Fejlfinding af et printerproblem | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 形式には対応しているのに、プリンターは私のファイルを受け付けません。

   Printeren bliver ved med at afvise min fil, selv om formatet understøttes.

   形式

   format

   には

   hvad angår …

   対応している

   understøttes

   のに

   selv om

   プリンター

   printer

   私の

   min

   ファイル

   fil

   受け付けません

   accepterer ikke

   Uddybende forklaring

   形式 betyder “format” eller “form” og er her det format, som filen har. Det er et substantiv. Et nyttigt eksempel er この形式 — “dette format”. には består her af partiklen に og emne-/kontrastmarkøren は. Sammen fremhæver de 形式 som det område, udsagnet gælder for: “hvad angår formatet”. は kan også markere kontrast, hvilket passer med, at formatet sammenholdes med printerens afvisning. 対応している kommer fra verbet 対応する, “at understøtte” eller “at være kompatibel med”. している angiver her en gældende tilstand: formatet er understøttet, ikke blot at nogen udfører en handling lige nu. Eksempel: この形式に対応しています。 — “Det understøtter dette format.” のに er en sammenbindende form, der betyder “selv om” eller “skønt”. Den føjer en uventet kontrast til den foregående information. Eksempel: 簡単なのに、時間がかかります。 — “Selv om det er enkelt, tager det tid.” プリンター betyder “printer” og er et substantiv. Katakanaformen er et låneord; den indeholder ikke i sig selv en særlig grammatisk markering af bestemthed eller flertal. 私の betyder “min” i denne sammenhæng. 私 betyder “jeg” eller “mig”, og の knytter ejeren til det følgende substantiv. Her er det ファイル, der ejes af taleren. Eksempel: 私の本 — “min bog”. ファイル betyder “fil” og er et substantiv. Sammen med 私の danner det 私のファイル, “min fil”. 受け付けません kommer fra 受け付ける, “at modtage eller acceptere”. Formen 受け付けません er den høflige negative ikke-fortidsform: “accepterer ikke”. I denne sætning beskriver den, at printeren ikke accepterer filen. Den høflige positive form er 受け付けます — “accepterer”. Samlet bygges sætningen sådan op: 形式には対応しているのに betyder “selv om formatet understøttes”, og プリンターは私のファイルを受け付けません betyder “printeren accepterer ikke min fil”. Den samlede betydning er derfor: “Printeren bliver ved med at afvise min fil, selv om formatet understøttes.”

2. 文書にサイズの大きすぎる画像が含まれていないか、確認しましたか。

   Har du tjekket, om dokumentet indeholder billeder, der er for store?

   文書

   dokument

   サイズ

   størrelse

   大きすぎる

   for stor

   画像

   billede

   含まれていないか

   om der er inkluderet

   確認しましたか

   har du tjekket

   Uddybende forklaring

   文書 betyder her “dokument”. Det er et navneord, som kan bruges om et dokument, der indeholder andet materiale. Eksempel: 文書を開きます。 — “Jeg åbner dokumentet.” サイズ betyder “størrelse”. Det er et låneord skrevet med katakana. I サイズの大きすぎる forbinder の størrelsen med den følgende beskrivelse: “hvis størrelse er for stor”. 大きすぎる betyder her “være for stor”. 大きい betyder “stor”, og すぎる sættes efter den relevante form for at vise, at graden overskrider det passende niveau. Sammenlign: 大きい — “stor”; 大きすぎる — “for stor”. Eksempel: この箱は大きすぎます。 — “Denne kasse er for stor.” 画像 betyder “billede” eller “billedfil”. Det er et navneord. Japansk markerer ikke automatisk flertal i denne form, så den kan også svare til “billeder” afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 画像を保存します。 — “Jeg gemmer billedet/billederne.” I 文書に markerer に dokumentet som det sted eller den beholder, hvor noget er inkluderet. 画像が markerer billederne som det, der er inkluderet. Sammen danner サイズの大きすぎる画像 en navneordsgruppe, hvor サイズの大きすぎる beskriver 画像: “billeder, hvis størrelse er for stor”. 含まれていないか kommer fra 含まれる, “være inkluderet” eller “være indeholdt”. 含まれている beskriver den tilstand, at noget er inkluderet, og 含まれていない er den negative form. Det afsluttende か gør spørgsmålet til noget, der kan kontrolleres: i denne sætning spørges der, om dokumentet indeholder sådanne billeder. Eksempel: ファイルに画像が含まれているか確認します。 — “Jeg kontrollerer, om filen indeholder et billede/billeder.” 確認しましたか betyder “har du kontrolleret?” eller “har du tjekket?”. Grundformen er 確認する, “kontrollere, bekræfte” eller “tjekke”. しました er den høflige fortidsform af する, og か markerer et spørgsmål. Eksempel: 内容を確認しましたか。 — “Har du kontrolleret indholdet?” Samlet angiver 文書に dokumentet som stedet, サイズの大きすぎる画像 billeder, hvis størrelse er for stor, og 含まれていないか確認しましたか spørgsmålet om, hvorvidt modtageren har kontrolleret, om sådanne billeder er inkluderet. Hele utterancen betyder: “Har du tjekket, om dokumentet indeholder billeder, der er for store?”

3. その可能性はあります。プレゼンテーションには詳細な図表がいくつか含まれているからです。

   Det er muligt, eftersom præsentationen indeholder flere detaljerede diagrammer.

   その

   den/det omtalte

   可能性

   mulighed

   あります

   findes; er til stede

   プレゼンテーション

   præsentation

   詳細な

   detaljeret

   図表

   diagram; figur

   いくつか

   flere; nogle

   含まれている

   indeholder

   からです

   fordi det forholder sig sådan

   Uddybende forklaring

   その står foran 可能性 og peger på en mulighed, der er identificeret gennem sammenhængen. Det er et attributivt demonstrativ: その + substantiv betyder omtrent “den/det pågældende ...”. Her identificerer det ikke alene, hvad muligheden består i. 可能性 er et substantiv med betydningen “mulighed” eller “sandsynlighed”. I mønstret 可能性があります siger japansk bogstaveligt, at der “findes en mulighed”; det er en almindelig måde at udtrykke, at noget er muligt. Det skal ikke forveksles med 可能, som er et andet ord, der betyder “mulig”. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, “findes” eller “er til stede”. I denne sætning indgår den i その可能性はあります: は gør その可能性 til emnet, mens あります udtrykker, at en sådan mulighed foreligger. ある bruges her om en mulighed, ikke om en fysisk genstand. プレゼンテーション betyder “præsentation”. Sammen med den efterfølgende partikel に angiver det den præsentation, som noget er indeholdt i. Det er selve ordet プレゼンテーション, ikke partiklen, der bærer denne betydning. 詳細な er den attributive form af det na-adjektiv, der betyder “detaljeret”. な forbinder denne type beskrivende ord med det substantiv, det beskriver: 詳細な図表 = “detaljerede diagrammer”. Den relevante egenskab er altså detaljeringsgraden, ikke en sammenligning. 図表 er et substantiv for et diagram, en figur eller en grafisk oversigt. I denne sætning henviser det sammen med 詳細な til detaljerede diagrammer i præsentationen. Et eksempel: 図表を確認します。 betyder “Jeg tjekker diagrammet/diagrammerne.” いくつか angiver et ubestemt antal, typisk “nogle” eller “flere”. Det fastslår ikke et bestemt tal; den danske oversættelses “flere” er den tilsigtede betydning her. Det står efter 図表 og før den del, der beskriver, at diagrammerne er indeholdt. 含まれている betyder her “er indeholdt” eller “findes med”. Formen bygger på 含む, “indeholde”, via 含まれる og -ている, som her beskriver en vedvarende tilstand: diagrammerne er inkluderet i præsentationen. Mønstret XにYが含まれている betyder “Y er indeholdt i X”. Derfor er præsentationen X, mens diagrammerne er Y; den aktive form XがYを含む ville i stedet fremstille X som den, der indeholder Y. からです afslutter en høflig forklaring og betyder her “fordi ...”. Det knytter den foregående sætning til grunden for udsagnet. です gør afslutningen høflig; den konkrete årsag kommer i hele ledsætningen før からです, ikke i からです alene. Samlet er første sætning その可能性はあります: “Det er muligt.” Den næste sætning giver grunden: プレゼンテーションには詳細な図表がいくつか含まれているからです. Her markerer には præsentationen som det område eller den helhed, noget er indeholdt i, 詳細な図表 er flere detaljerede diagrammer, og 含まれている beskriver deres tilstedeværelse dér. Hele udsagnet betyder derfor: “Det er muligt, eftersom præsentationen indeholder flere detaljerede diagrammer.”

4. それらを圧縮すれば、見た目の品質を損なわずに済むかもしれません。

   Det kan måske hjælpe at komprimere dem uden at forringe den visuelle kvalitet.

   それらを

   dem

   圧縮すれば

   hvis man komprimerer

   見た目

   udseende

   品質

   kvalitet

   損なわずに済む

   undgå at forringe

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   それらを betyder her »dem«: それら er et pronomen i en form, der peger på flere ting, og を markerer dem som direkte objekt for handlingen. Den nærmeste kontekst peger på diagrammerne i præsentationen, men selve japanske pronomenform angiver ikke mere præcist, hvilke ting der menes. 圧縮すれば kommer fra verbet 圧縮する »at komprimere«. Endelsen -ば laver her en betingelse: »hvis/når man komprimerer«. Mønstret kan genbruges som V-ば, for eksempel 保存すれば — »hvis man gemmer det«. Hvem der udfører handlingen, er ikke udtrykt i denne sætning. 見た目 er et substantiv for »udseende« eller »visuelt indtryk«. I 見た目の品質 forbinder の dette substantiv med 品質, så betydningen bliver »kvaliteten af det visuelle udtryk« eller naturligt »den visuelle kvalitet«. 品質 betyder »kvalitet«; det er et substantiv og ikke et ord for selve udseendet. 損なわずに済む bygger på verbet 損なう, »at forringe, skade eller svække«. Formen 損なわず er den negative -ず-form, altså »uden at forringe«. Sammen med 済む danner den mønstret V-ずに済む: »slippe for at V« eller »kunne undgå at V«. Her betyder det derfor »kunne undgå at forringe«. 済む kan i andre sammenhænge betyde »blive afsluttet« eller »være tilstrækkeligt«, men i dette mønster er pointen, at en uønsket handling undgås. かもしれません udtrykker mulighed: »måske« eller »det kan være, at …«. Den høflige form er かもしれません, mens den mindre høflige form er かもしれない. Den gør ikke resultatet sikkert; den angiver kun, at muligheden vurderes som åben. Samlet er strukturen それらを 圧縮すれば — »hvis man komprimerer dem« — efterfulgt af 見た目の品質を 損なわずに済む — »kan undgå at forringe den visuelle kvalitet« — og til sidst かもしれません — »måske«. Hele ytringen betyder derfor: »Det kan måske lade sig gøre at komprimere dem uden at forringe den visuelle kvalitet.«

5. プレゼンテーション全体を作り直すより、そのほうがいいです。

   Jeg vil foretrække det frem for at genopbygge hele præsentationen.

   プレゼンテーション

   præsentation

   全体

   hele; helheden

   作り直す

   bygge om; lave på ny

   より

   frem for; snarere end

   そのほうがいいです

   det er bedre at vælge det

   Uddybende forklaring

   プレゼンテーション betyder her »præsentation«. Det er et låneord skrevet med katakana. I sammensætningen プレゼンテーション全体 står det sammen med 全体 og specificerer, hvad helheden er. 全体 betyder »helheden« eller »hele«. Sammen med を danner det objektet プレゼンテーション全体を: »hele præsentationen«. 全体 står efter det navneord, som helheden gælder. 作り直す betyder »lave på ny« eller »bygge om«. Grundformen er 作る (»lave«), og 直す tilføjer her betydningen »gøre om« eller »rette ved at lave på ny«. Derfor er 作り直す ikke bare »lave«, men »lave igen fra nyt«. Formen er den almindelige ikke-fortidsform og kan i denne konstruktion stå før より. より markerer sammenligningsgrundlaget: »frem for« eller »snarere end«. Her følger den efter プレゼンテーション全体を作り直す, så hele udtrykket betyder »frem for at lave hele præsentationen på ny«. Mønstret kan genbruges som Aより、Bのほうがいいです: »B er bedre end A«. そのほうがいいです betyder her »det er bedre at vælge den mulighed«. その peger på en mulighed, der allerede er identificeret i situationen, mens ほう gør sammenligningen til »den ene side/mulighed«. いい betyder »god« eller i denne konstruktion »bedre«, og です giver en høflig afslutning. I そのほうがいいです er ほう den sammenlignede mulighed; その bærer ikke i sig selv et bestemt grammatisk køn eller tal. Hele sætningen bygges sådan: プレゼンテーション全体を angiver objektet, 作り直すより angiver den mulighed, som man sammenligner med, og そのほうがいいです siger, at den anden, allerede identificerede mulighed foretrækkes. Den samlede betydning er: »Jeg vil foretrække det frem for at genopbygge hele præsentationen.«

6. 共有フォルダー経由で送ってください。

   Send den via den delte mappe.

   共有フォルダー

   delt mappe

   経由で

   via

   送ってください

   send venligst

   Uddybende forklaring

   共有フォルダー betyder her “den delte mappe”. Det er en sammensætning af 共有 (“deling/delt”) og フォルダー (“mappe”); tilsammen betegner den en mappe, som deles. Som genbrugeligt mønster kan et navneord stå foran et andet og angive dets type eller funktion, for eksempel 共有ファイル = “delt fil”. 経由で angiver den rute eller kanal, som noget går gennem: her “via”. 経由 betyder “at gå gennem / via”, og で markerer den omstændighed eller kanal, der bruges. Det kan også bruges i et mønster som 空港経由で行く = “tage dertil via en lufthavn”. 送ってください er en høflig anmodning: “send venligst”. Formen kommer fra verbet 送る (“at sende”): 送る → 送って + ください. 〜てください er et almindeligt mønster for en høflig anmodning om, at nogen gør noget, mens 送って er て-formen af 送る. Eksempel: 確認してください。 = “Kontrollér det venligst.” Sammen betyder 共有フォルダー経由で “via den delte mappe”, og 送ってください beder modtageren om at sende det. Hele ytringen betyder derfor: “Send den via den delte mappe.” Det, der skal sendes, er ikke udtrykt som et særskilt objekt i den japanske sætning; den faste oversættelse identificerer det som “den”.

7. 私は自分のアカウントからそれをテストできます。

   Jeg kan teste den fra min konto.

   私は

   jeg

   自分の

   ens egen

   アカウント

   konto

   から

   fra

   それ

   den

   テストできます

   kan teste

   Uddybende forklaring

   私は markerer 私 som sætningens emne: her “jeg”. は fremhæver emnet eller sætter det som samtalens udgangspunkt; det er ikke selve betydningen “jeg”. Et nyttigt mønster er 私は + ... = “hvad mig angår, ...”. 自分の betyder her “min egen” og knytter ejerskab til det følgende navneord. 自分 er et refleksivt ord, der ofte betyder “sig selv” eller “ens egen”; den konkrete læsning som “min egen” støttes her af sætningens jeg-perspektiv og den faste oversættelse. の forbinder ejeren med det ejede, som i 私のアカウント (“min konto”). アカウント er et lånt navneord for “konto”. Japansk skriver sådanne lånte ord ofte med katakana. I 自分のアカウント er det kontoen, der beskrives som tilhørende taleren. から betyder her “fra” og angiver udgangspunktet eller kilden. Mønstret sted/kilde + から kan bruges om noget, der kommer fra et sted eller en kilde; her er kontoen udgangspunktet for testen. それ er et demonstrativt pronomen, her “den” eller “det”. Formen peger på noget, som allerede er identificeret i situationen; den faste oversættelse angiver det som det, der skal testes. Når pronomenet fungerer som genstand, står partiklen を efter det: それを = “den/det”. テストできます betyder “kan teste”. テスト bruges som navneord i forbindelsen テストする (“teste”), og できる udtrykker mulighed eller evne; den høflige form er できます. Derfor er テストできます en høflig måde at sige, at testningen er mulig. Det er ikke samme form som en ren opfordring, for eksempel テストしてください (“test venligst”). Samlet bygges sætningen op som 私は + 自分のアカウントから + それを + テストできます: “Jeg kan teste den fra min egen konto.” 私は angiver taleren som emne, 自分のアカウントから angiver kilden, それを angiver det, der testes, og テストできます angiver, at taleren har mulighed for at gøre det. Udtrykket er høfligt og kan genbruges ved at udskifte kontoen eller genstanden, mens mønstret bevares.

8. これで、設定を手当たり次第に試さずに済みます。

   Så slipper jeg for at prøve tilfældige indstillinger på må og få.

   これで

   sådan; med dette

   設定

   indstillinger

   手当たり次第に

   tilfældigt; på må og få

   試さずに済みます

   slippe for at prøve

   Uddybende forklaring

   これで betyder her “med dette” eller “sådan”. これ er et demonstrativt ord for noget, der præsenteres som nært eller aktuelt i situationen; den præcise ting, det henviser til, er ikke navngivet i selve sætningen. で viser her det middel eller den måde, som gør resultatet muligt. Mønstret これで、… kan derfor bruges om en løsning eller fremgangsmåde: これで問題ありません。 — “Sådan er der ikke noget problem.” 設定 er et navneord for en indstilling eller konfiguration. I denne sætning er det det, der ellers skulle afprøves. Det kan også bruges om en enkelt indstilling: 設定を変更します。 — “Jeg ændrer indstillingen.” 手当たり次第に er et adverbium, der betyder “tilfældigt” eller “på må og få”, altså uden at vælge indstillingerne systematisk. Det beskriver måden, en handling udføres på, og står her sammen med den efterfølgende prøvehandling. 試さずに済みます bygger på verbet 試す, “at prøve” eller “at afprøve”. Formen 試さずに betyder “uden at prøve”: 試す får den negative form 試さず, efterfulgt af に. Konstruktionen V-ずに済む betyder, at man slipper for eller klarer sig uden at udføre V. 済みます er den høflige ikke-fortidsform af 済む; i denne konstruktion handler den ikke om, at noget blot “slutter”, men om at man undgår den nævnte handling. Et eksempel er 行かずに済みました。 — “Jeg slap for at tage af sted.” Samlet betyder これで + 設定を手当たり次第に + 試さずに済みます: “Med dette slipper jeg for at prøve tilfældige indstillinger på må og få.” Det er den faste oversættelses angivne taler, der er subjektet i den danske formulering; japansk udelader subjektet her. Udtrykket er høfligt og egner sig til at forklare, at en løsning gør en unødvendig handling overflødig.

9. それが印刷できたら、ほかの人のために解決方法を記録しておくべきです。

   Når den er udskrevet, bør vi dokumentere løsningen for andre.

   それが

   den/det

   印刷できたら

   når det kan udskrives

   ほかの

   andre

   人

   personer

   ために

   til fordel for

   解決方法

   løsningsmetode

   記録しておく

   dokumentere og lade det være gjort

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   それが består af それ, som betyder “det” eller “den”, og が, som markerer subjektet her. Den konkrete referent er det, der skal udskrives; japansk angiver ikke grammatisk køn i それ. Eksempel: それが必要です。 — “Det er nødvendigt.” 印刷できたら udtrykker her en betingelse eller et tidspunkt: “når det kan udskrives” eller, i den faste oversættelses læsning, “når det er udskrevet”. 印刷する betyder “at udskrive”, og 印刷できる er den potentielle form med betydningen “at kunne udskrive” eller “at lykkes med at udskrive”. できたら er denne forms fortidsform できた efterfulgt af ら; mønsteret kan ofte betyde “når” eller “hvis”. Eksempel: 準備できたら、始めます。 — “Når jeg er klar, begynder jeg.” ほかの betyder “andre” eller “en anden” foran et navneord. の forbinder ほか med 人 i udtrykket ほかの人. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. 人 betyder “person” eller “menneske”. I ほかの人 får det her betydningen “personer” i den danske oversættelse, men japansk markerer ikke automatisk flertal i denne form. Eksempel: その人は先生です。 — “Den person er lærer.” ために betyder her “til fordel for”. Konstruktionen [navneord]のために kan angive, hvem noget gøres til gavn for: ほかの人のために betyder “for andre”. Den samme form kan også markere formål i andre sammenhænge, men her er målgruppens fordel den relevante funktion. 解決方法 er et navneord, der betyder “løsningsmetode” eller “måde at løse noget på”. 解決 betyder “løsning” eller “at løse”, og 方法 betyder “metode” eller “måde”. Sammen betegner de en metode til at løse noget, uden at formen i sig selv fastslår, at der kun findes én metode. Eksempel: この方法は簡単です。 — “Denne metode er enkel.” 記録しておく kombinerer 記録する, “at registrere” eller “at dokumentere”, med ておく. ておく føjer betydningen “gøre på forhånd” eller “lade resultatet stå” til handlingen. Her fremstilles dokumentationen som noget, man får gjort og lader være klar til senere brug; formen siger ikke i sig selv specifikt, at noget bliver gemt som en fil. Eksempel: 手順を記録しておきます。 — “Jeg dokumenterer fremgangsmåden, så den er klar til senere brug.” べきです betyder “bør”. べき knytter sig til en handling og udtrykker, at den anses for rigtig eller tilrådelig; です giver den høflige form. Her står den efter 記録しておく, så anbefalingen gælder at dokumentere løsningen og lade dokumentationen være klar. Japanskformen angiver ikke alene, om den anbefalede person er “jeg”, “vi” eller “du”; den faste oversættelse gengiver anbefalingen som “vi bør”. Eksempel: 早く寝るべきです。 — “Du bør gå tidligt i seng.” Samlet betyder それが印刷できたら, i den faste oversættelses læsning, “når den er udskrevet”. ほかの人のために angiver målgruppen, 解決方法 det, der skal dokumenteres, og 記録しておくべきです anbefalingen om at dokumentere løsningen og lade dokumentationen være klar. Hele udsagnet bliver derfor: “Når den er udskrevet, bør vi dokumentere løsningen for andre.”