Kontrol af præsentationsudstyr før mødet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 顧客が来る前に、プレゼンテーション機器を確認したほうがよいです。

   Vi bør tjekke præsentationsudstyret, før kunderne kommer.

   顧客

   kunde(r)

   来る

   kommer

   前に

   før

   プレゼンテーション機器

   præsentationsudstyr

   確認した

   tjekke (i et råd)

   ほうがよいです

   det er bedre at

   Uddybende forklaring

   顧客 betyder her “kunder”. Japansk markerer normalt ikke tal på dette navneord, så formen kan bruges både om én kunde og om flere kunder. Her viser den danske oversættelse, at betydningen er flertal. 顧客が markerer kunderne som subjekt for den følgende handling; partiklen が markerer subjektet. 来る betyder her “komme”. Det er grundformen af det uregelmæssige verbum 来る (くる, kuru). I høflig nutidsform hedder det 来ます. I en tidsbestemmelse som denne står grundformen før 前に: 人が来る前に = “før en person kommer”. 前に betyder “før”. Mønstret [handling] 前に angiver, at noget sker før handlingen: 出かける前に = “før man tager af sted”. Her betyder 来る前に “før kunderne kommer”; kundernes ankomst er altså den senere begivenhed. プレゼンテーション機器 er et sammensat navneord for “præsentationsudstyr”. 機器 betyder udstyr eller apparater, mens プレゼンテーション præciserer typen. Et navneord foran 機器 kan på samme måde angive, hvilken type udstyr der menes. 確認した betyder her “tjekke” som del af et råd. Grundformen er 確認する “at kontrollere/tjekke”. 確認した er den almindelige fortidsform i neutral stil, dannet med -た, og denne form bruges i mønstret V-たほうがよい. ほうがよいです udtrykker, at det er bedre eller tilrådeligt at gøre noget. I mønstret V-たほうがよいです sættes et verbum i -た-form foran ほうがよいです: 休んだほうがよいです = “det er bedre at hvile”. Her gør 確認したほうがよいです hele handlingen til et råd, ikke til en påstand om, at kontrollen allerede er udført. です giver en høflig afslutning. Samlet er 顧客が来る前に “før kunderne kommer”, プレゼンテーション機器を確認した “tjekke præsentationsudstyret” og ほうがよいです “det er bedre/tilrådeligt”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi bør tjekke præsentationsudstyret, før kunderne kommer.”

2. 私が先にノートパソコンをプロジェクターにつなげられます。

   Jeg kan slutte den bærbare computer til projektoren først.

   私が

   jeg

   先に

   først

   ノートパソコン

   bærbar computer

   プロジェクター

   projektor

   つなげられます

   kan slutte til

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg”: 私 er førstepersonspronomenet, og が markerer den, der udfører handlingen i denne sætning. が kan også bruges, når man fremhæver, hvem der gør noget. Eksempel: 私がします。 — “Jeg gør det.” 先に er et adverbium med betydningen “først” eller “forud”. Det placeres her før den handling, der skal udføres, og angiver rækkefølgen: forbindelsen sker først. Eksempel: 先に行きます。 — “Jeg går først.” ノートパソコン er et substantiv for en bærbar computer. Det er et låneord skrevet med katakana; ノート betyder her “notebook”, mens hele udtrykket bruges om en laptop. I sætningen står det med を: ノートパソコンを, hvor を markerer det direkte objekt, altså det udstyr der forbindes. プロジェクター betyder “projektor”. Med partiklen に bliver projektoren målet eller tilslutningspunktet: プロジェクターにつなげる betyder “at forbinde noget til projektoren”. に har her ikke betydningen “i”; dens rolle afhænger af relationen mellem handlingen og målet. つなげられます kommer fra つなげる, “at forbinde” eller “at slutte til”. Formen つなげられる er potentialisformen og betyder “kan forbinde”; つなげられます er den høflige nutidsform af den. Den indeholder altså både mulighed/evne og høflig stil. Eksempel: ケーブルをつなげられます。 — “Jeg kan tilslutte kablet.” Hele mønstret er 私が Xを Yに つなげられます: “Jeg kan forbinde X til Y.” Her er X ノートパソコン, og Y プロジェクター. Samlet betyder 私が先にノートパソコンをプロジェクターにつなげられます。: “Jeg kan slutte den bærbare computer til projektoren først.” Den høflige afslutning gør formuleringen egnet til en høflig praktisk samtale.

3. 画像は表示されていますが、少し横に伸びているようです。

   Billedet vises, men det ser lidt strakt ud.

   画像

   billede

   表示されています

   vises

   少し

   lidt

   横

   side; vandret retning

   伸びている

   er strakt

   ようです

   ser ud til at

   Uddybende forklaring

   画像 betyder her “billedet”. Det er et navneord; 画像は gør det til emnet for resten af sætningen. Eksempel: 画像を確認します。 = “Jeg kontrollerer billedet.” 表示されています er den høflige form af 表示されている. Verbet 表示する betyder “vise” eller “vise på en skærm”, mens 表示される er den tilsvarende passive form, “blive vist”. I denne form beskriver 〜ている den aktuelle tilstand: billedet er synligt eller bliver vist. ます gør udtrykket høfligt. Eksempel: メニューが表示されています。 = “Menuen vises.” 少し er et adverbium, “lidt” eller “en smule”, og begrænser graden af det, der beskrives bagefter. Det betyder ikke i sig selv, at ændringen er stor eller permanent. 横 betyder “side” eller “vandret retning”. I 横に angiver に retningen eller orienteringen for den følgende handling: “til siden” eller “vandret”. 横 beskriver her ikke et bestemt navngivet objekt. Eksempel: 画面が横に広がっています。 = “Skærmbilledet breder sig vandret.” 伸びている kommer af 伸びる, “strække sig”, “blive længere” eller “blive udvidet”. 〜ている fremstiller her resultatet eller den igangværende tilstand: noget fremstår strakt eller forlænget. I 横に伸びている bliver betydningen “strakt i vandret retning”. ようです er en høflig konstruktion, der betyder “det ser ud til at …” eller “det virker som om …”. Den markerer en vurdering ud fra det, man kan se, snarere end en direkte sikker påstand. Her står den efter 伸びている, så hele udtrykket betyder “det ser ud til at være strakt”. Eksempel: 少し暗いようです。 = “Det ser ud til at være lidt mørkt.” Samlet er strukturen: 画像は + 表示されています + が + 少し横に伸びているようです. は gør billedet til emnet, が forbinder de to dele med “men”, og den sidste del beskriver billedets synlige tilstand. Hele ytringen betyder derfor: “Billedet vises, men det ser lidt strakt ud.”

4. 私が表示設定を調整して、スライドをもう一度テストできます。

   Jeg kan justere skærmindstillingerne og teste slidesene igen.

   私が

   jeg

   表示設定

   skærmindstillinger

   調整して

   justere og forbinde til næste handling

   スライド

   slides

   もう一度

   igen

   テストできます

   kan teste

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der udfører handlingerne. が markerer subjektet og fremhæver, hvem der kan gøre det. 私 er en almindelig måde at sige “jeg” på; が er ikke en del af selve pronomenet. 表示設定 betyder indstillinger for visning eller skærmvisning. Det er et sammensat navneord: 表示 handler om visning, og 設定 om indstillinger eller opsætning. Her er det dette objekt, der justeres. 調整して kommer fra verbet 調整する, “at justere”. Endelsen -て forbinder handlingen med det følgende; i denne sætning giver den en naturlig betydning som “justere … og …”. Eksempel: 音量を調整して、録音します。 — “Jeg justerer lydstyrken og optager.” Te-formen kan også have andre funktioner end denne forbindelse. スライド er et låneord for en slide eller et dias. Det står som objekt for testhandlingen; i den fulde sætning markeres objektet med を: スライドを — “slidesene/diasene”. もう一度 betyder “igen” eller “én gang mere”. Det angiver, at testen udføres endnu en gang. Det er ikke selve verbet og angiver ikke alene, hvem der udfører handlingen. テストできます betyder her “kan teste”. Grundverbet er テストする, “at teste”. Dets potentielform er テストできる, “kan teste”, og den høflige form er テストできます. Det er altså ikke et mønster med verbets grundform plus et separat できます; hele formen er den høflige potentielform af テストする. Eksempel: 確認できます。 — “Jeg kan kontrollere det.” Sætningen bygges således op: 私が angiver den handlende; 表示設定を調整して betyder “justere visningsindstillingerne og …”; スライドを angiver slidesene som objekt; もう一度 tilføjer “igen”; og テストできます afslutter med “kan teste”. Samlet betyder den: “Jeg kan justere skærmindstillingerne og teste slidesene igen.”

5. マイクの音量も確認してもらえますか。

   Kan du også tjekke mikrofonens lydstyrke?

   マイク

   mikrofon

   音量

   lydstyrke

   も

   også

   確認して

   tjekke

   もらえますか

   kan du ... for mig?

   Uddybende forklaring

   マイク er et låneord og et navneord for en mikrofon. Det kan genbruges direkte i sammensætninger, for eksempel マイクの位置 = mikrofonens placering. 音量 betyder lydstyrke eller lydniveau. Det er et navneord; i マイクの音量 angiver の forholdet mellem to navneord: mikrofonens lydstyrke. 音 alene betyder lyd, mens 音量 specifikt handler om, hvor høj eller lav lyden er. も betyder her “også” og føjer dette punkt til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Det står efter マイクの音量, så det er mikrofonens lydstyrke, der også skal kontrolleres. Det er ikke selve mikrofonen, der markeres som “også”. 確認して er te-formen af 確認する, “at kontrollere” eller “at bekræfte”. Te-formen kan forbinde verbet med det følgende udtryk: 確認してもらえますか. もらえますか består her af den høflige mulighedsform af もらう og indgår i mønstret Vて + もらえますか. Mønstret bruges til høfligt at spørge, om den anden kan gøre noget for taleren. Det betyder i denne sætning “kan du tjekke ...?”; det er ikke nødvendigt at oversætte もらう ord for ord. Samlet bliver マイクの音量 “mikrofonens lydstyrke”, も tilføjer “også”, og 確認してもらえますか spørger høfligt, om modtageren vil kontrollere den. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du også tjekke mikrofonens lydstyrke?”

6. 音ははっきりしていますが、後ろの列にはもう少し音量が必要かもしれません。

   Lyden er klar, men den skal måske være højere for de bagerste rækker.

   音

   lyd

   はっきりしています

   er klar

   後ろ

   bagved; bagerst

   列

   række

   もう少し

   lidt mere

   音量

   lydstyrke

   必要

   nødvendig; der er brug for

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   音 betyder her “lyd”. Det er et navneord og indgår blandt andet i 音量, “lydstyrke”. Eksempel: 音が聞こえます。— “Jeg kan høre en lyd.” はっきりしています betyder her “er klar” eller “er tydelig”. Den nyttige grundforbindelse er はっきりする, “blive tydelig”; はっきりしている beskriver den vedvarende tilstand “være tydelig”, og ます gør formen høflig. Eksempel: 声がはっきりしています。— “Stemmen er tydelig.” 後ろ betyder “bagved” eller “bagerst”. I 後ろの列 forbinder の 後ろ med navneordet 列: “de bagerste rækker”. Eksempel: 後ろにあります。— “Det er bagved.” 列 betyder her “række”. I andre sammenhænge kan det også betegne en kø, som i 列に並びます。— “Jeg stiller mig i kø.” もう少し betyder “lidt mere”. もう føjer betydningen “yderligere/mere” til 少し, “lidt”. Eksempel: もう少し大きくしてください。— “Gør den lidt større, tak.” 音量 betyder “lydstyrke”. Det er et navneord, som er dannet af 音, “lyd”, og 量, “mængde”, men 音量 bør læres som den almindelige betegnelse for lydstyrke. Eksempel: 音量を下げてください。— “Skru ned for lydstyrken, tak.” 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet”. I 音量が必要 betyder konstruktionen, at der er brug for lydstyrke; が markerer det, der er nødvendigt. Eksempel: 予約が必要です。— “Der kræves en reservation.” かもしれません betyder “måske” og står efter det, der fremstilles som usikkert. Det er den høflige form af かもしれない. Eksempel: 明日は雨かもしれません。— “Det kan regne i morgen.” はっきりしていますが består her af udsagnet “er klar” og が, som efter et udsagn markerer kontrasten “men”. I 後ろの列には er には に + は: に angiver den gruppe, som behovet gælder for, og は gør denne gruppe til det fremhævede emne. Det betyder her “for de bagerste rækker”. もう少し音量が必要 kombinerer “lidt mere lydstyrke” med 必要, “nødvendig”: “der er brug for lidt mere lydstyrke”. かもしれません gør hele behovet til en mulighed i stedet for en sikker konstatering. Hele ytringen betyder derfor: “Lyden er klar, men der skal måske være lidt mere lydstyrke for de bagerste rækker.”

7. バックアップ用ドライブにスライドを入れて持ってきました。

   Jeg har slidesene med på et backupdrev.

   バックアップ用

   til backupbrug

   ドライブ

   drev

   スライド

   slides

   入れて

   lægge i

   持ってきました

   tog med

   Uddybende forklaring

   バックアップ用 betyder her “til backupbrug”. 用 efter et navneord angiver formål eller anvendelse: N用 = “til N-brug”. Det er derfor en praktisk måde at beskrive et drev beregnet til backup på; det siger ikke i sig selv noget om, hvor mange backups der findes. ドライブ er et lån fra engelsk og betyder her et drev, altså lagringsenheden. Sammen med バックアップ用 bliver det バックアップ用ドライブ: “et backupdrev”. スライド betyder her “slides” eller “slide-materialet”. Det er et lånord, der i denne sammenhæng fungerer som et navneord. Eksempel: 最初のスライド betyder “den første slide”; her viser 最初の hvilken slide der menes. 入れて kommer fra 入れる, “at lægge eller putte noget ind”. 入れて er forbindelsesformen (て-formen), som knytter denne handling til den næste handling. I denne sætning betyder det, at slidesene blev lagt på drevet, før taleren tog dem med. Eksempel: かばんに本を入れて出かけます。 — “Jeg lægger bogen i tasken og tager af sted.” 持ってきました betyder her “tog med” eller “havde med hertil”. Formen bygger på 持つ (“at holde, have eller tage med”) og 来る (“at komme”): 持ってくる betyder “at tage noget med hertil”. 持ってきました er den høflige fortidsform, så handlingen fremstilles som afsluttet. Eksempel: 資料を持ってきました。 — “Jeg tog materialet med.” Sætningen samles således: バックアップ用ドライブに angiver destinationen, “på backupdrevet”; スライドを入れて angiver, at slidesene blev lagt der; og 持ってきました angiver, at taleren derefter tog dem med hertil. Hele betydningen er derfor: “Jeg har slidesene med på et backupdrev.”

8. 最初のスライドを使って、短いリハーサルをしましょう。

   Lad os lave en hurtig prøve med den første slide.

   最初の

   første

   スライド

   slide

   使って

   bruge; ved at bruge

   短い

   kort

   リハーサル

   prøve

   しましょう

   lad os gøre det

   Uddybende forklaring

   最初の betyder her “første”. 最初 er et substantiv, der betyder begyndelsen eller det første, og の forbinder det med et efterfølgende substantiv: 最初のスライド = “den første slide”. Det er altså ikke スライド, der bøjes; relationen markeres med の. Et tilsvarende mønster er 最初のページ = “den første side”. スライド er et låneord og betyder her “slide”. Det kan bruges som substantiv, for eksempel スライドを見る = “se på slides”. I denne sætning er det objektet for handlingen 使って. 使って er te-formen af verbet 使う, “at bruge”. Te-formen kan forbinde en handling med den næste del og viser her midlet eller måden: “ved at bruge …”. Mønsteret Aを使ってB betyder “gøre B ved at bruge A”. 短い betyder “kort”. Det er i-formen af et i-adjektiv; den attributive form står direkte foran substantivet i 短いリハーサル, “en kort prøve”. Grundformen er også 短い; i andre konstruktioner kan endelsen ændres, for eksempel 短くない = “ikke kort”. リハーサル betyder “prøve” eller “repetition” i betydningen en øvelse før en præsentation eller optræden. Det er et substantiv. I 短いリハーサル beskriver 短い denne prøve. しましょう er den høflige volitive form af する, “at gøre”. Her bruges den efter substantivet リハーサル i den faste kombination リハーサルをする, “at lave en prøve”, og giver opfordringen “lad os lave …”. ましょう kan også bruges med andre verber, for eksempel 行きましょう = “lad os gå”. Sætningen bygges op som 最初のスライドを使って (“ved at bruge den første slide”) + 短いリハーサルをしましょう (“lad os lave en kort prøve”). Samlet betyder den: “Lad os lave en hurtig prøve med den første slide.”

9. 最初のスライドはうまくいったので、今はすべて準備ができているようです。

   Den første slide virkede, så alt ser ud til at være klar nu.

   最初の

   første

   スライド

   slide

   うまくいった

   gik godt

   ので

   fordi; så

   今は

   nu

   すべて

   alt

   準備ができている

   være klar

   ようです

   ser ud til

   Uddybende forklaring

   最初の betyder her “første” og står foran substantivet スライド for at beskrive det. 最初 betyder begyndelsen eller det første i en rækkefølge; の forbinder dette med det følgende substantiv. Et genbrugeligt mønster er 最初の + substantiv, for eksempel 最初の質問 — “det første spørgsmål”. スライド er substantivet “slide”. Kombinationen 最初のスライド betyder derfor “den første slide”. は markerer denne frase som det, der tales om; det gør ikke i sig selv sliden til handlingens udfører. うまくいった kommer fra うまくいく, “gå godt” eller “lykkes”. Formen いった er fortid af いく i denne faste konstruktion, så うまくいった betyder, at det gik godt. Her beskriver den, at den første slide virkede/gik godt, ikke at nogen fysisk gik et sted. Eksempel: 計画がうまくいった。 — “Planen gik godt.” ので forbinder den foregående konstatering med det, der følger, og giver betydningen “fordi” eller “så”. Her er den første slides gode resultat begrundelsen for vurderingen bagefter. Et nyttigt mønster er Aので、B — “fordi A, så B”. 今は betyder “nu” med は som markering af tidspunktet som samtalens fokus. Det kan bruges til at sætte den nuværende situation op mod et andet tidspunkt, men sætningen angiver ikke i sig selv, hvad sammenligningen er. すべて betyder “alt” eller “det hele”. Det er et samlet ord for alle relevante ting i situationen; her bliver det ikke specificeret, hvilke konkrete ting der tælles med. 準備ができている beskriver, at noget er klar eller forberedt. 準備 er substantivet “forberedelse”, og できる er verbet “kunne lade sig gøre” eller “blive færdig/komme på plads” i relevante konstruktioner. Den observerede form できている består af te-formen できて plus いる og fremhæver en fortsat tilstand, der er resultatet af, at forberedelsen er kommet på plads. Derfor betyder hele udtrykket her “være klar”. Eksempel: 会議の準備ができています。 — “Forberedelserne til mødet er klar.” ようです føjes her til den foregående tilstand og betyder “ser ud til” eller “synes at være”. Det fremstiller, at taleren drager en vurdering ud fra de tilgængelige tegn, snarere end at formulere det som en ubetinget konstatering. Mønstret 〜ようです kan genbruges efter en beskrivelse: 大丈夫なようです。 — “Det ser ud til at være i orden.” Samlet er opbygningen: 最初のスライドは — “hvad angår den første slide” — うまくいったので — “fordi den gik godt” — og 今はすべて準備ができているようです — “ser alt nu ud til at være klar”. Hele utterancen betyder derfor: “Den første slide virkede, så alt ser ud til at være klar nu.”

10. この機器チェックで、心配することが一つ減ります。

    Denne tekniske kontrol giver os én ting mindre at bekymre os om.

    この

    denne/dette

    機器

    udstyr; apparat

    チェック

    kontrol; tjek

    心配する

    bekymre sig

    こと

    ting; forhold

    一つ

    én ting

    減ります

    bliver færre; mindskes

    Uddybende forklaring

    この står foran et navneord og betyder "denne/dette" i den konkrete henvisning. Formen ændres ikke efter tal eller grammatisk køn. Eksempel: この本は新しい。– "Denne bog er ny." Her identificerer この機器チェック en bestemt kontrol: "denne udstyrskontrol". 機器 betyder teknisk udstyr eller et apparat. Det er et navneord og kan kombineres med andre navneord for at præcisere typen. Sammen med チェック danner det her 機器チェック, altså en kontrol af udstyr. チェック er et låneord skrevet i katakana og betyder "kontrol" eller "tjek". I sammensætningen 機器チェック fungerer det som navneord. Eksempel: 安全チェックをする。– "Jeg laver et sikkerhedstjek." 心配する betyder "at bekymre sig". 心配 er selve bekymringen, mens する gør udtrykket til et verbum. Formen i den faste sætning er den almindelige ordbogsform, fordi den står foran こと og dermed indgår i en nominaliseret del. Eksempel: 明日の天気を心配する。– "Jeg bekymrer mig om morgendagens vejr." こと gør den foregående handling eller tilstand til noget, man kan omtale som et forhold eller en ting. 心配すること betyder derfor "det at bekymre sig" eller, i denne sammenhæng, "en ting at bekymre sig om". Eksempel: 忘れることを心配しないで。– "Du skal ikke bekymre dig om at glemme det." 一つ er tælleordet for én ting eller ét punkt. Her tæller det bekymringspunkter, ikke personer eller selve udstyret. Japansk bruger ofte 一つ, når det, der tælles, er en generel ting uden en mere specifik tælleklassifikation. 減ります er den høflige ikke-fortidsform af 減る, "at blive færre" eller "at mindskes". Det er 減る, der bærer bøjningen; 一つ er ikke et udsagnsord. ます gør udsagnet høfligt, og ikke-fortidsformen kan beskrive den forventede eller generelle virkning her. Sammenlign 減る "blive færre" med 増える "blive flere". Eksempel: 仕事が一つ減りました。– "Én arbejdsopgave blev fjernet / blev der én mindre af." Forbindelsen この機器チェックで bruger で til at angive den kontrol, gennem hvilken virkningen opstår. Derefter gør 心配すること bekymringen til det, der tælles: 一つ betyder, at antallet af sådanne bekymringspunkter falder med én. Den underforståede deltager er i den faste oversættelse "os", så hele sætningen betyder: "Denne tekniske kontrol giver os én ting mindre at bekymre os om."