Lån af en slip-let-pande og gode råd om pleje | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今作っている料理に使うので、あなたのノンスティックフライパンを借りてもいいですか。

   Må jeg låne din slip-let-pande til noget, jeg er ved at lave?

   今

   nu

   作っている

   er i gang med at lave

   料理

   ret; mad

   使うので

   da jeg skal bruge det

   あなたの

   din

   ノンスティックフライパン

   slip-let-pande

   借りてもいいですか

   må jeg låne?

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og fungerer som tidsadverbium. Sammen med 作っている placerer det handlingen ved taletidspunktet: retten er den, taleren er i gang med at lave nu. 今 kan også bruges i andre tidsudtryk, for eksempel 今行きます = “jeg går nu”. 作っている kommer fra verbet 作る = “lave; fremstille”. Formen -ている viser her en igangværende handling, så 今作っている料理 betyder “den ret, jeg er i gang med at lave nu”. Den samme form kan i andre sammenhænge beskrive en vedvarende tilstand, men her er læsningen en igangværende aktivitet. 料理 betyder her “ret” eller “mad” som noget, der tilberedes. I den samlede forbindelse 料理に使う markerer に formålet: “bruge det til retten/maden”. Det er ikke 料理, der betyder “lave”; verbet 作る står separat. 使うので består af 使う = “bruge” og ので, som knytter en begrundelse til det følgende. 使う er verbets ikke-fortidsform; her beskriver den den påtænkte brug, så forbindelsen betyder “da jeg skal bruge det”. Den konkrete genstand og brugeren er ikke gentaget i denne korte del, men den faste oversættelse gør det klart, at taleren vil bruge panden til det, taleren er ved at lave. あなたの betyder “din”. あなた er pronomenet “du”, og の forbinder ejeren med det efterfølgende substantiv. Her angiver forbindelsen, at stegepanden tilhører den person, der tiltales. ノンスティックフライパン er et sammensat låneord: “slip-let-pande” eller “nonstick-stegepande”. Det er hele substantivet, ikke en japansk bøjningsform. フライパン alene betyder “stegepande”, mens ノンスティック præciserer typen. 借りてもいいですか er en genbrugelig tilladelseskonstruktion. 借りる betyder “låne” i betydningen at tage noget fra en anden for at bruge det og senere levere det tilbage. Det er forskelligt fra 貸す, som betyder “låne ud”. Mønstret verbets -て-form + もいいですか spørger, om handlingen er tilladt; derfor betyder forbindelsen “må jeg låne?”. Eksempel: ここに座ってもいいですか。 = “Må jeg sidde her?” Hele strukturen samles sådan: 今作っている料理 er “den ret, jeg er i gang med at lave nu”; 料理に使うので forklarer, at panden skal bruges til den ret; あなたのノンスティックフライパン er “din slip-let-pande”; og 借りてもいいですか spørger om tilladelse til at låne den. Den samlede betydning er derfor: “Må jeg låne din slip-let-pande til noget, jeg er ved at lave?” Konstruktionen kan genbruges som Xに使うので、Yを借りてもいいですか — “Da jeg skal bruge Y til X, må jeg så låne Y?”

2. いいですが、金属製の調理器具は使わないでください。

   Det må du gerne, men brug ikke metalredskaber med den.

   いいですが

   det er fint, men

   金属製の

   af metal

   調理器具

   køkkenredskab

   使わないでください

   brug venligst ikke

   Uddybende forklaring

   いいですが: Her bruges いいです til at give tilladelse eller acceptere noget: “det er fint”. が står bagefter som en forbindende kontrast, omtrent “men”. Mønstret いいですが、… kan genbruges, når man først accepterer noget og derefter tilføjer en betingelse eller begrænsning. Eksempel: ここで食べてもいいですが、静かにしてください。 — “Det er fint at spise her, men vær stille.” 金属製の: 金属 betyder “metal”, og 製 betyder “lavet af” eller “fremstillet af”. 金属製 beskriver altså noget, der er lavet af metal. の forbinder denne beskrivelse med det følgende navneord. Eksempel: 金属製の箱 — “en metalkasse” eller mere bogstaveligt “en kasse lavet af metal”. 調理器具: Dette er et navneord for et redskab eller en genstand, der bruges til madlavning. Det kan derfor dække forskellige køkkenredskaber, ikke kun én bestemt type. Sammen med 金属製の bliver betydningen her “madlavningsredskaber af metal”. Eksempel: 木の調理器具 — “madlavningsredskaber af træ”. 使わないでください: Den selvstændige grundform er 使う, “at bruge”. I den observerede form er verbet gjort negativt som 使わない, “ikke bruge”, og でください føjes til for at danne en høflig anmodning. Mønstret V-ないでください betyder “lad venligst være med at V” eller “brug venligst ikke V”. Eksempel: ここで写真を撮らないでください。 — “Tag venligst ikke billeder her.” Samlet bliver konstruktionen: いいですが giver først tilladelse eller accept, mens 金属製の調理器具 angiver metalredskaberne, og 使わないでください beder høfligt om ikke at bruge dem. Hele ytringen betyder derfor: “Det må du gerne, men brug ikke metalredskaber med den.”

3. 木のスプーンを使って、表面を傷つけないようにします。

   Jeg bruger en træske, så jeg ikke ridser overfladen.

   木の

   af træ

   スプーン

   ske

   使って

   bruger

   表面

   overflade

   傷つけない

   ikke ridser

   ようにします

   sørger for at

   Uddybende forklaring

   木の beskriver materialet eller tilknytningen til det følgende substantiv: 木のスプーン betyder her “en træske”. Mønstret AのB kan ofte gengives som “B af A”, når A angiver materiale. 木 betyder “træ”; det er ikke selve ordet for ske. スプーン er låneordet for “ske”. I den faste ytring er det hovedordet i 木のスプーン, mens 木の beskriver, hvilken type ske der menes. 使って er te-formen af verbet 使う (“bruge”). Te-formen kan forbinde en handling med det, der kommer bagefter, og her giver den betydningen “ved at bruge” eller “bruger … og”. Eksempel: はさみを使って切ります。 — “Jeg klipper ved at bruge en saks.” 表面 betyder “overflade”. I ytringen står 表面を, hvor partiklen を markerer det, som den næste handling retter sig mod. Her er overfladen altså det, der kan blive ridset. 傷つけない er den negative form af 傷つける (“beskadige; ridse”). 傷つけない betyder derfor “ikke beskadige” og er ikke en form af 表面. Eksempel: 机を傷つけない。 — “Jeg beskadiger ikke bordet.” Den konkrete betydning i den faste ytring er “ikke ridse overfladen”. ようにします er et genanvendeligt mønster, der betyder “sørge for at” eller “gøre en indsats for at”. Når en negativ verbalform står foran ようにします, udtrykker mønstret, at man sørger for, at noget ikke sker: V-ないようにします = “sørger for ikke at V”. Det er mere end blot en neutral konstatering; det angiver en bevidst forholdsregel eller indsats. Samlet bliver 木のスプーンを使って “ved at bruge en træske”. Derefter angiver 表面を傷つけないようにします, at taleren sørger for ikke at ridse overfladen. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg bruger en træske, så jeg ikke ridser overfladen.”

4. 火加減も中火にしてください。強火だとコーティングを傷めることがあります。

   Brug også middel varme, fordi høj varme kan beskadige belægningen.

   火加減も

   varmeniveauet også

   中火

   middel varme

   にしてください

   sæt det til; gør det til

   強火

   høj varme

   だと

   hvis det er; med

   コーティング

   belægning

   傷める

   beskadige

   ことがあります

   kan; det kan ske

   Uddybende forklaring

   火加減も betyder her også varmeniveauet eller reguleringen af varmen. 火加減 er et sammensat substantiv for, hvor stærk varmen er, og も tilføjer dette punkt til andre instruktioner. Et genanvendeligt mønster er Xも: “også X”. 中火 betyder middel varme. 中 angiver et mellemtrin, mens 火 her indgår i ordet for varme eller varmeintensitet. Sammenlign som eksempel 弱火 “lav varme”, 中火 “middel varme” og 強火 “høj varme”; det er selve varmeordene, ikke et skjult udsagn om et bestemt antal. にしてください er en høflig anmodning om at gøre eller indstille noget til en bestemt tilstand: Xにしてください = “sæt det til X” eller “gør det til X”. して er forbindelsesformen af する, og ください gør anmodningen høflig. Her knytter に indstillingen til tilstanden 中火. Det er ikke bare et frit valg af “gøre”; konstruktionen bruges netop til en ønsket indstilling eller tilstand. 強火 betyder høj varme. Det er den højere varmeintensitet i kontrasten 弱火–中火–強火. I den følgende del er 強火 betingelsen, der kan føre til skade; det betyder ikke, at høj varme nødvendigvis allerede har forårsaget skade. だと følger her efter substantivet 強火 og giver betydningen “hvis det er høj varme” eller “ved høj varme”. だ er den almindelige kopulære form efter et substantiv, og と markerer betingelsen eller den situation, der udløser resultatet. Mønstret XだとY kan derfor bruges som “hvis det er X, sker eller kan ske Y”. コーティング er et substantiv, et låneord for en belægning eller overfladebehandling. I denne sætning er det det, der kan blive beskadiget. Et andet substantiv kan sættes ind i samme grammatiske rolle, men den konkrete belægning er den, som den faste oversættelse identificerer. 傷める er et transitivt verbum: “beskadige” eller “skade”. Den viste form er ikke-fortidens form af 傷める; den kan bruges om noget, der sker eller kan ske. Den skal ikke forveksles med et intransitivt mønster, hvor noget selv “bliver beskadiget”: her er コーティング grammatisk genstand for handlingen. ことがあります udtrykker her, at noget kan forekomme eller er en mulig hændelse. Sammen med 傷める bliver betydningen “kan beskadige”. こと gør handlingen til noget, der kan forekomme, og あります er høflig ikke-fortidsform af ある. Eksempel: 遅れることがあります。 betyder “Det kan ske, at man bliver forsinket.” Samlet siger første sætning: “Indstil også varmen til middel varme.” 火加減も tilføjer varmeindstillingen, 中火 angiver den ønskede intensitet, og にしてください formulerer den høflige anmodning. Anden sætning siger: “Ved høj varme kan belægningen blive beskadiget” eller, i den faste oversættelses naturlige sammenhæng, “fordi høj varme kan beskadige belægningen.” Konstruktionen 強火だと opstiller høj varme som betingelsen, og コーティングを傷めることがあります angiver den mulige skade.

5. 推測で使ってフライパンをだめにするより、今聞いておきたいです。

   Jeg vil hellere spørge nu end at gætte og ødelægge den.

   推測で

   ud fra et gæt; ved at gætte

   使って

   bruge; ved at bruge

   フライパン

   stegepande

   だめにする

   ødelægge; gøre ubrugelig

   より

   end; frem for

   今

   nu

   聞いておきたいです

   vil gerne spørge på forhånd

   Uddybende forklaring

   推測で betyder her “ud fra et gæt” eller “ved at gætte”. で angiver her grundlaget eller måden, ikke et sted. 推測 er et navneord: et gæt eller en slutning. Et nyttigt mønster er Xで使う, “bruge noget ud fra X”. 使って er te-formen af verbet 使う, “bruge”. Te-formen forbinder handlingen med det næste led: her “bruge [den] ud fra et gæt og …”. Den kan også bruges i mønstre som 使ってください, “brug den venligst”. Objektet for 使って er udeladt på japansk; den faste oversættelse gengiver samlet betydningen som at gætte og ødelægge den. フライパン er “stegepande”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det det konkrete objekt for だめにする. だめにする betyder her “ødelægge” eller “gøre ubrugelig”. だめ betyder i denne konstruktion, at noget ikke længere fungerer eller kan bruges som ønsket, og する betyder “gøre”. Mønstret AをBにする kan derfor beskrives som “gøre A til B”; her bliver stegepanden gjort だめ. Det er ikke det samme som だめになる, “blive ubrugelig”, hvor forandringen ikke fremstilles med en aktiv gøre-årsag. より markerer sammenligningsstandarden: “end” eller “frem for”. Her står hele handlingen 推測で使ってフライパンをだめにする før より, så betydningen er “frem for at bruge den ud fra et gæt og ødelægge stegepanden”. Et almindeligt mønster er AよりB, “B snarere end A”; den foretrukne mulighed står i denne sætning bagefter. 今 betyder “nu”. Det placerer den ønskede handling i det aktuelle tidspunkt. Det er ikke i sig selv en markering af fortid eller fremtid. 聞いておきたいです udtrykker her “jeg vil gerne spørge nu på forhånd”. 聞いて er te-formen af 聞く, som i denne sammenhæng betyder “spørge”; den samme form kan i andre sammenhænge betyde “lytte” eller “høre”, men den faste oversættelse fastlægger spørge-betydningen her. おく efter te-formen, som i 聞いておく, viser, at man gør noget på forhånd eller forbereder sig ved at få det gjort. たい føjes til verbets stamme for at udtrykke den talendes ønske: 聞きたい, “vil gerne spørge”. です gør udsagnet høfligt. Et genbrugeligt eksempel er 先に確認しておきたいです, “Jeg vil gerne tjekke det på forhånd”. Samlet sættes kontrasten op sådan: 推測で使ってフライパンをだめにするより er “frem for at bruge den ud fra et gæt og ødelægge stegepanden”, og 今聞いておきたいです er “vil jeg gerne spørge nu på forhånd”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil hellere spørge nu end at gætte og ødelægge den.”

6. それは助かります。丁寧に扱えば、もっと長持ちするはずです。

   Det hjælper. Den burde holde længere, hvis man behandler den forsigtigt.

   それは

   det/den

   助かります

   det hjælper; det er en hjælp

   丁寧に

   omhyggeligt; forsigtigt

   扱えば

   hvis man behandler

   もっと

   mere; længere

   長持ちする

   holde længe

   はずです

   burde; forventes at

   Uddybende forklaring

   それは Her er それは et emneudtryk: それ betyder “det/den” om noget, der allerede er identificeret i situationen, og は markerer dette som emnet. I den faste oversættelse er det den genstand, der omtales, men selve それ angiver ikke køn eller grammatisk bestemthed på dansk. Et nyttigt mønster er これは… “dette er …” over for それは… “det/den er …”. 助かります 助かります er den høflige ikke-fortidsform af 助かる, “at blive hjulpet” eller “at være til stor hjælp”. I denne sætning bruges den som en taknemmelig reaktion: “det hjælper” eller “det er en hjælp”. Formen -ます gør udsagnet høfligt; den fortæller ikke i sig selv, at handlingen foregår lige nu. Eksempel: 助かります。 — “Det er en stor hjælp.” 丁寧に 丁寧に betyder her “omhyggeligt” eller “forsigtigt”. Det er adverbformen, som beskriver hvordan den følgende handling udføres. Den hænger sammen med 丁寧な, “omhyggelig/forsigtig” som beskrivende form: 丁寧に扱う betyder “behandle omhyggeligt”. 扱えば 扱えば kommer fra verbet 扱う, “at håndtere eller behandle”, med betingelsesendelsen -えば. Derfor betyder formen “hvis man behandler …”. Mønsteret er verbets -えば-form + resultat: 丁寧に扱えば — “hvis man behandler den forsigtigt”. Det er verbet 扱う, ikke 丁寧に, der bærer betingelsesformen. もっと もっと betyder “mere” og øger graden af det, der følger. Her betyder det, at noget vil holde i længere tid end ellers: “længere”. Det kan også bruges i andre sammenhænge, for eksempel もっとゆっくり — “langsommere/mere langsomt”. 長持ちする 長持ちする betyder “holde længe” eller “være holdbar”. Det er en sammensætning af 長持ち, “lang holdbarhed”, og する, “gøre/foretage”; i denne faste sammensætning fungerer helheden som verbet “holde længe”. Den observerede form する er ikke en fortidsform, men en ikke-fortidsform. Eksempel: この鍋は長持ちします。 — “Denne gryde holder længe.” はずです はずです markerer en forventning eller slutning: “burde” eller “forventes at”. はず er selve forventningsudtrykket, og です er den høflige form, der afslutter udsagnet. Det er ikke det samme som en sikker garanti. Her forbindes det med 長持ちする, så 長持ちするはずです betyder “den burde holde” eller “man forventer, at den holder”. Samlet betydning それは助かります betyder “Det hjælper” eller “Det er en hjælp”. Derefter siger 丁寧に扱えば “hvis man behandler den forsigtigt”, og もっと長持ちするはずです “burde den holde længere”. Hele ytringen betyder derfor: “Det hjælper. Den burde holde længere, hvis man behandler den forsigtigt.”

7. 食器洗い機に入れる代わりに、手で洗ったほうがいいですか。

   Skal jeg vaske den i hånden i stedet for at komme den i opvaskemaskinen?

   食器洗い機

   opvaskemaskine

   入れる

   sætte eller lægge i

   代わりに

   i stedet for

   手

   hånd

   洗った

   vaskede; har vasket

   ほうがいいですか

   er det bedre at …?

   Uddybende forklaring

   食器洗い機 betyder her “opvaskemaskine”. Ordet er bygget af 食器 “service eller spiseudstyr”, 洗い “vask” og 機 “maskine”. Sammen betegner det en maskine, der vasker service. Her står det med に som målet for handlingen: noget bliver sat i opvaskemaskinen. 入れる er grundformen “at sætte, lægge eller putte noget i”. Her står den i den neutrale form foran 代わりに; den høflige form 入れます bruges ikke i denne forbindelse. Eksempel: 本を箱に入れる。— “Jeg lægger bogen i kassen.” 代わりに betyder “i stedet for” eller “som alternativ til”. Mønstret verbum i neutral form + 代わりに sammenligner en handling med en anden mulighed. I denne sætning er det at sætte genstanden i opvaskemaskinen alternativet, mens den foreslåede mulighed kommer bagefter. 手 betyder “hånd”. Med で i 手で angives det middel eller den måde, handlingen udføres på: “med hånden” eller naturligt på dansk “i hånden”. Eksempel: 手で書きます。— “Jeg skriver i hånden.” 洗った er た-formen af 洗う “at vaske”: 洗う → 洗った. Formen forbindes ofte med fortid, men i 洗ったほうがいい indgår den i mønstret for et råd eller en anbefaling. Derfor betyder 手で洗った her ikke nødvendigvis, at vasken allerede er sket. ほうがいいですか spørger høfligt, om den nævnte mulighed er bedre eller tilrådelig. Efter et verbum bruges mønstret verbum i た-form + ほうがいい: 洗ったほうがいいです。— “Det er bedre at vaske den.” Med ですか bliver det et spørgsmål. ほう betyder i andre sammenhænge blandt andet “retning” eller “side”, men her indgår det i udtrykket for det foretrukne valg. Samlet er 食器洗い機に入れる代わりに “i stedet for at sætte den i opvaskemaskinen”, og 手で洗ったほうがいいですか “er det bedre at vaske den i hånden?” Hele sætningen betyder derfor: “Skal jeg vaske den i hånden i stedet for at komme den i opvaskemaskinen?”

8. 手で優しく洗って、返す前に乾かしてください。

   Vask den forsigtigt i hånden, og tør den, før du afleverer den tilbage.

   手で

   i hånden

   優しく

   forsigtigt

   洗って

   vask

   返す

   aflevere tilbage

   前に

   før

   乾かして

   tør

   ください

   venligst

   Uddybende forklaring

   手で betyder her “i hånden”. 手 er substantivet “hånd”, og partiklen で markerer det middel eller den måde, en handling udføres på: 手で洗う = “vaske i hånden”. Det er ikke det samme som 手に, som typisk angiver placering eller retning mod hånden. 優しく betyder her “forsigtigt”. Det er adverbiumsformen af i-adjektivet 優しい (“mild”, “venlig” eller “skånsom”): 優しい → 優しく. Her beskriver det måden at vaske på. Eksempel: 優しく触ってください。 — “Rør venligst forsigtigt ved det.” 洗って er te-formen af verbet 洗う (“vaske”). Te-formen forbinder handlinger og bruges også foran ください i en høflig anmodning. I denne sætning forbinder den vaskningen med den følgende del: vask først, og udfør derefter resten af anvisningen. 返す betyder her “aflevere tilbage” eller “give tilbage”. Det er verbets ordbogsform. I konstruktionen 返す前に betyder det “før man afleverer den tilbage”; objektet er ikke gentaget på japansk, men den danske oversættelse identificerer det som den samme genstand, der omtales i situationen. Eksempel: 本を返す。 — “Jeg afleverer bogen tilbage.” 前に betyder “før”. 前 er substantivet “før/tidspunktet før”, og に markerer det relevante tidspunkt. Efter et verbum i ordbogsform dannes mønsteret V-ordbogsform + 前に: 食べる前に = “før man spiser”. Derfor betyder 返す前に konkret “før man afleverer den tilbage”. 乾かして er te-formen af 乾かす (“tørre noget” eller “få noget til at tørre”). Den adskiller sig fra 乾いて, som er te-formen af 乾く (“blive tørt”): タオルを乾かす = “tørre et håndklæde”, mens タオルが乾く = “håndklædet bliver tørt”. Her er den underforståede genstand den samme, som skal vaskes og afleveres tilbage. ください betyder “vær venlig” i denne konstruktion. Sammen med en te-form, V-てください, danner det en høflig anmodning: 乾かしてください = “tør den venligst”. ください alene udtrykker ikke nødvendigvis denne verbale anmodning; det er kombinationen med te-formen, der giver mønsteret. Hele rækkefølgen er 手で 優しく 洗って、返す前に 乾かして ください: “Vask den forsigtigt i hånden, og tør den, før du afleverer den tilbage.” Først angives middel og måde (手で, 優しく), derefter vaskningen (洗って). 返す前に placerer tørringen før tilbageleveringen, og 乾かしてください gør den sidste handling til en høflig anmodning.

9. 料理が終わったら、きれいにして返します。

   Jeg afleverer den ren, når jeg er færdig med at lave mad.

   料理

   madlavning

   終わったら

   når det er færdigt

   きれいにして

   ren

   返します

   afleverer tilbage

   Uddybende forklaring

   料理 betyder her at lave mad eller madlavningen. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne en tilberedt ret, men i denne sætning støtter oversættelsen betydningen »madlavning«. Eksempel: 料理をします。 – »Jeg laver mad.« 終わったら bygger på 終わる (»slutte, blive færdig«). Formen 終わった er fortidsformen, og 〜たら gør den til en betingelse eller tidsangivelse: »når/hvis det er blevet færdigt«. Her er den tidsmæssige læsning »når madlavningen er færdig«. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 – »Når arbejdet er færdigt, går jeg hjem.« きれいにして kommer fra きれいにする, »gøre ren« eller »gøre pæn«. きれいに er den form, der beskriver, hvordan する ændrer noget, og して er forbindelsesformen af する; den forbinder dette trin med det næste. I denne sætning er det den genstand, der omtales i oversættelsen som »den«, der gøres ren. Eksempel: 部屋をきれいにして、出ます。 – »Jeg gør værelset rent og går.« 返します kommer fra 返す, »give tilbage« eller »aflevere tilbage«. 返します er den høflige nutids-/fremtidsform og kan derfor beskrive en planlagt handling: »jeg afleverer tilbage«. Verbet tager normalt en genstand, men genstanden er ikke gentaget her; den er forstået ud fra den faste oversættelse og konteksten. Eksempel: 本を返します。 – »Jeg afleverer bogen tilbage.« Hele sætningen er bygget sådan: 料理が終わったら – »når madlavningen er færdig«; きれいにして – »gøre den ren«; 返します – »afleverer jeg den tilbage«. Samlet: »Jeg afleverer den ren, når jeg er færdig med at lave mad.« Den høflige form 返します passer til en neutral, høflig besked eller aftale.

10. 料理がどんな仕上がりになったか教えてください。

    Fortæl mig, hvordan retten bliver.

    料理

    ret; madret

    どんな

    hvilken slags; hvordan ... er

    仕上がり

    resultat; færdigt udseende

    なった

    blev; endte med at være

    教えてください

    fortæl mig venligst

    Uddybende forklaring

    料理 betyder her “retten”, sådan som den er identificeret i den faste oversættelse. Ordet kan også betyde madlavning eller mad generelt; betydningen afhænger af sammenhængen. Eksempel: 料理を作ります。 — “Jeg laver en ret.” Her viser を, at retten er det, der laves. どんな spørger hvilken slags eller hvilken karakter noget har. Her står det foran 仕上がり og spørger altså til resultatets art: “hvordan slags resultat”. Det er ikke i sig selv et selvstændigt verbum for “blive”. Et nært sammenligningsord er どのような, som har samme funktion i en mere formel stil. Eksempel: どんな料理が好きですか。 — “Hvilken slags ret kan du lide?” 仕上がり er et substantiv for det færdige resultat eller det færdige udseende. Det er især nyttigt, når man spørger, hvordan noget endte efter en proces. Det beslægtede verbum 仕上がる betyder at blive færdigt eller at ende med et bestemt resultat. Eksempel: 仕上がりがきれいです。 — “Det færdige resultat er flot.” なった er datidsformen af なる, “blive” eller “ende med at være”. Her knytter den resultatet til den tilstand, retten endte i: 仕上がりになった kan forstås som “fik dette resultat” eller “endte sådan”. Formen なった bærer både verbets fortid og betydningen “blev”; substantivet 仕上がり er ikke det, der bøjes. Eksempel: 赤くなった。 — “Det blev rødt.” Sammen danner どんな仕上がりになった et indlejret spørgsmål om, hvilket færdigt resultat retten fik. か markerer dette indlejrede spørgsmål, og hele spørgsmålet står foran anmodningen; det er derfor ikke et direkte spørgsmål med en særskilt spørgeform, men noget taleren beder modtageren om at fortælle. 教えてください er en høflig anmodning om information: “fortæl mig venligst”. 教えて er te-formen af 教える, “fortælle” eller “lære nogen”, og ください gør formen til en høflig anmodning. Her er den relevante betydning at give taleren oplysninger, ikke at undervise i et fag. Eksempel: 名前を教えてください。 — “Fortæl mig venligst dit navn.” Samlet spørger ytringen høfligt, hvilket resultat retten endte med at få, og beder modtageren fortælle det. Det svarer til den faste oversættelses betydning “Fortæl mig, hvordan retten bliver”; på naturligt dansk kan resultatsperspektivet også gengives som “Fortæl mig, hvordan retten endte med at blive.”