Oprydning i fællesrummet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私たちは共用室をしばらく使いました。

   Vi brugte fællesrummet et stykke tid.

   私たちは

   vi

   共用室

   fællesrum

   しばらく

   et stykke tid

   使いました

   brugte

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi”. 私たち er første person i flertal, og は markerer dette som sætningens tema. 私 alene kan betyde “jeg”, mens たち efter en personbetegnelse angiver personen sammen med andre. Et nyttigt mønster er Aは... = “hvad angår A, ...”. 共用室 er “fællesrum” eller “fælles værelse”. Det er et navneord for et rum, der deles eller er til fælles brug. 室 betyder “rum” i sammensatte ord; den fulde form 共用室 er den form, der står i sætningen. しばらく betyder “et stykke tid” eller “i et stykke tid”. Det angiver en ubestemt, begrænset varighed og giver ikke en præcis tidslængde. Eksempel: しばらく休みます。 — “Jeg hviler mig et stykke tid.” 使いました betyder her “brugte”. Det er den høflige datidsform af 使う (“at bruge”): 使う → 使います (høflig nutid) → 使いました (høflig datid). Det er verbet, der bærer tidsformen; japanske verber ændres ikke efter subjektets køn eller tal. Eksempel: この部屋を使いました。 — “Jeg brugte dette værelse.” Samlet består sætningen af temaet 私たちは, genstanden eller stedet 共用室, varighedsadverbiet しばらく og verbet 使いました: “Vi brugte fællesrummet et stykke tid.”

2. ここを出る前に片づけましょう。

   Lad os rydde op her, før vi går.

   ここ

   her

   出る

   gå ud; forlade

   前に

   før

   片づけましょう

   lad os rydde op

   Uddybende forklaring

   ここ betyder her eller dette sted. I denne sætning er det stedet, man forlader; ここ kan også bruges om et sted, der allerede er tydeligt i situationen. 出る er grundformen med betydningen at gå ud eller forlade et sted. Her står den i formen 出る, fordi den kommer før 前に i konstruktionen V-る前に = før man gør V. Eksempel: 寝る前に歯をみがきます。 — Jeg børster tænder, før jeg går i seng. 前に betyder før, når det forbindes med en handling. Mønstret V-る前に placerer den nævnte handling efter tidspunktet eller handlingen i den følgende del: 出る前に betyder før vi går / før vi forlader stedet. 前 kan også bruges om en fysisk forside eller position, men det er ikke betydningen her. 片づけましょう betyder lad os rydde op. Formen bygger på 片づける, at rydde op eller sætte ting på plads, og den høflige volitionsform -ましょう foreslår en fælles handling: lad os gøre det. Den er ikke blot en nutidsform og angiver ikke i sig selv, hvor mange ting der ryddes op. Eksempel: 部屋を片づけましょう。 — Lad os rydde værelset op. Samlet er ここを出る前に = før vi går herfra, hvor ここを markerer stedet, der forlades, og 出る前に betyder før det at forlade det. 片づけましょう foreslår derefter fælles oprydning. Hele ytringen betyder derfor: Lad os rydde op her, før vi går.

3. 私が椅子を元の場所に戻します。

   Jeg stiller stolene tilbage, hvor de stod.

   私が

   jeg

   椅子

   stol(e)

   元の場所

   det oprindelige sted

   戻します

   stiller tilbage

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den, der udfører handlingen. が markerer subjektet og fremhæver, hvem der gør noget. 私 er et almindeligt førstepersonsord; dets form ændres ikke efter tal eller grammatisk køn. 椅子 betyder “stol” og kan i japansk sammenhæng dække både én eller flere stole; formen viser ikke i sig selv tal eller bestemthed. Her er den tilsigtede betydning ifølge oversættelsen “stolene”. Som tælleligt navneord kan det fx bruges i 椅子を一つ — “én stol”. を markerer det direkte objekt, altså det, der bliver flyttet. 元の場所 betyder “det oprindelige sted”. 元 bidrager med betydningen “oprindelig/tidligere”, og 場所 betyder “sted”. の forbinder dem, så 元の場所 er et sted, der er det oprindelige sted. I sætningen står dette mål for tilbageflytningen sammen med に, som markerer destinationen eller placeringen. 戻します er den høflige ikke-fortidsform af 戻す, “at føre eller sætte tilbage”. Den bruges her om at sætte stolene tilbage på deres tidligere placering. 戻す er transitiv: nogen fører noget tilbage. Den tilsvarende intransitive form 戻る betyder, at nogen eller noget selv vender tilbage. For eksempel: 本を元の場所に戻します。 — “Jeg sætter bogen tilbage på dens oprindelige sted.” Endelsen -ます gør udsagnet høfligt; formen angiver ikke i sig selv, om handlingen er fremtidig eller foregår som en almindelig nutidig handling, hvilket afgøres af sammenhængen. Samlet følger sætningen mønsteret subjekt が + objekt を + destination に + transitivt verbum: 私が angiver, at jeg udfører handlingen, 椅子を er stolene, der flyttes, 元の場所に er deres oprindelige placering, og 戻します siger, at jeg sætter dem tilbage. Den samlede betydning er derfor: “Jeg stiller stolene tilbage, hvor de stod.”

4. 私がテーブルのごみを片づけます。

   Jeg fjerner skraldet fra bordene.

   私が

   jeg

   テーブル

   bord

   ごみ

   skrald

   片づけます

   fjerner

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der udfører handlingen. が markerer typisk subjektet, ofte med fokus på hvem der gør noget. I 私が片づけます er det altså jeg, der tager ansvaret for handlingen. Eksempel: 私がします。 — “Det gør jeg.” テーブル betyder “bord”. Det er et låneord skrevet med katakana. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på denne måde, så テーブル kan betyde “bord” eller “borde” afhængigt af sammenhængen; den danske oversættelses flertal kan derfor ikke ses direkte i selve ordformen. ごみ betyder “skrald” eller “affald”. ごみを viser, at affaldet er genstand for handlingen: を markerer det, der påvirkes. Eksempel: ごみを捨てます。 — “Jeg smider affaldet ud.” 片づけます betyder her “rydder væk” eller “fjerner”. Grundformen er 片づける; 片づけます er den høflige nutids-/fremtidsform. Verbet kan bruges om at sætte ting på plads eller fjerne noget, der skal ryddes væk. Eksempel: 部屋を片づけます。 — “Jeg rydder værelset.” Sætningen bygges således op: 私が identificerer den, der handler, テーブルの betyder “bordets” eller “fra bordet”, ごみを markerer affaldet som genstand, og 片づけます angiver handlingen. Samlet betyder den: “Jeg fjerner affaldet fra bordet/bordene.”

5. 明かりも消しましょうか。

   Skal vi også slukke lyset?

   明かり

   lys

   も

   også

   消しましょう

   lad os slukke

   か

   spørgsmål

   Uddybende forklaring

   明かり er et navneord for lys eller en lampe/belysning. I denne sætning er den tilsigtede betydning “lyset”. Et nyttigt eksempel er 明かりをつけます。 — “Jeg tænder lyset.” Her viser を, at lyset er genstanden for handlingen. も sættes efter et led og betyder “også”. Det føjer 明かり til noget, der allerede er relevant: ikke kun den tidligere handling, men også lyset skal slukkes. Mønstret navneord + も kan genbruges, for eksempel 水もお願いします。 — “Vand også, tak.” 消しましょう kommer af det transitive verbum 消す, “slukke” eller “slette”. 消しましょう er den høflige volitivform: den foreslår, at taleren og den eller de andre gør handlingen. Sammenlign de nyttige former 消します — “slukker/slukker jeg” — og 消してください — “sluk venligst”, som også ses i den næste sætning. I den faste sætning er det lyset, der skal slukkes, og ikke et selvstændigt nævnt subjekt, der udfører handlingen. か står til sidst og gør ytringen til et spørgsmål. Konstruktionen ～ましょうか bruges her til et høfligt forslag eller tilbud: “Skal vi …?” Den japanske sætning nævner ikke et pronomen for “vi”, men den faste danske oversættelse angiver denne fælles forslagstolkning. Sammen danner 明かりも “også lyset”, mens 消しましょうか spørger, om man skal slukke det. Hele ytringen betyder derfor: “Skal vi også slukke lyset?”

6. 明かりを消してください。

   Sluk lyset.

   明かり

   lys

   消して

   sluk

   ください

   vær venlig

   Uddybende forklaring

   明かり betyder her «lys» eller «belysning» og bruges som det, der bliver slukket. Ordet kan også bruges om en lyskilde eller belysningen i et rum; den konkrete betydning her er fastlagt af oversættelsen «lyset». I 明かりを markerer を objektet for handlingen. 消して er te-formen af verbet 消す, «at slukke» eller i andre sammenhænge «at slette». I denne sætning er det den transitive betydning «slukke noget»: 明かりを消す = «slukke lyset». Te-formen kobles her sammen med ください for at danne en høflig anmodning. Eksempel: テレビを消してください。 — «Sluk fjernsynet, tak.» ください gør anmodningen høflig. Mønstret verbets te-form + ください kan genbruges som «vær venlig at …» eller «gør …, tak». Det er ikke selve verbet 消す, der udtrykker høfligheden; høflighedseffekten kommer fra konstruktionen med ください. Samlet består utterancen af objektet 明かりを («lyset») og den høflige anmodning 消してください («sluk, tak»). Derfor betyder hele sætningen: «Sluk lyset.»

7. ドアに鍵をかける前に、窓を閉めてください。

   Luk vinduerne, før vi låser.

   ドア

   dør

   鍵をかける

   låse

   前に

   før

   窓

   vindue(r)

   閉めてください

   luk venligst

   Uddybende forklaring

   ドア betyder her “dør”. Det er et låneord skrevet med katakana. Eksempel: ドアを開ける。 — “Jeg åbner døren.” 鍵をかける betyder “at låse” en dør. Det er en fast kombination: 鍵 er “nøgle/lås”, mens かける her betyder at sætte låsen på; betydningen skal derfor læres som helheden 鍵をかける. Eksempel: 家に鍵をかける。 — “Jeg låser huset.” Partiklen に markerer det, som låsningen rettes mod, her døren. 前に betyder “før”. Efter en verbal grundform kan 〜前に bruges om noget, der sker før handlingen: 食べる前に手を洗う。 — “Jeg vasker hænder, før jeg spiser.” I sætningen står 鍵をかける før 前に, så låsningen er den handling, der endnu ikke skal være sket, når den næste handling udføres. 窓 betyder “vindue”. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal på dette navneord; den danske oversættelse vælger flertal (“vinduerne”), mens formen i japansk er den samme. Eksempel: 窓を開ける。 — “Jeg åbner vinduet/vinduerne.” 閉めてください er en høflig anmodning om “luk venligst”. Den kommer fra grundformen 閉める — “at lukke”: 閉める → 閉めて + ください. 閉める er transitivt, så det, der lukkes, markeres med を, som i 窓を閉める. Den nyttige modsætning er 開ける — “at åbne”. Hele strukturen er ドアに鍵をかける前に、窓を閉めてください: “Luk vinduerne, før vi låser døren.” ドアに鍵をかける前に angiver tidspunktet, og 窓を閉めてください er den høflige opfordring. Japansk udelader subjektet; i den faste danske oversættelse er den underforståede aktør for låsningen “vi”.

8. 部屋は次のグループを迎える準備ができているようです。

   Det ser ud til, at rummet er klart til den næste gruppe.

   部屋

   rum

   次の

   næste

   グループ

   gruppe

   迎える

   tage imod

   準備ができている

   være klar

   ようです

   det ser ud til

   Uddybende forklaring

   部屋 betyder her “rummet”. Det er et substantiv; med は bliver 部屋は det emne, som resten af udsagnet beskriver. Eksempel: 部屋は広いです。 — “Rummet er stort.” 次の betyder “næste” og står foran グループ for at beskrive det. の forbinder her et beskrivende ord med det følgende substantiv: 次のグループ = “den næste gruppe”. Det er ikke selve グループ, der betyder “næste”. Eksempel: 次の駅で降ります。 — “Jeg står af ved den næste station.” グループ er substantivet “gruppe”. Katakanaformen bruges som et låneord, og substantivet får ikke en obligatorisk entals- eller flertalsform i denne sætning. Eksempel: グループが来ます。 — “En gruppe kommer.” 迎える er et verbum i ordbogsformen og betyder “tage imod” eller “byde velkommen”. I den fulde struktur er den næste gruppe den, der modtages: グループを迎える = “tage imod gruppen”. Eksempel: 駅で友達を迎えます。 — “Jeg tager imod min ven på stationen.” 準備ができている betyder “være klar” eller mere bogstaveligt “have forberedelsen på plads”. 準備 er substantivet “forberedelse”, が markerer det, der har den beskrevne tilstand, og できている beskriver, at tilstanden er opnået og stadig gælder. Sammen med det foregående verbum får man 迎える準備ができている — “være klar til at tage imod”. Eksempel: 出発の準備ができています。 — “Jeg er klar til afgang.” ようです viser, at taleren fremsætter en vurdering eller slutning: “det ser ud til at …”. Her gælder vurderingen hele udsagnet før ようです, ikke kun det nærmeste ord. です gør formuleringen høflig. Eksempel: 雨が降るようです。 — “Det ser ud til, at det vil regne.” For “Det ser ud til, at det regner” bruges normalt 雨が降っているようです, fordi 降っている beskriver den igangværende regn. Sætningen samles således: 部屋は sætter rummet som emne; 次のグループを迎える angiver, at den næste gruppe skal tages imod; 準備ができている siger, at rummet er klar til dette; og ようです gør hele udsagnet til “det ser ud til”. Den samlede betydning er derfor: “Det ser ud til, at rummet er klart til den næste gruppe.”

9. これで、ドアに鍵をかけて出られます。

   Så kan vi låse døren og gå.

   これで

   så; med dette

   ドア

   dør

   鍵をかけて

   låse

   出られます

   kan gå ud

   Uddybende forklaring

   これで betyder her omtrent "så" eller "med dette". これ er et demonstrativt pronomen for noget, der opfattes som nært eller aktuelt, og で markerer det middel eller den situation, der gør det næste muligt. Her forbindes det med den aktuelle situation: nu kan vi gøre det følgende. ドア er substantivet "dør". Det står som første led i ドアに鍵をかける, hvor に markerer det, som låsen sættes på. Katakanaformen bruges her som et låneord; den ændrer ikke den grundlæggende sætningsfunktion. 鍵をかけて kommer fra udtrykket 鍵をかける, "at låse". 鍵 betyder egentlig "nøgle" eller "lås", men i dette faste udtryk betyder helheden at låse noget. かける står her i te-formen かけて, som forbinder denne handling med den næste: "låse døren og ...". Te-formen angiver ikke i sig selv, hvem der udfører handlingen eller en bestemt fortid. 出られます er potentialisformen af 出る, "at gå ud" eller "at komme ud": 出る → 出られる → høflig form 出られます. Den siger her, at det er muligt at gå ud. 出られます er ikke bare en almindelig nutidsform af "gå ud"; muligheden er en del af betydningen. Det uudtalte subjekt forstås her som "vi", fordi det er den betydning, den faste oversættelse angiver. Samlet bliver mønsteret これで、Aに鍵をかけて、出られます: "Så kan vi låse A og gå ud." I denne sætning er A ドア, så betydningen er: "Så kan vi låse døren og gå." Den første handling forbindes med den mulige næste handling gennem かけて, mens 出られます udtrykker, at det nu er muligt for vi-gruppen at gå ud.