En klar besked til udlejeren om en utæt vandhane | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 浴室の蛇口は、昨日締めたのに、また水が漏れています。

   Vandhanen på badeværelset lækker igen, selv om jeg strammede den i går.

   浴室

   badeværelse

   蛇口

   vandhane

   昨日

   i går

   締めた

   strammede/lukkede

   のに

   selv om

   また

   igen

   水

   vand

   漏れています

   lækker

   Uddybende forklaring

   浴室 betyder her “badeværelse”. Det er et navneord og står i sammensætningen 浴室の蛇口, altså “badeværelsets vandhane”. の forbinder et navneord med det, der hører til eller beskrives af det; mønsteret er AのB = “B i/på/til A” eller “A’s B”, afhængigt af sammenhængen. 蛇口 er “vandhane”. Sammen med 浴室の bliver det den vandhane, der omtales i den faste oversættelse. Japansk markerer ikke bestemthed med en særskilt artikel her. 昨日 betyder “i går” og placerer handlingen i fortiden. Det står foran den verbale del 締めた, så rækkefølgen er “i går strammede/lukkede …”. 締めた er fortidsformen af verbet 締める. I denne sætning betyder 締める at stramme eller lukke vandhanen, og 締めた betyder derfor “strammede/lukkede”. Formen -た angiver en afsluttet fortidig handling. Den danske oversættelse identificerer det udeladte subjekt som “jeg”: “jeg strammede den i går”. Eksempel: ネジを締めた。 = “Jeg strammede skruen.” Her er ネジを blot et andet objekt; formen 締めた er den samme. のに kommer efter den afsluttede del 締めた og skaber en kontrast: “selv om …” eller “skønt …”. Mønstret AのにB betyder, at B sker på trods af A. Her er A, at vandhanen blev strammet i går, mens B er, at den stadig lækker. のに skal derfor ikke forstås som en del af selve verbet 締める. また betyder “igen” og viser, at lækagen gentager sig. Det beskriver den følgende situation 水が漏れています, ikke den tidligere handling 締めた: vandet lækker igen. 水 betyder “vand”. I 水が漏れています er det markeret med が som det, der lækker. Japansk kan således udtrykke situationen som “vand lækker”, mens den naturlige danske oversættelse siger, at “vandhanen lækker”. Det er ikke nødvendigt at gengive 水 som et separat dansk subjekt i den naturlige oversættelse. 漏れています kommer af det intransitive verbum 漏れる, “at lække”. Endelsen -ています viser her en igangværende eller bestående tilstand: der lækker vand nu, altså “lækker”. Det er ikke den transitive form “får noget til at lække”; ingen person udfører denne handling på et objekt i denne del. Eksempel: 水が漏れています。 = “Der lækker vand.” Samlet er 浴室の蛇口 “badeværelsets vandhane”. 昨日締めたのに betyder “selv om jeg strammede/lukkede den i går”, hvor subjektet er udeladt på japansk, men er angivet som “jeg” i den faste oversættelse. また水が漏れています betyder “der lækker vand igen” eller naturligt “vandhanen lækker igen”. Hele ytringen bliver derfor: “Vandhanen på badeværelset lækker igen, selv om jeg strammede den i går.”

2. 何度も起きているので、大家さんに連絡したほうがよさそうです。

   Da det bliver ved med at ske, bør vi nok kontakte udlejeren.

   何度も

   igen og igen

   起きている

   bliver ved med at ske

   ので

   da; fordi

   大家さん

   udlejer

   に

   til; modtager for kontakt

   連絡した

   kontakte (i et råd)

   ほうがよさそうです

   ser ud til at være bedst

   Uddybende forklaring

   何度も betyder her, at noget sker gentagne gange: “igen og igen” eller “flere gange”. Det er ikke nødvendigvis et bestemt antal. Eksempel: 何度も聞きました。 – “Jeg har hørt det flere gange.” 起きている kommer fra 起きる (“ske” i denne betydning) og består af 起きて + いる. Konstruktionen 〜ている viser her en igangværende eller fortsat situation; sammen med 何度も beskriver den hændelser, der bliver ved med at forekomme. Den samme form kan i andre sammenhænge beskrive en tilstand, så betydningen afhænger af verbet og konteksten. Eksempel: 問題が起きています。 – “Der opstår et problem.” ので forbinder årsag og følge og betyder her “da” eller “fordi”. Det, der står før ので, gives som grunden til det, der kommer bagefter. ので er ofte mere forklarende og mindre direkte end から, men begge kan forbinde en årsag med en følge. Her er det, at problemet gentager sig, der begrunder anbefalingen. 大家さん betyder “udlejer”. さん er en høflig titel, som gør omtalen respektfuld; den er ikke selve ordet for “udlejer”. Eksempel: 大家さんに聞きます。 – “Jeg spørger udlejeren.” に markerer her den person eller part, som kontakten rettes til: 大家さんに連絡する betyder “kontakte udlejeren”. Partiklen viser altså kontaktens mål. 連絡した kommer fra 連絡する (“kontakte” eller “tage kontakt”) og er den uformelle datidsform: 連絡する → 連絡した. I konstruktionen 〜たほうがいい fungerer denne form ikke som en påstand om, at kontakten allerede er sket. Den indgår i stedet i et råd om at gøre handlingen. ほうがよさそうです udtrykker, at noget ser ud til at være et bedre valg. ほうがいい bruges efter en handling, man anbefaler. Her er 連絡したほうがいい grundmønstret, mens よさそうです gør anbefalingen mere forsigtig: “det ser nok ud til at være bedst”. よさそう er dannet af よい/いい (“god”) med そう, som her viser en vurdering ud fra situationen; です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 早く寝たほうがよさそうです。 – “Det ser ud til, at det er bedst at gå tidligt i seng.” Samlet bygges sætningen sådan op: 何度も起きているので giver årsagen, nemlig at det bliver ved med at ske. 大家さんに連絡したほうがよさそうです giver den forsigtige anbefaling, at det ser ud til at være bedst at kontakte udlejeren. Med den angivne oversættelse bliver helheden: “Da det bliver ved med at ske, bør vi nok kontakte udlejeren.” Det japanske subjekt er ikke udtrykt i selve sætningen; “vi” følger her den faste oversættelses læsning.

3. 写真を送って、一時的な修理では直らなかったと説明できます。

   Jeg kan sende et billede og forklare, at en midlertidig reparation ikke virkede.

   写真

   billede

   送って

   sende og …

   一時的な

   midlertidig

   修理

   reparation

   直らなかった

   virkede ikke

   説明できます

   kan forklare

   Uddybende forklaring

   写真 betyder her et billede eller foto. を efter ordet markerer det, der sendes, så 写真を er “et billede” som objekt for den følgende handling. Eksempel: 写真を見ます。 — “Jeg ser på et billede.” 送って er te-formen af 送る (“sende”). Te-formen kan forbinde handlinger i rækkefølge eller som en samlet mulighed: 写真を送って、説明できます betyder, at man kan sende et billede og derefter forklare. Eksempel: メールを送って、確認します。 — “Jeg sender en e-mail og tjekker det.” 一時的な betyder “midlertidig”. Det er den attributive form af な-adjektivet 一時的だ; foran et substantiv bruges 一時的な, som i 一時的な修理 — “en midlertidig reparation”. Det beskriver her reparationens varighed eller karakter, ikke hvem der udførte den. 修理 betyder “reparation” og kan bruges som substantiv eller i sammensætningen 修理する (“reparere”). I 一時的な修理では markerer で det middel eller den måde, der vurderes, mens は fremhæver det som kontrast: “med en midlertidig reparation, hvad angår den løsning”. 直らなかった kommer fra det intransitive verbum 直る, “blive repareret” eller “komme til at fungere igen”. Formen er den negative fortid: 直る → 直らない → 直らなかった, altså “blev ikke repareret / kom ikke til at fungere igen”. Det adskiller sig fra det transitive 直す, “reparere noget”, hvor en person eller anden aktør udfører handlingen. Eksempel: 時計が直った。 — “Uret blev repareret og virker igen.” 説明できます betyder “kan forklare”. Det er den høflige form af potentialet 説明できる, som er dannet ud fra 説明する (“forklare”). Potentialet angiver her mulighed eller evne til at forklare noget; と efter 直らなかった markerer det indhold, der forklares. Eksempel: 状況を説明できます。 — “Jeg kan forklare situationen.” Det japanske subjekt står ikke i selve sætningen, men den faste danske oversættelse angiver “jeg”. Samlet bygges sætningen sådan op: 写真を送って — “sende et billede og derefter …”; 一時的な修理では — “med en midlertidig reparation som løsning”; 直らなかったと — “at det ikke blev repareret / ikke kom til at fungere igen”; og 説明できます — “kan forklare”. Derfor er den samlede betydning: “Jeg kan sende et billede og forklare, at en midlertidig reparation ikke virkede.”

4. 水が無駄になっていて、カウンターが濡れていることも伝えてください。

   Nævn, at der bliver spildt vand, og at bordpladen bliver våd.

   水

   vand

   無駄になっていて

   bliver spildt

   カウンター

   bordplade

   濡れている

   er våd

   ことも

   også det, at

   伝えてください

   fortæl venligst

   Uddybende forklaring

   水 betyder her “vand”. 水が markerer vand som det, situationen beskrives om; が markerer ofte subjektet eller det, der er i fokus i en sådan beskrivelse. 無駄になっていて bygger på 無駄になる, “gå til spilde / blive spildt”. Den observerede form なっていて er なっている med forbindelsesformen ていて; den beskriver den igangværende eller aktuelle tilstand og forbinder den med den næste oplysning. Et nyttigt mønster er Nが無駄になる = “N går til spilde”. カウンター er et låneord for en disk eller bordplade. カウンターが gør bordpladen til det, der beskrives i den næste del; が har samme subjektmarkerende funktion som efter 水. 濡れている betyder “er våd”. Grundformen er 濡れる, “blive våd”; 濡れている betegner her den aktuelle våde tilstand, ikke blot selve overgangen til at blive våd. Mønstret Nが濡れている kan bruges om, at en overflade eller genstand er våd. ことも gør udsagnet om, at bordpladen er våd, til en nominaliseret oplysning og tilføjer も, “også”. 濡れていること svarer derfor til “det, at den er våd”, mens 濡れていることも betyder “også det, at den er våd”. こと nominaliserer her en hel situation, ikke kun et enkelt navneord. 伝えてください kommer af 伝える, “videregive / fortælle”. 伝えて er forbindelsesformen, og ください efter denne form danner en høflig anmodning: “fortæl/videregiv venligst”. Mønstret V-てください beder nogen om at udføre handlingen V. Hele strukturen er 水が無駄になっていて、カウンターが濡れていることも伝えてください: Først beskrives, at vand går til spilde, og derefter nominaliseres oplysningen om, at bordpladen er våd; も føjer denne oplysning til det, der allerede skal videregives. Den samlede betydning er: “Nævn, at der bliver spildt vand, og at bordpladen bliver våd.”

5. 私たち自身がこの問題を起こしたわけではないと書きますか。

   Skal vi skrive, at vi ikke selv har forårsaget problemet?

   私たち自身

   vi selv

   この

   denne

   問題

   problem

   起こした

   forårsagede

   わけではない

   det er ikke sådan, at

   書きます

   skriver

   か

   spørgsmål

   Uddybende forklaring

   私たち自身 betyder her “vi selv”. 私たち er pronomenet “vi”, og 自身 føjes til et pronomen eller substantiv for at fremhæve selve personen eller gruppen: 私自身 = “jeg selv”, 彼自身 = “han selv”. Formen angiver ikke alene, hvem “vi” omfatter; den understreger blot gruppen som aktør. この står foran et substantiv og betyder “denne/dette” i forhold til den relevante situation. Her danner det sammen med 問題 udtrykket この問題, “dette problem”. Et eksempel er この本を読みます。 — “Jeg læser denne bog.” この bruges altså foran substantiver; den selvstændige form “denne her” er i stedet これ. 問題 betyder “problem” eller “sag”. Det er et substantiv og kan kombineres med この: この問題 = “dette problem”. Et eksempel er 問題があります。 — “Der er et problem.” 起こした er datidsformen af det transitive verbum 起こす, som her betyder “forårsage” eller “skabe” et problem. Den transitive form har en aktør, der får noget til at ske: 私たちが問題を起こした = “vi forårsagede et problem”. I andre sammenhænge kan 起こす også betyde “vækken” eller “sætte i gang”, så objektet hjælper med at fastlægge betydningen her. Den intransitive form 起きた betyder derimod, at noget “skete” eller “opstod”, uden samme grammatiske fremstilling af en årsagende aktør. わけではない er en konstruktion, der betyder “det er ikke sådan, at ...” eller “det er ikke tilfældet, at ...”. Efter den almindelige form 起こした afviser den her påstanden om, at vi selv forårsagede problemet: 私たち自身が問題を起こしたわけではない = “Det er ikke sådan, at vi selv forårsagede problemet.” Den er derfor mere struktureret end blot at sætte en enkel nægtelse på ét ord; nægtelsen gælder den samlede påstand. 書きます er den høflige ikke-datidsform af 書く, “skrive”. Den samme form kan bruges om nutid eller en fremtidig handling, afhængigt af situationen. Sammen med か bliver 書きますか et spørgsmål, her naturligt “Skal vi skrive ...?” Et eksempel er これを書きますか。 — “Skal vi skrive dette?” Efter indholdet står と, som markerer det, der skal skrives, som indholdet af verbet 書きます. Hele mønstret er [udsagn i almindelig form] と書きますか — “Skal vi skrive, at [udsagnet]?” Her er udsagnet 私たち自身がこの問題を起こしたわけではない, og と forbinder det med “skrive”. Samlet betyder sætningen: “Skal vi skrive, at vi ikke selv har forårsaget problemet?” 私たち自身が angiver “vi selv” som den fremhævede aktør, この問題を起こした angiver at have forårsaget dette problem, og わけではない afviser netop denne påstand. Til sidst gør 書きますか hele ytringen til et høfligt spørgsmål om, hvorvidt dette skal skrives.

6. それをはっきり書いて、落ち着いた調子にしてください。

   Skriv det tydeligt, men hold tonen rolig.

   それを

   det som objekt

   はっきり

   tydeligt

   書いて

   skriv

   落ち着いた

   rolig

   調子

   tone

   にしてください

   hold ... som

   Uddybende forklaring

   それを består af それ og objektmarkøren を. それ er et demonstrativt pronomen for “det” i den støttede betydning her, og を viser, at dette er det, der skrives. Den præcise genstand er ikke yderligere specificeret i den faste sætning. はっきり er et adverbium: “tydeligt” eller “klart”. Det beskriver måden, handlingen udføres på. Et genbrugeligt mønster er はっきり + verbum, for eksempel はっきり話す — “tale tydeligt”. 書いて er te-formen af verbet 書く — “skrive”. Te-formen forbinder her skrivehandlingen med den følgende anmodning; den betyder ikke alene den høflige imperativ “skriv”. I denne sætning kan forbindelsen gengives som “skriv det tydeligt, og …” eller, efter sammenhængen, “skriv det tydeligt, men …”. En fuld anmodning “skriv venligst” dannes typisk med 書いてください; her står ください i stedet i den senere konstruktion にしてください. 落ち着いた kommer fra 落ち着く, “falde til ro” eller “være rolig/afbalanceret”. Formen 落ち着いた står foran et navneord og beskriver det som roligt eller afbalanceret. I dette eksempel er det altså 調子, ikke et andet ord, der beskrives. Sammenlign som eksempel 落ち着いた人 — “en rolig person”. 調子 betyder her “tone” eller “stil”, især den måde en tekst lyder på. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men den faste oversættelse støtter betydningen “tone” her. 落ち着いた調子 er derfor “en rolig tone”. にしてください er mønstret X にする med den høflige anmodningsform してください: “gør X til / lad X være”. Her markerer に den ønskede tilstand, og ください gør anmodningen høflig. Konstruktionen beder modtageren om at give teksten den tilstand, der beskrives af 落ち着いた調子: “hold tonen rolig” eller mere bogstaveligt “gør tonen rolig”. Som eksempel betyder 静かにしてください “vær venlig at være stille” eller “hold det stille”. Samlet er strukturen それを はっきり 書いて、落ち着いた 調子にしてください: objektet er “det”, skrivehandlingen skal udføres tydeligt, og den ønskede tone skal være rolig. Det giver den faste betydning: “Skriv det tydeligt, men hold tonen rolig.”

7. メッセージは丁寧で具体的なものにして、誤解がないようにしましょう。

   Beskeden skal være høflig, men konkret, så der ikke opstår forvirring.

   メッセージ

   besked

   丁寧

   høflig; omhyggelig

   具体的

   konkret; specifik

   もの

   ting; noget

   にして

   gøre til; få til at være

   誤解

   misforståelse; forvirring

   ないように

   så ... ikke; for at undgå at ...

   しましょう

   lad os ...

   Uddybende forklaring

   メッセージ betyder her “besked”. Det er et låneord skrevet med katakana. Med は bliver beskeden gjort til samtalens tema: “Hvad beskeden angår …”. 丁寧 betyder her, at beskeden er høfligt eller omhyggeligt formuleret. Det er et na-adjektiv: foran et navneord bruges 丁寧な, som i 丁寧なメッセージ (“en høflig besked”). Det kan også beskrive en omhyggelig måde at gøre noget på. 具体的 betyder “konkret” eller “specifik”. Det er også et na-adjektiv, så 具体的なもの betyder “noget konkret”. Endelsen 的 er en del af dette ord; den skal ikke behandles som et selvstændigt ord her. もの betyder grundlæggende “ting” eller “noget”. Her fungerer det som et navneord, der samler beskrivelsen 丁寧で具体的な: “noget, der er høfligt og konkret”. Det behøver ikke være en fysisk ting; i denne sætning henviser det til den ønskede udformning af beskeden. I 丁寧で具体的な forbinder で de to beskrivelser: “høflig og konkret”. Efter et na-adjektiv bruges で blandt andet til at kæde beskrivelser sammen. Mønstret kan genbruges i AでBなもの, “noget, der er A og B”. にして kommer fra する (“gøre”) og betyder her “gøre til” eller “få til at være”. Mønstret Xにする bruges, når man vælger eller skaber en tilstand eller udformning: 文を短くする betyder “gøre teksten kort”. Formen して forbinder denne handling med den følgende del. 誤解 betyder “misforståelse”. I 誤解がない er det misforståelsen, der står som det, der ikke findes: がない betyder “der er ikke …”. Det er ikke en påstand om en bestemt persons misforståelse, men om fravær af misforståelse. ないように betyder her “så der ikke …” eller “for at undgå, at …”. ように kan markere et ønsket resultat eller formål, og ない gør indholdet negativt. Et genbrugeligt eksempel er 忘れないようにメモします。 — “Jeg skriver det ned, så jeg ikke glemmer det.” しましょう er den høflige opfordringsform af する: “lad os gøre …” eller “lad os sørge for …”. Den udtrykker her en fælles, høflig opfordring, ikke en fortidig handling. 確認しましょう。 betyder for eksempel “Lad os kontrollere det.” Samlet er strukturen: メッセージは (“hvad beskeden angår”) + 丁寧で具体的なものにして (“lad den være høflig og konkret”) + 誤解がないように (“så der ikke opstår misforståelser”) + しましょう (“lad os”). Hele ytringen betyder derfor: “Lad os sørge for, at beskeden er høflig og konkret, så der ikke opstår forvirring.”

8. 平日の朝は都合が悪いので、配管工がいつ来られるか聞いてください。

   Spørg, hvornår en blikkenslager kan komme, fordi hverdagsmorgener er svære for os.

   平日

   hverdag

   朝

   morgen

   都合が悪い

   det passer dårligt

   ので

   fordi / da

   配管工

   blikkenslager

   いつ

   hvornår

   来られる

   kan komme

   聞いてください

   spørg venligst

   Uddybende forklaring

   平日 betyder her en hverdag, altså en dag på arbejdsugen. Ordet står i 平日の朝, hvor の forbinder et navneord med det, det beskriver: 平日の朝 = hverdagsmorgener eller morgener på hverdage. Et nyttigt modstykke er 休日 (fridag). 朝 betyder morgen. Sammen med 平日の danner det tidsudtrykket 平日の朝; 朝 er det centrale navneord for det tidspunkt, der omtales. 都合が悪い betyder her, at tidspunktet ikke passer eller er upraktisk. 都合 handler om omstændigheder eller bekvemmelighed, mens 悪い er et i-adjektiv med grundformen 悪い og betydningen dårlig eller ugunstig. I denne faste kombination beskriver 悪い ikke nødvendigvis en moralsk dårlig ting, men at forholdene ikke fungerer. Eksempel: 今日は都合が悪いです。 — I dag passer det dårligt. ので gør det foregående til en årsag: Aので、B betyder omtrent “fordi A, sker eller bedes B”. Her forklarer det, hvorfor der skal spørges om et passende tidspunkt. ので er en høflig og ofte lidt blødere årsagsforbindelse end から; begge kan dog ikke behandles som helt identiske i alle sammenhænge. 配管工 betyder blikkenslager eller VVS-installatør. Det er et navneord for personen, der kan komme. Eksempel: 配管工が来ます。 — Blikkenslageren kommer. いつ er spørgeordet “hvornår”. I いつ来られるか spørger det om tidspunktet for, hvornår personen kan komme. Et beslægtet, men anderledes spørgsmål er どこ (“hvor”), som spørger om sted i stedet for tid. 来られる er den potentielle form af 来る (“komme”) og betyder her “kan komme”. Den uregelmæssige form er 来る → 来られる; den skal ikke analyseres som en almindelig endelse på et regelmæssigt verbum. I denne sætning står den inde i et indlejret spørgsmål: いつ来られるか = hvornår nogen kan komme. Eksempel: 明日来られます。 — Jeg kan komme i morgen. 聞いてください er en høflig anmodning om at spørge eller undersøge noget. Den består af 聞く (“spørge; høre”) i te-formen 聞いて plus ください (“vær venlig at ...”). Her betyder den “spørg venligst”, ikke blot “hør venligst”. Eksempel: 時間を聞いてください。 — Spørg venligst om tidspunktet. Sætningen bygges sådan op: 平日の朝は gør hverdagsmorgener til det emne, der vurderes; 都合が悪いので angiver, at de ikke passer, og giver årsagen til anmodningen. Derefter er 配管工が den person, hvis mulighed for at komme undersøges, mens いつ来られるか er det indlejrede spørgsmål “hvornår han eller hun kan komme”. Til sidst beder 聞いてください modtageren om at stille dette spørgsmål. Samlet betyder det: “Spørg, hvornår en blikkenslager kan komme, fordi hverdagsmorgener er svære for os.”

9. 誰かが家にいられる柔軟な時間帯を提案できます。

   Vi kan foreslå et fleksibelt tidsrum, hvor nogen kan være hjemme.

   誰か

   nogen

   家

   hjem

   いられる

   kan være eller opholde sig

   柔軟な

   fleksibel

   時間帯

   tidsrum

   提案できます

   kan foreslå

   Uddybende forklaring

   誰か betyder her “nogen” uden at identificere, hvem personen er. 誰 alene spørger “hvem?”, mens 誰か betyder “nogen” i en ikke-spørgende sætning. Partiklen が markerer denne person som den, der er til stede i den indlejrede del af sætningen. 家 betyder her “hjem” eller “hus”. I kombinationen 家にいる markerer に stedet, hvor en person befinder sig: “være hjemme”. Et eksempel er 家にいます — “jeg er hjemme”. いられる er potentialisformen af いる, “at være eller opholde sig” om levende væsener, og betyder her “kan være”. Formen いる bliver til いられる for at udtrykke mulighed eller evne; den høflige form er いられます. Sammen med 家に bliver betydningen derfor “kan være hjemme”. 柔軟な er den attributive form af det na-adjektiv, der betyder “fleksibel”. Foran et navneord bruges 柔軟な, mens den prædikative form er 柔軟だ eller høfligt 柔軟です. Her beskriver ordet 時間帯, ikke 誰か. 時間帯 betyder et tidsrum eller en tidsblok, især et tidsvindue inden for en dag. 柔軟な時間帯 betyder derfor “et fleksibelt tidsrum”. Et eksempel er 都合のよい時間帯 — “et tidsrum, der passer godt”. 提案できます betyder “kan foreslå”. Det bygger på 提案する, “at foreslå”, med potentialisformen 提案できる; できます er den høflige ikke-fortidsform. I den faste oversættelse er den underforståede aktør “vi”, så hele verballeddet betyder “vi kan foreslå”. Strukturen er først den indlejrede beskrivelse 誰かが家にいられる — “hvor nogen kan være hjemme”. Den beskriver derefter 柔軟な時間帯 — “et fleksibelt tidsrum”. Hele denne nominale enhed er det, der foreslås, og 提案できます afslutter sætningen: “Vi kan foreslå et fleksibelt tidsrum, hvor nogen kan være hjemme.”

10. そうすれば、大家さんが修理を手配しやすくなるはずです。

    Det skulle gøre det lettere for udlejeren at planlægge reparationen.

    そうすれば

    Hvis det sker

    大家さん

    udlejeren

    修理

    reparation

    手配

    arrangere

    しやすくなる

    bliver lettere at gøre

    はずです

    skulle

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “hvis det sker” eller “så vil det, hvis man gør det”. Det er en betinget forbindelse, som knytter denne sætning til det, der blev nævnt før. Mønstret そうすれば、… kan genbruges som “hvis man gør sådan, …”. Det peger ikke i sig selv på en bestemt person som den, der gør det. 大家さん betyder “udlejeren” her. 大家 er en udlejer eller ejer af en udlejningsejendom, og さん er en høflig tiltale- eller omtaleform. さん ændrer ikke ordets grundbetydning, men gør omtalen høflig. 修理 betyder “reparation”. Det er et navneord, som også indgår i det almindelige verbum 修理する — “at reparere”. I denne sætning er 修理 en del af udtrykket om at arrangere reparationen. 手配 betyder “arrangering” eller “koordinering”. Sammen med する dannes 手配する, “at arrangere/koordinere”. I den viste form står 手配 foran しやすくなる, så betydningen bliver, at udlejeren lettere kan arrangere reparationen. Eksempel: 修理を手配する。 — “At arrangere en reparation.” しやすくなる beskriver, at noget bliver lettere at gøre. Her kommer し fra 手配する, やすい betyder “let at gøre”, og なる betyder “blive”. Ved et する-verbum bruges stammen し foran やすい: 手配しやすい — “let at arrangere”. Når なる tilføjes, bliver det 手配しやすくなる — “blive lettere at arrangere”. Den tilsvarende modsætning er しにくい, “svær at gøre”; for eksempel 修理を手配しにくい。 — “Det er svært at arrangere en reparation.” はずです udtrykker en forventning eller konklusion, som taleren anser for velbegrundet: “det skulle” eller “det bør forventes at”. はず er et navneord for noget, der forventes at være tilfældet, og です gør udsagnet høfligt. Det er derfor ikke en ren garanti, men en begrundet forventning. Samlet betyder そうすれば “hvis det sker”, og 大家さんが markerer udlejeren som den, der får den relevante mulighed. 修理を手配しやすくなる betyder, at det bliver lettere for udlejeren at arrangere reparationen, mens はずです markerer dette som en forventning. Hele udsagnet bliver derfor: “Det skulle gøre det lettere for udlejeren at planlægge reparationen.”