン markerer det, der bruges, som verbets genstand. Eksempel: 毎日このアプリを使います。 — “Jeg bruger denne app hver dag.” Samlet følger sætningen mønstret 私は [tidspunkt] に [genstand] を 使います: taleren bruger en smartphone umiddelbart før sengetid. Med den faste oversættelses tilsigtede betydning bliver det: “Jeg bruger min telefon lige før sengetid.”

4. 画面を見る時間を減らせば、もっとリラックスできるかもしれません。

   Mindre skærmtid kan måske hjælpe dig med at slappe af.

   画面

   skærm

   見る

   se på

   時間

   tid

   減らせば

   hvis man mindsker

   もっと

   mere

   リラックスできる

   kan slappe af

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   画面 betyder her "skærm". Det er et navneord. I sammensætningen 画面を見る時間 bliver betydningen "den tid, hvor man ser på en skærm"; 画面 behøver derfor ikke at være en bestemt fysisk skærm. 見る betyder her "se på" eller "kigge på". Grundformen er 見る, og den kan bruges med objektmarkøren を: 画面を見る = "se på en skærm". Eksempel: 映画を見る。 — "Jeg ser en film." Her står 見る før 時間 og beskriver, hvilken tid der menes. 時間 betyder "tid". Her handler det om tidsmængden, ikke om et bestemt klokkeslæt. Mønstret Xを見る時間 kan genbruges som "tid til at se på X"; eksempel: 本を読む時間 — "tid til at læse en bog". 減らせば betyder "hvis man mindsker" eller "hvis man reducerer". Grundformen er 減らす (at mindske noget), og 減らせば er dens betingelsesform: 減らす → 減らせば. Som transitivt verbum tager 減らす et objekt, som her er 画面を見る時間: 画面を見る時間を減らせば = "hvis du mindsker tiden foran skærmen". Den faste danske oversættelse angiver den underforståede aktør som du. もっと betyder "mere" eller "i højere grad". Her ændrer det graden af afslapning, ikke sandsynligheden: もっとリラックスできる betyder "kan slappe mere af". Eksempel: もっと休みたい。 — "Jeg vil gerne hvile mere." リラックスできる betyder "kan slappe af". リラックスする betyder "slappe af", og formen リラックスできる er mulighedsformen, altså "have mulighed for at slappe af" eller "kunne slappe af". Her giver もっと betydningen "kunne slappe mere af". Eksempel: ここでリラックスできる。 — "Man kan slappe af her." かもしれません betyder "måske" eller "det kan være, at ...". Det gør udsagnet usikkert. Det følger her efter リラックスできる, og den høflige form ません er en del af den faste udtryksform かもしれません; hele リラックスできるかもしれません betyder "kan måske slappe af", ikke en sikker påstand. Sætningen bygges sådan op: 画面を見る時間 er "den tid, hvor man ser på en skærm"; を減らせば gør dette til betingelsen "hvis du mindsker den"; もっとリラックスできる er resultatet "kan du slappe mere af"; og かもしれません tilføjer "måske". Hele betydningen er: "Hvis du mindsker tiden foran skærmen, kan du måske slappe mere af."

5. 代わりに本を読んだほうがいいですか。

   Skal jeg læse en bog i stedet?

   代わりに

   i stedet

   本

   bog

   読んだ

   læse

   ほうがいいですか

   er det bedre?

   Uddybende forklaring

   代わりに betyder her «i stedet» og markerer et alternativ. Det kan genbruges i mønsteret Aの代わりにB = «B i stedet for A». Her passer alternativet med den tidligere nævnte skærmtid. 本 betyder «bog». Japanske navneord har normalt ikke en særskilt entals- eller flertalsform, så 本 kan i denne sætning oversættes med «en bog», men formen angiver ikke alene et bestemt antal. Eksempel: 本を読みます。 — «Jeg læser en bog / bøger.» 読んだ er た-formen af verbet 読む («at læse»). I denne bøjning ændres slutningen む til んだ: 読む → 読んだ. I mønsteret V-たほうがいい bruges formen som del af en anbefaling; den siger derfor ikke primært, at læsningen allerede fandt sted. ほうがいいですか danner et høfligt spørgsmål om, hvad der er bedre eller tilrådeligt. Sammen med den foregående verbform får man mønsteret V-たほうがいいですか — «er det bedre, at jeg …?» eller «bør jeg …?». Hele sætningen samles således: 代わりに markerer alternativet, 本を er «en bog» som det, der læses, og 読んだほうがいいですか spørger, om det vil være bedre eller tilrådeligt at læse. Den samlede betydning er: «Skal jeg læse en bog i stedet?»

6. 落ち着いた、簡単なものを選んでください。

   Vælg noget roligt og enkelt.

   落ち着いた

   rolig, afbalanceret

   簡単な

   enkel

   もの

   ting; noget

   選んでください

   vælg venligst

   Uddybende forklaring

   落ち着いた betyder her «rolig» eller «afbalanceret». Formen kommer fra verbet 落ち着く («at falde til ro / blive rolig»); 落ち着いた er dets datidsform, som står foran もの og beskriver noget, der er roligt eller har en rolig karakter. I denne sætning er det ikke selve handlingen «faldt til ro», men en beskrivende form. 簡単な betyder «enkel». 簡単 er et な-adjektiv: foran et navneord bruges 簡単な, mens man for eksempel kan sige 簡単です som udsagn «det er enkelt». な forbinder altså beskrivelsen med もの. もの betyder «ting» eller, som i den faste oversættelse, «noget». Det er et navneord, der kan bruges om en ting eller noget mere generelt, når den præcise genstand ikke er angivet. Her beskrives det af både 落ち着いた og 簡単な. 選んでください er en høflig anmodning: «vælg venligst». Grundformen er 選ぶ («at vælge»). 選んで er te-formen, og ください efter te-formen danner mønstret てください, som beder nogen om at gøre noget på en høflig måde. Eksempel: 見てください。 — «Se venligst.» I hele sætningen beskriver 落ち着いた og 簡単な det samme もの: noget roligt og enkelt. Partiklen を markerer dette som det, der vælges, og 選んでください fremsætter den høflige anmodning. Derfor bliver den samlede betydning: «Vælg noget roligt og enkelt.»

7. そうすると、頭を休めることができます。

   Så dit sind kan falde til ro.

   そうすると

   så; dermed

   頭

   sind

   休める

   få til at hvile

   ことができます

   kan gøre det

   Uddybende forklaring

   そうすると knytter det foregående til en følge: “hvis/når man gør det, så …” eller “dermed …”. Her peger det på den handling, der netop er nævnt, og indleder resultatet i denne sætning. Mønstret そうすると、… kan genbruges, når en handling eller situation fører til en bestemt konsekvens. 頭 betyder her “sind” i den faste oversættelse, selv om ordet også konkret kan betyde “hoved”. I udtrykket 頭を休める bruges det om den mentale side, der får en pause. 頭 er et substantiv; partiklen を markerer det, der berøres af handlingen. 休める betyder her at lade noget hvile eller give noget en pause. Den nyttige grundform er 休む “hvile”, mens 休める er den transitive form, hvor nogen eller noget får hvile: 頭を休める = “lade sindet hvile”. Det er derfor ikke bare den intransitive handling 休む. Eksempel: 目を休める。 — “Jeg lader øjnene hvile.” ことができます er et høfligt mønster for mulighed eller evne: verbets grundform + ことができる betyder “kunne gøre …”. I den observerede form står できます, den høflige form af できる; こと gør handlingen til det, der kan lade sig gøre. Her er handlingen 頭を休める, så hele delen betyder, at det er muligt at lade sindet hvile. Samlet bliver strukturen そうすると、頭を休めることができます: “Så kan sindet falde til ro.” Mere ordret forbindes “så/dermed” med muligheden for “at lade sindet hvile”. Formen er høflig og kan bruges som en rolig, neutral formulering.

8. それを何晩か試してみます。

   Jeg vil prøve det i nogle få nætter.

   それ

   det

   何晩か

   nogle få nætter

   試してみます

   prøver

   Uddybende forklaring

   それ betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen, der henviser til noget, som allerede er identificeret i samtalen. Formen angiver ikke i sig selv, hvad referencen er; den fungerer som det, man vil afprøve. 何晩か betyder “nogle få nætter”. 何晩 spørger bogstaveligt om et antal nætter, mens か gør udtrykket ubestemt: tallet angives ikke præcist. Det er derfor ikke en påstand om et bestemt antal. Et tilsvarende mønster er 何日か for “et par/nogle dage”, afhængigt af sammenhængen. 試してみます består af verbet 試す (“at prøve, afprøve”) i forbindelsesformen 試して og hjælpeverbet みる. Konstruktionen V-てみる betyder “prøve at gøre V” og fremhæver, at man gør noget for at se, hvordan det virker. みる betyder her ikke “se” i sin almindelige selvstændige betydning. ます gør udtrykket høfligt; i denne sammenhæng læses den ikke-fortidige form som en fremadrettet intention: “jeg vil prøve”. Eksempel: この方法を試してみます。 — “Jeg vil prøve denne metode.” Samlet bygges sætningen sådan op: それ (“det”) + 何晩か (“i nogle få nætter”) + 試してみます (“vil prøve det”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg vil prøve det i nogle få nætter.”

9. 決まった習慣があると、よく眠れるようになります。

   En fast rutine kan forbedre din søvn.

   決まった

   fast; regelmæssig

   習慣

   vane; rutine

   がある

   have; der findes

   と

   når; hvis

   よく

   godt

   眠れる

   kunne sove

   ようになります

   komme til at; blive i stand til

   Uddybende forklaring

   決まった står her foran 習慣 og beskriver en vane som fast eller regelmæssig. Formen er attributiv: 決まる betyder at blive fastlagt eller afgjort, og 決まった er den fortidige form, der her fungerer som beskrivelse foran et substantiv. Det betyder ikke nødvendigvis, at vanen blev fastlagt på et bestemt tidspunkt. 習慣 betyder en vane eller rutine. Det er et substantiv, som kan bruges om en gentagen måde at gøre noget på. I eksemplet 毎日の習慣 betyder det “en daglig vane/rutine”; 毎日 er et nyt eksempel og kommer ikke fra den faste sætning. がある siger, at noget findes eller foreligger; sammen med 習慣 betyder det “at have en vane/rutine”. が markerer her det, der eksisterer. I japansk bruges ある typisk om ting, forhold og abstrakte fænomener, mens いる bruges om levende væsener. と forbinder her en betingelse med dens følge: “når/hvis …, så …”. Mønstret kan gengives som AとB, hvor B fremstilles som den normale eller forventelige følge af A. I denne sætning er A 決まった習慣がある. よく er et adverbium, der her betyder “godt”, altså at sove godt. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, for eksempel “ofte”, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er måden eller graden af at sove. 眠れる betyder “kunne sove”. Det er potentialisformen af 眠る (“sove”): 眠る → 眠れる. Formen udtrykker her, at det bliver muligt eller lettere at sove godt; den betyder ikke blot “sove” uden denne mulighedsnuance. Et kort eksempel er ここなら眠れる。 — “Her kan jeg sove.” ようになります beskriver en ændring, så en tilstand eller mulighed bliver virkelig: “komme til at …” eller “blive i stand til at …”. Den bygger her på 眠れる og viser, at evnen eller muligheden for at sove godt indtræder som en ændring. Mønstret V-るようになる bruges ofte om at komme til at kunne eller begynde at gøre noget; efter en potentialisform som 眠れる bliver betydningen “komme til at kunne sove”. なります er den høflige nutidsform af なる (“blive”); ように er den forbindende form i dette mønster. Samlet betyder 決まった習慣があると “når man har en fast rutine”, og よく眠れるようになります “kommer man til at kunne sove godt” eller “bliver det muligt at sove bedre”. Hele ytringen siger derfor, at en fast rutine kan føre til forbedret søvn, uden at angive en bestemt person ud over den generelle læsning.