Håndtering af en telefon med revnet skærm | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私はスマホを落として、画面にひびが入りましたが、まだ使えます。

   Jeg tabte min telefon, og skærmen er revnet, men den virker stadig.

   私は

   jeg

   スマホ

   smartphone

   落として

   tabte og

   画面

   skærm

   ひびが入りました

   blev revnet

   まだ

   stadig

   使えます

   virker / kan bruges

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. は markerer emnet eller det, man taler om; 私 er en almindelig neutral eller formel form for “jeg”, ikke en form der i sig selv altid markerer høflighed. Mønstret Aは ... kan genbruges, når A sættes som samtalens emne. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” スマホ betyder “smartphone” og er et almindeligt kortord for en smartphone. Det er et substantiv; i denne sætning står det som genstanden for handlingen. Partiklen を, som står lige efter det i kildesætningen, markerer typisk det direkte objekt: スマホを — “smartphonen”. 落として er te-formen af verbet 落とす, “at tabe” eller “at få noget til at falde”. Te-formen forbinder her denne handling med den næste hændelse og svarer naturligt til “tabte ..., og ...”. Den skal ikke forveksles med 落ちる, som betyder “at falde” om noget, der selv falder. Eksempel: 鍵を落として、見つけました。 — “Jeg tabte mine nøgler og fandt dem.” 画面 betyder “skærm”. Det er et substantiv, som her efterfølges af に; 画面に angiver det sted eller den del, hvor den næste tilstand opstår. 画面 kan bruges om en telefons, computers eller anden enheds skærm. ひびが入りました består af ひび, “revne”, が, som markerer det, der opstår eller indtræffer, og den høflige datidsform 入りました af 入る, “gå ind” eller “komme ind”. I den faste vending ひびが入る betyder det, at der kommer en revne; det er ikke nødvendigvis en direkte passivform af “at knuse”. 入りました viser, at revnen allerede er opstået, og høflighedsformen gør udsagnet neutralt og høfligt. Sammen med 画面に betyder det her, at der kom en revne i skærmen. が efter denne del forbinder en kontrastiv fortsættelse. Den kan ofte oversættes med “men”, selv om dens præcise funktion afhænger af den efterfølgende sætning. Her står den mellem den beskadigede skærm og den fortsatte mulighed for at bruge telefonen. まだ betyder “stadig” i denne sætning: situationen er fortsat sådan, at noget er muligt. Eksempel: まだ時間があります。 — “Der er stadig tid.” 使えます er potentialisformen af 使う, “at bruge”: 使う → 使える → høfligt 使えます, “kan bruge / kan bruges”. Formen udtrykker her, at telefonen fortsat fungerer som noget, man kan bruge; den betyder ikke blot, at nogen faktisk bruger den. Eksempel: このカードは使えます。 — “Dette kort kan bruges.” Samlet bygges sætningen sådan op: 私は sætter “jeg” som emne, スマホを落として siger, at jeg tabte smartphonen, og 画面にひびが入りました siger, at der kom en revne i skærmen. が markerer kontrasten, mens まだ使えます siger, at telefonen trods dette stadig kan bruges. Den samlede betydning er derfor: “Jeg tabte min telefon, og skærmen er revnet, men den virker stadig.”

2. これ以上壊れる前に、データをバックアップしてください。

   Lav en sikkerhedskopi af dine data, før skaden bliver værre.

   これ以上

   mere end dette; yderligere

   壊れる

   gå i stykker; blive beskadiget

   前に

   før

   データ

   data

   バックアップ

   sikkerhedskopi

   してください

   gør venligst

   Uddybende forklaring

   これ以上 betyder her “mere end dette” eller “yderligere”. Det er en genbrugelig måde at sætte en grænse på: これ以上 + udsagn betyder, at noget ikke bør fortsætte længere end det nuværende niveau. これ betyder “dette”, mens 以上 betyder “eller mere/over denne grænse”. 壊れる betyder her “blive beskadiget” eller “gå mere i stykker”. Det er ordbogsformen af verbet og beskriver, at genstanden selv kommer i en ødelagt tilstand; den angiver ikke her, hvem der eventuelt forårsager skaden. Den tilsvarende handling “ødelægge noget” udtrykkes normalt med det transitive verbum 壊す, ikke med 壊れる. 前に betyder “før”. 前 betyder “foran” eller “før”, og に markerer her tidspunktet eller grænsen. Mønstret verbets ordbogsform + 前に betyder “før nogen/noget gør eller bliver ...”. Derfor betyder 壊れる前に “før det bliver mere beskadiget”. データ er låneordet for “data”. Det er et navneord og ændrer ikke form for ental eller flertal i denne brug. Eksempel: データを保存します。 — “Jeg gemmer dataene.” Partiklen を viser i eksemplet det, som handlingen retter sig mod. バックアップ betyder “sikkerhedskopi” eller “backup”. Som navneord betegner det kopien eller selve sikkerhedskopieringen. Med する kan det bruges som et verbum: バックアップする betyder “at lave en sikkerhedskopi”. I den faste sætning står バックアップ foran してください, så hele forbindelsen bliver en høflig anmodning om at sikkerhedskopiere. してください er en høflig anmodning: “gør venligst”. Den består af して, te-formen af する (“gøre”), og ください (“vær venlig at ...”). Mønstret verbets te-form + ください bruges til en høflig opfordring. Her er den relevante fulde forbindelse バックアップしてください: “lav venligst en sikkerhedskopi”. Hele strukturen er これ以上 壊れる 前に、データを バックアップしてください: “Før det bliver mere beskadiget, skal du lave en sikkerhedskopi af dataene.” これ以上壊れる前に angiver tidsgrænsen, データを angiver det, der skal sikkerhedskopieres, og バックアップしてください er den høflige anmodning. Den danske oversættelse “før skaden bliver værre” gengiver naturligt, at tilstanden ikke skal forværres yderligere.

3. 私は今すぐデータをバックアップします。割れたガラスが気になって、不安です。

   Jeg gør det nu. Det knuste glas gør mig nervøs.

   私は

   jeg

   今すぐ

   lige nu; straks

   データ

   data

   バックアップします

   tager en sikkerhedskopi

   割れた

   revnet; knust

   ガラス

   glas

   気になって

   bekymrer mig

   不安です

   er urolig

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som samtaleemne. は markerer emnet; 私 er selve pronomenet. Et eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 今すぐ betyder “lige nu” eller “straks” og gør handlingen umiddelbar. 今 alene betyder “nu”, mens すぐ betyder “snart” eller “med det samme” afhængigt af sammenhængen. Her understreger kombinationen, at sikkerhedskopieringen skal ske straks. データ er låneordet for “data”. Katakana viser her et lånt ord; formen ændrer sig ikke efter tal eller grammatisk køn. Et genbrugeligt eksempel er データを保存します。 — “Jeg gemmer data.” バックアップします betyder “tager en sikkerhedskopi”. Det er verbet バックアップする, “at sikkerhedskopiere”, i høflig ikke-fortid: します svarer her til “gør/tager”. Mønstret [navneord]をバックアップします kan bruges om at sikkerhedskopiere noget, for eksempel 写真をバックアップします。 — “Jeg tager en sikkerhedskopi af fotos.” Partiklen を markerer det, handlingen retter sig mod, her データ. 割れた betyder her “revnet” eller “knust” og står foran ガラス som beskrivende form: “revnet glas”. Formen kommer fra 割れる, “at revne/gå i stykker”, og 割れた er den fortidige form, der kan beskrive en allerede opstået tilstand eller hændelse. Det er 割れた, ikke ガラス, der bærer denne verbale form. Et eksempel: 割れた皿 — “en revnet tallerken.” ガラス betyder “glas”. I denne sætning er det det glas, der beskrives som 割れた; den faste tekst identificerer ikke mere præcist, hvilken glasdel der menes. Et enkelt eksempel er ガラスを交換します。 — “Jeg udskifter glasset.” 気になって betyder her “som bekymrer mig” eller “som jeg ikke kan lade være med at være optaget af”. Det er te-formen af 気になる, en fast konstruktion, der beskriver, at noget vækker bekymring eller bliver ved med at ligge én på sinde. Te-formen forbinder denne årsag eller baggrund med det følgende: 割れたガラスが気になって、不安です。 — “Det revnede glas bekymrer mig, så jeg er urolig.” 不安です betyder “er urolig” eller “føler sig usikker/bekymret”. 不安 er et navneord eller な-beskrivende ord, og です gør udsagnet høfligt. Et eksempel: 結果が不安です。 — “Jeg er bekymret for resultatet.” Her beskriver 不安です talerens egen følelsestilstand; det betyder ikke i sig selv, at en bestemt anden person er urolig. Samlet bliver første sætning: 私は (“jeg”) + 今すぐ (“lige nu”) + データをバックアップします (“tager en sikkerhedskopi af data”). Den betyder derfor: “Jeg tager en sikkerhedskopi af data lige nu.” Den anden sætning samler 割れたガラス (“det revnede/knuste glas”), 気になって (“bekymrer mig”) og 不安です (“jeg er urolig”): “Det knuste glas bekymrer mig, så jeg er urolig.”

4. 一時的な画面保護フィルムを貼って、画面を強く押さないでください。

   Sæt en midlertidig skærmbeskytter på, og undgå at trykke hårdt på den.

   一時的な

   midlertidig

   画面保護フィルム

   skærmbeskyttelsesfilm

   貼って

   sæt på

   画面

   skærm

   強く

   hårdt

   押さないでください

   undgå at trykke

   Uddybende forklaring

   一時的な beskriver noget, der kun gælder i en begrænset periode. Det er den attributive form af 一時的だ: 一時的な står foran et navneord, som i 一時的な画面保護フィルム. Det er ikke en påstand om, hvor længe perioden varer. 画面保護フィルム er et sammensat navneord for en beskyttelsesfilm til en skærm. 画面 betyder her skærm, 保護 betyder beskyttelse, og フィルム betyder film. Sammensætningen kan genbruges med andre beskyttende genstande, men hele formen her betegner filmen som én ting. 貼って kommer fra verbet 貼る, “at sætte eller klæbe på”. 貼って er te-formen. Her forbinder den handlingen med den følgende anmodning: først skal man sætte filmen på, og derefter skal man undgå at trykke hårdt. Te-formen alene er ikke den høflige anmodning; den får denne funktion gennem sammenhængen med resten af sætningen. Eksempel: ラベルを貼ってください。 — “Sæt etiketten på.” Her bruges 貼ってください som en høflig anmodning om at sætte noget på. 画面 betyder “skærm” i denne sætning. I 画面を markerer を, at skærmen er det direkte objekt for verbet bagefter. Det er altså skærmen, der ikke skal trykkes hårdt på; oversættelsens “den” følger denne konkrete betydning i sætningen. 強く er adverbialformen af adjektivet 強い, “stærk”. Formen 強く beskriver, hvordan en handling udføres. Sammen med 押す betyder 強く押す “at trykke hårdt”. Den samme form kan også beskrive andre handlinger, for eksempel 強く握る — “holde fast med stor kraft”. 押さないでください er en høflig anmodning om ikke at trykke. Grundformen er 押す, “at trykke”; den negative form er 押さない, og でください gør mønstret til “vær venlig ikke at ...”. I denne konstruktion er det hele 押さないでください, der udtrykker anmodningen, ikke kun 押さない. Eksempel: ここを押さないでください。 — “Vær venlig ikke at trykke her.” Mønstret verbets negative form + でください kan bruges til høfligt at bede nogen lade være med en handling. Samlet står 一時的な foran 画面保護フィルム og beskriver den midlertidige skærmbeskyttelsesfilm. 貼って forbinder den første handling med den næste del. I 画面を強く押さないでください er 画面 objektet, 強く angiver måden, og 押さないでください beder høfligt om ikke at trykke. Hele ytringen betyder derfor: “Sæt en midlertidig skærmbeskyttelsesfilm på, og undgå at trykke hårdt på skærmen.”

5. 修理店に見てもらうまで、使い続けてもいいですか。

   Skal jeg blive ved med at bruge den, indtil en reparatør har undersøgt den?

   修理店

   reparationsværksted

   見てもらう

   få undersøgt

   まで

   indtil

   使い続けて

   blive ved med at bruge

   もいいですか

   må jeg?

   Uddybende forklaring

   修理店 betyder her et reparationsværksted eller en reparationsbutik. Det er et sammensat substantiv: 修理 betyder reparation, og 店 betyder butik eller forretning. I 修理店に markerer に den part, som handlingen retter sig mod: man får reparationsværkstedet til at undersøge genstanden. 見てもらう betyder her “få den undersøgt”. Grundformen er 見る (at se/undersøge). Mønstret V-てもらう bruges, når taleren får en anden til at udføre noget for sig; her er det værkstedet, der undersøger den. 見て er て-formen af 見る, og もらう står i ikke-fortid. I den faste sætning er den undersøgte genstand underforstået, men den danske oversættelse identificerer den som “den”. まで markerer grænsen, som noget varer frem til: “indtil”. Her står det efter hele handlingen 修理店に見てもらう, så betydningen er “indtil den er blevet undersøgt af et reparationsværksted”. Det er ikke selve værkstedet, men tidspunktet for undersøgelsen, der fungerer som grænse. 使い続けて betyder “blive ved med at bruge”. Grundformen 使う betyder “bruge”, mens 続ける betyder “fortsætte”; 使い続ける betyder derfor “fortsætte med at bruge”. 使い続けて er て-formen af denne sammensatte verbalkonstruktion og forbinder den med det følgende tilladelsesmønster. Eksempel: この薬を使い続けてください。 — “Bliv ved med at bruge denne medicin.” もいいですか spørger, om noget er tilladt: “må jeg ...?” eller “er det i orden, at ...?” Sammen med en て-form dannes mønstret V-てもいいですか, som spørger om tilladelse. いい betyder her “i orden/tilladt”, ikke nødvendigvis “god” i en kvalitetsvurdering. ですか gør spørgsmålet høfligt. Eksempel: ここに座ってもいいですか。 — “Må jeg sidde her?” Samlet bliver 使い続けて + もいいですか til “må jeg blive ved med at bruge den?”, og 修理店に見てもらうまで angiver, hvor længe: “indtil et reparationsværksted har undersøgt den”. Hele ytringen spørger derfor høfligt, om taleren må fortsætte brugen frem til undersøgelsen.

6. 簡単な作業にだけ使ってください。外れかけたガラスで指を切ることがありますから。

   Brug den kun til enkle opgaver, fordi løst glas kan skære dig i fingeren.

   簡単な

   enkel

   作業

   opgave

   にだけ

   kun til

   使ってください

   brug venligst

   外れかけた

   delvist løsnet

   ガラス

   glas

   指

   finger

   切る

   skære

   ことがあります

   kan ske

   から

   fordi

   Uddybende forklaring

   簡単な betyder her “enkel” og står foran substantivet 作業. Grundformen er 簡単だ; foran et substantiv bruges attributivformen 簡単な, ikke 簡単だ. Mønstret Aな + substantiv kan genbruges, for eksempel 静かな部屋 — “et stille værelse”. 作業 betyder en opgave eller et stykke arbejde, ofte en konkret aktivitet. Sammen med 簡単な bliver det “enkle opgaver”; ordet betegner ikke nødvendigvis en bestemt enkelt opgave. にだけ begrænser anvendelsen til det, der står før: 作業に viser, hvad noget skal bruges til, og だけ betyder “kun”. Mønstret Xにだけ使う betyder “kun bruge det til X”. だけ kan også begrænse andre led, så det er placeringen og den samlede konstruktion, der viser, hvad “kun” gælder. 使ってください er en høflig anmodning: “brug venligst”. Grundformen er 使う — “at bruge”; 使って er て-formen, og てください bruges til en høflig opfordring. Den præcise genstand er ikke gentaget i denne sætning, men konteksten gør det klart, at der tales om den genstand, som den foregående sætning handler om. 外れかけた beskriver her glas, der er begyndt at løsne sig eller næsten er faldet af. Det bygger på 外れる “løsne sig/falde af” og mønstret V-かける, som viser, at en handling eller forandring er påbegyndt eller næsten fuldført; 外れかけた er fortidsformen af dette mønster. Det er altså ikke det samme som blot 外れた — “faldt af/løsnede sig” — som angiver den afsluttede forandring. ガラス er “glas”. Her fungerer det som det materiale eller den del, der er ved at løsne sig, ikke som navn på en person. 指 betyder “finger”. Den japanske form ændrer sig ikke efter ental eller flertal; det er sammenhængen, der afgør, om dansk oversættelse bruger “finger” eller “fingre”. I den faste oversættelse er det lytterens finger i ental. 切る betyder her “skære”. Det er grundformen af et transitivt verbum: nogen eller noget skærer noget. I denne sætning er den understøttede betydning, at det løse glas kan skære dig i fingeren; den japanske sætning gentager ikke et særskilt subjekt for handlingen. ことがあります bruges efter en verbal handling til at sige, at sådan noget kan ske eller forekommer. こと gør handlingen til “det at ...”, og あります er den høflige form af ある, “findes/forekommer”. Her giver 切ることがあります sammen med konteksten betydningen “kan skære dig” — en mulig hændelse, ikke en påstand om, at det sker hver gang. から står til sidst og angiver grunden: “fordi”. Det forbinder forklaringen om det løse glas med anmodningen om kun at bruge genstanden til enkle opgaver. Samlet er strukturen 簡単な作業にだけ使ってください — “brug den kun til enkle opgaver” — efterfulgt af 外れかけたガラスで指を切ることがありますから — “fordi glas, der er ved at løsne sig, kan skære dig i fingeren”. Hele ytringen er derfor en høflig begrænsning af brugen med en sikkerhedsgrund: Brug genstanden kun til enkle opgaver, fordi det løse glas kan skære dig i fingeren.

7. 私はケースに入れて、気をつけて持ち運べます。

   Jeg kan have den i et etui og bære den forsigtigt.

   私は

   jeg

   ケース

   etui

   入れて

   lægge i

   気をつけて

   forsigtigt

   持ち運べます

   kan bære

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 (jeg) og partiklen は, som markerer det, der er emnet: “hvad angår mig”. 私 er en høfligt neutral måde at sige “jeg” på. Partiklen は er ikke selve pronomenet og ændrer ikke 私 efter køn eller tal. ケース er et låneord for et etui eller en beholder. Det står her med partiklen に: ケースに angiver det sted eller den beholder, som noget lægges i. Mønstret Xに入れる kan genbruges om at lægge noget i X. Eksempel: 箱に入れる betyder “at lægge noget i en æske”. 入れて er te-formen af verbet 入れる (“at lægge eller sætte noget ind”). Te-formen forbinder her denne handling med den følgende handling: “lægge den i et etui og …”. Objektet er udeladt på japansk, men den faste oversættelse viser, at det er den samme genstand, der lægges i etuiet. 気をつけて kommer fra 気をつける, “at passe på” eller “at være forsigtig”. I denne sætning fungerer te-formen adverbielt og beskriver, hvordan den følgende handling udføres: “forsigtigt”. Den samme form kan i en anden sammenhæng være en opfordring, som i 気をつけて！ (“Pas på!”), men her er den knyttet til transporthandlingen. 持ち運べます er den høflige form af potentialisformen 持ち運べる, “kan bære eller transportere”. Grundverbet er 持ち運ぶ, “at bære eller transportere”; potentialisformen ændrer betydningen til mulighed eller evne, og den høflige endelse gør udsagnet passende neutralt-høfligt. Mønstret 持ち運べます kan derfor bruges om, at noget kan transporteres eller bæres. Eksempel: この箱は持ち運べます。 betyder “Denne æske kan bæres.” Samlet forbinder 私は emnet “jeg” med to handlinger: ケースに入れて (“lægge den i et etui”) og 気をつけて持ち運べます (“kan bære den forsigtigt”). Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg kan have den i et etui og bære den forsigtigt.”

8. そうすれば、修理を手配している間もリスクを下げられるはずです。

   Det burde mindske risikoen, mens du aftaler reparationen.

   そうすれば

   hvis det gøres sådan

   修理

   reparation

   手配している

   er ved at arrangere

   間も

   også i tidsrummet

   リスク

   risiko

   下げられる

   kan sænke

   はずです

   burde

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her «hvis det gøres sådan» eller «så vil det, hvis man gør det». Det er en betingende forbindelse: そう henviser til den pågældende måde eller handling, og すれば er betingelsesformen af する. Den konkrete handling, som そう henviser til, er ikke nærmere specificeret i selve sætningen. 修理 betyder «reparation». Det kan stå alene som navneord, som her, eller indgå i verbet 修理する «at reparere». I den efterfølgende konstruktion er det reparationen, der arrangeres. 手配している bygger på 手配する «at arrangere eller træffe aftale om noget». している er formen af する med いる og viser her en igangværende handling: «er ved at arrangere». I den faste oversættelse er den underforståede person «du», men japansk viser ikke dette subjekt direkte i sætningen. 間も bruges efter et tidsudtryk eller en tidskonstruktion. Her indgår det i mønstret 手配している間も «selv mens man er ved at arrangere». 間 angiver tidsrummet, og も tilføjer betydningen «også» eller «selv». Et nyttigt mønster er Vている間も, for eksempel 待っている間も勉強します。 — «Jeg studerer også, mens jeg venter.» リスク er et låneord, der betyder «risiko». Det er et navneord; i denne sætning er det det, der bliver mindre. 下げられる er potentialformen af 下げる «at sænke eller mindske»: 下げる → 下げられる «kan sænke eller mindske». Det er altså 下げる, ikke リスク, der bærer denne form. Her udtrykker formen, at risikoen kan mindskes. 下げる bruges blandt andet om niveauer, priser og risiko; et kort eksempel er 音を下げられます。 — «Jeg kan skrue ned for lyden.» はずです udtrykker en forventning eller konklusion, omtrent «burde» eller «forventes at». はず fungerer som et navneord for en forventning, og です giver en høflig afslutning. Det gør udsagnet forventningsbaseret snarere end til en ubetinget sikker konstatering. Samlet betyder sætningen: «Hvis det gøres sådan, burde det også kunne mindske risikoen, mens du aftaler reparationen.» そうすれば angiver betingelsen, 手配している間も tidsrummet med betydningen «selv mens», og リスクを下げられるはずです siger, at risikoen forventes at kunne blive mindre.

9. 待つ代わりに、修理を予約します。

   Jeg vil bestille en reparation i stedet for at vente.

   待つ

   vente

   代わりに

   i stedet for

   修理

   reparation

   予約します

   bestiller

   Uddybende forklaring

   待つ betyder her “at vente”. Det er grundformen af verbet; den samme form bruges blandt andet i ordbøger og i mønsteret 待つ代わりに (“i stedet for at vente”). Eksempel: ここで待つ。 — “Jeg venter her.” 代わりに markerer en erstatning eller et alternativ: noget gøres i stedet for det, der står før. Efter et verbum i grundform kan mønsteret V-る代わりに betyde “i stedet for at V”. Her er 待つ derfor handlingen, som fravælges til fordel for den næste handling. 代わりに kan også bruges efter et substantiv, men konstruktionen og betydningen skal tilpasses den form, der står foran. 修理 er substantivet “reparation”. Det kan bruges alene eller som første del af sammensætninger, der handler om reparation. I denne sætning er det det, der skal reserveres; selve ordet udtrykker ikke, hvem der udfører reparationen. 予約します betyder her “bestiller” eller “reserverer”. 予約する er grundformen “at bestille/reservere”, og 予約します er den høflige ikke-fortidsform. Denne form kan i en passende sammenhæng beskrive en plan eller en handling, der skal ske, uden at japansk nødvendigvis markerer dansk fremtid med en særskilt tid. します er den høflige form af する; her bærer hele udtrykket 予約します betydningen “bestiller/reserverer”, ikke kun します alene. Samlet følger sætningen mønsteret V-る代わりに、Nを予約します: “I stedet for at vente bestiller jeg en reparation.” 待つ代わりに angiver alternativet, 修理 er det, der bestilles, og 予約します er den høfligt formulerede handling.

10. 小さなひびは、スマホを使い続けると広がることがあります。

    Små revner kan brede sig, hvis du fortsætter med at bruge telefonen.

    小さな

    lille

    ひび

    revne

    スマホ

    smartphone

    使い続ける

    blive ved med at bruge

    広がる

    brede sig

    ことがあります

    kan ... / forekommer

    Uddybende forklaring

    小さな betyder her “lille” og står foran navneordet ひび. Det er en fast prænominal form, der bruges til at beskrive et navneord; den er ikke den almindelige attributive form af 小さい, som er 小さい. Eksempel: 小さい傷 = “en lille skade”. ひび betyder “revne”. I den faste oversættelse er betydningen flertal: “små revner”; japansk markerer ikke nødvendigvis ental eller flertal på dette navneord. ひびが入る er et almindeligt mønster for, at der kommer en revne, eller at noget revner. スマホ er den daglige, forkortede betegnelse for “smartphone”. Her står det som genstand for 使い続ける. Et mere formelt ord er スマートフォン, men den observerede form er スマホ. 使い続ける betyder “blive ved med at bruge”. Det består af 使う “bruge” og 続ける “fortsætte”; mønstret verbstamme + 続ける angiver, at handlingen fortsættes. Her bliver 使う til stammen 使い, før 続ける sættes på. Eksempel: 読み続ける` = “blive ved med at læse”. 広がる betyder her “brede sig” eller “blive større” om revnen. Det er et intransitivt verbum: revnen beskrives som den, der breder sig, uden et direkte objekt. Det skal derfor skelnes fra 広げる, som betyder “gøre bredere” eller “sprede noget” og beskriver en aktør, der påvirker noget andet. ことがあります gør udsagnet mindre kategorisk: sammen med den foregående verbform angiver det, at noget kan ske eller forekommer. 広がることがあります betyder derfor her “kan brede sig”. こと gør handlingen 広がる til en nominaliseret enhed, og あります er den høflige form af ある “findes/forekommer”. Her angiver konstruktionen mulighed eller forekomst, ikke en sikker hændelse. Samlet er strukturen 小さな + navneord は、[betingelse] と [muligt resultat]. 小さなひびは sætter “små revner” som emne, og スマホを使い続けると betyder “hvis/når man bliver ved med at bruge smartphonen”. と markerer her en betingelse eller en følge. Hele udsagnet betyder: “Små revner kan brede sig, hvis du fortsætter med at bruge telefonen.”