At bede nogen om at holde ens plads i køen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 列に並んでいる間に、ちょっとお願いしてもいいですか。

   Må jeg bede dig om en lille tjeneste, mens vi står i kø?

   列

   kø

   並んでいる

   stå i kø

   間に

   mens

   ちょっと

   lidt

   お願い

   tjeneste; anmodning

   してもいいですか

   må jeg gøre det?

   Uddybende forklaring

   列 er et substantiv med betydningen “kø” eller “række”. I 列に並ぶ markerer に den kø, man stiller sig i, og 並ぶ betyder “stille sig på række” eller “stå i kø”. Eksempel: 列に並びます。 — “Jeg stiller mig i kø.” 並んでいる bygger på verbet 並ぶ. Formen 並んで er dets て-form, efterfulgt af いる. Her beskriver ている den igangværende tilstand “står i kø” snarere end blot en enkelt handling. Den japanske form angiver ikke selv, hvem der står i kø; i den faste oversættelse er det “vi”. 間に betyder her “mens” eller “i løbet af”. 間 er et tidsinterval, og に gør tidsforbindelsen eksplicit. Mønstret Vている間に、… kan bruges om noget, der sker, mens en anden handling eller tilstand varer. Eksempel: 待っている間に、電話します。 — “Jeg ringer, mens jeg venter.” ちょっと betyder grundlæggende “lidt” eller “en smule”. I denne anmodning gør det udtrykket mindre direkte; det betyder ikke nødvendigvis, at tjenesten bogstaveligt har en bestemt størrelse. Eksempel: ちょっと待ってください。 — “Vent lige lidt.” お願い er et substantiv for en anmodning eller en tjeneste. Sammen med する i udtrykket お願いする betyder det “bede om en tjeneste” eller “fremsætte en anmodning”. Det er den konkrete anmodningsbetydning, der passer til oversættelsen her. してもいいですか består af て-formen して af する, mønstret てもいい (“det er i orden at …”) og den høflige spørgeform ですか. Som helhed spørger det høfligt, om taleren må gøre det, der står foran: her “må jeg bede om en tjeneste?”. Eksempel: ここに座ってもいいですか。 — “Må jeg sidde her?” Samlet kommer 列に並んでいる間に først og angiver tidspunktet: “mens vi står i kø”. Derefter kommer ちょっとお願い, den afdæmpede anmodning om en lille tjeneste, og してもいいですか, som spørger høfligt om tilladelse til at fremsætte den. Hele ytringen betyder derfor: “Må jeg bede dig om en lille tjeneste, mens vi står i kø?”

2. 必要なことを教えてください。お手伝いできるかもしれません。

   Fortæl mig, hvad du har brug for, så kan jeg måske hjælpe.

   必要な

   nødvendig

   こと

   ting; det, der gælder

   教えてください

   fortæl mig venligst

   お手伝いできる

   kan hjælpe

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   必要な betyder her “nødvendig” og står foran こと som beskrivelse af den sag eller information, der er nødvendig. 必要 fungerer her som et な-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 必要な. Eksempel: 必要な情報 betyder “de nødvendige oplysninger”. こと betyder her “det” eller “den sag”, altså en abstrakt ting eller et forhold, ikke en konkret genstand. Mønstret 必要なこと kan derfor bruges om “det, der er nødvendigt”. Eksempel: 大切なこと betyder “det vigtige” eller “en vigtig ting”. 教えてください betyder “fortæl mig” eller “oplys mig venligst”. Formen bygger på verbet 教える (“at fortælle; at lære nogen”) i て-formen 教えて plus ください, som bruges til en høflig anmodning: ～てください = “vær venlig at …”. Her er det den anden person, der bedes om at give oplysningerne. Eksempel: 名前を教えてください。 — “Fortæl mig venligst dit navn.” お手伝いできる betyder her “kan hjælpe”. 手伝う er verbet “at hjælpe”, og できる udtrykker mulighed eller evne. I お手伝いできる står 手伝い i den høflige お-form, som er almindelig i dette udtryk; det ændrer ikke den konkrete betydning til en anden handling. Eksempel: 何か手伝うことができます。 — “Jeg kan hjælpe med noget.” かもしれません betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. Det står efter den form, som usikkerheden gælder for; her gælder det お手伝いできる, så taleren siger ikke, at hjælpen er sikker. Eksempel: 明日来るかもしれません。 — “Jeg kommer måske i morgen.” Samlet er 必要なことを教えてください en høflig anmodning om, at modtageren fortæller, hvad der er nødvendigt, eller hvad vedkommende har brug for. お手伝いできるかもしれません tilføjer, at taleren måske kan hjælpe. Tilsammen bliver betydningen: “Fortæl mig, hvad du har brug for, så kan jeg måske hjælpe.”

3. 私が水を取りに行く間、私の場所を取っておいてもらえますか。

   Kan du holde min plads, mens jeg henter noget vand?

   私が

   jeg som subjekt

   水

   vand

   取りに行く

   gå for at hente

   間

   mens; i det tidsrum

   場所

   plads; sted

   取っておいて

   holde eller reservere

   もらえますか

   kan du?

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som subjekt. 私 er første persons pronomen, og が markerer den person eller ting, der udfører handlingen. Mønstret Xが kan genbruges, når X er subjektet i den pågældende handling. 水 betyder “vand”. I delen 水を markerer を, at vand er det, der hentes. Eksempel: 水を飲む betyder “drikke vand”. 取りに行く betyder “gå for at hente”. Det bygger på 取る, “tage” eller “hente”: 取り er forbindelsesformen af 取る, efterfulgt af に行く, “gå for at …”. Mønstret V-stamme + に行く bruges til at udtrykke, at man går et sted hen med et bestemt formål. Her er formålet at hente vand, og 行く står i ikke-fortid. 間 betyder “mens” eller “i det tidsrum, hvor”. Efter handlingen 私が水を取りに行く afgrænser det det tidsrum, hvor den anden handling skal gælde. Mønstret V-る間 kan bruges om noget, der sker, mens en handling eller tilstand varer. Eksempel: 私が料理する間、ここで待ってください。 betyder “Vent her, mens jeg laver mad.” 場所 betyder “plads” eller “sted”. Her bliver betydningen “min plads”, fordi 私の foran substantivet angiver forbindelsen mellem ejeren og det ejede. Mønstret AのB kan ofte gengives som “B, der hører til eller forbindes med A”. Den faste oversættelse identificerer pladsen som talerens plads. 取っておいて betyder her “hold” eller “reserver”. Det er 取る i te-form, 取って, sammen med おく. Konstruktionen V-ておく viser, at man gør noget på forhånd eller sørger for, at en tilstand bevares til senere. Her holdes pladsen, så den stadig er til taleren, mens taleren henter vand. Te-formen forbinder verbet med おく; den er ikke en selvstændig fortidsform. もらえますか er en høflig spørgeform. もらえる er potentialisformen af もらう, og か markerer spørgsmålet. Når den følger en V-て-form som i 取っておいてもらえますか, spørger taleren, om den anden kan udføre handlingen som en tjeneste for taleren. Alene kan もらえますか også betyde “kan jeg få/modtage?”, men her bestemmes funktionen af den foregående konstruktion. Hele utterancen bygges således op: 私が水を取りに行く間 — “mens jeg går for at hente vand” — efterfølges af 私の場所を取っておいて — “hold min plads” — og もらえますか — en høflig anmodning om, at den anden gør det for taleren. Den samlede betydning er derfor: “Kan du holde min plads, mens jeg henter noget vand?”

4. あなたが列の近くにいてくれれば、できます。

   Det kan jeg godt, hvis du bliver tæt på køen.

   あなたが

   du (som subjekt)

   列

   kø

   近く

   nærhed; i nærheden

   いてくれれば

   hvis du bliver der

   できます

   det kan jeg

   Uddybende forklaring

   あなたが betyder her “du” som den, der er subjekt for den følgende betingelse. が markerer typisk subjektet i denne konstruktion. あなた har ikke grammatisk køn eller tal; den konkrete tiltale til én person kommer af den faste oversættelse og konteksten. 列 betyder “kø”. Det er et selvstændigt navneord, og i 列の近く forbinder の dette navneord med 近く: “i nærheden af køen”. 近く betyder her “i nærheden”. Formen bruges som et stedudtryk i 列の近くに; に markerer det sted, hvor nogen befinder sig. Et genbrugeligt mønster er Xの近くに = “i nærheden af X”. Eksempel: 駅の近くにいます。 — “Jeg er i nærheden af stationen.” いてくれれば bygger på いる, “at være/befinde sig” om en levende person eller et dyr. いて er te-formen af いる, og くれれば er den betingede form af くれる, “gøre noget til min fordel”. Samlet betyder V-てくれれば her omtrent “hvis du vil blive/befinde dig … for min skyld”. ば markerer betingelsen. I denne sætning er den relevante betydning, at du befinder dig nær køen; den udtrykker ikke i sig selv, hvor længe du bliver. できます er den høflige ikke-fortidsform af できる, “kunne” eller “være i stand til”. Her er den udeladte deltager forstået som taleren, sådan som den faste oversættelse viser: “det kan jeg godt”. できる kan også betyde, at noget er muligt, men her passer evnen eller muligheden til den konkrete situation. Samlet danner あなたが列の近くにいてくれれば betingelsen “hvis du bliver/befinder dig i nærheden af køen”, og できます angiver resultatet “så kan jeg godt”. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan jeg godt, hvis du bliver tæt på køen.”

5. 私はあなたから見える場所にいて、列の様子も見ていられます。

   Jeg kan blive et sted, hvor du kan se mig, og holde øje med køen.

   私は

   jeg (som emne)

   あなたから見える

   synlig for dig

   場所

   sted

   いて

   være; blive

   列

   kø

   様子

   tilstand; hvordan noget ser ud

   見ていられます

   kan holde øje

   Uddybende forklaring

   私は består af 私, “jeg”, og は, som markerer samtaleemnet. 私 er den høfligt neutrale førstepersonsform; i denne sætning er det taleren, der kan blive på stedet og holde øje. Eksempel: 私はここにいます。— “Jeg er her.” あなたから見える betyder her “som du kan se”. 見える er et selvstændigt verbum med betydningen “være synlig” eller “kunne ses”; det er ikke den aktive form “se”. Partiklen から angiver her det synspunkt, som synligheden vurderes fra: あなたから見える, “synlig fra dit synspunkt”. Eksempel: ここから海が見える。— “Herfra kan man se havet.” 場所 betyder “sted”. Gruppen あなたから見える fungerer som en beskrivende ledsætning foran 場所: “et sted, som du kan se”. Japansk placerer altså den beskrivende del før det navneord, den beskriver. Eksempel: 静かな場所に行きます。— “Jeg tager hen til et roligt sted.” いて er te-formen af いる, “være” eller “opholde sig” for levende væsener. Her forbindes den med den følgende mulighed for fortsat at holde øje, så betydningen bliver “være/opholde sig dér og …”. Te-formen kan også forbinde to dele af samme udsagn; den er ikke her en ordre. Eksempel: ここにいてください。— “Bliv her, tak.” 列 betyder “kø” eller “række”. I 列の様子 forbinder の køen med det følgende navneord: “køens situation/tilstand”. Det er ikke selve ordet 列, der betyder “situation”. Eksempel: 列が長いです。— “Køen er lang.” 様子 betyder “tilstand”, “situation” eller “hvordan noget ser ud”. I denne sætning handler det om, hvordan køen udvikler sig eller ser ud, ikke om et bestemt nyt resultat. Mønstret Xの様子 kan bruges om “X’s situation”. Eksempel: 子どもの様子を見ます。— “Jeg ser, hvordan barnet har det.” 見ていられます udtrykker “kan blive ved med at holde øje”. 見る betyder “se” eller “holde øje med”; efter te-formen 見て kommer いる, som markerer en igangværende tilstand eller aktivitet. いられます er den høflige form af いられる, “kan være/blive”, så kombinationen 見ていられます giver mulighed for at fortsætte med at se, snarere end blot evnen til at få øje på noget. Eksempel: ここで待っていられます。— “Jeg kan blive ved med at vente her.” Samlet bygges udsagnet sådan op: 私は markerer taleren som emne; あなたから見える場所 er “et sted, som du kan se”; og いて forbinder det at opholde sig dér med 見ていられます, “at kunne blive ved med at holde øje”. 列の様子 er det, der holdes øje med. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan blive et sted, hvor du kan se mig, og holde øje med køen.”

6. それなら助かります。誰かがいなくなると、人は心配するかもしれません。

   Det hjælper, fordi folk måske bliver bekymrede, hvis nogen forsvinder.

   それなら

   i så fald

   助かります

   det hjælper

   誰か

   nogen

   いなくなる

   forsvinde

   人

   folk

   心配する

   bekymre sig

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   「それなら」 betyder her “i så fald” eller “hvis det er sådan”. 「なら」 gør den nævnte situation til betingelsen; det siger ikke i sig selv, hvem der er involveret. 「助かります」 er den høflige ikke-fortidsform af 助かる, “at blive hjulpet” eller “at være til stor hjælp”. Her betyder den “det hjælper”. Formen er ikke en imperativ. Et genbrugeligt mønster er 「〜と助かります」, “det ville hjælpe, hvis …”. 「誰か」 betyder “nogen” eller “en eller anden”. 「誰」 betyder “hvem”, mens 「か」 gør udtrykket ubestemt. Det angiver ikke, hvem personen er. 「いなくなる」 betyder her “forsvinde” eller “ikke længere være til stede”. Det bygger på いる, “være til stede”: den negative form いない bliver til いなく foran なる, “blive”, så udtrykket betyder “blive ikke-til-stede”. Det beskriver derfor en ændring, ikke blot en allerede eksisterende tilstand. I 「誰かがいなくなると」 fungerer 「と」 som “når/hvis …, så …”. 「人」 betyder her “folk” i generel betydning, altså mennesker som gruppe. Det er ikke nødvendigvis én bestemt person. 「人」 bruges også i personers tælleudtryk, men den brug er ikke relevant her. 「心配する」 betyder “bekymre sig”. 「心配」 betegner bekymring, og 「する」 gør det til et udsagn om at udføre eller have denne handling eller tilstand. Her er 「人」 den grammatiske aktør for handlingen. Eksempel: 「母は心配するかもしれません」 — “Mor bliver måske bekymret.” 「かもしれません」 er en høflig form, der udtrykker mulighed: “måske” eller “det kan være, at”. Den står efter den form, som muligheden gælder for, og gør ikke udsagnet sikkert. Her gælder muligheden hele 「人は心配する」, ikke kun 「心配する」 isoleret. Samlet betyder 「それなら助かります」: “Hvis det er sådan, hjælper det.” Derefter betyder 「誰かがいなくなると、人は心配するかもしれません」: “Hvis nogen forsvinder, bliver folk måske bekymrede.” Hele ytringen siger dermed, at det hjælper, fordi folk måske bliver bekymrede, hvis nogen forsvinder.

7. 誰にも、私が横入りしていると思われたくありません。

   Jeg vil ikke have, at nogen skal tro, at jeg springer over i køen.

   誰にも

   af nogen

   私が

   jeg

   横入りしている

   springer over i køen

   と思われたくありません

   vil ikke have, at ... skal tro det

   Uddybende forklaring

   誰にも betyder her “af nogen” i kombination med den negative ønskekonstruktion. 誰 betyder “hvem”, og にも markerer den person, som vurderingen eller tanken kommer fra; sammen med negationen bliver betydningen “af ingen” eller, som i den faste oversættelse, “at nogen skal …” i en afvist situation. Eksempel: 誰にも言いたくない。 — “Jeg vil ikke sige det til nogen.” 私が betyder “jeg” som subjekt i den indlejrede handling. が markerer her, hvem der udfører handlingen 横入りしている; det er altså ikke nødvendigvis den, der ønsker noget, der markeres på samme måde i alle japanske sætninger, men den, der udfører den relevante handling i denne del. 横入りしている bygger på 横入りする, “at springe over i køen” eller “trænge sig ind”. 横入り er et substantiv, der bruges med する som verbum. Formen している består af して fra する og いる; her fremstiller den handlingen som igangværende eller som en aktuel situation: “er ved at springe over i køen”. Eksempel: 彼は横入りしている。 — “Han springer over i køen.” と思われたくありません udtrykker, at taleren ikke ønsker at blive opfattet på en bestemt måde. 思う betyder “at tænke” eller “at mene”; 思われる er den passive form, “blive tænkt/opfattet”. Efter den indlejrede sætning 私が横入りしている kommer と, som markerer det indhold, nogen tænker: “at jeg springer over i køen”. I 思われたくありません er たい ønskedannelse: 思われたい betyder “ønske at blive opfattet sådan”. Den negative form er 思われたくない, og den høflige negative form i den faste sætning er 思われたくありません, “vil ikke have at blive opfattet sådan”. Det er altså 思われる, ikke 横入りする, der bærer passiv betydning og indgår i ønsket. Hele strukturen kan genbruges som: [person]に[indhold]と思われたくありません — “Jeg vil ikke have, at [person] skal tro/opfatte, at …”. Her er [indhold] 私が横入りしている, “at jeg springer over i køen”, og 誰にも angiver, at ingen skal have denne opfattelse. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg vil ikke have, at nogen skal tro, at jeg springer over i køen.”

8. 誰かに聞かれたら、あなたが近くにいたと説明できます。

   Hvis nogen spørger, kan jeg forklare, at du blev i nærheden.

   誰か

   nogen

   聞かれたら

   hvis jeg bliver spurgt

   あなた

   du

   近く

   i nærheden

   いた

   var der

   説明できます

   kan forklare

   Uddybende forklaring

   誰か betyder her “nogen”. Det er et ubestemt pronomen, som bruges om en ukendt eller ikke nærmere identificeret person. I kombination med に i 誰かに聞かれたら markeres denne person som den, der spørger i den passive formulering. 聞かれたら betyder her “hvis jeg bliver spurgt”. Formen bygger på 聞く “at spørge; at høre”, men 聞かれる er passivformen “blive spurgt” i denne sammenhæng. Endelsen たら danner en betingelse: 聞かれたら = “hvis/når jeg bliver spurgt”. Sammen med 誰かに bliver betydningen “hvis nogen spørger mig”; den, der bliver spurgt, er ikke udtrykt med et særskilt japansk pronomen i denne del. あなた betyder “du” og henviser her til den person, som taleren taler til. が markerer あなた som subjekt i den indlejrede beskrivelse. Mønstret Xが... kan derfor bruges til at angive, hvem eller hvad der har den beskrevne egenskab eller befinder sig et sted. 近く betyder “i nærheden”. Det kan bruges som stedangivelse med に, som i 近くに “i nærheden”. Her beskriver det stedet for いた, ikke en sammenligning af afstand. Eksempel: 駅の近くに住んでいます。 — “Jeg bor i nærheden af stationen.” いた er datidsformen af いる, som bruges om levende væsener, der er eller befinder sig et sted. I あなたが近くにいた betyder den, at du var eller opholdt dig i nærheden. いた angiver ikke alene, hvor længe opholdet varede; den faste oversættelse “blev i nærheden” giver her den tilsigtede betydning. 説明できます betyder “kan forklare”. Det er den høflige form af potentialisformen 説明できる, “kunne forklare”, som dannes ud fra verbet 説明する, “at forklare”. できます udtrykker her mulighed eller evne, ikke at forklaringen allerede er givet. Det, der kan forklares, står efter と: あなたが近くにいたと説明できます — “kan forklare, at du var eller befandt dig i nærheden”. Hele strukturen er 誰かに聞かれたら、[indhold]と説明できます: “Hvis nogen spørger mig, kan jeg forklare, at ...”. Den betingede del kommer først, og derefter følger indholdet af forklaringen: あなたが近くにいた “at du var i nærheden”. Samlet bliver meningen: “Hvis nogen spørger, kan jeg forklare, at du blev i nærheden.”

9. 助けてくれてありがとうございます。すぐに済ませます。

   Jeg sætter pris på hjælpen. Jeg gør det hurtigt.

   助けてくれて

   fordi nogen hjælper mig

   ありがとうございます

   tak

   すぐに

   hurtigt

   済ませます

   jeg får det gjort

   Uddybende forklaring

   助けてくれて Her betyder denne del, at nogen har hjulpet taleren, og taleren takker for den hjælp. 助ける er grundformen "at hjælpe"; 助けて er te-formen. Sammen med くれる udtrykker te-form + くれる, at nogen gør noget til fordel for taleren eller en person i talerens gruppe. I 助けてくれてありがとう står くれて som te-formen af くれる og forbinder denne hjælpe-konstruktion med ありがとう. Eksempel: 手伝ってくれてありがとう。 = "Tak, fordi du hjælper mig." Her er 手伝う "at hjælpe til", mens mønsteret ～てくれてありがとう betyder "tak, fordi du ...". ありがとうございます Dette er den høflige tak i den faste vending. ありがとう er den almindelige takkeform, og ございます gør udtrykket høfligt. I hele sætningen retter takken sig mod den hjælp, der er nævnt lige før; den skal derfor ikke læses som en selvstændig påstand om en anden handling. すぐに Her betyder det, at den næste handling sker straks eller uden meget ventetid. すぐに kan bruges foran en handling: すぐに行きます。 = "Jeg kommer straks." Det beskriver tidspunktet eller hurtigheden af handlingen, ikke hvem der udfører den. 済ませます Grundformen er 済ませる, "at få noget afsluttet" eller "at gøre noget færdigt". 済ませます er den høflige -ます-form. Formen kan bruges om at få en opgave eller anden aktivitet overstået; det, der afsluttes, er ikke udtrykt som et særskilt objekt her. Den må derfor ikke automatisk udfyldes med en bestemt opgave ud fra de omgivende sætninger. En nyttig kontrast er 済む, "at være afsluttet", over for 済ませる, "at afslutte noget eller få noget afsluttet". I denne sætning er det taleren, der siger, at vedkommende får det gjort. -ます-formen er høflig og ikke i sig selv en særskilt fremtidsform; i denne sammenhæng kan den naturligt forstås som en kommende eller tilsigtet handling. Eksempel: 用事を早く済ませます。 = "Jeg får mit ærinde hurtigt ordnet." Her viser 用事を, hvad der bliver ordnet; den slags objekt står ikke udtrykkeligt i den faste sætning. Samlet betydning Først nævner taleren hjælpen gennem 助けてくれて og takker derefter høfligt med ありがとうございます. Så angiver すぐに, at den næste handling sker hurtigt, og 済ませます siger, at taleren får det underforståede "det" gjort eller afsluttet. Samlet bliver betydningen: "Jeg sætter pris på hjælpen. Jeg gør det hurtigt."

10. 列があまり進まないうちに戻ってきてください。

    Kom bare tilbage, før køen flytter sig ret meget.

    列

    kø; række

    あまり

    særlig meget; ret meget

    進まない

    ikke bevæger sig fremad

    うちに

    inden; før det sker

    戻ってきてください

    kom tilbage

    Uddybende forklaring

    列 betyder her “kø”. Det er et navneord; det kan også bruges om en række eller linje af personer eller ting, afhængigt af sammenhængen. あまり bruges her sammen med den negative form 進まない og betyder “ikke særlig meget” eller “ikke ret meget”. Mønstret あまり + negativ form begrænser graden: noget sker ikke i særlig høj grad. Uden en sådan negativ ramme har あまり andre mulige anvendelser, så betydningen skal læres sammen med denne konstruktion. 進まない kommer fra grundformen 進む, “bevæge sig fremad” eller “skride frem”. ない gør den ikke-fortidige form negativ, så 進まない betyder “bevæger sig ikke fremad” eller her “ikke flytter sig”. I denne sætning er det køen, der ikke flytter sig ret meget. Et genanvendeligt eksempel er: 仕事が進まない。 — “Arbejdet skrider ikke frem.” うちに danner her mønstret V-ないうちに, som betyder “inden V sker” eller “mens tilstanden stadig er sådan”. 進まないうちに angiver derfor tidspunktet før køen når at flytte sig ret meget. Det handler ikke kun om et abstrakt “før”, men om at gøre noget, mens den nævnte tilstand stadig gælder. 戻ってきてください er en høflig anmodning om at komme tilbage. Grundformen 戻る betyder “vende tilbage”; 戻って er dens te-form, og ください efter te-formen bruges til en høflig anmodning: V-てください = “vær venlig at V” eller “kom gerne og V”. きて kommer fra 来る, “komme”, og viser i denne sammensætning bevægelse tilbage mod det relevante udgangspunkt eller den talendes side. Et eksempel er: ここに戻ってきてください。 — “Kom venligst tilbage hertil.” Samlet består sætningen af 列が (“køen” som det, der bevæger sig), あまり進まないうちに (“inden den flytter sig ret meget”) og 戻ってきてください (“kom venligst tilbage”). Den fulde betydning er derfor: “Kom bare tilbage, før køen flytter sig ret meget.”