En fair rengøringsordning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私たちの掃除のやり方はうまくいっていなくて、キッチンはいつも散らかっています。

   Vores rengøringsrutine fungerer ikke, og køkkenet bliver hele tiden rodet.

   私たちの

   vores

   掃除

   rengøring

   やり方

   måde at gøre noget på

   うまくいっていなくて

   fungerer ikke og …

   キッチン

   køkken

   いつも

   hele tiden

   散らかっています

   er rodet

   Uddybende forklaring

   私たちの betyder “vores”. 私たち er pronomenet for “vi/os”, og の knytter det til det følgende substantiv som ejerskab eller tilhørsforhold: 私たちの掃除 = “vores rengøring”. Formen 私たち angiver ikke i sig selv et bestemt antal personer. 掃除 betyder “rengøring” og kan også bruges som handlingen “at gøre rent”. I denne sætning er det første led i 掃除のやり方, altså “måden at gøre rent på”. Eksempel: 掃除をします。 — “Jeg/vi gør rent.” やり方 betyder “måde at gøre noget på” eller “fremgangsmåde”. やる betyder “gøre”, mens 方 her bidrager med betydningen “måde”; sammen bliver det et substantiv for en metode. Mønstret verbets rod + 方 kan bruges om måden at udføre en handling på, for eksempel 食べ方 — “måden at spise på”. Her danner 掃除のやり方 betydningen “måden at gøre rent på”, ikke blot “rengøring”. うまくいっていなくて kommer fra うまくいく, “gå godt” eller “fungere”. いっている er den fortsatte form af いく i dette faste udtryk, og いっていない gør udtrykket negativt: “går ikke godt/fungerer ikke”. Endelsen -て forbinder dette med den næste del af sætningen. Eksempel: 計画がうまくいっています。 — “Planen fungerer godt.” Den observerede form er negativ og forbinder samtidig de to udsagn: rengøringsmåden fungerer ikke, og derefter beskrives køkkenets tilstand. キッチン betyder “køkken”. Det er et låneord skrevet med katakana. I sætningen er det det, der beskrives som rodet. いつも betyder “altid” eller “hele tiden” i denne sammenhæng. Det angiver, at den følgende tilstand gælder vedvarende eller igen og igen, ikke kun ved én bestemt lejlighed. Eksempel: ここはいつも静かです。 — “Her er der altid stille.” 散らかっています betyder her “er rodet”. Grundformen er det intransitive verbum 散らかる, “blive rodet” eller “blive spredt rundt”. Formen 散らかっています bruger -ています til at fremstille den nuværende fortsatte eller resulterende tilstand, og ます gør formuleringen høflig. Det er altså ikke et udsagn om, at køkkenet aktivt roder noget; køkkenet befinder sig i en rodet tilstand. Eksempel: 部屋が散らかっています。 — “Værelset er rodet.” Samlet er strukturen 私たちの [掃除のやり方] は [うまくいっていなくて]、[キッチン] は [いつも散らかっています]。 Først sættes “vores måde at gøre rent på” som emne og beskrives som noget, der ikke fungerer. は markerer dette emne. Derefter skifter sætningen til køkkenet som emne og siger, at det altid er rodet. Hele betydningen er: “Vores måde at gøre rent på fungerer ikke, og køkkenet er hele tiden rodet.”

2. 私たちのどちらも、わざとやっているわけではないと思います。

   Jeg tror ikke, at nogen af os gør det med vilje.

   私たちのどちらも

   ingen af os

   わざと

   med vilje

   やっている

   gør det

   わけではない

   det er ikke sådan, at …

   と思います

   jeg tror / mener

   Uddybende forklaring

   私たちのどちらも betyder her »ingen af os« eller mere bogstaveligt »ingen af de to af os«. 私たち er »vi/os«, の markerer tilknytning, og どちらも betyder »begge af de to« i en bekræftende sammenhæng, men får betydningen »ingen af de to« sammen med en nægtelse. Det er altså nægtelsen senere i sætningen, der giver den samlede betydning »ingen af os«. わざと betyder »med vilje« og beskriver hensigten bag en handling. Det står foran handlingen, som hensigten vedrører. Et nyttigt modstykke er 偶然に (»ved et tilfælde«), men den faste sætning siger ikke, at noget sker tilfældigt; den afviser kun, at det sker med vilje. やっている kommer fra verbet やる, »gøre« eller »udføre«. Formen やっている består af やって plus いる og viser her en handling, der er i gang eller foregår som en aktuel praksis: »gør det«. Hvad det konkret er, fremgår ikke som et selvstændigt substantiv i denne sætning; sammenhængen handler om den handling eller arbejdsform, der diskuteres. Eksempel: 今、仕事をやっている。 — »Jeg arbejder lige nu.« Her viser やっている, at handlingen foregår nu. やる kan også bruges om at udføre en opgave eller aktivitet, ikke kun om et uspecificeret »gøre«. わけではない er en konstruktion, der bogstaveligt afviser, at »det er sådan, at ...«. Efter やっている betyder den her »det er ikke sådan, at [vi] gør det«. Konstruktionen bruges ofte til at afvise en bestemt fortolkning uden nødvendigvis at afvise hele handlingen. Her afvises fortolkningen »gøre det med vilje«; sætningen siger derfor ikke, at handlingen slet ikke foregår. と思います kommer fra 思う (»synes« eller »mene«) og betyder her »jeg tror«. と markerer indholdet af tanken, og 思います er den høflige nutidsform af 思う. Fordi denne del står til sidst, præsenteres hele udsagnet som talerens vurdering: »jeg tror, at ...«. Samlet bygges sætningen sådan op: 私たちのどちらも — »ingen af os«; わざと — »med vilje«; やっている — »gør det«; わけではない — »det er ikke sådan, at ...«; og と思います — »jeg tror«. Hele betydningen er derfor: »Jeg tror ikke, at nogen af os gør det med vilje.«

3. もっとはっきりした基準が必要かもしれません。特に食器とコンロについてです。

   Måske har vi brug for en tydeligere standard, især for opvasken og komfuret.

   もっと

   mere

   はっきりした

   tydelig

   基準

   standard

   必要

   nødvendig

   かもしれません

   måske

   特に

   især

   食器

   opvasken

   コンロ

   komfuret

   について

   om / hvad angår

   Uddybende forklaring

   もっと angiver en højere grad end et sammenligningspunkt. Her betyder det, at standarden ønskes klarere end den nuværende eller underforståede standard. Det står foran はっきりした og gør hele beskrivelsen komparativ: もっとはっきりした = “tydeligere”. はっきりした beskriver noget, der er klart eller tydeligt. Formen hænger sammen med はっきりする (“blive tydelig/komme klart frem”); はっきりした står her foran et substantiv og betyder “tydelig”. Et eksempel: 説明がはっきりした。 — “Forklaringen blev tydelig.” 基準 betyder en standard, et kriterium eller en målestok. I denne sætning er det den standard, som anses for nødvendig. 基準が必要 er et nyttigt mønster: “der er brug for en standard”, hvor が markerer det, der er nødvendigt. Et eksempel: 明確な基準が必要です。 — “Der er brug for en klar standard.” 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet” og kan bruges som et na-adjektivisk udtryk eller substantiv. I 基準が必要かもしれません beskriver det behovet for en standard; det er ikke selve handlingen “at have brug for” i en særskilt verbumsform. かもしれません udtrykker mulighed og svarer her til “måske”. Det følger den del, som muligheden gælder: 必要かもしれません = “måske er det nødvendigt / måske har vi brug for det”. Den høflige form er かもしれません; den mindre høflige form er かもしれない. 特に betyder “især” og fremhæver det, der kommer bagefter. Her afgrænser det, hvilke områder standarden især vedrører. 食器 betyder service, tallerkener og andet spiseudstyr; i den faste oversættelse er den tilsigtede betydning “opvasken”. Et eksempel: 食器を洗います。 — “Jeg vasker op.” コンロ betyder et komfur eller en kogeplade. Det er et låneord skrevet med katakana. Et eksempel: コンロを掃除します。 — “Jeg gør komfuret rent.” について betyder “om”, “angående” eller “hvad angår”. Det dannes af に plus ついて og sættes efter det emne, som noget vedrører. Her gælder det 食器とコンロ: “hvad angår opvasken og komfuret”. と forbinder de to substantiver med betydningen “og”. Samlet består sætningen af もっとはっきりした基準 (“en tydeligere standard”), が必要かもしれません (“måske har vi brug for den”) og 特に食器とコンロについてです (“især hvad angår opvasken og komfuret”). Det giver den faste betydning: “Måske har vi brug for en tydeligere standard, især for opvasken og komfuret.” Det japanske subjekt er ikke udtrykt i denne sætning; den faste oversættelse angiver, at det er “vi”, der har brug for standarden.

4. 毎週、担当する仕事を交代してもいいと思います。そうすれば、同じ人がいつもモップをかけなくてすみます。

   Vi kunne skiftes til opgaverne hver uge, så den samme person ikke altid vasker gulv.

   毎週

   hver uge

   担当する

   have ansvar for

   仕事

   arbejde; opgave

   交代してもいい

   må skiftes

   と思います

   jeg synes; jeg tror

   そうすれば

   hvis man gør det sådan

   同じ

   samme

   人

   person

   いつも

   altid

   モップ

   moppe

   かけなくてすみます

   slipper for at vaske gulv

   Uddybende forklaring

   毎週 angiver et tidsinterval: “hver uge”. Det står først og rammesætter det, der følger. Et lignende mønster er 毎月 “hver måned”. 担当する betyder her “have ansvar for” eller “stå for”. Grundformen er 担当する; som 担当する仕事 står den i den ikke-fortidige form foran substantivet 仕事 og beskriver den opgave, man har ansvar for. Eksempel: 彼が受付を担当する。 — “Han har ansvaret for receptionen.” 仕事 betyder her en arbejdsopgave, ikke nødvendigvis arbejde som samlet beskæftigelse. Ordet kan også bruges om “arbejde” mere generelt; i denne sætning er det de opgaver, man fordeler eller skiftes til. 交代してもいい bygger på 交代する “skiftes” eller “afløse hinanden”. Formen 交代して er て-formen, og 〜てもいい betyder, at noget er tilladt eller acceptabelt: “det er okay at ...”. Her bliver betydningen derfor, at man kan skiftes til de ansvarlige opgaver. Mønstret kan genbruges i ここで休んでもいいです。 — “Det er okay at hvile her.” と思います kommer af 思う “synes” eller “mene”. と markerer det, der tænkes eller menes, og 思います er den høflige ikke-fortidsform. Efter forslaget gør det udsagnet til en høflig vurdering: “jeg synes, at ...” eller “jeg tror, at ...”. Det ændrer ikke selve tilladelsesbetydningen i 交代してもいい; det viser, at taleren fremsætter den som sin vurdering. そうすれば betyder “hvis man gør det sådan” eller “så vil ...”. そう henviser her til det netop foreslåede at skiftes til opgaverne, og すれば er en betingelsesform af する. Det forbinder forslaget med dets forventede resultat uden at angive en ny aktør. 同じ betyder “samme” og beskriver 人. Det handler altså om identitet, ikke om at personen nødvendigvis er den eneste person i situationen. 同じ ændrer ikke form efter tal eller køn i denne brug. 人 betyder “person” eller “menneske”. I 同じ人 er det den person, som ellers ville ende med den pågældende opgave; den præcise person er ikke navngivet i den faste tekst. いつも betyder “altid” eller “hver gang” i den relevante gentagne situation. Her forstærker det problemet med, at den samme person regelmæssigt udfører opgaven. Det er et adverbium og bøjes ikke. モップ er låneordet for “moppe”. Med モップをかける bruges verbet かける i en fast kombination om at moppe eller vaske gulv med en moppe. かける har mange andre anvendelser, så betydningen “moppe” kommer her fra kombinationen med モップ, ikke fra verbet alene. かけなくてすみます bygger på かける → かけない → かけなくて, efterfulgt af すみます, den høflige form af すむ. Mønstret 〜なくてすむ betyder, at man slipper for at gøre noget eller kan undgå det. Derfor betyder denne del, at man ikke behøver at moppe. Eksempel: 予約しなくてすみました。 — “Vi slap for at reservere.” Samlet betyder 毎週、担当する仕事を交代してもいいと思います, at taleren synes, det er acceptabelt at skiftes til de opgaver, man har ansvar for, hver uge. そうすれば gør dette forslag til betingelsen for resultatet: 同じ人がいつもモップをかけなくてすみます — den samme person behøver så ikke altid at moppe. Den japanske tekst udelader den, der udfører handlingerne, når det kan forstås af sammenhængen; den faste danske oversættelse gengiver resultatet som, at man skiftes mellem opgaverne.

5. それなら公平だと思いますが、私は浴室の掃除よりごみを出すほうが好きです。

   Det lyder fair, selv om jeg foretrækker at gå ud med skraldet frem for at gøre badeværelset rent.

   それなら

   så; hvis det er sådan

   公平

   fair

   と思いますが

   jeg synes …, men

   私は

   hvad mig angår

   浴室

   badeværelse

   掃除

   rengøring

   より … ほうが

   frem for … er … at foretrække

   ごみ

   skrald

   出す

   tage ud; sætte ud

   好きです

   foretrækker; kan lide

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “hvis det er sådan” eller “så i det tilfælde”. なら gør den foregående situation til betingelsen for det, der følger. Her knytter det sig naturligt til forslaget om at skiftes til opgaverne: “Hvis det er sådan, …”. Et genbrugeligt mønster er Aなら、B — “hvis A er tilfældet, så B”. 公平 betyder “fair” eller “retfærdig”. I denne sætning står det som prædikat med だ: 公平だ = “er fair”. Når ordet står foran et substantiv, bruges normalt 公平な, for eksempel 公平な分担 — “en fair fordeling”. と思いますが består af と, som markerer det, man mener, 思います (“synes/tænker”), og が, som her forbinder med en kontrast: “men …”. Formen 思います er høflig nutidsform af 思う. Et genbrugeligt mønster er 〜と思いますが、… — “jeg synes, at …, men …”. 私は markerer 私 (“jeg”) som samtalens tema med partiklen は. Det er taleren, der har præferencen i resten af sætningen. は markerer temaet; det er ikke i sig selv en særlig verbumsform for “jeg”. 浴室 betyder “badeværelse”. I 浴室の掃除 forbinder の de to substantiver: 浴室 angiver, hvilket område rengøringen vedrører, og hele udtrykket betyder “rengøring af badeværelset”. 掃除 betyder “rengøring”. Det er et substantiv, men kan også indgå i verbet 掃除する — “at gøre rent/gøre rengøring”. I den faste sætning er det substantivet efter 浴室の, ikke verbet 掃除する. より og ほうが danner sammen en sammenligning. Mønstret AよりBのほうが好きです betyder “jeg kan bedre lide B end A” eller “jeg foretrækker B frem for A”. より markerer sammenligningsgrundlaget, mens ほう betyder “den ene side/mulighed” og med が markerer den foretrukne mulighed. Her er A 浴室の掃除, og B er den almindelige verbale form ごみを出す foran ほうが: hele ごみを出すほう betegner muligheden “at gå ud med skraldet”. Der står ikke こと i den faste sætning. ごみ betyder “skrald” eller “affald”. Det er det, der fungerer som objekt for 出す i ごみを出す; partiklen を markerer objektet. 出す betyder grundlæggende “tage ud”, “sætte ud” eller “bringe ud”, afhængigt af sammenhængen. Her betyder ごみを出す “at gå ud med/sætte skraldet ud”. Det er ordbogsformen; i den høflige form ville det for eksempel være 出します — “sætter ud/tager ud”. Et eksempel er ごみを出します。 — “Jeg går ud med skraldet.” 好きです betyder “kan lide” eller, i denne sammenligning, “foretrækker”. 好き er et na-adjektiv, og です gør udsagnet høfligt. Det er ikke selve 好きです, der grammatisk betyder “mere”; graden af præference kommer fra sammenligningen med より og ほうが. Et eksempel er 私は紅茶が好きです。 — “Jeg kan lide te.” Samlet bliver それなら公平だと思いますが til “Hvis det er sådan, synes jeg, det er fair, men …”. Derefter sammenligner より og ほうが de to huslige opgaver: 浴室の掃除より er “frem for rengøring af badeværelset”, mens ごみを出すほうが好きです er “jeg foretrækker at gå ud med skraldet”. Hele udsagnet betyder derfor: “Det lyder fair, men jeg foretrækker at gå ud med skraldet frem for at gøre badeværelset rent.”

6. 好みがあっても、嫌な仕事もやはり分担する必要があります。

   Præferencer er fine, men de ubehagelige opgaver skal stadig deles.

   好み

   præference

   あっても

   selv om der er

   嫌な

   ubehagelig

   仕事

   arbejde; opgave

   やはり

   stadig; alligevel

   分担する

   dele

   必要があります

   det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   好み Her betyder 好み “præference” eller “personlig smag”. Det er et navneord. I den foregående sætning bruges det også om, hvad en person helst vil gøre, men ordet betyder ikke i sig selv, at præferencen bliver fulgt. Eksempel: 好みは人それぞれです。 — “Folk har forskellige præferencer.” が i 好みがあっても が markerer her det, der findes eller er til stede i konstruktionen med ある. Det er ikke selve ordet “præference”. あっても Dette er ある (“findes; have”) i formen あって plus も. Kombinationen て-form + も betyder “selv om …” eller “selv hvis …”. Her giver den betydningen “selv om der er præferencer” eller mere naturligt “selv om man har præferencer”. ある er den ikke-høflige grundform; あります er den høflige form i nutids-/ikke-fortidsbrug. Eksempel: 時間があっても、行きません。 — “Selv om jeg har tid, tager jeg ikke af sted.” 嫌な 嫌な betyder her “ubehagelig”, “noget man ikke bryder sig om” eller “uønsket”. Det er den attributive form af na-adjektivet 嫌だ; な står foran navneordet 仕事. Formen beskriver altså 仕事, ikke 好み. Eksempel: 嫌なことでも、必要ならします。 — “Selv noget ubehageligt gør jeg, hvis det er nødvendigt.” 仕事 仕事 betyder “arbejde” eller, som her, en konkret “opgave”. I 嫌な仕事 er det en opgave, som er ubehagelig eller ikke ønsket. Flertalsbetydningen “opgaver” kommer her af sammenhængen og den danske oversættelse; japansk markerer ikke nødvendigvis flertal på dette navneord. も も betyder her “også” eller “selv” og føjes til 仕事: også de ubehagelige opgaver omfattes af udsagnet. Det er ikke det samme som が i den første del; が indgår i konstruktionen 好みがある, mens も fremhæver den anden gruppe. やはり やはり betyder her “stadig”, “alligevel” eller “trods det”. Det knytter nødvendigheden til den foregående indrømmelse: præferencer ændrer ikke på, at opgaverne stadig skal fordeles. En almindelig variant er やっぱり, som er mere samtalepræget. Eksempel: やはり約束を守る必要があります。 — “Vi er stadig nødt til at holde aftalen.” 分担する 分担する betyder “at dele en opgave eller et ansvar mellem personer” eller “at fordele arbejdet”. Det er et sammensat verbum: 分担 er “fordeling af ansvar/arbejde”, og する gør det til et verbum. Grundformen 分担する bruges efter 必要; en høflig form i en selvstændig sætning er 分担します. Eksempel: 家事を分担します。 — “Vi deler husarbejdet.” 必要があります 必要 betyder “nødvendig” eller “behov”, og あります er den høflige form af ある. Mønstret verbum i grundform + 必要があります betyder “det er nødvendigt at …” eller “man er nødt til at …”. Her er grundformen 分担する placeret foran 必要があります: 分担する必要があります — “det er nødvendigt at dele”. Konstruktionen angiver nødvendighed; den angiver ikke i sig selv, hvem der udfører handlingen. Eksempel: 申請する必要があります。 — “Det er nødvendigt at ansøge.” Samlet betyder 好みがあっても “selv om man har præferencer”. Derefter siger 嫌な仕事も “også de ubehagelige opgaver”, mens やはり tilføjer “stadig/alligevel”. Til sidst udtrykker 分担する必要があります nødvendigheden af at dele eller fordele dem. Hele udsagnet betyder derfor: “Selv om man har præferencer, skal de ubehagelige opgaver stadig deles.”

7. それを書いておけば、あとで不満がたまるのを防げます。

   Hvis vi skriver det ned, kan vi undgå, at der bygger sig bitterhed op senere.

   それを

   det

   書いておけば

   hvis man skriver det ned på forhånd

   あとで

   senere

   不満

   utilfredshed

   たまる

   ophobes

   防げます

   kan forhindre

   Uddybende forklaring

   それを betyder her “det” og består af et demonstrativt pronomen med を, som markerer det, der skrives. Den konkrete henvisning er ikke nærmere fastlagt i den givne sætning; formen angiver ikke i sig selv, hvad “det” er. 書いておけば bygger på 書く “at skrive”. Formen 書いておく betyder at skrive noget ned på forhånd eller som en forberedelse. Her er den kombineret med ば-betingelsen: 書いておけば svarer til “hvis man skriver det ned på forhånd” eller “hvis vi har skrevet det ned på forhånd”. Mønstret kan genbruges som [て-form] + おく + ば, når en forudgående handling skaber en nyttig betingelse. Eksempel: 予約しておけば安心です。 — “Hvis man reserverer på forhånd, er det mere trygt.” あとで betyder “senere” eller “bagefter”. Det placerer den efterfølgende situation på et senere tidspunkt, uden selv at angive et bestemt klokkeslæt. Eksempel: あとで確認します。 — “Jeg tjekker det senere.” 不満 er et navneord for “utilfredshed” eller “bitterhed” i betydningen ophobet utilfredshed. I denne sætning er det det, der kan samle sig over tid. Det kan også bruges i sammensætninger, for eksempel 不満を言う — “at udtrykke utilfredshed”. たまる er et intransitivt verbum: noget samler sig eller ophobes. I 不満がたまる er 不満 det, der ophobes, og が markerer dette som verbets subjekt. Formen たまる er ikke her en passiv form; den beskriver selve ophobningen. Eksempel: 疲れがたまる。 — “Træthed hober sig op.” 防げます bygger på 防ぐ “at forhindre” og står i høflig ikke-fortid. 防げる er potentialisformen “kunne forhindre”, og 防げます er den høflige form af den: “kan forhindre”. Det er altså 防ぐ, ikke et nabonavneord, der har denne formændring. Eksempel: ミスを防げます。 — “Man kan forhindre fejl.” Samlet betyder 書いておけば “hvis man skriver det ned på forhånd”. Det efterfølges af den senere situation あとで不満がたまる — “at utilfredshed senere hober sig op” — og のを防げます gør denne situation til det, der kan forhindres. Hele utterancen betyder derfor: “Hvis vi skriver det ned, kan vi undgå, at der bygger sig bitterhed op senere.”

8. 簡単な表を作って、しばらく試したあとで見直しましょう。

   Lad os lave et simpelt skema og gennemgå det, efter at vi har prøvet det i et stykke tid.

   簡単な

   simpelt

   表

   skema

   作って

   lav og …

   しばらく

   i et stykke tid

   試した

   prøvede

   あとで

   bagefter

   見直しましょう

   lad os gennemgå det

   Uddybende forklaring

   簡単な betyder her “simpelt”. Det er attributiv form af な-adjektivet 簡単だ og står foran substantivet 表; な er den form, der forbinder dette slags adjektiv med et substantiv. Eksempel: 簡単な説明 — “en enkel forklaring”. 表 betyder her “skema” eller “tabel”. Det er et substantiv, så det får ikke selv en tid eller en høflighedsform. Sammen med 簡単な bliver det “et simpelt skema”. 作って kommer fra verbet 作る (“at lave, skabe”). Formen 作って er te-formen. Her forbinder den det at lave skemaet med den næste handling: “lav et skema, og …”. Te-formen kan også bruges til at forbinde handlinger i rækkefølge uden at markere den første handling som afsluttet med en særskilt slutning. しばらく betyder “i et stykke tid” eller “en tid”. Det angiver en ubestemt, men begrænset varighed og står her sammen med handlingen 試した. 試した er fortidsformen af 試す (“at prøve, afprøve”). Den beskriver her, at skemaet er blevet afprøvet. Den samme verbalkæde kan bruges om andre ting, der afprøves: 方法を試した — “jeg/vi prøvede en metode”. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. あとで betyder “bagefter” eller “senere”. I mønstret V-たあとで betyder det “efter at have gjort V”: 試したあとで — “efter at have prøvet det”. た er her en del af den form, der placerer den første handling før den næste; det betyder ikke alene, hvem der udførte handlingen. 見直しましょう kommer fra 見直す, “at gennemgå igen, revidere eller genoverveje”. ましょう er den høflige volitionelle form og bruges her til et forslag om fælles handling: “lad os gennemgå det”. Eksempel: 計画を見直しましょう — “lad os gennemgå planen igen”. Samlet bygges sætningen sådan op: 簡単な表を作って = “lav et simpelt skema”, しばらく試したあとで = “efter at have prøvet det i et stykke tid”, og 見直しましょう = “lad os gennemgå det”. Hele utterancen betyder derfor: “Lad os lave et simpelt skema og gennemgå det, efter at vi har prøvet det i et stykke tid.” Forslaget bruger høflig japansk og fremstiller handlingen som noget, taleren og den eller de andre skal gøre sammen.

9. 厳しすぎると感じたら、私たちは言い争う代わりに調整できます。

   Hvis det føles for strengt, kan vi justere det i stedet for at skændes.

   厳しすぎる

   for streng

   感じたら

   hvis det føles

   私たちは

   vi

   言い争う

   skændes

   代わりに

   i stedet for

   調整できます

   kan justere

   Uddybende forklaring

   厳しすぎる betyder her, at noget opleves som for strengt. 厳しい betyder “streng” eller “hård”, og 〜すぎる føjes til en form for at sige “for …” eller “overdrevent …”: 厳しい → 厳しすぎる. Her er det adjektivet 厳しい, der får denne ændring; すぎる er ikke en del af adjektivets grundform. Eksempel: この規則は厳しすぎる。 — “Denne regel er for streng.” 感じたら kommer fra 感じる, “at føle” eller “at opleve”. Formen 感じた er fortid, og 〜たら gør den til en betingelse: “hvis/når …”. I denne sætning angiver den ikke nødvendigvis en bestemt person som den, der føler det; den danske oversættelse gengiver betydningen upersonligt som “hvis det føles”. Eksempel: 難しいと感じたら、休んでください。 — “Hvis det føles svært, så hold en pause.” Mønstret 〜と感じる betyder “føle, at …” eller “opleve, at …”. 私たちは betyder “vi” som sætningens markerede emne. 私たち er pronomenet “vi”, og は markerer emnet eller det, man taler om. Det er ikke selve は, der angiver antal; flertalsbetydningen ligger i 私たち. 言い争う betyder “at skændes” eller “at mundhugges”. Det står i ordbogsformen, som blandt andet bruges efter 〜代わりに, når man siger “i stedet for at gøre …”. Formen kan også bruges som neutral ikke-fortidsform i andre sammenhænge. Eksempel: 責め合う代わりに、話し合いましょう。 — “Lad os tale sammen i stedet for at bebrejde hinanden.” 代わりに betyder her “i stedet for”. Sammen med verbets ordbogsform danner det mønstret V-ordbogsform + 代わりに: “i stedet for at V”. Derfor kobler 言い争う代わりに handlingen “at skændes” til den handling, der vælges i stedet. 調整できます betyder “kan justere”. 調整する er grundformen “at justere” eller “at tilpasse”; 調整できる er potentialisformen “kan justere”, og できます er den høflige form af できる. Det er altså 調整する, ikke et nærliggende substantiv, der ligger bag betydningen “justere”. Eksempel: 予定は調整できます。 — “Planen kan justeres.” Hele sætningen bygges sådan op: 厳しすぎると感じたら — “hvis det føles for strengt”; 私たちは — “kan vi”; 言い争う代わりに — “i stedet for at skændes”; 調整できます — “justere det”. Den samlede betydning er derfor: “Hvis det føles for strengt, kan vi justere det i stedet for at skændes.” です/ます-stilen i できます gør formuleringen høflig og neutral.

10. 目標は完璧な仕組みではなく、今よりきれいな家です。

    Målet er et renere hjem, ikke et perfekt system.

    目標

    mål

    完璧な

    perfekt

    仕組み

    system

    ではなく

    ikke ...

    今より

    end nu

    きれいな

    ren

    家

    hjem

    Uddybende forklaring

    目標 Her betyder 目標 “mål”. Det er et substantiv og kan bruges som emne eller tema med は, som i mønstret AはBです (“A er B”). Eksempel: 目標は毎日話すことです。 — “Målet er at tale hver dag.” 完璧な 完璧な betyder “perfekt” her. 完璧 er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges な, så 完璧な仕組み betyder “et perfekt system”. Formen 完璧だ bruges derimod, når ordet står som udsagnsled, for eksempel 仕組みは完璧だ — “Systemet er perfekt.” 仕組み 仕組み betyder “system” eller “mekanisme”; i denne sætning er den relevante betydning “system”. Det er et substantiv, så 完璧な仕組み er en samlet nominalforbindelse: “et perfekt system”. Eksempel: この仕組みは簡単です。 — “Dette system er enkelt.” ではなく ではなく forbinder en benægtet beskrivelse med det alternativ, der følger: Aではなく、B betyder “ikke A, men B”. Her er ではなく den sammenbundne form af ではない (“er ikke”) og bruges til at fortsætte til kontrasten. Det benægter ikke hele målet; det afviser kun 完璧な仕組み som det, målet er. Eksempel: 車ではなく、電車で行きます。 — “Jeg tager ikke bilen, men toget.” 今より 今より betyder “end nu” eller “i forhold til nu”. より markerer sammenligningsgrundlaget, og her er grundlaget 今 (“nu”). Det kan genbruges i mønstret XよりY (“Y er mere ... end X”), men i denne sætning står den beskrivende del efterfølgende: 今よりきれいな家 — “et hjem, der er renere end nu”. 今より betyder ikke i sig selv “renere”; sammenligningen med renhed kommer fra きれいな. きれいな Her betyder きれいな “ren” i beskrivelsen af hjemmet. きれい er et na-adjektiv, og な står foran substantivet 家: きれいな家 (“et rent hjem”). Det kan også betyde “smuk” eller “pæn” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse viser, at “ren” er meningen her. Som udsagnsled kan man sige 家はきれいです — “Hjemmet er rent.” 家 家 betyder her “hjem”. Det er et substantiv, og きれいな家 betyder “et rent hjem”. I kombinationen 今よりきれいな家 er hjemmet beskrevet som renere end den nuværende tilstand; japansk gentager ikke nødvendigvis et særskilt komparativt suffiks på きれい i denne konstruktion. Eksempel: 新しい家に住みたいです。 — “Jeg vil gerne bo i et nyt hjem.” Samlet betydning Sætningen følger mønstret 目標は Aではなく、Bです: “Målet er ikke A, men B.” Først afvises 完璧な仕組み som målet. Derefter angives 今よりきれいな家 som alternativet: et hjem, der er renere end nu. Derfor bliver hele betydningen: “Målet er et renere hjem, ikke et perfekt system.”