Høflig afklaring af en bordreservation | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私は、もっと静かな隅が必要なので、このテーブルを予約しました。

   Jeg reserverede dette bord, fordi jeg har brug for et mere roligt hjørne.

   私は

   jeg (som emne)

   もっと

   mere

   静かな

   stille/roligt

   隅

   hjørne

   必要なので

   fordi det er nødvendigt

   この

   dette

   テーブル

   bord

   予約しました

   reserverede

   Uddybende forklaring

   私は gør taleren til sætningens emne: “hvad mig angår” eller “jeg”. は markerer temaet, mens 私 er et almindeligt ord for “jeg”; her bekræfter oversættelsen, at taleren er den, der reserverede bordet. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” もっと betyder “mere” og bruges til at gøre en sammenligning stærkere. Sammen med 静かな betyder det “mere stille/roligt” end et relevant sammenligningspunkt, som ikke behøver at være nævnt. Eksempel: もっと大きい部屋が必要です。 — “Jeg har brug for et større værelse.” 静かな er attributiv form af 静かだ, “at være stille/rolig”. 静か er en såkaldt な-adjektivstamme; foran et substantiv står な: 静かな隅 — “et roligt hjørne”. I もっと静かな er もっと sammenligningsadverbiet, mens det er 静か/静かな, der beskriver hjørnet. 隅 betyder “hjørne” eller “krog”. Her er det det hjørne, som taleren har brug for; ordet siger ikke i sig selv, hvilket konkret hjørne det er. Eksempel: 部屋の隅に椅子があります。 — “Der står en stol i hjørnet af værelset.” 必要なので udtrykker “fordi det er nødvendigt” eller her mere naturligt “fordi jeg har brug for det”. 必要だ betyder “at være nødvendigt/at have brug for”; før ので bliver forbindelsen 必要なので. ので laver en årsagsforbindelse og præsenterer den følgende eller overordnede situation som begrundet af det foregående: 時間が必要なので、今行きません。 — “Fordi jeg har brug for tid, går jeg ikke nu.” I den faste sætning er den nødvendige ting forstået ud fra 隅: et mere roligt hjørne. この betyder “dette” og står foran et substantiv. Det er et demonstrativt bestemmelsesord og angiver noget, der opfattes som nært ved taleren eller den aktuelle samtalesituation. Det markerer ikke i sig selv et bestemt antal: この本 betyder “denne bog”. テーブル betyder “bord”. Det er et låneord skrevet med katakana. I このテーブル beskrives bordet som “dette bord”; この og テーブル danner sammen nominalfrasen. 予約しました betyder “reserverede” i denne sætning. Den brugbare grundform er 予約する, “at reservere”; 予約しました er den høflige datidsform. 予約 er selve reservationen, og する gør udtrykket til verbet “reservere”. Eksempel: 席を予約しました。 — “Jeg reserverede en plads.” Samlet er strukturen: 私は (“jeg, som emne”) + もっと静かな隅が必要なので (“fordi jeg har brug for et mere roligt hjørne”) + このテーブルを予約しました (“reserverede jeg dette bord”). が markerer det, der er nødvendigt, og を markerer bordet som objekt for reservationen. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg reserverede dette bord, fordi jeg har brug for et mere roligt hjørne.”

2. ここでは予約がテーブルごとに適用されるとは、気づいていませんでした。

   Jeg havde ikke været klar over, at reservationer her gjaldt de enkelte borde.

   ここでは

   her

   予約

   reservation

   テーブル

   bord

   ごとに

   for hver

   適用される

   gælder

   とは

   at …

   気づいていませんでした

   havde ikke været klar over

   Uddybende forklaring

   ここでは betyder her i den relevante situation eller på dette sted. ここ er “her”, og で markerer stedet eller den ramme, hvor noget gælder; は gør denne ramme til emnet. Eksempel: ここでは日本語を使います。 — “Her bruger vi japansk.” 予約 betyder reservation. Det er et navneord og kan i denne sætning forstås generisk som reservationer; formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Som udsagnsord bruges blandt andet 予約する — “at reservere”. Eksempel: ホテルを予約しました。 — “Jeg reserverede et hotel.” テーブル betyder bord. Det er et låneord skrevet med katakana. Her står det før ごとに i konstruktionen テーブルごとに, så “bord” bliver den enhed, som noget gælder for. Eksempel: 部屋ごとに窓があります。 — “Der er et vindue i hvert værelse.” ごとに betyder “for hver” eller “pr.”. Det sættes efter en enhed og fordeler en handling eller regel på hver enkelt enhed: テーブルごとに = “for hvert bord”. Det er ikke det samme som blot at sige, at noget sker flere gange; konstruktionen fremhæver fordelingen efter enheder. 適用される betyder her “gælder” eller mere bogstaveligt “bliver anvendt”. Grundformen er 適用する, “at anvende eller lade en regel gælde”, mens 適用される er den passive form. I denne type formulering bruges passiven naturligt om en regel, ordning eller reservation, der gælder for et mål: この規則は全員に適用されます。 — “Denne regel gælder for alle.” Formen される viser ikke i sig selv, hvem der anvender ordningen. とは markerer det foregående indhold som det, der tales om eller citeres som en hel påstand. Her indrammer det ここでは予約がテーブルごとに適用される og svarer samlet til “at reservationer her gjaldt de enkelte borde”. と markerer indholdet, mens は giver det en fremhævet tematisk funktion. Det er ikke kun ordet 適用される, der betyder “at”; betydningen opstår gennem konstruktionen med hele den foregående påstand. 気づいていませんでした betyder her “havde ikke været klar over” eller “var ikke klar over”. Grundformen er 気づく, “at opdage, lægge mærke til eller blive klar over”. 気づいている beskriver den tilstand at være klar over noget, og 気づいていない benægter denne tilstand; でした placerer den høflige udsagnsform i fortiden. Eksempel: その違いに気づいていませんでした。 — “Jeg havde ikke været klar over den forskel.” Samlet er opbygningen ここでは + 予約が + テーブルごとに + 適用される + とは + 気づいていませんでした. 予約が er det, der gælder, テーブルごとに angiver fordelingen på de enkelte borde, og 適用される siger, at ordningen gælder på denne måde. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg havde ikke været klar over, at reservationer her gjaldt de enkelte borde.”

3. 何人もの人が混雑について苦情を言った後、運営側はそのシステムを導入しました。

   De indførte systemet, efter at flere mennesker havde klaget over trængsel.

   何人もの

   flere

   人

   menneske; person

   混雑

   trængsel

   について

   om; vedrørende

   苦情を言った

   klagede

   後

   efter

   運営側

   den ansvarlige side

   その

   den; det pågældende

   システム

   system

   導入しました

   indførte

   Uddybende forklaring

   何人もの betyder her “flere/mange”. 何人 bruges om et antal mennesker, og も fremhæver, at antallet er flere end én uden at angive et præcist tal. I mønstret 何人もの人 fungerer hele udtrykket som bestemmelse til 人. 人 betyder “menneske” eller “person” og er også tælleordet for mennesker. Eksempel: 三人の学生 betyder “tre studerende”; 人 efter tallet angiver, at der tælles personer. 混雑 betyder “trængsel” eller “overfyldthed”. Det er et navneord. I denne sætning står det i mønstret Nについて, hvor について betyder “om” eller “vedrørende”. Eksempel: 交通について話します。 betyder “Jeg taler om trafikken.” 苦情を言った betyder “klagede” i denne sammenhæng. 言う er grundformen “at sige”, og 言った er den uformelle datidsform. Sammenstillingen 苦情を言う bruges om at fremsætte en klage; を markerer det, der bliver sagt. Eksempel: 彼は店員に苦情を言った。 betyder “Han klagede til ekspedienten.” 後 betyder “efter”. Her følger det en hel verbal handling: Vた後 betyder “efter at have gjort V”. Derfor angiver 言った後 tidspunktet efter klagen, ikke en ny handling i sig selv. Eksempel: 食べた後、薬を飲みます。 betyder “Efter at have spist tager jeg medicin.” 運営側 betyder “den side eller part, der står for driften”. 側 betyder “side” eller “part” og gør det muligt at omtale en ansvarlig gruppe uden at specificere, om det er én person eller flere. Her er 運営側 den aktør, der senere indfører systemet. その er et prænominalt demonstrativ og betyder her “det pågældende”. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. I den faste oversættelse er det systemet, der omtales, så そのシステム betyder “systemet” eller “det system”. Eksempel: その方法を使います。 betyder “Jeg bruger den metode.” システム er et navneord, “system”. Som objekt står det sammen med partiklen を i そのシステムを; を viser, hvad handlingen retter sig mod. 導入しました betyder “indførte” eller “tog i brug”. Grundformen er 導入する, “at indføre eller implementere”, og 導入しました er høflig datid: 導入し plus ました. Det er altså 導入する, ikke システム, der bærer verbets tid og høflighed. Eksempel: 会社は新しい制度を導入しました。 betyder “Virksomheden indførte en ny ordning.” Hele strukturen er 何人もの人が混雑について苦情を言った後、運営側はそのシステムを導入しました。 Først står tidsleddet 何人もの人が混雑について苦情を言った後 — “efter at flere mennesker havde klaget over trængsel”. Derefter kommer hovedsætningen, hvor 運営側は er emnet, og そのシステムを導入しました betyder “indførte systemet”. Samlet bliver betydningen: “De indførte systemet, efter at flere mennesker havde klaget over trængsel.”

4. それなら、あなたが落ち着く前に、私は移動したほうがよさそうです。

   I så fald bør jeg flytte mig, før du når at slå dig ned.

   それなら

   i så fald

   あなたが

   du (som subjekt)

   落ち着く

   falde til ro

   前に

   før

   私は

   jeg (som tema)

   移動した

   flytte sig

   ほうがよさそうです

   ser ud til at være bedre

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald”. Det knytter udsagnet til en forudsætning eller situation, der allerede er nævnt. Eksempel: それなら、行きましょう。 — “I så fald, lad os gå.” あなたが betyder “du” som subjekt i ledsætningen. Partiklen が markerer her den person, der udfører handlingen 落ち着く. Den faste oversættelse identificerer denne person som “du”. 落ち着く er grundformen af verbet og betyder her “falde til ro” eller “slå sig ned”. Dets た-form er 落ち着いた. Eksempel: ここで落ち着いてください。 — “Slå dig ned her, tak.” 前に betyder “før”. Mønstret verbum i grundform + 前に placerer ledsætningens handling før handlingen i hovedsætningen: 寝る前に、歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” Derfor betyder 落ち着く前に her “før du slår dig ned”. 私は betyder “jeg” som sætningens tema. は markerer temaet; det betyder ikke automatisk, at der er en kontrast. Her viser 私は, hvem hovedsætningens handling gælder for, nemlig den person, der skal flytte sig. 移動した kommer fra grundformen 移動する, “flytte sig” eller “bevæge sig”. Formen er en た-form, men her skal den ikke forstås som almindelig datid. I mønstret verbum i た-form + ほうがいい vurderes det som bedre at udføre handlingen: 早く移動したほうがいい。 — “Det er bedre at flytte sig hurtigt.” ほうがよさそうです betyder her “ser ud til at være bedre”. ほうが er ikke en del af verbets bøjning. よさそうです bygger på よい/いい (“god”) og そうです i betydningen “ser ud til at være”. です giver en høflig afslutning. Sammen med 移動した bliver betydningen forsigtig: “det ser ud til at være bedre, at jeg flytter mig”. Samlet bygges sætningen sådan op: それなら (“i så fald”) + あなたが落ち着く前に (“før du slår dig ned”) + 私は (“jeg”) + 移動したほうがよさそうです (“ser ud til at være bedre, at jeg flytter mig”). Hele betydningen er: “I så fald bør jeg flytte mig, før du når at slå dig ned.”

5. 通話を短くして、静かに話せるなら、ここにいてもかまいません。

   Du kan blive, hvis du kan holde dit opkald kort og tale stille.

   通話

   opkald

   短くして

   gøre kort

   静かに

   stille

   話せる

   kunne tale

   なら

   hvis

   ここ

   her

   いてもかまいません

   det er i orden at blive

   Uddybende forklaring

   通話 betyder her “opkald”. Det er et substantiv, som kan bruges om en telefonsamtale eller et andet taleopkald. I sætningen er det det, der gøres kort: 通話を短くする. Eksempel: 通話が終わりました。 — “Opkaldet er slut.” 短くして består af i-adjektivet 短い “kort” i formen 短く og て-formen して af する. Mønstret 通話を短くする betyder “at gøre eller holde opkaldet kort”; て forbinder dette med den følgende betingelse. Formen 短く beskriver altså ikke selve 通話 som et bøjet substantiv, men er adverbialformen af 短い i konstruktionen 短くする. Eksempel: 話を短くします。 — “Jeg gør samtalen kort.” 静かに betyder “stille” eller “roligt” som måde at gøre noget på. Det er adverbialformen af det na-adjektiv 静かな “stille, rolig”. Her lægger det sig til 話せる og beskriver, at talen foregår stille. Eksempel: 静かに話してください。 — “Tal venligst stille.” 話せる betyder her “kan tale”. Det er potentialisformen af verbet 話す “at tale”: 話す → 話せる. Den ikke-fortidige form kan i denne sammenhæng udtrykke mulighed eller evne, ikke at taleren faktisk taler lige nu. I den faste danske oversættelse er den underforståede person “du”: “hvis du kan … tale stille”. Eksempel: 日本語が話せます。 — “Jeg kan tale japansk.” なら markerer betingelsen “hvis” eller “hvis det er sådan”. Her gælder betingelsen hele forløbet 通話を短くして、静かに話せる: Hvis opkaldet holdes kort, og man kan tale stille, følger tilladelsen bagefter. なら står efter den betingende del; det er ikke selve verbet 話せる, der bøjes med なら. ここ betyder “her” og peger på det sted, hvor taleren befinder sig eller som samtalen allerede gør relevant. Formen angiver nærhed i forhold til taleren, men identificerer ikke mere præcist, hvilket fysisk sted der menes. いてもかまいません betyder “det er i orden at blive” eller “du må gerne blive”. Det kan opdeles som いる “at være/blive et sted” → いて, efterfulgt af もかまいません. Mønstret Verb-て + もかまいません udtrykker tilladelse: “det er i orden, selv hvis …”. Her er いる i て-formen, fordi konstruktionen giver tilladelse til at blive her. かまいません er den høflige negative form, der i denne faste vending betyder, at noget ikke er et problem. Eksempel: ここで待ってもかまいません。 — “Det er i orden at vente her.” Samlet bliver strukturen: 通話を短くして “holde opkaldet kort” + 静かに話せるなら “hvis du kan tale stille” + ここにいてもかまいません “må du gerne blive her”. Hele ytringen betyder derfor: “Du kan blive, hvis du kan holde dit opkald kort og tale stille.”

6. 予想より長引くかもしれないので、私が移動するほうが公平だと思います。

   Det kan komme til at vare længere end forventet, så det virker mere rimeligt at flytte mig.

   予想より

   end forventet

   長引く

   trække ud

   かもしれない

   måske

   ので

   så

   私

   jeg

   移動する

   flytte mig

   ほうが

   det er mere ... at

   公平

   rimelig

   と思います

   jeg synes

   Uddybende forklaring

   予想より sammenligner med en forventning: より markerer sammenligningsgrundlaget, altså “end forventet”. Mønstret AよりB betyder “B mere end A” eller “B sammenlignet med A”. Her er 予想 substantivet “forventning”, ikke en handling. 長引く er et intransitivt verbum med grundformen 長引く og betyder, at noget varer ved eller trækker ud. I denne sætning er det den forventede varighed, der kan blive længere end forventet. Eksempel: 会議が長引く。 — “Mødet trækker ud.” かもしれない udtrykker mulighed eller usikkerhed: “måske” eller “det kan være, at …”. Det står efter den form, som den usikre mulighed gælder for; her efter 長引く, grundformen. Det er ikke en sikker forudsigelse. ので forbinder en grund med dens følge og kan gengives som “fordi” eller “så”. Her forklarer muligheden for, at noget trækker ud, hvorfor taleren foreslår den efterfølgende løsning. Mønstret Aので、B betyder “fordi A, så B”. 私 betyder “jeg” og er den talende person. I den faste oversættelse er det denne person, der skal flytte sig; pronomenets betydning er altså “jeg”, mens den konkrete handling fremgår af resten af sætningen. 移動する er grundformen af verbet “at flytte sig” eller “at bevæge sig”. Her beskriver det, at taleren selv flytter sig. Eksempel: 別の部屋に移動する。 — “Jeg flytter mig til et andet rum.” ほうが gør en handling eller mulighed til den foretrukne eller mere rimelige sammenligning. I mønstret V-るほうがA betyder det, at “det er mere A at gøre V”. Her er 移動するほうが derfor “det er mere rimeligt at flytte sig”. ほう er et substantiv, og が markerer denne mulighed som det, der vurderes. 公平 betyder “rimelig” eller “retfærdig” i betydningen lige og fair over for de berørte. Det beskriver her vurderingen af, at taleren flytter sig; det betyder ikke i sig selv “nem” eller “bekvem”. と思います består af と, som markerer indholdet af en tanke eller vurdering, og 思います, den høflige nutidsform af 思う, “at synes” eller “at mene”. Sammen betyder det “jeg synes” eller “jeg mener”. Den høflige form gør udsagnet til en personlig, forholdsvis afdæmpet vurdering. Samlet er opbygningen: 予想より長引くかもしれないので — “fordi det måske kommer til at vare længere end forventet” — efterfulgt af 私が移動するほうが公平だと思います — “synes jeg, at det er mere rimeligt, at jeg flytter mig”. Hele udsagnet betyder derfor: “Det kan komme til at vare længere end forventet, så det virker mere rimeligt at flytte mig.”

7. ありがとうございます。プレゼンテーションを録画する必要があるので、助かります。

   Det sætter jeg pris på, fordi jeg har brug for at optage en præsentation.

   ありがとうございます

   mange tak

   プレゼンテーション

   præsentation

   録画する

   optage (video)

   必要がある

   være nødvendigt

   ので

   fordi / eftersom

   助かります

   det hjælper

   Uddybende forklaring

   ありがとうございます er en høflig taksigelse: ありがとう betyder “tak”, og ございます gør udtrykket høfligt. Den faste form bruges her som en selvstændig tak, ikke som en beskrivelse af et bestemt objekt. Eksempel: ありがとうございます。 — “Mange tak.” プレゼンテーション er et lånord og et substantiv med betydningen “præsentation”. Det står her som det, der skal optages. Eksempel: プレゼンテーションをします。 — “Jeg holder en præsentation.” 録画する betyder “at optage på video”. 録画 er substantivdelen “videooptagelse”, og する gør den til et verbum. Formen 録画する er den ikke-fortidige, almindelige form; foran 必要がある fungerer den som “at optage”. Eksempel: 会議を録画します。 — “Jeg optager mødet.” 必要がある udtrykker, at noget er nødvendigt eller påkrævet. I 録画する必要がある er 必要 det ord, der betyder “nødvendighed”, og ある betyder her, at denne nødvendighed foreligger. Mønstret verbal ikke-fortidsform + 必要がある kan bruges om nødvendigheden af en handling: 予約する必要があります。 — “Det er nødvendigt at reservere.” Den høflige variant er 必要があります. ので knytter en grund til det, der følger, og kan her oversættes med “fordi” eller “eftersom”. Her kommer grunden 録画する必要があるので før resultatet eller vurderingen 助かります. Mønstret 普通 form + ので er en forholdsvis blød og forklarende måde at sige “fordi/eftersom ...” på. Eksempel: 明日早いので、寝ます。 — “Jeg går i seng, fordi jeg skal tidligt op i morgen.” 助かります er den høflige ikke-fortidsform af 助かる, “at blive hjulpet” eller “at være til stor hjælp”. I denne ytring betyder den naturligt “det hjælper” eller “det er en lettelse”; den underforståede situation er, at muligheden for at optage præsentationen er nyttig for taleren. 助かる beskriver ikke nødvendigvis, at nogen bogstaveligt bliver reddet. Eksempel: 手伝ってくれると助かります。 — “Det vil hjælpe, hvis du vil hjælpe mig.” Samlet bliver strukturen ありがとうございます。 — “Mange tak.” Derefter angiver プレゼンテーションを録画する必要があるので grunden: “fordi jeg har brug for at optage en præsentation”, og 助かります angiver virkningen eller vurderingen: “det hjælper” eller “det er en lettelse”. Den faste oversættelse gengiver derfor meningen som: “Det sætter jeg pris på, fordi jeg har brug for at optage en præsentation.”

8. 私は、話しても周りの邪魔になりにくいラウンジエリアを選びます。

   Jeg vælger loungeområdet, hvor det er mindre forstyrrende at tale.

   私は

   jeg (som emne)

   話しても

   selv når man taler

   周り

   omgivelserne omkring én

   邪魔

   gene eller forstyrrelse

   なりにくい

   svær at ende med at blive

   ラウンジエリア

   loungeområde

   選びます

   vælger

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 (jeg) og partiklen は, som markerer emnet. 私 er et førstepersonspronomen, og her er den samme person den, der vælger. は kan genbruges til at sætte det omtalte emne frem. 話しても kommer fra verbet 話す (at tale). 話して er te-formen, og も efter den danner mønstret V-ても, som her betyder "selv når man V'er" eller "selv om man V'er". Det er en generel beskrivelse af situationen; den præcise referent for det underforståede subjekt er ikke angivet i denne del. 周り betyder det, der er omkring én, og kan i denne sammenhæng forstås som omgivelserne eller folkene omkring stedet. Ordet kan også bruges mere generelt om omgivelser; sætningen specificerer ikke en bestemt gruppe. 邪魔 betyder gene eller forstyrrelse. I konstruktionen 邪魔になる betyder det, at noget bliver til en gene eller kommer i vejen. Her indgår det i 周りの邪魔になる, altså at være til gene for omgivelserne. なりにくい består af なり, forbindelsesformen af なる (at blive), og にくい, som efter en verbstamme betyder, at noget er svært at gøre eller svært at få til at ske. Derfor betyder 邪魔になりにくい her, at det er svært for det at blive til en gene, naturligt gengivet som "mindre forstyrrende". Mønstret V-にくい kan genbruges, for eksempel 読みやすい (let at læse). Den modsatte vurdering udtrykkes ofte med V-やすい (let at gøre). ラウンジエリア er et sammensat låneord: ラウンジ (lounge) + エリア (område). Det betyder loungeområde og fungerer her som det sted, der vælges. 選びます kommer fra 選ぶ (at vælge). 選び er den form, der står før den høflige endelse ます; 選びます er høflig ikke-fortid og kan derfor efter sammenhængen betyde "vælger" eller "vil vælge". Her passer "jeg vælger". Den almindelige form er 選ぶ, mens 選びます er den høflige form. Samlet bliver strukturen: 私は (taleren som emne) + 話しても (selv når man taler) + 周りの邪魔になりにくい (sværere at få til at genere omgivelserne) + ラウンジエリアを (loungeområdet som genstand) + 選びます (vælger). Hele udsagnet betyder: "Jeg vælger loungeområdet, hvor det er mindre forstyrrende at tale."