Gennemgang af en restaurantbestilling | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 料理が出てくる前に、注文内容を確認してもよろしいですか。

   Kan vi gennemgå vores bestilling, før maden bliver serveret?

   料理

   maden

   出てくる

   komme ud; blive serveret

   前に

   før

   注文内容

   bestillingens indhold

   確認して

   gennemgå; bekræfte

   もよろしいですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   料理 er her substantivet “mad” eller “retter”, altså det, der kommer på bordet i restaurantsituationen. Det kan også betyde “madlavning” eller “køkken” i andre sammenhænge, så betydningen her kommer af konteksten. Eksempel: 料理を作ります。 — “Jeg laver mad.” 出てくる betyder grundlæggende “komme ud” eller “dukke op”. I denne restaurantsammenhæng bliver retterne naturligt forstået som noget, der bliver serveret eller kommer frem. Formen er 出てくる; 出て er forbindelsesformen af 出る (“komme ud”), og くる betyder “komme”. Eksempel: 料理がすぐ出てきます。 — “Maden kommer snart.” 前に betyder “før”. Her står det efter hele ledsætningen 料理が出てくる, så mønstret er ... før noget sker: 料理が出てくる前に — “før maden kommer ud/bliver serveret”. Efter et substantiv bruges derimod normalt の前に, for eksempel 食事の前に — “før måltidet”. 注文内容 er et sammensat substantiv: 注文 er en bestilling, og 内容 er indhold. Sammen betyder det “bestillingens indhold” eller “bestillingsdetaljerne”. Det er den del af bestillingen, man vil gennemgå, ikke selve handlingen at bestille. Eksempel: 注文内容を確認します。 — “Jeg gennemgår bestillingsdetaljerne.” 確認して er forbindelsesformen af verbet 確認する, “bekræfte” eller “kontrollere/gennemgå”. Her forbinder して handlingen med den efterfølgende tilladelsesform; det er derfor ikke alene en befaling om at kontrollere. Mønstret Vていいですか eller det mere formelle Vてもよろしいですか bruges til at spørge, om man må gøre noget. Eksempel: 名前を確認してもいいですか。 — “Må jeg kontrollere navnet?” もよろしいですか indgår sammen med den foregående 確認して i mønstret Vてもよろしいですか — “er det i orden, at jeg/vi gør V?” よろしい er en formel og høflig måde at sige “acceptabelt” eller “i orden” på og er beslægtet med いい (“godt/okay”). も skal i dette mønster ikke nødvendigvis oversættes som “også”; hele konstruktionen udtrykker en høflig anmodning om tilladelse. Samlet er strukturen 料理が出てくる前に (“før maden bliver serveret”) + 注文内容を確認してもよろしいですか (“er det i orden, at vi gennemgår bestillingsdetaljerne?”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Kan vi gennemgå vores bestilling, før maden bliver serveret?” Japansk udelader her det eksplicitte subjekt, som den danske oversættelse gengiver med “vi”. Den høflige formulering passer til en formel eller serviceorienteret samtale.

2. 何を確認したいですか。

   Hvad vil du gerne have bekræftet?

   何を

   hvad

   確認したい

   gerne vil have bekræftet

   ですか

   høflig spørgeendelse

   Uddybende forklaring

   何を betyder “hvad” som det, der ønskes bekræftet. 何 er spørgeordet “hvad”, og を markerer det direkte objekt for handlingen. Mønstret 何を + verbum kan derfor bruges til at spørge “hvad [gør du]?” med fokus på handlingens genstand. Eksempel: 何を食べますか。 — “Hvad spiser du?” 確認したい består af 確認する, “at bekræfte eller kontrollere”, og 〜たい, som udtrykker talerens ønske om at udføre handlingen. したい er altså する i ønskebøjningen: “vil gerne gøre”. Her betyder hele formen “vil gerne have bekræftet” i den faste oversættelses perspektiv. 〜たい sættes efter verbets stamme; derfor bliver 確認する til 確認したい. Eksempel: 内容を確認したいです。 — “Jeg vil gerne kontrollere indholdet.” ですか gør ytringen til et høfligt spørgsmål. です er den høflige afslutning, og か markerer spørgsmålet. Sammen med 確認したい spørger formen høfligt, hvad den anden gerne vil have bekræftet. か kan også stå efter andre høflige spørgsmål, for eksempel 大丈夫ですか。 — “Er det i orden?” Samlet bliver 何を + 確認したい + ですか til: “Hvad vil du gerne have bekræftet?” Spørgeordet angiver det, der skal bekræftes, 確認したい angiver ønsket om at kontrollere eller bekræfte det, og ですか giver hele spørgsmålet en høflig form.

3. 辛さが控えめなほうをお願いしました。辛いほうではありません。

   Jeg bad om den milde version, ikke den stærke.

   辛さ

   stærkhed; krydrethed

   控えめな

   mild; afdæmpet

   ほう

   versionen; valgmuligheden

   お願いしました

   bad om

   辛い

   stærk; krydret

   ほう

   versionen; valgmuligheden

   ではありません

   er ikke

   Uddybende forklaring

   辛さ betegner graden af stærkhed eller krydrethed. Det er et navneord dannet af 辛い + さ, hvor さ gør en egenskab til et mål eller en grad: 辛い = stærk/krydret, 辛さ = stærkhed/krydrethed. Her er 辛さ det, der beskrives som 控えめな. 控えめな betyder her, at noget er holdt på et lavt eller moderat niveau: altså mildt i smagen. 控えめ er et な-beskrivende ord; foran ほう står det som 控えめな. Eksempel: 味が控えめです。 — “Smagen er mild.” ほう bruges her til at betegne den ene valgmulighed eller version blandt alternativer. I 辛さが控えめなほう betyder det derfor “den version, hvor stærkheden er mild”. Det handler her ikke om retning. Mønstret Aほう kan bruges om “den af mulighederne, der er A”. お願いしました er den høflige datidsform af お願いする, “at bede om” eller “at anmode om”. お願い fungerer her som en høflig anmodning, og しました viser, at anmodningen blev fremsat. I denne sætning betyder formen, at taleren bad om den valgte version; den siger ikke i sig selv, hvor mange personer der var involveret. 辛い betyder her “stærk” eller “krydret” om mad. Formen er et い-beskrivende ord: 辛い kan stå direkte foran et navneord, som i 辛い料理 — “en stærk ret”. Dets modsætning i denne sammenhæng er 辛くない — “ikke stærk”. Det andet ほう peger igen på en valgmulighed: 辛いほう er “den stærke/krydrede version”. Sammen med den efterfølgende nægtelse bliver det den mulighed, taleren afviser. ではありません er en høflig nægtelse af nominalt eller な-beskrivende です-udsagn. Her gør den 辛いほうではありません til “det er ikke den stærke version”. ではありません nægter hele identifikationen af den valgte mulighed; 辛い beskriver selve versionen. Samlet bygges første sætning sådan op: 辛さが控えめなほう = “den version, hvor stærkheden er mild”, og お願いしました = “bad om”. Derfor betyder 辛さが控えめなほうをお願いしました。 “Jeg bad om den milde version.” Partiklen を markerer den version, som anmodningen gælder. Anden sætning gentager valgmønstret med 辛いほう — “den stærke version” — og nægter det med ではありません: “Det er ikke den stærke version.” Tilsammen præciserer de to sætninger, at den ønskede version var den milde, ikke den stærke.

4. 厨房に確認します。

   Lad mig lige tjekke det med køkkenet.

   厨房

   køkken

   確認します

   tjekker

   Uddybende forklaring

   厨房 betyder her “køkken”, nærmere bestemt køkkenet i en restaurant eller anden madlavningssammenhæng. Det er et substantiv. Et nært beslægtet, men mere almindeligt ord er キッチン, som også betyder “køkken”, mens 厨房 har en mere faglig eller restaurantpræget klang. I mønstret 厨房に確認します markerer に, hvem man vil kontrollere noget med eller henvende sig til for at få bekræftet oplysningerne. Det er altså ikke en del af substantivet 厨房. 確認します betyder her “tjekker” eller “vil tjekke”. Grundformen er 確認する “at bekræfte, kontrollere”, og します er den høflige ikke-fortidsform af する i denne sammensætning. Den samme form kan derfor beskrive en handling, der sker nu, eller en plan/nært forestående handling; i denne sætning passer den danske betydning “lad mig lige tjekke” bedst. Et genanvendeligt mønster er Xに確認します — “jeg tjekker det med X”. Samlet betyder 厨房に確認します。 “Lad mig lige tjekke det med køkkenet.” Den underforståede person, der udfører handlingen, er taleren; japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen. Den høflige form gør formuleringen egnet i en service- eller arbejdssituation.

5. いちばん心配なのは、付け合わせです。

   Det er tilbehøret, jeg er mest bekymret for.

   いちばん

   mest

   心配

   bekymret

   付け合わせ

   tilbehør

   です

   er

   Uddybende forklaring

   いちばん betyder her “mest” og bruges til at danne den højeste grad: いちばん + 心配な = “det, der bekymrer mig mest”. Det er ikke selve 心配, der bøjes for graden; いちばん markerer sammenligningen. 心配 betyder her “bekymring” eller “at være bekymret”. Ordet kan bruges som et substantiv og som et な-adjektiv. I denne sætning står det i mønstret 心配な + の, hvor な forbinder ordet med の; の gør den foregående beskrivelse til noget, man kan fremhæve som et emne. Eksempel: 明日の天気が心配です。 — “Jeg er bekymret for morgendagens vejr.” 付け合わせ er et substantiv for et tilbehør eller en ledsagende ret, især noget der serveres sammen med hovedretten. I den faste oversættelse er det netop “tilbehøret”. Eksempel: 付け合わせを選びます。 — “Jeg vælger tilbehøret.” です er den høflige kopula, som her afslutter udsagnet og svarer omtrent til “er”. Den gør ikke i sig selv udsagnet til et spørgsmål eller til en særlig tidsform. Sammen er いちばん心配なのは、付け合わせです。 bygget som “det, der er mest bekymrende, er tilbehøret”. いちばん心配なのは fremhæver det, som taleren er mest bekymret for, og 付け合わせです identificerer dette som tilbehøret. Hele udsagnet betyder derfor: “Det er tilbehøret, jeg er mest bekymret for.” Konstruktionen Xなのは、Yです kan genbruges til at sige “det, der er X, er Y” eller mere naturligt “det er Y, der er X”.

6. 注文が正しく用意されるように、わかりやすいメモを付けることができます。

   Jeg kan skrive en tydelig besked, så bestillingen bliver lavet korrekt.

   注文

   bestilling

   正しく

   korrekt

   用意される

   blive gjort klar

   ように

   så at

   わかりやすい

   tydelig

   メモ

   besked

   付ける

   sætte ved

   ことができます

   kan gøre det

   Uddybende forklaring

   注文 betyder her «bestilling». Som navneord kan det bruges i mønstre som 注文をする «afgive en bestilling» og 注文どおり «som bestilt». I denne sætning står 注文 med が, fordi bestillingen er det, der beskrives som korrekt klargjort. 正しく er adverbiet fra 正しい «korrekt». Det beskriver, hvordan noget sker: 正しい «korrekt» → 正しく «korrekt/på korrekt vis». Eksempel: 正しく書く betyder «skrive korrekt». 用意される betyder «blive gjort klar» her. Grundformen er 用意する «gøre klar/forberede», og 用意される er den passive form, hvor bestillingen fremstilles som det, der bliver gjort klar. Den passive betydning er vigtig: det er ikke bestillingen, der selv gør noget. Eksempel: 食事が用意される betyder «maden bliver gjort klar». ように i ように markerer her det ønskede resultat eller formålet: «så at» eller «for at». Sammen med 用意される danner det målet «så bestillingen bliver gjort korrekt klar». Mønstret V-るように kan også bruges om et mål: 忘れないように書く betyder «skrive, så man ikke glemmer det». わかりやすい betyder «tydelig» eller mere bogstaveligt «let at forstå». Det er et i-adjektiv; adverbiet er わかりやすく. Eksempel: わかりやすい説明 betyder «en tydelig forklaring». Her beskriver ordet メモ. メモ betyder «note» eller «besked». Det er et låneord, som bruges om en kort skriftlig meddelelse. I denne sætning er det den ting, der bliver føjet til bestillingen. 付ける betyder her «sætte ved», «føje til» eller «vedlægge». Grundformen er allerede 付ける, og den står foran ことができます som den handling, taleren kan udføre. Eksempel: 名前を付ける betyder «give et navn»; den samme grundidé er at føje noget til et objekt. ことができます er et almindeligt mønster for «kan gøre ...». こと gør handlingen 付ける til det, der kan lade sig gøre, og できます betyder «kan» eller «er i stand til». Derfor betyder 付けることができます «kan sætte/føje til». Det udtrykker mulighed eller evne, ikke at handlingen allerede er udført. Samlet bygges sætningen sådan op: 注文が正しく用意されるように angiver målet «så bestillingen bliver gjort korrekt klar». わかりやすいメモ er «en tydelig besked/note», og 付けることができます siger, at taleren kan føje den til. Den samlede betydning er derfor: «Jeg kan skrive/føje en tydelig besked til, så bestillingen bliver lavet korrekt.» Den japanske formulering siger specifikt, at en note føjes til; oversættelsens «skrive» beskriver den praktiske måde, men er ikke selve betydningen af 付ける.

7. それで助かります。私たちはただ、料理が注文どおりになってほしいだけです。

   Det hjælper. Vi vil bare gerne have, at måltidet svarer til vores bestilling.

   それで助かります。

   Det hjælper.

   私たちは

   vi

   ただ

   bare

   料理

   maden

   注文どおり

   som bestilt

   なってほしい

   ønsker, at det bliver sådan

   Uddybende forklaring

   それで助かります。 betyder her “Det hjælper.” それで betyder “med det/dermed” og knytter sig til det, der netop er blevet sagt eller gjort. 助かります er den høflige nutidsform af 助かる (“blive hjulpet” eller “være til stor hjælp”); i denne faste høflige formulering udtrykker den taknemmelighed for hjælpen. 私たちは betyder “vi” som samtalens tema. 私たち er første person i flertal, og は markerer temaet. Formen angiver ikke køn. ただ betyder “bare” eller “kun”. Her begrænser det ønsket: talerne ønsker ikke mere end det, der følger. 料理 betyder her “maden” eller “retten”, i overensstemmelse med oversættelsens “måltidet”. Det er et navneord. I andre sammenhænge kan 料理 også betyde madlavning eller en ret, så den præcise danske oversættelse afhænger af konteksten. 注文どおり betyder “som bestilt”. 注文 er “bestilling”, og どおり danner et mønster med betydningen “på den måde, som … angiver” eller “i overensstemmelse med …”. Mønstret kan genbruges, for eksempel 予定どおり (“som planlagt”). なってほしい består af なって, て-formen af なる (“blive” eller “ende med at være”), og ほしい (“ønske, at noget bliver sådan”). Mønstret Xが … てほしい bruges, når taleren ønsker, at X skal komme til at være eller gøre noget. Her er 料理が det, der ønskes at blive 注文どおり; ønsket er altså, at maden svarer til bestillingen. Et eksempel er 明日、晴れてほしい。 — “Jeg håber, at det bliver solskin i morgen.” Til sidst står だけです, som betyder “det er bare det” eller “det eneste er”. Hele ønskestrukturen bliver derfor 私たちは ただ [料理が 注文どおりに なってほしい] だけです: “Vi vil bare gerne have, at måltidet svarer til vores bestilling.” に forbinder tilstanden 注文どおり med なる, så betydningen er at blive sådan, som bestillingen angiver.

8. 承知しました。料理が来る前に確認したほうがよいですね。

   Det forstår jeg. Det er bedre at tjekke det, før maden kommer.

   承知しました

   Det forstår jeg

   料理

   maden

   来る

   komme

   前に

   før

   確認した

   tjekke

   ほうがよいですね

   det er bedre

   Uddybende forklaring

   承知しました betyder her “det forstår jeg” og er en høflig, formel måde at vise, at man har forstået eller accepteret noget. Formen hænger sammen med 承知する “forstå/acceptere”: しました er den høflige fortidsform. I servicesituationer lyder den ofte mere formel end det almindelige 分かりました. 料理 betyder her “maden” eller “retten”. Det er et substantiv og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. I denne sætning er det den mad, som skal komme; oversættelsen identificerer ikke en mere specifik ret. 来る betyder “komme”. Det er ordbogsformen og står efter 料理が, hvor が markerer 料理 som det, der kommer. Japanske verber ændres ikke efter person på samme måde som danske verber. Eksempel: 友達が来る。 — “En ven kommer.” 前に betyder “før”. 前 er et substantiv med betydningen “foran/før”, og に markerer tidsforholdet. Mønstret verbets ordbogsform + 前に bruges om noget, der sker før en handling eller begivenhed: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder før jeg går i seng.” Derfor betyder 料理が来る前に “før maden kommer”. 確認した kommer fra 確認する “kontrollere, bekræfte”. した er den almindelige fortidsform af する, men i mønstret verbets fortidsform + ほうがよい fungerer den som en fast del af anbefalingen; den betyder ikke nødvendigvis, at kontrollen allerede er udført. Eksempel: 先に確認したほうがよいです。 — “Det er bedre at kontrollere det først.” ほうがよいですね udtrykker “det er bedre …, ikke?” eller mere naturligt her “det er vist bedst …”. ほう betyder bogstaveligt “måde/alternativ”, men V-たほうがよい er et genbrugeligt mønster for en anbefaling: “det er bedre at V”. ね gør udsagnet blødere og søger enighed; det ændrer ikke selve anbefalingen. En mere daglig variant er ほうがいい. Sætningen samles sådan: 料理が来る前に — “før maden kommer” — og 確認したほうがよいですね — “det er vist bedst at kontrollere det”. 承知しました indleder med en høflig bekræftelse af forståelse. Hele betydningen er derfor: “Det forstår jeg. Det er bedre at tjekke det, før maden kommer.”

9. 料理が出る前に、注文内容を確認していただけますか。

   Kan du bekræfte bestillingen, før maden bliver serveret?

   料理

   mad; ret

   出る

   komme ud; blive serveret

   前に

   før

   注文内容

   bestillingens indhold

   確認していただけますか

   kan du være så venlig at bekræfte?

   Uddybende forklaring

   料理 betyder her “maden” eller “retten”. Ordet kan også bruges om madlavning eller køkkenkunst, men i denne sætning er det det, der bliver serveret. Eksempel: 料理を作ります。 = “Jeg laver mad.” 出る er grundformen og betyder bogstaveligt “gå ud” eller “komme frem”. Sammen med 料理 får det her betydningen “blive serveret” eller “komme ud fra køkkenet”: 料理が出る = “maden bliver serveret”. Det er ikke selve verbet “servere” fra den serverendes perspektiv; det beskriver, at maden kommer frem. Formen 出る står her i en neutral nutidsform, som også bruges i en tidsbestemmelse om en fremtidig hændelse. 前に betyder “før” i en tidslig rækkefølge. Mønstret Vる前に betyder “før man V’er” eller “før V sker”; her er Vる-formen 出る, så 料理が出る前に betyder “før maden bliver serveret”. 前に kan også bruges efter et substantiv, for eksempel 食事の前に = “før måltidet”. 注文内容 er et sammensat substantiv: 注文 betyder “bestilling”, og 内容 betyder “indhold”. Sammen betegner det indholdet af bestillingen, altså hvad der er bestilt. 注文 bruges om selve bestillingen, mens 注文内容 præciserer, at det er oplysningerne eller punkterne i bestillingen, der skal kontrolleres. 確認していただけますか består af 確認する, “bekræfte” eller “kontrollere”, og いただけますか. 確認する er et する-verb; dets て-form er 確認して. Formen いただけますか er den høflige spørgeform af いただく og indgår her i mønstret Vていただけますか, som høfligt beder samtalepartneren om at gøre V som en tjeneste. Derfor betyder hele konstruktionen her “kan du være så venlig at bekræfte ...?”. I dette mønster er det den anden person, der forventes at udføre handlingen 確認する, mens taleren fremsætter en høflig anmodning. Eksempel: もう一度説明していただけますか。 = “Kan du være så venlig at forklare det én gang til?” Sætningen samles således: 料理が出る前に angiver tidspunktet, “før maden bliver serveret”, og 注文内容を確認していただけますか beder høfligt modtageren om at bekræfte bestillingens indhold. Den samlede betydning er: “Kan du bekræfte bestillingen, før maden bliver serveret?” Konstruktionen er høflig og velegnet, når man beder en kunde eller en anden samtalepartner om en handling.

10. 今確認して、何か変更が必要な場合はお伝えします。

    Jeg tjekker det nu og fortæller dig, hvis noget skal ændres.

    今

    nu

    確認して

    tjekke; bekræfte

    何か

    noget

    変更

    ændring

    必要な

    nødvendig

    場合は

    hvis; i tilfælde af

    お伝えします

    fortælle dig; give besked

    Uddybende forklaring

    今 betyder her “nu”. Det er et tidsord, der placerer handlingen omkring taletidspunktet. Eksempel: 今行きます。 — “Jeg kommer nu.” 確認して bygger på 確認する, “at kontrollere eller bekræfte”. Formen 確認して er て-formen, som her forbinder tjekket med resten af udsagnet: taleren tjekker først og giver derefter besked under den nævnte betingelse. Eksempel: 内容を確認して連絡します。 — “Jeg kontrollerer indholdet og kontakter dig.” 何か betyder her “noget”. Det er den ubestemte form 何 “hvad” plus か; her fungerer det ikke som et direkte spørgsmål. Eksempel: 何か問題がありますか。 — “Er der et eller andet problem?” 変更 betyder her “ændring” og er et navneord. Det kan også indgå i 変更する, “at ændre”. I denne sætning er det den ændring, hvis nødvendighed vurderes. 必要な betyder “nødvendig” foran et navneord. Den leksikalske form er 必要, og 必要な er den attributive form af et na-adjektiv; som udsagn kan man bruge 必要だ. I 変更が必要な場合 står 必要な direkte foran 場合, mens hele den indlejrede betydning er “et tilfælde, hvor en ændring er nødvendig”. Eksempel: 修正が必要な箇所 — “det sted, hvor en rettelse er nødvendig”. 場合は betyder her “hvis” eller “i tilfælde af”. 場合 er et navneord med betydningen “tilfælde/situation”, og は markerer situationen som tema. Mønstret …場合は、… kan genbruges som “hvis …, så …”. Eksempel: 問題がある場合は、知らせてください。 — “Hvis der er et problem, så giv besked.” お伝えします betyder her “fortæller dig” eller “giver dig besked”. Grundverbet er 伝える, “at formidle/fortælle”. お伝えする er en høflig formulering, og します står i høflig ikke-fortid. I denne sammenhæng beskriver formen den handling, taleren vil udføre bagefter; modtageren “dig” er tydelig i den faste oversættelse, selv om japansk ikke har et udtrykkeligt pronomen her. Eksempel: 結果をお伝えします。 — “Jeg giver dig besked om resultatet.” Samlet betyder 今確認して “jeg tjekker det nu”. Derefter angiver 何か変更が必要な場合は betingelsen “hvis noget skal ændres”, og お伝えします angiver hovedhandlingen “fortæller jeg dig”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg tjekker det nu og fortæller dig, hvis noget skal ændres.”