At bede om privatliv i receptionen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 受付でデリケートな内容について話すのは、あまり気が進みません。

   Jeg føler mig ikke tryg ved at drøfte følsomme oplysninger ved receptionsskranken.

   受付

   receptionsskranke

   デリケートな

   følsom; delikat

   内容

   indhold; oplysninger

   について

   om; vedrørende

   話す

   tale; drøfte

   のは

   det at …; hvad angår …

   あまり

   ikke særlig; ikke så meget

   気が進みません

   jeg har ikke lyst; jeg føler mig ikke tryg

   Uddybende forklaring

   受付 betyder her en reception eller receptionsskranke. I den faste sætning angiver 受付で stedet: で er partiklen for det sted, hvor en handling foregår. Eksempel: 受付で待ちます。— Jeg venter ved receptionen. デリケートな betyder her følsom eller delikat. Det er den form, der står foran et navneord: デリケートな内容. Som na-adjektiv står な mellem denne type beskrivende ord og navneordet; foran prædikatet kan man for eksempel sige 内容はデリケートです。— Oplysningerne er følsomme. 内容 betyder indhold eller det, en sag omhandler. I denne sætning forstås det gennem den faste oversættelse som følsomme oplysninger eller et følsomt emne. Eksempel: 内容を確認します。— Jeg kontrollerer indholdet. について betyder om eller vedrørende og knytter det foregående navneord til det, man taler om: デリケートな内容について, “om følsomme oplysninger”. Det er en genanvendelig konstruktion: Xについて話す betyder “tale om X”. Eksempel: 予定について話します。— Jeg taler om planen. 話す betyder at tale eller drøfte. Formen 話す er ordbogsformen og den ikke-fortidige form; i denne sætning står den efter について og beskriver selve handlingen. Eksempel: 先生と話します。— Jeg taler med læreren. のは gør handlingen til et emne: 受付で…話すのは betyder omtrent “det at tale … ved receptionen”. の nominaliserer her hele den foregående handling, og は markerer den som det, der kommenteres på. Det er ikke den samme funktion som blot at sætte は efter et navneord. Eksempel: 朝早く起きるのは大変です。— Det er hårdt at stå tidligt op. あまり betyder med en negativ formulering “ikke særlig” eller “ikke så meget”. Her hører den sammen med den negative afslutning 気が進みません, så betydningen bliver, at taleren ikke føler sig særlig tilbøjelig eller tryg ved handlingen. Eksempel: あまり食べません。— Jeg spiser ikke særlig meget. 気が進みません er den høflige negative form af 気が進む. Udtrykket betyder bogstaveligt, at ens sind eller lyst ikke går fremad, og bruges om manglende lyst eller tilbøjelighed til at gøre noget. 進む er verbets baseform; 進みません er den høflige ikke-fortidige negative form. Eksempel: その方法で進めるのは気が進みません。— Jeg er ikke meget for at gå videre på den måde. Den japanske sætning udelader et subjekt, mens den faste danske oversættelse gengiver talerens holdning med “jeg”. Samlet er strukturen [sted]で [emne]について 話すのは あまり 気が進みません: “Hvad angår det at tale om [emne] ved [sted], har jeg ikke særlig lyst til det / føler jeg mig ikke tryg ved det.” Derfor bliver hele sætningen: “Jeg føler mig ikke tryg ved at drøfte følsomme oplysninger ved receptionsskranken.”

2. 個人的なことなら、プライバシーに配慮した場所へ移動できます。

   Vi kan gå ind i et afskærmet område, når det handler om noget personligt.

   個人的な

   personlig

   こと

   sag eller noget

   なら

   hvis det drejer sig om det

   プライバシー

   privatliv

   配慮した

   tog hensyn til

   場所

   sted eller område

   移動できます

   kan gå eller flytte sig

   Uddybende forklaring

   個人的な betyder her “personlig” og står foran こと. Det er formen af na-adjektivet 個人的だ, som bruges foran et substantiv; 個人的な bruges altså attributivt. こと betyder her en sag, et forhold eller noget, man taler om. Sammen med 個人的な bliver 個人的なこと derfor “noget personligt” eller “en personlig sag”. こと bruges også om abstrakte forhold, så det betyder ikke altid konkret “ting”. なら opstiller det foregående navneordsudtryk som betingelse eller emne. 個人的なことなら betyder her “hvis det drejer sig om noget personligt” eller “når det handler om noget personligt”. プライバシー er et låneord for “privatliv”. Det står her i forbindelsen プライバシーに配慮する, “at tage hensyn til privatliv”. 配慮した kommer af verbet 配慮する, “at tage hensyn til” eller “vise omtanke for”. した er den almindelige fortidsform af する, og den kan stå foran et substantiv som beskrivende form: プライバシーに配慮した場所 er et sted, hvor der er taget hensyn til privatliv. Den fortidsform betyder her ikke nødvendigvis, at hensynet kun hørte fortiden til. 場所 betyder “sted” eller “område”. Hele navneordsleddet efterfølges af へ, som markerer retningen: プライバシーに配慮した場所へ betyder “til et sted, der tager hensyn til privatliv”. Eksempel: 静かな場所へ移動します。 — “Jeg går til et roligt sted.” 移動できます bygger på 移動する, “at flytte sig” eller “at gå videre til et andet sted”. Potentialisformen er 移動できる, og den høflige form er 移動できます; ます markerer høflig stil. Her er den tilsigtede aktør “vi”, som den faste oversættelse angiver, selv om japansk ikke udtrykker subjektet særskilt. Udtrykket siger derfor, at vi har mulighed for at bevæge os derhen, ikke at bevægelsen allerede er sket. Samlet er 個人的なことなら betingelsen “hvis det drejer sig om noget personligt”. プライバシーに配慮した場所 er destinationen, og へ移動できます siger, at vi kan gå derhen. Hele udsagnet betyder: “Vi kan gå ind i et afskærmet område, når det handler om noget personligt.”

3. 待合室がすぐ近くにあるので、それは助かります。

   Det ville hjælpe, fordi venteværelset ligger meget tæt på.

   待合室

   vente­værelse

   すぐ近くに

   lige i nærheden

   あるので

   fordi der er

   それは

   det …

   助かります

   det hjælper

   Uddybende forklaring

   待合室 betyder her “vente­værelse”. Det er et selvstændigt navneord: 待合室 bruges om et rum, hvor man venter. Et nyttigt eksempel er 待合室で待ちます。 — “Jeg venter i venteværelset.” Partiklen で i eksemplet markerer stedet for handlingen; den står ikke i den faste sætning. すぐ近くに beskriver placering: “lige i nærheden” eller “meget tæt på”. すぐ forstærker her nærheden og betyder ikke alene “straks”. 近く er formen for “nærhed/nær” i denne stedangivelse. Et eksempel er 駅はすぐ近くです。 — “Stationen ligger lige i nærheden.” あるので kombinerer ある med ので. ある bruges om, at noget ikke-levende eller et sted findes eller er til stede; her gælder det venteværelset. ので giver grunden: “fordi” eller “da”. Formen ある er ikke en fortidsform, og ので gør ikke selv udsagnet høfligt. Et eksempel er 店が近くにあるので、便利です。 — “Det er praktisk, fordi der er en butik i nærheden.” それは består af それ og partiklen は. それ betyder “det” og er her den situation eller omstændighed, som 助かります vurderer; den faste oversættelse gengiver det som “det”. は markerer dette som samtaleemne. Den konkrete reference er ikke et særskilt navngivet objekt, men den relevante omstændighed i udsagnet, især at venteværelset er tæt på. 助かります er en høflig nutidsform af 助かる, som grundlæggende betyder “blive hjulpet” eller “være til hjælp”. I denne faste vending betyder det naturligt “det hjælper” eller “det er en lettelse”, ikke bogstaveligt, at taleren bliver reddet. 助かります er den høflige form; den mere uformelle form er 助かる. Et eksempel er 手伝ってくれると助かります。 — “Det ville hjælpe, hvis du ville hjælpe mig.” Sætningen er bygget sådan: 待合室がすぐ近くにあるので betyder “fordi venteværelset ligger meget tæt på”. Her er 待合室が det, der er til stede, すぐ近くに stedangivelsen, og あるので årsagsleddet. Derefter gør それは助かります denne omstændighed til emne og siger, at den er en hjælp. Samlet bliver betydningen: “Det ville hjælpe, fordi venteværelset ligger meget tæt på.”

4. プライバシーは大切ですし、そうした内容は人前で話すべきではありません。

   Dit privatliv er vigtigt, og den slags oplysninger bør ikke drøftes offentligt.

   プライバシー

   privatliv

   大切です

   er vigtigt

   そうした

   af den slags

   内容

   oplysninger

   人前

   foran andre

   話す

   tale om

   べきではありません

   bør ikke

   Uddybende forklaring

   プライバシー betyder her privatliv. Det er et låneord skrevet med katakana og kan bruges som et almindeligt navneord: プライバシーを守る betyder »at beskytte privatliv«. 大切です betyder »er vigtigt« eller »er værdifuldt«. 大切 er et な-adjektiv; i den høflige ikke-fortidsform står です efter det: 大切です. En nyttig kontrast er 大切ではありません — »er ikke vigtigt«. Her er は efter プライバシー emnemarkøren, så første del siger, at privatliv er vigtigt. そうした betyder »af den slags« eller »sådanne«. Det står foran et navneord og peger på en type, der allerede er relevant i sammenhængen. Mønstret そうした + navneord kan derfor genbruges, for eksempel そうした問題 — »sådanne problemer«. Det er ikke selve indholdet, men en bestemmelse af hvilken slags indhold der menes. 内容 betyder »indhold«; i denne sætning bliver den naturlige betydning »oplysninger«. Som navneord kan det også bruges i 内容を確認する — »at kontrollere indholdet«. Kombinationen そうした内容 betyder her »den slags oplysninger«. 人前 betyder »foran andre« eller »offentligt«. Det betegner en situation, hvor andre mennesker er til stede; 人前で bruger で til at markere den situation eller det sted, hvor en handling foregår. Eksemplet 人前で話さない betyder »ikke tale foran andre«. 話す er grundformen og betyder »at tale« eller »at fortælle«. Med 内容 som det, der tales om, får det her den naturlige betydning »at tale om/drøfte oplysninger«. Grundformen er også den form, der bruges før べき: 話すべきだ — »bør tale«. Det er ikke en passiv form; den, der skal tale, er ikke udtrykt i denne sætning. べきではありません danner den høflige formulering »bør ikke«. Efter et udsagnsords grundform bruges mønstret udsagnsord + べきだ for en norm eller anbefaling, og udsagnsord + べきではない/ありません for »bør ikke«. Her er 話す det ord, som べき knytter sig til; ではありません gør hele anbefalingen negativ og høflig. Eksemplet ここで写真を撮るべきではありません betyder »Man bør ikke tage billeder her«. し i 大切ですし forbinder den første påstand med den næste og har her betydningen »og desuden«. Første del siger, at privatliv er vigtigt. Anden del består af そうした内容は (»den slags oplysninger« som emne), 人前で (»foran andre«) og 話すべきではありません (»bør ikke drøftes/tales om«). Samlet bliver meningen: »Dit privatliv er vigtigt, og den slags oplysninger bør ikke drøftes offentligt.«

5. 代わりに、背景情報の大半を記入用紙に書いてもよいでしょうか。

   Kunne jeg i stedet skrive de fleste baggrundsoplysninger i formularerne?

   代わりに

   i stedet

   背景情報

   baggrundsoplysninger

   大半

   det meste; størstedelen

   記入用紙

   formular til udfyldning

   書いてもよいでしょうか

   må jeg skrive?

   Uddybende forklaring

   代わりに betyder her “i stedet” og viser, at taleren foreslår en alternativ måde at give oplysningerne på. Det er et adverbialt ord, som kan bruges til at skifte fra én mulighed til en anden. Eksempel: 代わりにメールで送ります。— “Jeg sender det i stedet pr. e-mail.” 背景情報 betyder “baggrundsoplysninger”. 背景 er “baggrund”, og 情報 er “oplysninger/information”; sammen danner de et sammensat navneord. I denne sætning handler det om de oplysninger, der skal gives som baggrund, ikke om en bestemt grammatisk flertalsform. 大半 betyder “det meste” eller “størstedelen”. Det angiver en stor del af noget, men ikke nødvendigvis alt. Eksempel: 大半の学生が参加しました。— “De fleste af de studerende deltog.” 記入用紙 betyder “formular til udfyldning”. 記入 betyder “udfyldning”, mens 用紙 betyder “blanket/papir til et bestemt formål”. Det er et sammensat navneord for en formular eller blanketter, hvor man skriver oplysninger. Den japanske form markerer ikke i sig selv dansk bestemthed eller flertal; den faste oversættelse specificerer formularerne i denne situation. 書いてもよいでしょうか er en høflig måde at spørge, om en handling er tilladt: “må jeg skrive …?” 書いて er て-formen af 書く, “at skrive”. Mønstret V-て + もよい betyder, at det er acceptabelt eller tilladt at gøre noget; でしょうか gør spørgsmålet forsigtigt og høfligt. Eksempel: ここに名前を書いてもよいでしょうか。— “Må jeg skrive mit navn her?” Samlet er strukturen: 代わりに + 背景情報の大半を + 記入用紙に + 書いてもよいでしょうか。 Partiklen の forbinder 背景情報 med 大半: “størstedelen af baggrundsoplysningerne”. Partiklen を markerer det, der skrives, og に markerer det sted eller medium, hvor skrivningen sker. Hele ytringen betyder derfor: “Kunne jeg i stedet skrive de fleste baggrundsoplysninger i formularerne?”

6. できますが、診察担当者が個室で質問することもあります。

   Du kan godt, selv om klinikeren stadig kan stille spørgsmål i et privat rum.

   できます

   kan godt

   診察担当者

   klinikeren

   個室

   privat rum

   質問する

   stille spørgsmål

   こともあります

   det kan også forekomme

   Uddybende forklaring

   できます betyder her, at noget er muligt eller tilladt: “det kan du godt”. Grundformen er できる “kunne/at være mulig”; できます er den høflige form. Et eksempel er ここでできます。 — “Det kan gøres her.” が kommer derefter som en kontrastmarkør: det første udsagn gælder, men der kommer en vigtig tilføjelse. 診察担当者 er den person, der har ansvaret for undersøgelsen, altså klinikeren i denne oversættelse. Det er et sammensat navneord: 診察 angiver undersøgelse eller konsultation, og 担当者 er den ansvarlige person. Et nyt eksempel er 担当者に聞きます。 — “Jeg spørger den ansvarlige.” 個室 betyder “privat rum” eller “enkeltværelse”. で markerer her stedet, hvor handlingen foregår. Mønstret 場所で + handling kan genbruges, for eksempel 個室で話します。 — “Jeg taler i et privat rum.” 質問する betyder “at stille spørgsmål”. 質問 er “spørgsmål”, og する gør dette navneord til en handling; grundformen er netop 質問する. Et eksempel er 医師に質問します。 — “Jeg stiller lægen et spørgsmål.” こともあります beskriver, at den nævnte hændelse også kan forekomme eller ske undertiden. こと gør handlingen 質問する til “det at stille spørgsmål”, も betyder “også”, og あります er den høflige form af ある, brugt om, at en hændelse forekommer. Mønstret verbets grundform + こともあります kan derfor betyde “det kan også ske, at …”. Det er ikke selve verbet 質問する, der bøjes til en særlig “kan”-form her; muligheden ligger i hele konstruktionen. Samlet betyder sætningen: “Du kan godt, men klinikeren kan også stille spørgsmål i et privat rum.” Først angiver できます muligheden, が tilføjer kontrasten, og derefter beskriver 診察担当者が hvem der handler. 個室で angiver stedet, mens 質問することもあります siger, at det også kan forekomme, at klinikeren stiller spørgsmål dér. Situationen er høflig og forholdsvis neutral på grund af de høflige former できます og あります.

7. そうしていただけると、私にとって話すのがずっと楽になります。

   Det ville gøre samtalen meget lettere for mig.

   そうしていただけると

   hvis du vil gøre det

   私にとって

   for mig

   話す

   at tale

   ずっと

   meget; langt

   楽

   let; nem

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   そうしていただけると betyder her »hvis du kunne gøre det på den måde«. そうして henviser til den relevante handling, mens いただける er den potentielle form af いただく; i denne høflige konstruktion udtrykker den, at taleren modtager den andens hjælp eller tjeneste. と markerer betingelsen: »hvis/når det sker«. Mønstret kan genbruges som V-ていただけると、… — »hvis du kunne …, ville …«. 私にとって betyder »for mig« eller »set fra mit perspektiv«. にとって angiver, hvem noget vurderes i forhold til; det er ikke blot den almindelige modtager-markør 私に. 話す betyder her »at tale«. Det er grundformen af verbet. I 話すの gør の hele handlingen »at tale« til noget, der kan fungere som et led i sætningen. Eksempel: 日本語を話すのは楽しい。 — »Det er sjovt at tale japansk.« ずっと forstærker sammenligningen og betyder her »meget« eller »langt«: det bliver mærkbart lettere, ikke blot en lille smule lettere. Det kan også bruges om noget, der fortsætter længe, men den betydning er ikke den relevante her. 楽 betyder her »let« eller »nemt« i betydningen uden stor belastning eller vanskelighed. Det er et na-adjektiv: foran et navneord bruges formen 楽な, mens 楽に blandt andet kan beskrive, hvordan en handling udføres. Her står 楽 foran に i forbindelsen 楽になります. なります betyder »bliver«. Det er den høflige nutidsform af なる, »at blive« eller »at komme til at være«. Sammen med et na-adjektiv bruges mønstret 楽になる: »blive let«. に viser den tilstand, der opnås; ます gør verbet høfligt. Hele sætningen bygges således op: »Hvis du kunne gøre det på den måde« + »for mig« + »at tale« + »bliver meget lettere«. Den samlede betydning er: »Hvis du kunne gøre det på den måde, ville det blive meget lettere for mig at tale.«

8. お呼びする前に、ご希望を記録しておきます。

   Jeg noterer dit ønske, før du bliver kaldt ind.

   お呼びする

   kalde ind

   前に

   før

   ご希望

   dit ønske

   記録しておきます

   noterer på forhånd

   Uddybende forklaring

   お呼びする betyder her “kalde ind”. Det bygger på verbet 呼ぶ (“kalde på, invitere”) med det høflige ydmyge mønster お + verbalstamme + する. Formen viser, at taleren omtaler sin egen handling høfligt over for den anden; den betyder ikke i sig selv, hvem der kaldes ind. Eksempel: 後でお呼びします。 — “Jeg kalder dig ind senere.” 前に betyder “før”. 前 betyder “før, foran” afhængigt af sammenhængen, og 前に efter en handling eller begivenhed angiver, at noget sker tidligere: 寝る前に、本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” Her står 前に efter お呼びする, så registreringen sker før det at blive kaldt ind. ご希望 betyder her “dit ønske”. 希望 er et navneord for et ønske eller en ønsket mulighed, og ご- er et høfligt forled, som gør udtrykket passende, når taleren omtaler den anden persons ønske. Det er ikke selve ご-, der angiver et bestemt antal. Eksempel: ご希望を教えてください。 — “Fortæl mig venligst dit ønske.” 記録しておきます betyder her “noterer på forhånd”. 記録する betyder “at registrere eller notere”; 記録して er forbindelsesformen af 記録する. おく efter denne form, som i 記録しておく, viser, at handlingen udføres på forhånd eller med henblik på, at resultatet skal være tilgængeligt senere. ます gør udsagnet høfligt i nutids-/fremtidsformen. Eksempel: 必要な情報を記録しておきます。 — “Jeg noterer de nødvendige oplysninger på forhånd.” Samlet er strukturen お呼びする前に、ご希望を記録しておきます: “Før du bliver kaldt ind, noterer jeg dit ønske på forhånd.” お呼びする前に angiver tidspunktet, ご希望を er det, der noteres, og 記録しておきます udtrykker, at noteringen foretages nu, så den er klar senere.