Brug af løbebånd i et fælles fitnesscenter | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今、誰かこのランニングマシンを使っていますか。

   Er der nogen, der bruger dette løbebånd nu?

   今

   nu

   誰か

   nogen

   この

   denne

   ランニングマシン

   løbebånd

   使っていますか

   bruger?

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer situationen på taletidspunktet. Det kan også indgå i andre tidsudtryk, for eksempel 今すぐ = “lige nu” eller “straks”. 誰か betyder “nogen” i dette spørgsmål. 誰 alene spørger “hvem?”, mens 誰か normalt betyder “nogen” eller “en eller anden”; i et ja/nej-spørgsmål får det her betydningen “nogen”. Eksempel: 誰か来ました。 = “Der kom nogen.” この betyder “denne” og står foran det navneord, det bestemmer. Det peger på noget, der opfattes som nært eller relevant for taleren. Det bøjes ikke efter tal eller køn. Sammenlign その = “den dér” og あの = “den dér ovre”; vælg formen efter den relative placering eller samtalesituationen. ランニングマシン er et låneord skrevet med katakana og betyder “løbebånd”. Det er her navneordet efter この, så このランニングマシン betyder “dette løbebånd”. 使っていますか spørger høfligt, om nogen er i gang med at bruge noget. Den nyttige formkæde er 使う “bruge” → 使っている “være i gang med at bruge / bruge” → høflig nutidsform 使っています; か markerer spørgsmålet. Det er 使う, ikke ランニングマシン, der er udsagnsordet. Eksempel: 今、電話を使っています。 = “Jeg bruger telefonen lige nu.” Sætningen bygges således: 今 (“nu”) + 誰か (“nogen”) + このランニングマシン (“dette løbebånd”) + 使っていますか (“bruger?”). Den samlede betydning er: “Er der nogen, der bruger dette løbebånd nu?” Den høflige form gør spørgsmålet passende i en almindelig service- eller hverdagssituation.

2. 空いているようですが、時間に気をつけてください。

   Det ser ledigt ud, men hold øje med tiden.

   空いている

   ledig; ikke optaget

   ようですが

   det ser ud til ..., men

   時間

   tid; tiden

   気をつけてください

   hold øje med; pas på

   Uddybende forklaring

   空いている beskriver her, at noget er ledigt eller ikke optaget. Det bygger på verbet 空く (at blive ledig eller blive tomt), mens 空いている fremstiller denne tilstand som gældende nu. Det er ikke det samme som 暇 (at have fritid). Eksempel: 席が空いている。 – “Der er en ledig plads.” ようですが gør udsagnet forsigtigt: “det ser ud til …, men …”. ようだ bruges, når taleren beskriver et indtryk eller en slutning, og ですが forbinder dette med en efterfølgende pointe i betydningen “men”. Her fremstilles ledigheden altså som et synligt eller foreløbigt indtryk, ikke som en absolut konstatering. 時間 betyder “tid” og henviser her til tiden, man skal holde øje med. Ordet kan også indgå i udtryk om et tidsrum eller et tidspunkt, men den konkrete betydning her kommer fra forbindelsen med 気をつけてください. 気をつけてください er en høflig anmodning om at være opmærksom på noget eller passe på. 気をつける er grundformen; 気をつけて er dens forbindelsesform, og ください gør anmodningen høflig. I mønstret Xに気をつける er X det, man skal være opmærksom på: 足元に気をつけてください。 – “Pas på, hvor du træder.” Samlet siger 空いているようですが、時間に気をつけてください。: “Det ser ledigt ud, men hold øje med tiden.” Først gives indtrykket af, at det ikke er optaget; derefter følger den høflige opfordring til at være opmærksom på tidsforbruget.

3. ほかの人が待っている場合、どのくらい使えばいいですか。

   Hvor længe bør jeg bruge det, hvis andre venter?

   ほかの人

   andre mennesker

   待っている

   venter

   場合

   situation eller tilfælde

   どのくらい

   hvor længe

   使えばいいですか

   bør jeg bruge det?

   Uddybende forklaring

   ほかの人 betyder her “andre mennesker”. ほか betyder “andre/øvrige”, mens 人 betyder “person/menneske”; 人 kan også bruges som tælleord for personer, men den funktion er ikke relevant i dette led. Et genbrugeligt eksempel er ほかの人も使います。 — “Andre mennesker bruger det også.” 待っている betyder “venter”. Den bygger på verbet 待つ — “at vente” — med -ている, som her fremstiller handlingen som igangværende: andre mennesker er i gang med at vente. 待つ kan bruges i andre former, for eksempel 待ってください — “vent venligst.” 場合 betyder “tilfælde” eller “situation”. Mønstret A場合 betyder “i tilfælde af A” eller “hvis A”; det indrammer en betingelse for det, der kommer bagefter. Her er ほかの人が待っている場合 derfor “hvis andre mennesker venter”. Partiklen が markerer den, der venter, i denne underordnede del. どのくらい spørger om omfang eller varighed, her “hvor længe”. Det kan også spørge om mængde eller grad, afhængigt af hvad der måles. Et eksempel er どのくらい待ちますか。 — “Hvor længe venter du?” 使えばいいですか betyder her “bør jeg bruge det?” i betydningen “hvor meget/hvor længe er det passende at bruge det?”. Det centrale verbum er 使う — “at bruge”. Formen 使えば er en betingelsesform, og sammen med いいですか spørger den, hvad der er passende eller anbefalet: V-ばいいですか svarer til “hvad bør jeg gøre?” eller “er det bedst, at jeg gør V?”. I denne sætning bestemmer どのくらい, hvor længe brugen bør vare. Subjektet og genstanden er ikke udtrykt på japansk; den danske oversættelse gengiver dem som “jeg” og “det” ud fra den faste betydning. Samlet består sætningen af betingelsen ほかの人が待っている場合 — “hvis andre mennesker venter” — efterfulgt af spørgsmålet どのくらい使えばいいですか — “hvor længe bør jeg bruge det?”. Hele betydningen er derfor: “Hvor længe bør jeg bruge det, hvis andre venter?”

4. ジムが混んでいるときは、使う時間を10分くらいにしてください。

   Begræns din tid til omkring ti minutter, når fitnesscentret er travlt.

   ジム

   fitnesscenter

   混んでいる

   være fyldt af mennesker

   ときは

   når

   使う

   bruge

   時間

   tid eller tidsvarighed

   10分くらい

   omkring ti minutter

   にしてください

   gør det til …

   Uddybende forklaring

   ジム betyder her fitnesscentret. Det er et substantiv; samme type ord kan indgå i forbindelser som ジムの入口 — “fitnesscentrets indgang”. 混んでいる beskriver, at der er mange mennesker, så stedet er fyldt eller travlt. Formen bygger på 混む, “være fyldt eller blive overfyldt”, og 〜ている, som her viser den aktuelle tilstand: centret er fyldt. Et nyttigt modstykke er 空いている, “være ledigt eller ikke fyldt”. Eksempel: 店が混んでいる。 — “Butikken er fyldt.” ときは betyder “når …”. とき er et substantiv med betydningen “tidspunkt eller situation”, og は gør situationen til emnet. Her står beskrivelsen 混んでいる foran とき: “når fitnesscentret er fyldt”. Eksempel: 忙しいときは、休みます。 — “Når jeg har travlt, holder jeg pause.” 使う betyder “bruge” og står i grundformen. Her handler det om den tid, man bruger fitnesscentrets udstyr, selv om udstyret ikke nævnes igen. Eksempel: この機械を使う。 — “Jeg bruger denne maskine.” 時間 betyder “tid” eller en tidsvarighed. I 使う時間 står verbet i grundform foran substantivet og beskriver den relevante tid: den tid, man bruger. Det er ikke selve 使う, der betyder “brugstid”. Eksempel: 勉強する時間 — “den tid, man studerer”. 10分くらい betyder “omkring ti minutter”. 分 er tælleordet for minutter, og くらい gør angivelsen omtrentlig. Eksempel: 5分くらい待ってください。 — “Vent venligst omkring fem minutter.” にしてください bruges til en høflig anmodning om at gøre noget til eller sætte noget på en angiven værdi. する er grundformen “gøre”, して er forbindelsesformen, og ください gør anmodningen høflig. Mønstret XをYにしてください betyder “sæt X til Y” eller “begræns X til Y”. Her er 10分くらい den ønskede varighed; にしてください udtrykker selve anmodningen. Samlet er strukturen ジムが混んでいるときは — “når fitnesscentret er fyldt” + 使う時間を — “den tid, man bruger” som det, der skal ændres + 10分くらいにしてください — “begræns den til omkring ti minutter”. Hele ytringen betyder derfor: “Begræns din tid til omkring ti minutter, når fitnesscentret er travlt.”

5. 使い終わったら、ランニングマシンを拭いたほうがいいですか。

   Når jeg er færdig, skal jeg tørre løbebåndet af?

   使い終わったら

   når jeg er færdig med at bruge den

   ランニングマシン

   løbebånd

   拭いたほうがいいですか

   skal jeg tørre af?

   Uddybende forklaring

   使い終わったら betyder her “når jeg er færdig med at bruge den”. 使う betyder “bruge”, og 終わる betyder “slutte”. Sammen danner de 使い終わる, “blive færdig med at bruge”; 使い終わった er formen med た, og -たら angiver her et tidspunkt eller en betingelse: “når/efter at …”. Personen er ikke udtrykt i den japanske form, men den danske faste oversættelse angiver “jeg”. ランニングマシン er et japansk låneord for “løbebånd”. I ytringen er det genstanden for aftørringen. Japansk markerer genstanden med を: ランニングマシンを拭く betyder “tørre løbebåndet af”. 拭いたほうがいいですか spørger, om det vil være bedst eller tilrådeligt at tørre af. 拭く er grundformen “tørre af”, og 拭いた er dens た-form. Konstruktionen V-たほうがいい bruges til et råd eller en anbefaling: 休んだほうがいい betyder for eksempel “du bør hvile”. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Her spørges der altså høfligt, om taleren bør tørre løbebåndet af. Samlet bygges ytringen sådan op: 使い終わったら (“når jeg er færdig med at bruge den”) + ランニングマシンを (“løbebåndet” som genstand) + 拭いたほうがいいですか (“bør jeg tørre af?”). Hele betydningen er: “Når jeg er færdig, skal jeg tørre løbebåndet af?”

6. ラックにあるスプレーとペーパータオルを使ってください。

   Brug sprayen og et stykke køkkenrulle fra stativet.

   ラック

   stativ

   にある

   som er på

   スプレー

   spray

   と

   og

   ペーパータオル

   køkkenrulle

   使ってください

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   ラック betyder her et stativ eller en holder. Det er et navneord; andre navneord kan sættes foran en partikel for at angive deres rolle, som i ラックに. にある betyder her “som er på/står på”. ある er grundformen for at befinde sig eller være til stede om ting og ikke-levende genstande. Mønstret stedにある名詞 kan bruges om en ting, der befinder sig et bestemt sted. Eksempel: 机の上にある本 — “bogen, der ligger på bordet”. Her angiver に stedet, mens ある beskriver sprayen og køkkenrullen som ting, der er på stativet. スプレー er et navneord for sprayen eller en sprayflaske. I denne sætning er det en af de ting, der skal bruges. Eksempel: スプレーを使います。 — “Jeg bruger sprayen.” と forbinder her to navneord som “og”. Mønstret AとB betyder “A og B”, når begge indgår i samme handling. Det er ikke selve handlingen; den kommer i 使ってください. ペーパータオル betyder køkkenrulle eller papirhåndklæde. Det er her den anden ting, der skal bruges. Japansk angiver ikke med denne form alene et bestemt antal stykker; den danske oversættelses “et stykke” er en naturlig konkret gengivelse i denne situation. Eksempel: ペーパータオルを取ります。 — “Jeg tager noget køkkenrulle.” 使ってください er en høflig anmodning: “brug venligst”. Grundformen er 使う “at bruge”. Før ください står verbet i te-formen 使って, og Vてください er et almindeligt mønster for at bede nogen om at gøre V. ください gør anmodningen høflig; det er ikke en del af verbets grundform. Eksempel: これを使ってください。 — “Brug venligst dette.” Samlet er strukturen ラックにあるAとBを使ってください: “Brug venligst A og B, som er på stativet.” ラックにある beskriver de to efterfølgende ting, と forbinder dem, を markerer dem som det, der bruges, og 使ってください fremsætter den høflige anmodning. Derfor bliver hele ytringen: “Brug sprayen og et stykke køkkenrulle fra stativet.”

7. 出る前に、ランニングマシンをきれいにします。

   Jeg gør løbebåndet rent, før jeg går.

   出る

   gå ud; forlade

   前に

   før

   ランニングマシン

   løbebånd

   きれいにします

   gør ren

   Uddybende forklaring

   出る betyder her at gå eller forlade stedet. Grundformen er 出る; formen ændres ikke her for at markere tal eller person. I denne sætning er det den underforståede taler, der går, sådan som den faste oversættelse angiver. Eksempel: 家を出る。— Jeg forlader huset. 前に betyder “før” i konstruktionen V-る前に: en handling sker, før den handling, der står med 前に. Her står 出る i grundform foran 前に, så 出る前に betyder “før jeg går”. Eksempel: 寝る前に歯を磨きます。— Jeg børster tænder, før jeg går i seng. ランニングマシン er et løbebånd. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer her som det direkte objekt for rengøringen. Eksempel: ランニングマシンを使います。— Jeg bruger løbebåndet. きれいにします betyder her “gør ren”. きれい beskriver en ren eller pæn tilstand, og きれいにする betyder at bringe noget i den tilstand; します er den høflige nutids-/fremtidsform af する. Det er altså ikke selve løbebåndet, der beskrives som rent, men en handling, der gør det rent. Eksempel: 机をきれいにします。— Jeg gør skrivebordet rent. Samlet består sætningen af 出る前に (“før jeg går”), objektet ランニングマシンを (“løbebåndet”) og きれいにします (“gør rent”). Den betyder derfor: “Jeg gør løbebåndet rent, før jeg går.”

8. それで、次の人がその器具を使えるようになります。

   Så er udstyret klar til den næste person.

   それで

   så; derefter

   次の

   næste

   人

   person

   その

   den pågældende

   器具

   udstyr; redskab

   使える

   kan bruge

   ようになります

   bliver muligt; kommer til at

   Uddybende forklaring

   それで står først og forbinder denne sætning med det foregående: rengøringen før afgang. Her betyder det derfor omtrent “så” eller “som følge heraf”, ikke en ny deltager eller handling i sig selv. 次の betyder “næste”. 次 er grundformen for idéen “den næste/den følgende”, og の forbinder den med navneordet bagefter: 次の人 = “den næste person”. Denne beskrivende form ændres ikke efter grammatisk køn eller tal på samme måde som et dansk tillægsord. 人 betyder her “person” og står som subjekt med partiklen が: det er den næste person, der får mulighed for at bruge udstyret. 人 kan også indgå i andre betydninger eller sammensætninger, men her er den konkrete betydning en person. その er et bestemmende pegeord foran et navneord: “det pågældende” eller “det nævnte”. Det markerer ikke selv køn eller tal. Sammen med 器具 peger det på det udstyr, der er relevant i situationen; i den givne sammenhæng er det det udstyr, som er blevet gjort rent. 器具 betyder “udstyr” eller “redskab”. Det er et navneord. I denne sætning er det genstanden, som kan bruges, ikke den person, der bruger den. Et enkelt eksempel er この器具を使います — “Jeg bruger dette udstyr.” 使える er potentialisformen af 使う (“at bruge”) og betyder “kan bruge” eller “er i stand til at bruge”. Her er det netop 使う, der har fået formen 使える; den skal ikke analyseres som et andet udsagnsord. Sammenlign 使う = “bruge” med 使える = “kunne bruge”. ようになります består af ようになる, “blive sådan, at …”, i høflig nutidsform: なる bliver til なります. Efter en potentialisform som 使える beskriver konstruktionen, at det bliver muligt at udføre handlingen: 使えるようになります = “det bliver muligt at bruge” eller “kommer til at kunne bruge”. Den betyder her ikke blot, at nogen allerede bruger udstyret. Samlet er strukturen それで、次の人がその器具を使えるようになります: “Så bliver det muligt for den næste person at bruge det pågældende udstyr.” Den danske oversættelse “Så er udstyret klar til den næste person” udtrykker samme praktiske resultat: efter den foregående rengøring kan den næste person bruge udstyret.