Høfligt at spørge om en tur på løbebåndet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 誰かが長い間そのトレッドミルを使っています。

   Nogen har brugt løbebåndet i lang tid.

   誰かが

   nogen

   長い

   lang

   間

   tid

   その

   den/det

   トレッドミル

   løbebånd

   使っています

   bruger / er i gang med at bruge

   Uddybende forklaring

   誰かが betyder her “nogen”. 誰か er et ubestemt spørgeord med betydningen “nogen/en eller anden”, og が markerer den, der udfører handlingen. I denne sætning er personen ikke nærmere identificeret. Til sammenligning betyder 誰が “hvem?” i et direkte spørgsmål. 長い betyder “lang” og står foran substantivet 間. Det er den attributive form af adjektivet 長い; i moderne japansk ændres denne form ikke efter grammatisk køn eller tal. Her beskriver det en lang tidsperiode, ikke et langt fysisk objekt. 間 betyder “tidsrum” eller “periode”. Sammen med 長い danner det 長い間, “i lang tid”. Eksempel: 三日間 betyder “i tre dage”; 間 angiver her varighed. その er et prænominalt demonstrativ, der betyder “den/det” i betydningen noget, som kan identificeres ud fra sammenhængen. Her modificerer det トレッドミル, og den faste oversættelse identificerer genstanden som løbebåndet. その står foran det substantiv, det bestemmer, og ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. トレッドミル er et substantiv, et låneord for “løbebånd”. Det kan bruges som almindeligt substantiv, for eksempel トレッドミルを使う — “at bruge et løbebånd”. 使っています betyder her “bruger” eller “er i gang med at bruge”. Grundformen er 使う, “at bruge”. Formen 使っています består af den høflige form af 使う med 〜ている: 使って + います. 〜ている fremstiller her handlingen som igangværende eller som en tilstand, der har stået på. Det er derfor ikke bare en neutral henvisning til en enkelt afsluttet brugshandling. Eksempel: 彼は本を読んでいます。 — “Han læser en bog.” Sætningen bygges således op: 誰かが angiver den ukendte person, der handler; そのトレッドミルを angiver det løbebånd, som handlingen retter sig mod, hvor を markerer handlingens direkte genstand; 長い間 angiver varigheden; og 使っています angiver, at brugen foregår eller har fortsat. Samlet betyder den: “Nogen har brugt løbebåndet i lang tid.”

2. 看板には、ほかの人が待っているときはみんなで使うように書いてあります。

   Der står på skiltet, at man skal dele det, når andre venter.

   看板には

   på skiltet

   ほかの人

   andre mennesker

   待っている

   venter

   ときは

   når

   みんなで

   sammen

   使うように

   at bruge/dele det

   書いてあります

   står skrevet

   Uddybende forklaring

   看板には betyder her, at noget står på skiltet. 看板 er “skilt”, og に markerer stedet eller mediet, hvor noget er skrevet. は gør dette til sætningens emne. Et nyttigt mønster er 場所に書いてあります = “det står skrevet på et sted/medie”. ほかの人 betyder “andre mennesker” i denne sammenhæng. ほか betyder “anden/andre”, og 人 betyder “person/menneske”. 人 kan få flertalsbetydning ud fra sammenhængen; formen viser ikke alene et bestemt antal. 待っている kommer fra 待つ = “vente”. Formen 〜ている viser her en igangværende situation: de andre er i gang med at vente. Mønstret kan genbruges, for eksempel: 彼はバスを待っています。 = “Han venter på bussen.” ときは betyder “når” eller “i det tilfælde, hvor”. とき betyder “tidspunkt/tilfælde”, og は fremhæver denne situation som betingelsen for resten af udsagnet. Her er ほかの人が待っている hele beskrivelsen af situationen: “når andre venter”. みんなで betyder “sammen, som alle”. で markerer den måde eller gruppe, som handlingen udføres med. Det handler derfor om at bruge noget i fællesskab, ikke nødvendigvis om et bestemt antal personer. Som eksempel: みんなで食べます。 = “Vi spiser sammen.” 使うように indeholder 使う = “bruge” og mønstret 〜ように. 使う står i ordbogsformen, og 〜ように書いてあります bruges, når noget er skrevet som en anvisning eller besked om, hvad man skal gøre: “der står skrevet, at man skal bruge det på den måde”. I den faste oversættelse bliver den praktiske betydning “dele det”, fordi brugen er fælles. 使う betyder dog grundlæggende “bruge”, ikke specifikt “dele”. 書いてあります kommer fra 書く = “skrive”. 書いて er て-formen, og あります er den høflige form af ある. Sammen viser 〜てあります, at noget er blevet skrevet og nu står sådan som en forberedt besked eller anvisning. Det er ikke det samme som blot at beskrive selve skrivehandlingen. Et eksempel er: ここに名前が書いてあります。 = “Her står navnet skrevet.” Samlet er strukturen: 看板には (“på skiltet”) + ほかの人が待っているときは (“når andre venter”) + みんなで使うように (“at man skal bruge det sammen”) + 書いてあります (“står der skrevet”). Hele udsagnet betyder derfor: “Der står på skiltet, at man skal dele det, når andre venter.”

3. その人に聞いてみてもいいですか。それとも失礼に思われますか。

   Skal jeg spørge dem, eller ville det virke uhøfligt?

   その人

   den person

   聞いて

   spørge

   みてもいいですか

   må jeg prøve?

   それとも

   eller

   失礼

   uhøflig

   思われますか

   vil blive opfattet?

   Uddybende forklaring

   その人 betyder her “den person”. その står foran et navneord og peger på en person, som kan identificeres ud fra situationen; 人 betyder “person”. I den fulde gruppe kommer に bagefter og markerer den person, som spørgsmålet rettes til: その人に = “den person”. 聞いて er te-formen af verbet 聞く, “at spørge” i denne anvendelse. Te-formen forbinder verbet med det følgende udtryk. Et nyttigt eksempel er 先生に聞いてください。 — “Spørg læreren.” Her markerer に også den person, man spørger. みてもいいですか indeholder みて, te-formen af みる, efterfulgt af もいいですか. Efter et andet verbs te-form betyder Vてみる “prøve at gøre V”. もいいですか spørger, om det er i orden eller tilladt. Derfor betyder 聞いてみてもいいですか ikke blot “må jeg spørge?”, men mere præcist “må jeg prøve at spørge?” eller naturligt “skal/må jeg spørge?” på dansk. Mønstret Vてみてもいいですか kan genbruges, for eksempel 食べてみてもいいですか。 — “Må jeg prøve at spise det?” それとも betyder “eller” mellem alternativer, især i et spørgsmål. Det knytter spørgsmålet om at spørge sammen med det alternative spørgsmål om, hvorvidt det vil virke uhøfligt. 失礼 betyder her “uhøflig”. Det er et na-adjektiv eller substantivisk beskrivende ord. I den fulde form står 失礼に, hvor に gør beskrivelsen adverbiel foran 思われますか: “blive opfattet som uhøflig”. Det er ikke selve 失礼, der bærer en tid eller personendelse. 思われますか er den høflige spørgeform af 思われる, som her betyder “blive opfattet” eller “blive anset”. Formen er passiv af 思う (“synes” eller “mene”): noget bliver tænkt eller vurderet på en bestemt måde. ますか gør spørgsmålet høfligt. I denne sætning er det den foreslåede handling, der ifølge den danske oversættelse muligvis vil blive opfattet som uhøflig; den, der foretager vurderingen, er ikke specificeret. Samlet bygges sætningen sådan op: その人に (“den person”), 聞いてみてもいいですか (“må jeg prøve at spørge?”), それとも (“eller”), 失礼に (“som uhøflig”) og 思われますか (“vil det blive opfattet?”). Hele betydningen er: “Skal jeg spørge den person, eller ville det virke uhøfligt?”

4. 丁寧に聞いて、自分の番を待っていると言ってください。

   Spørg høfligt, og sig, at du venter på, at det bliver din tur.

   丁寧に

   høfligt

   聞いて

   spørg

   自分

   egen

   番

   tur

   待っている

   venter

   言ってください

   sig venligst

   Uddybende forklaring

   丁寧に beskriver måden at spørge på: høfligt. 丁寧な er den tilsvarende form foran et navneord, mens 丁寧に er den adverbielle form foran en handling. Her betyder det, at man skal spørge høfligt. 聞いて er te-formen af verbet 聞く. I denne sætning betyder 聞く “spørge”, ikke “lytte”. Te-formen forbinder denne handling med den følgende anmodning: først at spørge høfligt og derefter at sige noget. Eksempel: 先生に聞いてください。 — “Spørg læreren, tak.” 自分 betyder her “egen” i 自分の番; ifølge den faste oversættelse er det den tiltaltes egen tur, altså “din tur”. の forbinder 自分 med 番 og viser denne relation. 自分 kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her skal det forstås ud fra den faste oversættelse. 番 betyder her “tur” i betydningen den rækkefølge eller mulighed, man venter på. Det er ikke selve handlingen at vente. Mønstret Xの番 kan genbruges: 私の番 betyder “min tur”, og 次はあなたの番です。 betyder “Næste gang er det din tur.” 待っている består af 待つ “vente” i te-formen 待って plus いる. Kombinationen beskriver en igangværende eller aktuel tilstand: “venter”. I denne sætning er det den tiltalte, der ifølge oversættelsen venter på sin egen tur. Eksempel: ここで待っています。 — “Jeg venter her.” 言ってください er en høflig anmodning. 言って er te-formen af 言う “sige”, og ください efter en te-form giver mønstret Vてください: “vær venlig at V” eller “V venligst”. Derfor betyder formen her “sig venligst”. Den følgende del, 自分の番を待っている, står foran と; と markerer det, der skal siges: at man venter på sin tur. Samlet betyder sætningen: “Spørg høfligt, og sig, at du venter på, at det bliver din tur.” Den første handling er 丁寧に聞いて; indholdet af det, der skal siges, er 自分の番を待っている, og hele anmodningen markeres af 言ってください. Udtrykket er en direkte, høflig instruktion til samtalepartneren.

5. 「すみません、もうすぐトレッドミルを使い終わりますか」と言えます。

   Jeg kan sige: »Undskyld, er du næsten færdig med at bruge løbebåndet?«

   すみません

   undskyld

   もうすぐ

   snart; næsten

   トレッドミル

   løbebånd

   使い終わりますか

   bliver færdig med at bruge

   言えます

   kan sige

   Uddybende forklaring

   すみません er en høflig undskyldning eller indledning, før man henvender sig til nogen. Det kan bruges uden at udtrykke, at man faktisk har gjort noget forkert; her gør det spørgsmålet venligt. もうすぐ betyder her, at noget forventes at ske snart: personen forventes snart at være færdig med brugen. Det er ikke selve ordet for “færdig”; det angiver tidspunktet tæt på nu. Et nyttigt modsætningspar er もうすぐ “snart” og まだ “stadig/ikke endnu”, men de er ikke synonymer. トレッドミル er et låneord skrevet med katakana og betyder “løbebånd”. Katakanaformen er den observerede japanske form; den skal ikke ændres til en japansk bøjning. 使い終わりますか består af 使う “bruge” og 終わる “slutte, blive færdig”. Når de kombineres som 使い終わる, betyder de “blive færdig med at bruge”. Den viste form 使い終わります er den høflige ikke-fortidsform, og か gør den til et spørgsmål: 使い終わりますか. Her er det den underforståede person, der bruger løbebåndet, som spørges om, og den danske oversættelse identificerer personen som “du”. Japansk udelader ofte subjektet, når situationen gør rollen forståelig; ます viser høflig stil, men markerer ikke i sig selv “du”. もうすぐ lægger betydningen “snart/næsten” til hele det at blive færdig. 言えます betyder “kan sige”. Det er den høflige form af den mulige form 言える, fra 言う “sige”. I denne sætning står 言えます efter den citerede ytring og sammen med partiklen と: 「…」と言えます betyder “man kan sige: ‘…’”. Det er en anden funktion end blot at sige noget direkte. Hele ytringen samles sådan: すみません giver en høflig indledning; もうすぐ spørger, om afslutningen er nær; トレッドミルを markerer løbebåndet som det, der bruges; og 使い終わりますか spørger, om personen snart bliver færdig med at bruge det. 「…」と言えます rammer det ind som en formulering, man kan bruge: “Jeg kan sige: ‘Undskyld, er du næsten færdig med at bruge løbebåndet?’”

6. それは、相手にあまりプレッシャーをかけない、わかりやすい言い方です。

   Det lyder klart uden at lægge for meget pres på dem.

   それは

   det

   相手に

   på den anden part

   あまり

   for meget

   プレッシャーをかけない

   ikke lægge pres

   わかりやすい

   let at forstå

   言い方

   måde at sige det på

   です

   er

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det” eller “den formulering”. それ er et demonstrativt pronomen, og は markerer emnet. Den konkrete reference er den formulering, der netop er blevet nævnt; それ kan også bruges om noget, der allerede er kendt i samtalen. Eksempel: それは便利です。 — “Det er praktisk.” 相手に angiver den anden part som den, noget rettes mod. 相手 kan bruges om en modpart, samtalepartner eller anden involveret person, mens に her markerer målet for handlingen. I denne sammenhæng passer betydningen “den anden part” med oversættelsen og konteksten. -プレッシャーをかけない betyder “ikke lægge pres”. プレッシャー er låneordet “pres”, og かける bruges blandt andet om at påføre eller lægge noget på nogen. かけない er nægtelsen af かける, så formen siger, at handlingen ikke udføres. Eksempel: 相手にプレッシャーをかけない。 — “Jeg lægger ikke pres på den anden part.” あまり står sammen med nægtelsen i かけない. Mønstret あまり + nægtelse betyder “ikke særlig meget” eller “ikke for meget”; det er derfor kombinationen あまりプレッシャーをかけない, der giver betydningen “uden at lægge for meget pres”. わかりやすい beskriver noget, der er let at forstå eller tydeligt. Det er den positive form; den modsatte beskrivelse er わかりにくい, “svær at forstå”. Eksempel: この説明はわかりやすいです。 — “Denne forklaring er let at forstå.” 言い方 betyder “måde at sige noget på” eller “formulering”. Det er et fast sammensat substantiv med 言う (“sige”) og 方 (“måde”); den observerede form er 言い方, ikke en bøjet form af et tilstødende ord. Eksempel: 別の言い方があります。 — “Der findes en anden måde at sige det på.” です står til sidst som en høflig afslutning på udsagnet. Her gør det hele beskrivelsen høflig og konstaterende: emnet それ præsenteres som en わかりやすい言い方. Samlet bygges sætningen sådan op: それは (“det er emnet”) + 相手にあまりプレッシャーをかけない (“lægger ikke for meget pres på den anden part”) + わかりやすい言い方 (“en letforståelig formulering”) + です (høflig afslutning). Den samlede betydning er: “Det er en letforståelig måde at sige det på, uden at lægge for meget pres på den anden part.”

7. もっと時間が必要なら、私は待つことも、別のマシンを使うこともできます。

   Hvis de har brug for mere tid, kan jeg vente eller bruge en anden maskine.

   もっと

   mere

   時間

   tid

   必要なら

   hvis der er brug for det

   私は

   jeg

   待つ

   vente

   別の

   en anden

   マシン

   maskine

   使う

   bruge

   できます

   kan; er i stand til

   Uddybende forklaring

   もっと Her betyder “mere” og står foran substantivet 時間, så もっと時間 betyder “mere tid”. もっと kan også stå foran andre graduerbare udtryk, for eksempel もっと大きい “større” eller もっと早く “tidligere/hurtigere”. 時間 時間 betyder “tid” eller “tidsrum”. I denne sætning er det det, der er brug for mere af. Et nyttigt mønster er 時間が必要だ “der er brug for tid”; her bliver 必要なら brugt til betingelsen “hvis der er brug for det”. 必要なら 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet”. Formen 必要なら bruger なら til at lave en betingelse efter et substantiv eller et na-adjektiv: 必要なら betyder “hvis det er nødvendigt” eller, med den faste oversættelses tilsigtede aktør, “hvis de har brug for mere tid”. Den udeladte aktør i denne betingelse er ikke markeret med et synligt japansk pronomen. 私は 私 betyder “jeg”, og は markerer 私 som samtalens tema: “hvad angår mig”. Her er 私 den person, der kan udføre de to handlinger. 私 kan bruges af forskellige talere; formen viser ikke i sig selv tal eller køn. 待つ 待つ er grundformen “vente”. Den står her foran こと, som gør verbhandlingen til noget, man kan tale om som en mulighed: 待つこと “det at vente”. Eksempel: ここで待つ “vente her”. 別の 別の betyder “en anden” eller “et andet” og står foran et substantiv. Det peger på et alternativ, der ikke er det samme som det allerede relevante. Det er ikke en bøjningsform af マシン; udtrykket 別のマシン betyder samlet “en anden maskine”. マシン マシン er et lånt substantiv, “maskine”. I denne sætning er det den alternative maskine, som taleren kan bruge. Et enkelt genbrugeligt mønster er et beskrivende ord direkte foran マシン, for eksempel 新しいマシン “en ny maskine”. 使う 使う er grundformen “bruge” eller “benytte”. Her bliver det også gjort til en handling, man kan udføre, i 使うこと. Eksempel: この道具を使う “bruge dette værktøj”; を markerer det, der bruges. できます できます er den høflige ikke-fortidsform af できる og betyder her “kan” eller “er i stand til”. Med en handling foran こと kan mønstret [verbets grundform]ことができる betyde “kunne gøre noget”. I den faste sætning står も i de to parallelle dele: 待つことも og 別のマシンを使うことも. Sammen med できます gør de de to handlinger til muligheder: at vente eller at bruge en anden maskine. Hele ytringen Betingelsen もっと時間が必要なら betyder “hvis de har brug for mere tid”. Derefter markerer 私は, at taleren selv er aktøren. 待つことも og 別のマシンを使うことも opstiller henholdsvis det at vente og det at bruge en anden maskine som muligheder, og できます gør dem høfligt mulige. Derfor bliver den samlede betydning: “Hvis de har brug for mere tid, kan jeg vente eller bruge en anden maskine.”

8. そうすれば、言い争いにならずに、みんなで器具を使えます。

   På den måde kan man dele udstyret uden at starte et skænderi.

   そうすれば

   på den måde; hvis man gør det

   言い争い

   skænderi

   にならずに

   uden at ende som

   みんなで

   alle sammen

   器具

   udstyr

   使えます

   kan bruge

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “på den måde” og peger på en måde eller handling, der allerede er nævnt eller forstået. Det er en betingende form: そうする betyder “gøre sådan”, og すれば er する i ば-formen. Mønstret こうすれば、… kan bruges som “hvis man gør sådan, …”. 言い争い betyder “skænderi” eller “ordstrid”. Det er et substantiv dannet af 言い (“at sige/tale”) og 争い (“strid”), men det bruges her som én fast betegnelse for et skænderi. Eksempel: 言い争いを避ける。 — “at undgå et skænderi.” にならずに viser, at noget ikke bliver eller ender som det, der står før に. Her betyder det “uden at det bliver til et skænderi”. Formen ならずに er den negative ずに-form af なる (“blive”): ならずに svarer i denne konstruktion til “uden at blive”. Eksempel: 問題にならずに終わった。 — “Det sluttede, uden at det blev et problem.” みんなで betyder “alle sammen” og viser, at handlingen udføres i fællesskab. みんな betyder “alle” eller “alle sammen”, mens で markerer den gruppe, der handler sammen. Det siger ikke i sig selv, præcis hvor mange personer gruppen består af. 器具 betyder “udstyr” eller “redskab”. Det er et substantiv for et redskab eller udstyr, især noget der bruges til en bestemt praktisk funktion. I denne sætning er det det udstyr, som gruppen bruger; formen angiver ikke alene, om der er tale om ét konkret redskab eller flere dele udstyr. 使えます betyder “kan bruge”. Det er den høflige form af 使える, potentialisformen af 使う (“bruge”): 使う → 使える → 使えます. Potentialisformen udtrykker mulighed eller evne, og ます gør udsagnet høfligt. Eksempel: この器具は使えます。 — “Man kan bruge dette udstyr.” Samlet kombineres そうすれば (“på den måde”), 言い争いにならずに (“uden at det bliver til et skænderi”), みんなで (“alle sammen”), 器具 (“udstyret”) og 使えます (“kan bruge”). Hele udsagnet betyder derfor: “På den måde kan man dele udstyret uden at starte et skænderi.” Det er en høflig, neutral formulering.