At låne en stige af en nabo | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 天井の電球を交換するために、あなたのはしごを使ってもいいですか？

   Må jeg bruge din stige til at skifte en loftslampe?

   天井

   loft

   電球

   pære

   交換する

   udskifte

   ために

   for at

   あなたの

   din

   はしご

   stige

   使って

   bruge

   もいいですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   天井 betyder her “loft”. Det er et substantiv; i sammensætningen 天井の電球 angiver の, at pæren er knyttet til loftet: “loftets pære” eller mere naturligt “loftpæren”. 電球 er “pære”, nærmere bestemt en elektrisk lyspære. Sammen med 天井の bliver det den pære, der sidder ved loftet. Eksempel: 電球を交換します。 — “Jeg udskifter pæren.” 交換する betyder “at udskifte” i denne sætning. する gør udtrykket til et verbum; den høflige nutidsform er 交換します, og fortidsformen er 交換しました. Eksempel: 古い電球を交換します。 — “Jeg udskifter den gamle pære.” ために viser formålet med handlingen: 交換するために betyder “for at udskifte”. Efter et verbum i grundform kan ために bruges til at angive et formål. Her er formålet med at bruge stigen at udskifte loftspæren. あなたの betyder “din”. あなた er “du”, og の efter et substantiv eller pronomen markerer tilhørsforhold. Her knytter の あなた til はしご: “din stige”. Japansk udelader ofte ejeren, hvis den allerede er tydelig, men her er ejeren udtrykt. はしご betyder “stige”. Det er et substantiv. Eksempel: はしごを使います。 — “Jeg bruger en stige.” 使って er te-formen af 使う, “at bruge”. Te-formen bruges her foran もいいですか i tilladelsesmønstret V-てもいいですか: “Må jeg …?” / “Er det i orden, at jeg …?” Te-formen alene betyder ikke “må”; tilladelsesbetydningen kommer fra hele konstruktionen. もいいですか fuldender tilladelsesspørgsmålet sammen med 使って. いい betyder her “i orden/tilladt”, og ですか gør udtrykket til et høfligt spørgsmål. Mønstret V-てもいいですか spørger, om taleren må udføre verbets handling. Eksempel: ここに座ってもいいですか。 — “Må jeg sidde her?” Samlet er strukturen 天井の電球を交換するために — “for at udskifte loftspæren” — efterfulgt af あなたのはしごを使ってもいいですか — “må jeg bruge din stige?” Hele ytringen betyder derfor: “Må jeg bruge din stige for at skifte loftspæren?” Spørgsmålet er høfligt og beder om tilladelse til at bruge stigen.

2. 使っている間は、誰かに近くにいてもらってください。

   Det må du godt, men sørg for, at nogen bliver i nærheden, mens du bruger den.

   使っている

   bruger den

   間は

   mens

   誰か

   nogen

   近く

   i nærheden

   いてもらってください

   bed nogen om at blive

   Uddybende forklaring

   使っている kommer fra 使う («at bruge»). Formen 〜ている viser her en igangværende handling: «mens du bruger den». Genstanden er ikke nævnt i den japanske sætning; i denne sammenhæng identificerer oversættelsen den som stigen. Eksempel: 音楽を聞いている — «jeg hører musik / er i gang med at høre musik». 間は betyder her «mens» eller «i den periode, hvor». 間 er selve ordet for et tidsrum, og は gør dette tidsrum til den ramme, som resten af sætningen gælder inden for. Mønstret 〜ている間は、… kan genbruges som «mens …, …». Eksempel: 料理している間は、火を消さないでください。 — «Mens du laver mad, må du ikke slukke for varmen.» 誰か betyder «nogen». Det er et ubestemt pronomen, dannet med 誰 («hvem») og か, som gør spørgsmålsordet ubestemt. Her er 誰か den person, der skal være til stede; den japanske sætning angiver ikke, hvem personen er. 近く betyder «i nærheden». Formen bruges her sammen med stedspartiklen に i 近くに, altså «i nærheden». 近く kan også fungere som et substantiv for et nærliggende område, mens 近い er adjektivet «nær». Eksempel: 駅の近くに住んでいます。 — «Jeg bor i nærheden af stationen.» いてもらってください bygger på いる («at være til stede / befinde sig», brugt om levende væsener) + 〜てもらう + ください. 〜てもらう fremstiller det som en handling, som taleren beder om at få en anden til at udføre; ください gør anmodningen høflig. Derfor betyder hele formen her «sørg venligst for, at nogen bliver / er til stede». Den gentagne て-form er ikke en ekstra selvstændig betydning: いて forbinder いる med もらう, og もらって forbinder konstruktionen med ください. Eksempel: ここで待ってもらってください。 — «Bed venligst personen om at vente her.» Samlet er strukturen 使っている間は、誰かに近くにいてもらってください: 使っている間は sætter betingelsen «mens du bruger den», 誰かに angiver den person, som anmodningen retter sig mod, og 近くにいてもらってください beder om, at denne person er i nærheden. Den samlede betydning er: «Mens du bruger den, skal du sørge for, at nogen bliver i nærheden.»

3. 私の兄がはしごの下を押さえるので、安定します。

   Min bror kan holde på bunden, så stigen står stabilt.

   私の

   min

   兄

   storebror

   はしご

   stige

   下

   underside; bund

   押さえる

   holde fast; holde nede

   ので

   fordi; så

   安定します

   bliver stabilt

   Uddybende forklaring

   私の betyder her „min“ og viser, hvem der har relationen til det følgende familiemedlem. の forbinder typisk to navneord, som i et genanvendeligt mønster AのB = „B, der hører til eller er knyttet til A“. 兄 betyder „ældre bror“. Japansk skelner her mellem en ældre bror (兄) og en yngre bror (弟); formen 兄 bærer altså aldersforholdet, selv om den danske oversættelse blot siger „bror“. はしご er „stige“. Sammen med の下 danner det はしごの下, „den nederste del af stigen“ eller „under stigen“. I denne sætning er det den del, som broderen holder fast i. 下 betyder „underkant“, „nederste del“ eller „bund“, afhængigt af sammenhængen. I mønstret Xの下 betyder det den nederste eller underliggende del i forhold til X; her er X はしご. 押さえる er grundformen og betyder her „holde fast i“ eller „holde nede“. Det er et transitivt verbum: det, der holdes fast i, markeres her med を i はしごの下を押さえる. Eksempel: ドアを押さえる。 — „Jeg holder døren fast.“ ので markerer grunden til det, der følger: „fordi“ eller „så“. Her kommer årsagen først: broderen holder den nederste del af stigen fast, og derefter angives resultatet. Mønstret kan genbruges som Aので、B = „fordi A, sker B“. 安定します betyder her „bliver/står stabilt“. Det er den høflige ikke-fortidsform af 安定する („at blive eller være stabil“): 安定します kan derfor bruges om en nuværende eller forventet situation. Subjektet er ikke gentaget i den sidste del; med den faste oversættelse er det stigen, der står stabilt. Samlet er strukturen 私の兄が („min ældre bror“ som den, der udfører handlingen) + はしごの下を押さえる („holder den nederste del af stigen fast“) + ので („så/fordi“) + 安定します („står den stabilt“). Hele ytringen betyder: „Min bror holder på bunden, så stigen står stabilt.“

4. それなら、助かると思います。

   Det burde hjælpe.

   それなら

   så, hvis det er sådan

   助かる

   hjælpe; være en hjælp

   と思います

   jeg tror

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her "så" eller "hvis det er sådan". それ henviser grammatisk til noget, der allerede er nævnt eller forstået, mens なら gør det til udgangspunktet for konklusionen. Mønstret それなら、... kan genbruges som "så, hvis det er sådan, ...". 助かる er grundformen af verbet 助かる. Her betyder det, at situationen bliver hjulpet eller lettet: "hjælpe" eller "være en hjælp". Det er ikke den samme form som det transitive 助ける, der betyder "hjælpe nogen"; 助かる beskriver snarere, at nogen eller noget bliver reddet eller får hjælp. I denne sætning er det den forventede hjælp eller lettelse, der er relevant. と思います består af と思う i høflig form: と思います. Konstruktionen sættes efter en almindelig form, her 助かる, og viser talerens vurdering eller forventning: "jeg tror", "jeg synes" eller "jeg forventer". Den japanske form siger ikke i sig selv det danske modalord "burde"; den gør udsagnet til en høfligt udtrykt vurdering. Samlet opdeles sætningen som それなら、助かると思います: "Hvis det er sådan, tror jeg, det vil hjælpe." Den faste danske oversættelse "Det burde hjælpe" gengiver den tilsigtede betydning naturligt, mens den japanske slutning især markerer talerens forventning.

5. そのはしごは丈夫ですが、それでも気をつける必要があります。

   Stigen er solid, men du skal stadig være forsigtig.

   その

   den/det dér

   はしご

   stige

   丈夫

   solid; robust

   ですが

   men

   それでも

   alligevel; stadig

   気をつける

   være forsigtig

   必要があります

   være nødt til; have brug for

   Uddybende forklaring

   その står foran はしご og peger her på den stige, der omtales: その + substantiv svarer ofte til “den/det …” eller “den omtalte …”. Formen markerer ikke grammatisk køn eller tal, så den ændres ikke efter et dansk “den” eller “det”. はしご betyder “stige”. Det er substantivet, som その bestemmer. Et enkelt genbrugeligt mønster er その + substantiv, for eksempel: その本 — “den bog”. 丈夫 betyder her “solid” eller “robust” og beskriver stigen. Det er et japansk な-adjektiv: foran et substantiv bruges 丈夫な, mens en høflig prædikativ form er 丈夫です. I den faste sætning fortsætter det med ですが, så 丈夫ですが betyder “den er solid, men …”. ですが forbinder den første oplysning med en modsætning eller begrænsning. Her er virkningen: selv om stigen er solid, følger der stadig et krav. です gør udtrykket høfligt, og が fungerer her som forbindende “men”. それでも er et sætningsadverbium med betydningen “alligevel” eller “stadig”. Det viser, at den næste pointe gælder trods det, der netop blev sagt. Det er derfor ikke selve stigen, der betyder “alligevel”; ordet ændrer forbindelsen mellem de to dele. 気をつける betyder her “at være forsigtig” eller “at passe på”. Det er et fast udtryk, hvor 気 betyder “sind” eller “opmærksomhed”, men hele udtrykket skal læres som “passe på”; man bør ikke oversætte det ord for ord i hver sammenhæng. Den viste form つける er verbets ordbogsform og kan bruges efter 必要 i mønsteret verbets ordbogsform + 必要があります. 必要があります udtrykker, at noget er nødvendigt eller påkrævet. Sammen med 気をつける bliver betydningen “det er nødvendigt at være forsigtig” eller naturligt på dansk “du skal være forsigtig”. あります er den høflige form af ある i denne konstruktion. Den japanske sætning angiver ikke et eksplicit subjekt for “at være forsigtig”; “du” er den personlige formulering i den faste danske oversættelse. Samlet bygges sætningen sådan op: そのはしごは — “den stige” som emne; 丈夫ですが — “er solid, men”; それでも — “alligevel/stadig”; 気をつける必要があります — “det er nødvendigt at være forsigtig”. Hele betydningen er: “Stigen er solid, men du skal stadig være forsigtig.”

6. 私は少しの間だけ使って、気をつけます。

   Jeg skal kun bruge den i kort tid, og jeg vil være forsigtig.

   私は

   jeg

   少しの間

   kort tid

   だけ

   kun

   使って

   bruge

   気をつけます

   være forsigtig

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 + partiklen は. 私 betyder “jeg”, og は markerer det, som udsagnet handler om. Formen angiver ikke i sig selv tal eller køn. I denne sætning er taleren den, der både vil bruge noget og være forsigtig. 少しの間 betyder her “i kort tid” eller “et lille stykke tid”. 少し betyder “lidt”, mens 間 angiver et tidsrum; の forbinder dem. Et nyttigt mønster er 少しの間、休みます。 — “Jeg hviler mig et lille stykke tid.” だけ betyder “kun” og begrænser det, der står lige foran. Sammen med 少しの間 bliver betydningen “kun i kort tid”: begrænsningen gælder varigheden, ikke selve handlingen at bruge. Mønstret Nだけ betyder ofte “kun N”, hvor N kan være et tidsrum eller noget andet. 使って er te-formen af verbet 使う, “at bruge”. Te-formen bøjes ikke efter dansk tid; her forbinder den den første handling med den følgende del. I denne sammenhæng giver 使って、... betydningen “bruge ..., og så ...” eller “bruge ..., mens man ...”, afhængigt af sammenhængen. Et eksempel er これを使ってください。 — “Brug venligst dette.” 気をつけます er den høflige form af 気をつける, “at passe på” eller “at være forsigtig”. 気をつける er et fast udtryk, hvor 気 ikke skal oversættes ord for ord som en selvstændig “forsigtighed”. Endelsen ます gør udsagnet høfligt og angiver her en ikke-fortidig form; med den givne oversættelse handler den om talerens fremtidige hensigt: “jeg vil være forsigtig”. Et eksempel er 階段で気をつけます。 — “Jeg passer på på trappen.” Strukturen er 私は [少しの間だけ] [使って]、[気をつけます]: taleren vil bruge den omtalte genstand kun i kort tid og vil derefter eller samtidig være forsigtig. Te-formen forbinder 使って med 気をつけます, mens ます i slutningen giver hele ytringen en høflig afslutning. Den samlede betydning er: “Jeg skal kun bruge den i kort tid, og jeg vil være forsigtig.”

7. 必要なだけ時間をかけてください。

   Tag den tid, du har brug for.

   必要なだけ

   så meget som nødvendigt

   時間

   tid

   かけてください

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   必要なだけ betyder her "så meget som nødvendigt". 必要 betyder "nødvendig" eller "behov", mens 必要な er den form, der bruges, når dette ord knyttes til et efterfølgende element. だけ afgrænser omfanget til det nødvendige. Som eksempel betyder 必要なだけ休む "hvile så meget som nødvendigt". 時間 betyder "tid". Det er et navneord; med et tal kan det for eksempel indgå i 三時間, "tre timer". Her angiver 時間 ikke selv en bestemt mængde; omfanget kommer fra 必要なだけ. かけてください er den høflige anmodningsform af かける i betydningen "bruge eller afsætte" tid. 〜てください danner en høflig anmodning; for eksempel betyder 待ってください "vent venligst". I denne sætning handler かける om at bruge tid, ikke om andre mulige betydninger af samme verb. Sammenlagt betyder 必要なだけ + 時間 + かけてください: "Brug den tid, du har brug for." Sætningen er en høflig opfordring til at afsætte så meget tid som nødvendigt uden at angive et bestemt antal timer.

8. 地面が濡れているときは、外で使わないでください。

   Undgå at bruge den udenfor, hvis jorden er våd.

   地面

   jord

   濡れている

   er våd

   ときは

   når

   外で

   udenfor

   使わないでください

   brug venligst ikke

   Uddybende forklaring

   地面 betyder her “jorden” eller “jordoverfladen”. Det er et navneord og kan bruges i mange konkrete situationer: 地面が濡れている betyder “jorden er våd”. 濡れている beskriver, at noget er vådt i den relevante situation. Formen bygger på 濡れる (“blive våd”) + いる; her beskriver den en vedvarende tilstand, ikke selve overgangen til at blive våd. Sammenlign: 地面が濡れた = “jorden blev våd / er blevet våd”, mens 地面が濡れている = “jorden er våd”. ときは betyder “når” eller “hvis det er sådan, at …”. とき er et navneord for “tidspunkt/situation”, og は gør situationen til emnet for resten af udsagnet. Mønstret Aときは、B kan genbruges som “når A, så B” eller “hvis A, så B”. Her er A situationen, at jorden er våd. 外で betyder “udenfor”. 外 betyder “ydersiden/udendørs”, og で markerer stedet, hvor en handling foregår. Det er altså ikke bare “udenfor” som et sted, men “bruge [noget] udenfor” i kombination med det følgende udsagn. Eksempel: 外で食べます。 — “Jeg spiser udenfor.” 使わないでください er en høflig anmodning om ikke at gøre noget: “brug venligst ikke …” eller mere naturligt på dansk “undgå at bruge …”. Det indeholder 使う (“bruge”) i den negative form 使わない (“bruger ikke / ikke bruge”) efterfulgt af でください. Mønstret Vないでください bruges til en høflig negativ anmodning, for eksempel ここで写真を撮らないでください。 — “Tag venligst ikke billeder her.” Formen angiver en anmodning; den siger ikke i sig selv, hvor mange gange handlingen ellers skulle udføres. Samlet bliver strukturen: 地面が濡れているときは — “når jorden er våd” — efterfulgt af 外で使わないでください — “brug den ikke udenfor”. Hele udsagnet betyder derfor: “Undgå at bruge den udenfor, hvis jorden er våd.”

9. 私は屋内で使い、終わったら返します。

   Jeg vil bruge den indendørs og levere den tilbage, når jeg er færdig.

   私は

   jeg / hvad mig angår

   屋内で

   indendørs

   使い

   bruge og …

   終わったら

   når jeg er færdig

   返します

   leverer tilbage

   Uddybende forklaring

   私は består af pronomenet 私 «jeg» og partiklens は. は markerer det, man taler om; her er det taleren, så betydningen er «hvad mig angår: jeg». 私 ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug. Eksempel: 私は学生です。 — «Jeg er studerende.» 屋内で betyder «indendørs». 屋内 er «indendørs» eller «inden for en bygning», og で angiver stedet eller området, hvor en handling foregår. Det er ikke det samme som 屋内に, som typisk angiver et sted, man bevæger sig til eller hvor noget befinder sig. Eksempel: 屋内で待ちます。 — «Jeg venter indendørs.» 使い er forbindelsesformen af verbet 使う «bruge». Formen 使い kan forbinde verbet med det næste led; her svarer den sammen med kommaet til «bruger og …». Den er ikke en selvstændig høflig nutidsform. Eksempel: ペンを使い、名前を書きます。 — «Jeg bruger en pen og skriver mit navn.» 終わったら består af 終わる «slutte/blive færdig» i fortidsformen 終わった plus ら. Mønstret V-たら betyder her «når/efter at …». I den faste oversættelse er det taleren, der er færdig, selv om subjektet ikke står udtrykt i den japanske del. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 — «Når arbejdet er færdigt, tager jeg hjem.» 返します er den høflige ikke-fortidsform af 返す «give tilbage, levere tilbage». Endelsen -ます gør udsagnet høfligt; den betyder ikke i sig selv «vil». Japansk ikke-fortid kan tale om en fremtidig handling, så den faste oversættelse «leverer den tilbage» passer her. Det, der leveres tilbage, er udeladt på japansk, men er angivet som «den» i oversættelsen. Eksempel: 本を返します。 — «Jeg leverer bogen tilbage.» Samlet betyder 私は屋内で使い、終わったら返します。: «Jeg bruger den indendørs og leverer den tilbage, når jeg er færdig.» Først angiver 私は, hvem udsagnet handler om, og 屋内で使い beskriver brugen indendørs. Derefter angiver 終わったら betingelsen eller tidspunktet «når jeg er færdig», og 返します angiver den høflige tilbagelevering.

10. 私が家にいなければ、私のドアのそばに置いてください。

    Hvis jeg ikke er hjemme, så stil den ved siden af min dør.

    私が

    jeg

    家

    hjem; hus

    いなければ

    hvis ikke er til stede

    私の

    min

    ドア

    dør

    そば

    ved siden af; i nærheden

    置いてください

    stil den venligst

    Uddybende forklaring

    私が betyder her “jeg”, og が markerer den person, der er subjekt i betingelsen. Mønstret Xが kan bruges, når man vil angive, hvem eller hvad der har den relevante rolle: 雨が降ります。 — “Det regner.” 家 er substantivet “hjem/hus”. Sammen med den efterfølgende partikel i 家に bliver betydningen her “hjemme” eller “i huset”; に angiver stedet, hvor nogen befinder sig. 家 betyder ikke i sig selv “hjemme” i alle sammenhænge. いなければ betyder “hvis [jeg] ikke er til stede”. Grundformen er いる, som bruges om en levende persons eller et levende væsens tilstedeværelse. Den negative form er いない, og いなければ er dens betingelsesform: “hvis ikke er”. Her er subjektet forstået som 私, så hele betingelsen 私が家にいなければ betyder “hvis jeg ikke er hjemme”. 私の betyder “min”. の forbinder ejeren med det, der følger: 私のドア betyder “min dør”. 私 er den samme førstepersonsform som i 私が, mens の her viser ejerskab eller tilhørsforhold. ドア er substantivet “dør”. Det står efter 私の, så forbindelsen 私のドア betyder “min dør”. そば betyder “ved siden af” eller “i nærheden”. I ドアのそば angiver の forholdet mellem døren og området tæt på den: “ved siden af døren”. Mønstret Xのそば kan genbruges om noget, der er tæt på X: 駅のそば — “i nærheden af stationen”. 置いてください er en høflig anmodning om at stille eller placere noget. Grundformen er 置く “at stille/placere”; 置いて er te-formen, og ください efter te-formen danner mønstret “gør venligst …”. Det, der skal placeres, er ikke udtrykt som et særskilt objekt i denne sætning, men er den genstand, der omtales i den givne sammenhæng. Et genbrugeligt eksempel er ここに置いてください。 — “Stil den venligst her.” Hele sætningen bygges sådan: 私が家にいなければ angiver betingelsen “hvis jeg ikke er hjemme”. 私のドアのそばに angiver placeringen “ved siden af min dør”, og 置いてください er den høflige anmodning “stil den venligst”. Samlet betyder den: “Hvis jeg ikke er hjemme, så stil den ved siden af min dør.”

11. わかりました。あなたが家にいなければ、あなたのドアのそばに置きます。

    Okay, så stiller jeg den ved siden af din dør, hvis du ikke er hjemme.

    わかりました

    Okay; forstået

    あなたが

    du

    家

    hjem; hus

    にいなければ

    hvis ikke er hjemme eller til stede

    あなたの

    din

    ドア

    dør

    そば

    nær; ved siden af

    置きます

    stiller; lægger

    Uddybende forklaring

    わかりました er høflig datidsform af わかる, “at forstå” eller “at have forstået”. Her fungerer den som en selvstændig bekræftelse: “Okay, forstået.” Den høflige form わかります bruges om forståelse i ikke-datid, mens わかりました markerer, at forståelsen nu er opnået. あなたが betyder “du” som den grammatiske deltager i den følgende betingelse. Partiklen が markerer her subjektet for いる-udtrykket. Et genbrugeligt mønster er Xが～なければ = “hvis X ikke …”. 家 betyder “hjem” eller “hus”. I 家にいる betyder det “at være hjemme”; に angiver det sted eller den tilstand, hvor nogen befinder sig. Eksempel: 家にいます。 — “Jeg er hjemme.” にいなければ består her af に + いる (“at være til stede”) i nægtelsen いない + betingelsesformen なければ. Hele udtrykket betyder “hvis du ikke er hjemme”. Denne form bruges, når betingelsen er negativ: いなければ = “hvis [personen] ikke er til stede”, mens いれば = “hvis [personen] er til stede”. Det er verbet いる, ikke 家, der bøjes: いる → いない → いなければ. あなたの betyder “din”. の forbinder ejeren med det følgende substantiv, så mønstret XのY betyder “Y, der hører til eller forbindes med X”. I denne sætning peger あなたの på døren, som oversættelsen identificerer som modtagerens dør. ドア betyder “dør”. Det er et substantiv og får ikke nogen japansk køns- eller talbøjning. あなたのドア betyder derfor “din dør”; japansk markerer ikke her, om der er tale om én eller flere døre gennem selve substantivformen. そば betyder “i nærheden” eller “ved siden af”. Sammen med に i そばに angiver det stedet, hvor noget placeres: 机のそばに betyder “ved siden af skrivebordet”. 置きます er den høflige form af verbet 置く, “at stille, lægge eller placere”. Formen 置きます kan i denne sammenhæng tale om en planlagt eller forventet handling: “jeg stiller/lægger den”. Det er 置く, der bærer verbets betydning og bøjning; ます gør udtrykket høfligt. Eksempel: ここに置きます。 — “Jeg stiller den her.” Sætningen samles sådan: あなたが家にいなければ angiver betingelsen “hvis du ikke er hjemme”. あなたのドアのそばに angiver stedet “ved siden af din dør”, og 置きます angiver handlingen “jeg stiller/lægger den”. Sammen betyder hele ytringen: “Okay, så stiller jeg den ved siden af din dør, hvis du ikke er hjemme.”

12. 時間がかかっても、安全を優先してください。

    Fokuser på sikkerheden, selv hvis det tager længere tid.

    時間がかかっても

    selv hvis det tager tid

    安全

    sikkerhed

    優先してください

    prioritér venligst

    Uddybende forklaring

    時間がかかっても betyder her “selv hvis det tager tid”. 時間 betyder “tid”, og かかる bruges blandt andet om, at noget tager tid. I denne form bliver かかる til かかって, hvorefter も giver den indrømmende betydning “selv hvis” eller “selv om”. Mønstret V-ても kan genbruges, når resultatet gælder trods en betingelse. Eksempel: 雨が降っても行きます。 — “Jeg tager af sted, selv hvis det regner.” 安全 betyder “sikkerhed” eller “det at være sikker”. Her står ordet som det, der prioriteres, og partiklen を markerer dette objekt. 安全 er et substantiv; i andre sammenhænge kan det også indgå i forbindelser, hvor man beskriver noget som sikkert, men den konkrete funktion her er substantivet “sikkerhed”. Eksempel: 安全を確認します。 — “Jeg kontrollerer sikkerheden.” 優先してください betyder “prioritér venligst”. 優先する er verbet “at prioritere”; 優先 er den leksikale del, og する gør forbindelsen til et verbum. I den observerede form bliver する til して, og ください efter en te-form gør udsagnet til en høflig anmodning: V-てください — “vær venlig at gøre V”. Det er altså 優先する, ikke 安全, der udtrykker handlingen “prioritere”. Eksempel: 安全を優先してください。 — “Prioritér venligst sikkerheden.” Samlet betyder 時間がかかっても、安全を優先してください。: “Fokuser på sikkerheden, selv hvis det tager længere tid.” Først angives en omstændighed, som ikke ændrer anbefalingen, og derefter kommer den høflige anmodning om at prioritere sikkerheden. Konstruktionen kan genbruges som Aがかかっても、Bを優先してください — “Selv hvis A tager tid, så prioritér venligst B.”