10 minutter gratis hver dag
Fortsæt lydlektionerne i appen
Ordforklaringer vises automatisk i takt med lyden.
Intet login · synkroniserede oversættelser · afspilning med låst skærm
Vælg dit læringssprog, og åbn denne lektion i appen.
Om denne lektion
Med Ansvar for et beskadiget lånt værktøj kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.
Dialog
借りたのこぎりについて、正直に話さなければなりません。
karita nokogiri ni tsjite, sjoodjiki ni hanasanakereba narimasen Jeg er nødt til at være ærlig om den sav, jeg lånte.何が起きたのか説明できますか。
nani ga okita no ka setsumei dekimasu ka Kan du forklare, hvad der skete?厚い木材を切っている間に、刃が傷みました。
atsui mokuzai o kitte iru aida ni, ha ga itamimasjita Klingen blev beskadiget, mens jeg skar i tykt træ.そののこぎりで切るには、木材が厚すぎましたか。
sono nokogiri de kiru ni wa, mokuzai ga atsusugimasjita ka Var træet for tykt til den sav?おそらくそうですし、試す前に聞くべきでした。
osoraku soo desu sji, tamesu mae ni kiku beki desjita Det var det nok, og jeg burde have spurgt, før jeg prøvede.隠さずに正直に話してくれて、ありがとうございます。
kakusazu ni sjoodjiki ni hanasjite kurete, arigatoo gozaimas Jeg sætter pris på, at du siger det ligeud i stedet for at skjule det.修理を手配するか、刃を交換できます。
sjuuri o tehai suru ka, ha o kookan dekimasu Jeg kan få den repareret eller udskifte klingen.刃を交換すれば十分なはずです。
ha o kookan sureba djuubun na hazu desu Det burde være nok at udskifte klingen.今日、私がその対応をします。
kyoo, watashi ga sono taioo o sjimasu Jeg tager mig af det i dag.のこぎりを返す前に、刃を交換したら教えてください。
nokogiri o kaesu mae ni, ha o kookan sjitara osjiete kudasai Sig til mig, når klingen er udskiftet, før du afleverer saven tilbage.Sætningsforklaringer
借りたのこぎりについて、正直に話さなければなりません。
Jeg er nødt til at være ærlig om den sav, jeg lånte.
- 借りた
- lånte
- のこぎり
- sav
- について
- om; angående
- 正直に
- ærligt
- 話さなければなりません
- skal tale; er nødt til at tale
Uddybende forklaring
借りた står foran のこぎり og beskriver den sav, der blev lånt. Det er た-formen af 借りる (at låne): 借りる → 借りた. Her betyder formen “som jeg lånte”; hvem der lånte saven, fremgår af den faste oversættelse, ikke af formen alene. のこぎり er substantivet “sav”. Den samlede nominale gruppe 借りたのこぎり betyder “den sav, jeg lånte”. について sættes efter det, som man taler eller informerer om, og betyder her “om” eller “angående”. Mønsteret Xについて話す kan bruges om at tale om X. Her er X 借りたのこぎり, så emnet er den lånte sav. 正直に betyder “ærligt” og beskriver, hvordan handlingen udføres. Det er adverbialformen af 正直な (“ærlig”): 正直な → 正直に. For eksempel: 正直に答えます。 — “Jeg svarer ærligt.” 話さなければなりません udtrykker nødvendighed: “skal tale” eller “er nødt til at tale”. Det bygger på 話す (“at tale”) i den negative form 話さない; i konstruktionen ændres denne til 話さなければ, som efterfølges af なりません. Mønsteret V-なければなりません bruges om noget, man skal gøre: 話す → 話さない → 話さなければなりません. For eksempel: 行かなければなりません。 — “Jeg er nødt til at gå.” Samlet bygges sætningen sådan op: 借りたのこぎり (“den sav, jeg lånte”) + について (“om”) + 正直に (“ærligt”) + 話さなければなりません (“er nødt til at tale”). Hele betydningen er: “Jeg er nødt til at tale ærligt om den sav, jeg lånte.”
何が起きたのか説明できますか。
Kan du forklare, hvad der skete?
- 何が
- hvad
- 起きた
- skete
- のか
- om det ...
- 説明
- forklaring
- できますか
- kan ...?
Uddybende forklaring
何が betyder her “hvad” og markerer det, der skete. 何 er spørgeordet “hvad”, mens が markerer subjektet eller fokus i denne type spørgsmål. Det angiver ikke i sig selv en bestemt person eller genstand. 起きた betyder her “skete” eller “indtraf”. Grundformen er 起きる, “at ske/indtræffe”; 起きた er datidsformen og viser, at hændelsen allerede fandt sted. Denne form er ikke det samme som 起こした, som betyder “forårsagede” eller “satte i gang”. Eksempel: 事故が起きた。 — “Der skete en ulykke.” のか indrammer 何が起きた som det indhold, der spørges om: “hvad der skete”. Her nominaliserer の den foregående del, og か markerer spørgsmålet. Sammen med resten bliver det derfor ikke et selvstændigt spørgsmål, men indholdet i “kan du forklare, hvad der skete?”. 説明 er et substantiv og betyder her “forklaring”. I mønstret 説明できる kombineres det med できる for at udtrykke muligheden for at forklare; 説明 er ikke i sig selv den finitte verbform “forklare”. Eksempel: 理由を説明する。 — “Jeg forklarer grunden.” できますか betyder her “kan du?”. Grundformen できる udtrykker mulighed eller evne, og できます er den høflige form; か gør den til et spørgsmål. Sammen med 説明 danner det mønstret 説明できますか, “kan du forklare?”. できる kan også bruges om, at noget bliver muligt eller er færdigt, men her er muligheden for at forklare relevant. Hele opbygningen er 何が起きたのか + 説明できますか: først indholdet “hvad der skete”, derefter det høflige spørgsmål om, hvorvidt modtageren kan forklare dette. Derfor betyder hele ytringen: “Kan du forklare, hvad der skete?” Den angiver ikke flere detaljer om hændelsen end selve spørgsmålet.
厚い木材を切っている間に、刃が傷みました。
Klingen blev beskadiget, mens jeg skar i tykt træ.
- 厚い
- tyk
- 木材
- træmateriale; tømmer
- 切っている
- skærer; er i gang med at skære
- 間に
- mens; i løbet af
- 刃
- klinge
- 傷みました
- blev beskadiget
Uddybende forklaring
厚い betyder her “tyk” og står foran det navneord, det beskriver. Det er i grundformen 厚い; en nyttig modsætning er 薄い “tynd”. I 厚い木材 beskriver det altså træmaterialet som tykt. 木材 betyder træ som materiale, ikke et bestemt træ som levende plante. Det fungerer her som objekt for 切っている: 木材を切る betyder “at skære i træmateriale”. Partiklen を markerer det, der påvirkes af handlingen. 切っている består af 切る “at skære” og いる efter te-formen. Kombinationen 切っている fremstiller handlingen som igangværende: “er i gang med at skære” eller her, med dansk fortidsfokus, “skar”. Den underforståede udfører er “jeg”, sådan som den faste danske oversættelse angiver. Eksempel: 今、紙を切っている。 — “Jeg er i gang med at skære papir nu.” 間に betyder i denne sammenhæng “mens” eller “i løbet af”. Sammen med den foregående igangværende handling danner det mønsteret Vている間に = “mens man er i gang med at V”. に markerer det tidsrum eller tidspunkt, hvor den anden hændelse indtræffer. 刃 betyder “klinge”. Det er subjektet for den følgende tilstand eller forandring, markeret med が. Her identificerer den faste oversættelse klingen som den del, der blev beskadiget. 傷みました er den høflige fortidsform af det intransitive verbum 傷む, “at blive beskadiget” eller “at blive slidt”. Formen beskriver derfor, at klingen selv kom til skade; den siger ikke, at klingen beskadigede noget andet. ました gør udsagnet høfligt og fortidigt. Et eksempel er 靴が傷みました。 — “Skoene blev beskadiget.” Samlet er strukturen 厚い木材を “i tykt træ” + 切っている間に “mens jeg var i gang med at skære” + 刃が傷みました “blev klingen beskadiget”. Hele betydningen er: “Klingen blev beskadiget, mens jeg skar i tykt træ.”
そののこぎりで切るには、木材が厚すぎましたか。
Var træet for tykt til den sav?
- その
- den
- のこぎり
- sav
- で
- med; ved hjælp af
- 切る
- skære
- には
- for at; når det gælder
- 木材
- træ; tømmer
- が
- markerer subjektet
- 厚すぎましたか
- var for tykt?
Uddybende forklaring
その står foran et substantiv og betyder her “den” i そののこぎり: den sav, som den faste oversættelse identificerer. Japanske demonstrativer bøjes ikke efter grammatisk køn eller tal på samme måde som danske artikler; その fungerer som bestemmelse til det følgende substantiv. のこぎり er substantivet “sav”. Det kan bruges i sammensætninger eller med partikler, for eksempel のこぎりを使う — “bruge en sav”. で markerer det middel eller redskab, som en handling udføres med. I そののこぎりで betyder det derfor “med den sav”. Det er ikke selve savens objektmarkering; objektet markeres typisk med を. 切る er verbet “skære” i ordbogsformen. Denne form bruges blandt andet efter andre grammatiske elementer og i konstruktionen 切るには, “for at skære”. Eksempel: 紙を切る — “skære papir”. には består her af に og は. Sammen knytter de handlingen til et formål eller en betingelse: 切るには betyder “for at skære” eller “når det gælder at skære”. は kan samtidig give denne handling tematisk eller kontrastiv fremhævelse. 木材 er substantivet “træ” i betydningen træmateriale eller tømmer. I sætningen er det det, der beskrives som tykt. Eksempel: 木材を切る — “skære træmateriale”. が markerer subjektet for den beskrivende predikation. Her markerer det 木材 som det, der er tykt: 木材が厚い betyder “træet er tykt”. 厚すぎましたか spørger, om noget var for tykt. 厚い er grundformen “tyk”; før すぎる fjernes den afsluttende い, så 厚い bliver 厚すぎる, “være for tyk”. すぎる udtrykker, at graden overskrider det passende niveau. I den observerede form er すぎました den høflige datidsform, og か gør ytringen til et spørgsmål. Eksempel: この板は厚すぎます。 — “Denne plade er for tyk.” Samlet bygges betydningen sådan: そののこぎりで — “med den sav”, 切るには — “for at skære”, 木材が — “træet som subjekt”, og 厚すぎましたか — “var for tykt?”. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Var træet for tykt til at skære med den sav?” Spørgsmålet er høfligt på grund af ました-formen.
おそらくそうですし、試す前に聞くべきでした。
Det var det nok, og jeg burde have spurgt, før jeg prøvede.
- おそらく
- sandsynligvis
- そうですし
- det er sådan, og …
- 試す
- prøve
- 前に
- før
- 聞く
- spørge
- べきでした
- burde have …
Uddybende forklaring
おそらく betyder her «sandsynligvis» og lægger en forsigtig vurdering til hele udsagnet. Det står før そうですし, så usikkerheden gælder vurderingen af, at det forholder sig sådan. そうですし består af そう «sådan / sådan er det», です som høflig kopula og し, der forbinder dette udsagn med et andet. Her gengiver そう den allerede fastlagte betydning «det», mens し svarer til «og …» og binder den næste handling til udsagnet. Et genanvendeligt mønster er Aですし、B = «A, og desuden B». 試す er grundformen og betyder her «at prøve». I 試す前に står verbets almindelige, ikke-fortidsbøjede form foran 前に for at danne «før man prøver / før at prøve». Eksempel: 出かける前に確認します。 = «Jeg tjekker det, før jeg går ud.» 前に betyder «før» i denne tidslige brug. 前 er substantivet «foran / før», og に markerer det tidslige tidspunkt eller forhold. Sammen med et verbum i mønstret V-る前に betyder det «før man V’er». 聞く betyder her «at spørge»; andre sammenhænge kan bruge samme form om at høre eller lytte, men den faste oversættelse identificerer spørge-betydningen her. Formen er grundform og står foran べき; derfor får vi mønstret V-るべきだ, «bør V». べきでした fuldender mønstret V-るべきでした, som betyder «burde have V’et» i denne sammenhæng. べき udtrykker, at handlingen var den rigtige eller forventede, og でした gør vurderingen fortidig og høflig. Her bliver 聞くべきでした derfor «jeg burde have spurgt». Samlet siger おそらくそうですし «det var det nok, og …». Derefter angiver 試す前に tidspunktet «før jeg prøvede», mens 聞くべきでした angiver den handling, som burde have været udført: «jeg burde have spurgt». Hele ytringen betyder derfor: «Det var det nok, og jeg burde have spurgt, før jeg prøvede.»
隠さずに正直に話してくれて、ありがとうございます。
Jeg sætter pris på, at du siger det ligeud i stedet for at skjule det.
- 隠さずに
- uden at skjule det
- 正直に
- ærligt og ligeud
- 話してくれて
- at fortælle mig det
- ありがとうございます
- mange tak
Uddybende forklaring
隠さずに betyder her “uden at skjule det”. Det bygger på 隠す “at skjule” og den negative form 隠さず, efterfulgt af に, som her forbinder handlingen med den følgende handling: “uden at skjule det”. Mønstret V-ずに er en mere formel skriftlig variant af V-ないで. Eksempel: 朝食を食べずに出かけた。 — “Jeg tog af sted uden at spise morgenmad.” 正直に betyder “ærligt og ligeud”. Det er adverbiumsformen af adjektivet 正直だ “at være ærlig”; に gør den egnet til at beskrive, hvordan man taler eller handler. Eksempel: 正直に答えてください。 — “Svar venligst ærligt.” 話してくれて bygger på verbet 話す “at tale; at fortælle” i te-formen 話して sammen med くれる. 話してくれる viser, at nogen gør det at tale eller fortælle som noget, der kommer taleren til gode; her er betydningen, at du fortæller det til mig. 話してくれて er forbindelsesformen, der leder videre til takken. Eksempel: 教えてくれてありがとう。 — “Tak, fordi du fortalte mig det.” ありがとうございます er den høflige takkeform “mange tak”. Den høflige del er ございます, som gør takken mere respektfuld; hele udtrykket bruges som en fast høflig formulering og behøver ikke at beskrive et bestemt tidspunkt. Samlet beskriver 隠さずに正直に måden: uden at skjule det og ærligt. 話してくれて fremstiller det, at du fortæller det til taleren som en værdsat handling, og ありがとうございます takker for denne handling. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg sætter pris på, at du siger det ligeud i stedet for at skjule det.”
修理を手配するか、刃を交換できます。
Jeg kan få den repareret eller udskifte klingen.
- 修理
- reparation
- 手配する
- arrangere
- 刃
- klinge
- 交換できます
- kan udskifte
Uddybende forklaring
修理 betyder her “reparation”. Det er et substantiv og kan bruges som første led i 修理を手配する: partiklen を markerer det, som handlingen retter sig mod. Som eksempel betyder 修理を頼む “at bede om en reparation”. 手配する betyder “at arrangere” eller “at sørge for”. 手配 er et substantiv, der med する bliver til verbet 手配する. Formen står her i den almindelige ikke-fortidige form før か; den beskriver det første alternativ: “arrangere en reparation”. 刃 betyder “klinge” eller “blad” i betydningen den skærende del af et redskab. Det er det, som を markerer som genstand for udskiftningen. Eksempel: 刃を交換する betyder “at udskifte klingen”. 交換できます betyder her “kan udskifte”. Grundverbet er 交換する (“udskifte, bytte”), og 交換できます er den høflige form, der udtrykker mulighed eller evne: “kan udskifte”. Det er 交換する, ikke 刃, der bærer verbets betydning; 刃 er genstanden. か efter 手配する forbinder alternativer og svarer her til “eller”. Den afsluttende できます kan forstås som den fælles mulighed for de to handlinger: enten 修理を手配する eller 刃を交換する. I den faste oversættelse er den underforståede aktør “jeg”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan få den repareret eller udskifte klingen.”
刃を交換すれば十分なはずです。
Det burde være nok at udskifte klingen.
- 刃
- klinge
- 交換すれば
- hvis man udskifter
- 十分な
- tilstrækkelig; nok
- はずです
- det burde være
Uddybende forklaring
刃 betyder her “klinge”. Det er et substantiv; i den faste sætning er det det, der skal udskiftes. Et nyttigt eksempel er 刃を交換する — “at udskifte klingen”. Partiklen を markerer her det direkte objekt for 交換する. 交換すれば betyder “hvis man udskifter”. Grundformen er 交換する, “at udskifte”. Formen -ば laver her en betingelse: 交換すれば = “hvis man udskifter”. Hvem der udfører handlingen, siges ikke udtrykkeligt i denne sætning. Eksempel: 部品を交換すれば、動きます。 — “Hvis man udskifter delen, virker den.” 十分な betyder her “tilstrækkelig” eller “nok”. Det er attributivformen af na-adjektivet 十分だ; foran et substantiv eller et substantivlignende led bruges 十分な. I 十分なはずです står det foran はず, som fungerer som et substantivlignende led. Eksempel: これで十分です。 — “Dette er nok.” はずです udtrykker en forventning eller en begrundet antagelse: “det burde være”. はず er et substantiv, og です giver en høflig afslutning. Her bygger forventningen på betingelsen, at klingen udskiftes; formuleringen præsenterer resultatet som forventet snarere end som en sikker konstatering. Eksempel: 彼は来るはずです。 — “Han burde komme.” Samlet består sætningen af betingelsen 刃を交換すれば — “hvis man udskifter klingen” — og forventningen 十分なはずです — “burde det være tilstrækkeligt”. Den samlede betydning er derfor: “Det burde være nok at udskifte klingen.”
今日、私がその対応をします。
Jeg tager mig af det i dag.
- 今日
- i dag
- 私
- jeg
- その
- den pågældende
- 対応
- håndtering
- します
- gør
Uddybende forklaring
今日 betyder her “i dag”. Det er et tidsudtryk, som placeres først i sætningen og angiver, hvornår handlingen finder sted. Det kan genbruges i fx 今日、休みます。 — “I dag holder jeg fri.” 私 betyder “jeg”. Formen er et personligt pronomen for taleren; den ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. Tegnet が lige efter 私 markerer 私 som den, der udfører handlingen i denne sætning. I mere uformel japansk tale kan 僕 eller 俺 også bruges af nogle talere som “jeg”, men de har andre stil- og situationsnuancer. その betyder “den pågældende” eller “det”. Det er et pegende ord, der står foran et substantiv og knytter det til noget, som allerede er identificerbart i situationen eller samtalen. Her står det foran 対応, så det peger på den konkrete håndtering, der omtales. この betyder derimod typisk “denne” og peger på noget tættere på taleren eller på det, der netop er under fokus. 対応 betyder her “håndtering” eller “at tage sig af en sag”. Det er et substantiv, men bruges ofte sammen med する i konstruktionen 対応する, “at håndtere” eller “at tage sig af”. Eksempel: 問題に対応する。 — “At håndtere problemet.” Partiklen を efter 対応 markerer i den faste 対応をする-konstruktion det, som udførelsen vedrører; den står ikke i selve den udvalgte tekstbid 対応. します er den høflige nutids-/ikke-fortidsform af する, “at gøre”. I denne sætning er します den bøjde del af 対応をします: 対応 giver indholdet “håndtering”, mens します gør konstruktionen til “håndterer/tager sig af”. する er den almindelige form, します den høflige form, og しました er høflig fortid, “gjorde/har gjort”. Sætningen bygges således op: 今日 (“i dag”) + 私が (“jeg” som udfører) + その対応をします (“tager mig af den pågældende sag/håndtering”). Hele betydningen er derfor: “Jeg tager mig af det i dag.” Den siger, at taleren selv udfører håndteringen i dag; den angiver ikke i sig selv, præcis hvilken konkret sag その henviser til ud over den identificerbare håndtering i den givne sammenhæng.
のこぎりを返す前に、刃を交換したら教えてください。
Sig til mig, når klingen er udskiftet, før du afleverer saven tilbage.
- のこぎり
- sav
- 返す
- aflevere tilbage
- 前に
- før
- 刃
- klinge
- 交換したら
- når den er udskiftet
- 教えてください
- sig til mig
Uddybende forklaring
のこぎり er substantivet “sav”. Det betegner her det redskab, som skal afleveres tilbage. Et nyttigt mønster er Xを返す: “aflevere X tilbage”, hvor を markerer det, der afleveres. 返す betyder her “at aflevere eller give tilbage”. Grundformen er 返す; i denne sætning står den i grundform, fordi den indgår i mønstret 返す前に — “før man afleverer tilbage”. Det er ikke det samme som 戻る, som betyder “vende tilbage” om noget, der selv vender tilbage. 前に betyder “før”. Efter en verbal grundform kan V前に bruges om noget, der skal ske før handlingen V: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” Her angiver 返す前に, at anmodningen om besked gælder inden tilbageleveringen af saven. 刃 er substantivet “klinge” eller “blad”, her den del af saven, der udskiftes. Mønstret 刃を交換する betyder “udskifte klingen”; を viser, at klingen er objektet for udskiftningen. 交換したら kommer fra 交換する, “at udskifte”. Formen består af 交換した, た-formen af verbet, plus ら. Mønstret Vたら kan angive “når/hvis V er sket”; her er den tilsigtede tidslige læsning “når klingen er udskiftet”. Formen angiver ikke selv, hvem der udfører udskiftningen; den oplysning findes ikke i den japanske form eller i den faste oversættelse. 教えてください er en høflig anmodning, bygget på 教える, “at lære eller fortælle”, plus ください. I denne sammenhæng betyder det “sig til mig” eller “giv mig besked”, ikke “undervis mig”. Et genbrugeligt mønster er Vてください: “vær venlig at V”. Samlet følger sætningen mønstret Xを返す前に、Yを交換したら教えてください: “Før du afleverer X tilbage, så sig til mig, når Y er udskiftet.” Her er X saven, og Y er klingen. Først angives tilbageleveringen som tidsmæssig ramme, derefter tidspunktet for udskiftningen, og til sidst den høflige anmodning om at få besked.
Grammatikpunkter
V-なければなりません
話さなければなりません
hanasanakereba narimasenskal fortælle
Bruges til at udtrykke nødvendighed eller pligt: “skal …”. Verbet står i formen før なければなりません.
い-adjektiv + すぎる
厚すぎました
atsusugimasjitavar for tykt
すぎる betyder “for meget” eller “for …”. Med い-adjektiver fjernes い: 厚い → 厚すぎる.
Japansk Ordforråd
借りたのこぎりについて、正直に話さなければなりません。
何が起きたのか説明できますか。
厚い木材を切っている間に、刃が傷みました。
そののこぎりで切るには、木材が厚すぎましたか。
借りたのこぎりについて、正直に話さなければなりません。
厚い木材を切っている間に、刃が傷みました。
厚い木材を切っている間に、刃が傷みました。
借りたのこぎりについて、正直に話さなければなりません。
厚い木材を切っている間に、刃が傷みました。
何が起きたのか説明できますか。
厚い木材を切っている間に、刃が傷みました。
借りたのこぎりについて、正直に話さなければなりません。
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
forklare
Vis Svar
説明できますかblive beskadiget; blive slidt
Vis Svar
傷みましたsav
Vis Svar
のこぎりfortælle; tale