Symptomer objektivt beskrivet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 不快感は軽いですが、いつもより長く続いています。

   Ubehaget er mildt, men det har varet længere end normalt.

   不快感

   ubehag

   軽いですが

   er mildt, men

   いつもより

   end normalt

   長く

   længere

   続いています

   har varet

   Uddybende forklaring

   不快感 betyder her en ubehagelig fornemmelse eller et ubehag. Det er et navneord. Et genbrugeligt eksempel er 不快感があります。 — »Der er ubehag.« 軽いですが beskriver ubehaget som mildt og forbinder derefter denne oplysning med en kontrast. 軽い er grundformen af i-adjektivet »let«; i denne sammenhæng betyder det »mild« om et symptom. ですが består af den høflige form です og forbindelsespartiklen が, som her svarer til »men«. Eksempel: 痛みは軽いですが、続いています。 — »Smerten er mild, men den fortsætter.« いつもより sammenligner med det normale eller sædvanlige. いつも betyder »altid« eller »som sædvanlig«, mens より markerer sammenligningsgrundlaget: Xより »end X« eller »mere end X«. Her er sammenligningsgrundlaget det sædvanlige tidsforløb, ikke en bestemt person eller genstand. Eksempel: 今日はいつもより忙しいです。 — »I dag har jeg mere travlt end normalt.« 長く er adverbialformen af 長い, »lang«. Den beskriver her, hvor længe noget fortsætter. Japansk danner ikke en særskilt komparativ adjektivform som »længere«; i denne sætning kommer sammenligningen fra kombinationen いつもより + 長く. Eksempel: 長く休みました。 — »Jeg hvilede i lang tid.« 続いています bygger på verbet 続く, »fortsætte« eller »vare ved«. Formen ている angiver her en igangværende eller fortsat tilstand, og います gør udtrykket høfligt. Derfor beskriver formen noget, der begyndte tidligere og stadig varer ved nu; den er ikke blot en enkelt afsluttet fortsættelse. Eksempel: 雨が続いています。 — »Regnen fortsætter.« Samlet er は efter 不快感 emnemarkøren: »Hvad angår ubehaget ...«. Første del siger, at ubehaget er mildt, og が skaber kontrasten. Derefter angiver いつもより, at varigheden sammenlignes med det sædvanlige, mens 長く ændrer længden til en adverbial beskrivelse af fortsættelsen. 続いています siger, at ubehaget stadig varer ved. Hele udsagnet betyder derfor: »Ubehaget er mildt, men det har varet længere end normalt.«

2. 活動したとき、休んだとき、または食事のときに変化しますか？

   Ændrer det sig ved aktivitet, hvile eller måltider?

   活動した

   var aktiv

   とき

   da; når

   休んだ

   hvilede

   または

   eller

   食事

   måltid

   変化しますか

   ændrer det sig?

   Uddybende forklaring

   活動した betyder her “at være aktiv” i konstruktionen “når man har været aktiv”. Det er fortidsformen af 活動する (“at være aktiv / være i aktivitet”): 活動する → 活動した. Før とき markerer denne form den situation, der går forud for det, der spørges om; den behøver ikke betyde, at aktiviteten ligger langt tilbage i tiden. とき betyder “tidspunkt” eller “når”. Mønstret verbets form + とき bruges til at beskrive, hvornår noget sker: 帰るとき = “når man går hjem”, mens 帰ったとき = “da/når man var kommet hjem”. I den faste sætning er 活動したとき altså “når det sker efter aktivitet” eller mere naturligt på dansk “ved aktivitet”. 休んだ betyder her “hvilede” eller “har hvilet”. Det er fortidsformen af 休む (“at hvile / tage en pause”): 休む → 休んだ. Sammen med det efterfølgende とき danner det 休んだとき, “når man har hvilet” eller “ved hvile”. Formen beskriver her en betingende situation, ikke nødvendigvis en afsluttet begivenhed i en fortælling. または betyder “eller” og forbinder alternativer i et lidt formelt eller neutralt sprog. Her forbinder det den tredje situation med de to foregående, så spørgsmålet omfatter aktivitet, hvile eller måltider. 食事 betyder “måltid” eller “det at spise”. Det er et substantiv. I 食事のとき betyder の “i forbindelse med / ved”, så hele udtrykket betyder “ved måltider” eller “når man spiser”. Et andet almindeligt ord er 食べる (“at spise”), men det er ikke den form, der står i den faste sætning. 変化しますか spørger høfligt, om noget ændrer sig. Grundformen er 変化する (“at ændre sig / forandre sig”); しますか er den høflige spørgeform af する. 変化 er selve forandringen, og 変化する betyder derfor “at forandre sig”, ikke nødvendigvis at forandre noget andet. Japansk udelader ofte subjektet, og her støtter den faste oversættelse “det” som det, der eventuelt ændrer sig; den angiver ikke et særskilt japansk subjekt i spørgsmålet. Samlet er mønstret Aとき、Bとき、またはCのときに変化しますか？: “Ændrer det sig ved A, ved B eller ved C?” Her bliver 活動したとき, 休んだとき og 食事のとき de tre situationer, og に markerer den situation eller det tidspunkt, hvor forandringen undersøges. Hele ytringen betyder derfor: “Ændrer det sig ved aktivitet, hvile eller måltider?”

3. 長時間座っていると、私はそれをより強く感じます。

   Jeg lægger mere mærke til det, når jeg sidder i lang tid.

   長時間

   i lang tid

   座っている

   sidder

   と

   når

   私は

   jeg

   それを

   det

   より強く

   mere intenst

   感じます

   mærker

   Uddybende forklaring

   長時間 betyder her “i lang tid” og fungerer som tidsudtryk. Det kan sættes foran en handling: 長時間歩く betyder “gå i lang tid”. Det er ikke selve verbet, der angiver tiden. 座っている betyder “sidder” her. 座る er grundformen “sætte sig/sidde”, mens 座っている består af te-formen 座って og いる; sammen udtrykker det en igangværende eller vedvarende tilstand: “være siddende”. Eksempel: 彼は椅子に座っている。 — “Han sidder på en stol.” と forbinder betingelsen 座っていると med det, der følger, og betyder her “når” eller “hvis”. Med en situation som denne kan 〜と beskrive det, der sker, når betingelsen indtræffer eller fortsætter. Eksempel: 春になると、暖かくなる。 — “Når det bliver forår, bliver det varmt.” 私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer emnet. 私 ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal i denne brug; は fremhæver, hvem udsagnet handler om. それを består af それ “det” og objektpartiklen を. それ er et demonstrativt pronomen, og den faste oversættelse identificerer det som det, taleren lægger mere mærke til; den præcise ting er ikke navngivet i denne sætning. を markerer, at dette pronomen er objekt for 感じます. より強く betyder her “mere intenst” eller “stærkere”. 強く er adverbialformen af adjektivet 強い “stærk”; det er altså 強い, ikke et nærliggende navneord, der får denne form. より markerer sammenligning: 強い “stærk”, より強い “stærkere”, og より強く感じる “føle/mærke stærkere”. 感じます betyder her “mærker” eller “lægger mærke til”. Grundformen er 感じる; 感じます er den høflige nutids-/ikke-fortidsform. Eksempel: 痛みを強く感じます。 — “Jeg mærker smerten stærkt.” Samlet er strukturen 長時間座っていると — “når jeg sidder i lang tid” — efterfulgt af 私はそれをより強く感じます — “lægger jeg mere mærke til det”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg lægger mere mærke til det, når jeg sidder i lang tid.”

4. その傾向は伝えておく価値がありますし、医療者が適切に評価できます。

   Det mønster er værd at nævne, og klinikeren kan vurdere det ordentligt.

   その

   det

   傾向

   tendens; mønster

   伝えておく

   sørge for at få nævnt

   価値

   værdi

   し

   og; desuden

   医療者

   kliniker; sundhedsperson

   適切に

   passende; ordentligt

   評価できます

   kan vurdere

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og betyder her "det" i betydningen det allerede omtalte. I その傾向 peger det altså på det mønster, som samtalen handler om. Formen ændrer sig efter afstand og diskursforhold, ikke efter et dansk grammatisk køn; en anden almindelig form er この for noget, der præsenteres som nært for taleren. 傾向 er et substantiv for en tendens eller et mønster. Her betegner det det mønster, der er værd at nævne, ikke nødvendigvis en sikker regel. Eksempel: この傾向は続いています。 — "Denne tendens fortsætter." 伝えておく består af 伝える (at viderebringe eller fortælle) i te-form og おく. おく efter en handling viser, at man udfører den med et senere behov eller tidspunkt i tankerne; her bliver tendensen nævnt, så den er formidlet til den relevante person. I den faste oversættelse er den naturlige betydning "at nævne" eller "at få sagt". Mønsteret Vておく kan genbruges, fx メモしておきます。 — "Jeg skriver det ned på forhånd / så det er klar til senere." 価値 er substantivet "værdi". I den observerede konstruktion 価値があります betyder 価値がある "at være værd at ..."; handlingen, der følger som 伝えておく, er det, der vurderes som værdifuldt. Det er derfor ikke selve tendensen, der betyder "værdi". し forbinder her den første del med den næste del: "og" eller "desuden". Efter en fuld eller næsten fuld del kan し føje endnu en relevant oplysning til. Det gør forbindelsen mindre simpel end blot at sætte to selvstændige sætninger ved siden af hinanden. 医療者 er et substantiv for en sundhedsperson eller kliniker. Det er den person, der i denne sætning kan foretage vurderingen. Eksempel: 医療者に相談してください。 — "Rådfør dig med en sundhedsperson." 適切に er adverbiet "på passende eller ordentlig vis". Det kommer fra 適切 og får に, når denne beskrivende form bruges til at beskrive måden, en handling udføres på. Det beskriver her 評価できます: vurderingen kan udføres ordentligt. Sammenlign 適切な説明 — "en passende forklaring", hvor 適切な står foran et substantiv. 評価できます er den høflige form af 評価できる, "kan vurdere". 評価する betyder "at vurdere", mens できる udtrykker mulighed eller evne; ます gør udsagnet høfligt. Her er den underforståede aktør 医療者, så betydningen er, at sundhedspersonen kan vurdere det på passende vis. Det er ikke en fortidsform: できます er nutidig eller situationsmæssig mulighed. Samlet bygges ytringen sådan op: その傾向 — "det mønster" — efterfølges af は, som markerer emnet. 伝えておく価値があります siger, at det er værd at få mønstret nævnt eller viderebragt. し føjer derefter en anden oplysning til: 医療者が適切に評価できます, hvor 医療者が markerer sundhedspersonen som den, der kan vurdere, og 適切に beskriver måden. Hele ytringen betyder derfor: "Det mønster er værd at nævne, og klinikeren kan vurdere det ordentligt."

5. 実際より深刻にも軽くも聞こえないように、私はそれを説明しようとしています。

   Jeg prøver at beskrive det, uden at få det til at lyde mere eller mindre alvorligt, end det er.

   実際より

   end sammenlignet med virkeligheden

   深刻

   alvorlig

   軽く

   let; mindre alvorligt

   聞こえないように

   så det ikke lyder

   私は

   jeg

   それを

   det

   説明しようとしています

   prøver at forklare

   Uddybende forklaring

   実際より sammenligner med det, der faktisk er tilfældet: より betyder her “end” efter et sammenligningsgrundlag. Mønstret AよりB betyder, at B er mere eller mindre X end A. Her er sammenligningen ikke et udsagn om en bestemt grad, men en ramme for, hvordan noget ikke skal fremstå i forhold til virkeligheden. 深刻 betyder “alvorlig” og står her som det ene medlem i modsætningen “mere alvorligt”. Det er et な-adjektiv eller nominalt beskrivende ord; foran et navneord bruges for eksempel 深刻な問題 — “et alvorligt problem”. I denne sætning får det sammen med にも betydningen “som mere alvorligt”. 軽く er adverbialformen af 軽い, “let”. Her betyder det ikke fysisk let, men “mindre alvorligt” eller “mere let” i den måde, noget lyder på. For い-adjektiver dannes denne form normalt ved at ændre den afsluttende い til く: 軽い → 軽く. Eksempel: 軽く説明する — “forklare kort eller uden stor tyngde”. 深刻にも軽くも bruger parret 〜にも〜も til at dække de to modsatte retninger: hverken som mere alvorligt eller som mindre alvorligt. も efter begge former giver den sammenkoblede “hverken ... eller ...”-effekt her; den isolerede form 深刻にも betyder ikke alene hele modsætningen. 聞こえないように betyder “så det ikke lyder sådan” eller “for at det ikke skal komme til at lyde sådan”. 聞こえる betyder, at noget høres eller fremstår for lytteren på en bestemt måde, og 聞こえない er dets negative form. Mønstret 〜ないように bruges blandt andet om et mål eller en forholdsregel: 忘れないように書く — “skrive det ned, så man ikke glemmer det”. Her knytter det sig til de foregående beskrivelser: noget skal ikke lyde mere alvorligt eller mindre alvorligt end virkeligheden. 私は markerer “jeg” som sætningens emne. は fremhæver emnet eller talerens rolle; det er ikke selve verbet “at prøve”. Pronomenet angiver her den person, der forsøger at forklare, i overensstemmelse med den danske oversættelse. それを betyder “det” som genstand for handlingen. を markerer det direkte objekt for verbet, så それを説明する betyder “forklare det”. Formen それ angiver en ting eller et forhold uden selv at vise grammatisk køn eller tal. 説明しようとしています betyder “prøver at forklare”. 説明する er grundformen “at forklare”; 説明しよう er volitivformen og viser den hensigt eller bestræbelse, der indgår i 〜ようとする. しています er den høflige nuværende form af している, som her fremstiller forsøget som igangværende. Mønstret V-ようとしている bruges om at være i færd med at forsøge eller bestræbe sig på at gøre noget. Eksempel: 正確に伝えようとしています — “Jeg prøver at formidle det præcist.” Samlet bygges sætningen sådan op: 私は (“jeg”) har それを (“det”) som objekt for 説明しようとしています (“prøver at forklare”). Før dette mål står 実際より (“end det faktisk er”) og den dobbelte beskrivelse 深刻にも軽くも (“hverken mere alvorligt eller mindre alvorligt”), efterfulgt af 聞こえないように (“så det ikke lyder sådan”). Hele betydningen er derfor: “Jeg prøver at forklare det, uden at få det til at lyde mere eller mindre alvorligt, end det faktisk er.”

6. 起こる頻度と、それがあなたにどのような影響を与えるかに集中してください。

   Fokuser på, hvor ofte det sker, og hvordan det påvirker dig.

   起こる

   ske

   頻度

   hyppighed

   それが

   det

   あなたに

   på dig

   どのような

   hvilken slags

   影響

   påvirkning

   与える

   påvirke

   集中してください

   fokuser venligst

   Uddybende forklaring

   起こる betyder her “ske” eller “finde sted”. Det er ordbogsformen, som også bruges til at beskrive en hændelse generelt. I 起こる頻度 fungerer hele verballeddet som bestemmelse til 頻度: “hyppigheden af, at det sker”. 頻度 er et substantiv for, hvor ofte noget sker. Mønsteret Xの頻度 betyder “hyppigheden af X”; her forbindes det med den efterfølgende del ved と, som betyder “og”. それが betyder “det” som grammatisk subjekt. それ er et demonstrativt pronomen, og が markerer subjektet. Den faste oversættelse støtter betydningen “det”, men identificerer ikke selv præcist, hvad pronomenet henviser til. が viser her, at dette “det” er det, der påvirker den pågældende person. あなたに betyder “på dig” i denne sammenhæng. あなた er “du”, og に markerer den person, som påvirkningen retter sig mod eller rammer. Det er altså ikke あなた, der udfører handlingen; personen er modtageren for påvirkningen. どのような betyder “hvordan” eller mere bogstaveligt “hvilken slags” og står foran et substantiv. I どのような影響 spørges der til arten eller måden af påvirkningen. Et almindeligt alternativ er どんな, som har samme grundlæggende funktion i mere samtalepræget sprog. 影響 betyder “påvirkning” eller “indvirkning”. Sammen med を与える danner det den almindelige konstruktion 影響を与える, “at påvirke” eller “at have indvirkning på”. を markerer 影響 som det, der gives, mens あなたに angiver, hvem påvirkningen rammer. 与える er ordbogsformen af verbet “give”. I konstruktionen 影響を与える får det en fast, overført betydning: “påvirke”. Her står det i formen 与える, fordi どのような影響を与えるか er indholdet af et spørgsmål. か efter den citerede verbform markerer dette som et indirekte spørgsmål: “hvordan det påvirker dig”. 集中してください er en høflig anmodning: “fokuser venligst”. Grundverbet er 集中する, “at koncentrere sig” eller “at fokusere”. Formen してください består her af して, forbindelsesformen af する, plus ください, som gør anmodningen høflig. Den er derfor ikke blot en beskrivelse af, at nogen fokuserer, men en opfordring til modtageren. Hele strukturen er 起こる頻度と、それがあなたにどのような影響を与えるかに集中してください: “Fokuser på, hvor ofte det sker, og hvordan det påvirker dig.” Først angives det første fokusområde, 起こる頻度; derefter tilføjes med と spørgsmålet om påvirkningen. に efter hele denne kombination markerer det, som man skal fokusere på, og 集中してください giver den høflige opfordring.

7. それによって、私は仕事中に集中しにくくなると説明できます。

   Jeg kan forklare, at det gør det sværere for mig at koncentrere mig på arbejdet.

   それによって

   derved

   私は

   jeg

   仕事中

   på arbejdet

   集中しにくくなる

   bliver sværere at koncentrere sig

   説明できます

   kan forklare

   Uddybende forklaring

   それによって betyder her “derved” eller “som følge af det”. それ er et demonstrativt pronomen, der henviser til noget allerede nævnt; den konkrete henvisning er ikke specificeret yderligere i den faste sætning. によって markerer her det middel eller den årsag, der fører til virkningen. Mønstret それによって、… kan derfor bruges til at knytte en tidligere nævnt faktor til dens effekt. 私は betyder “hvad mig angår, …” eller naturligt “jeg …”. 私 er pronomenet “jeg”, og は markerer sætningens emne. は fremhæver emnet eller sætter det som udgangspunkt; det er ikke selve ordet for “jeg”. 仕事中 betyder “under arbejdet” eller “på arbejdet”. 仕事 betyder “arbejde”, mens 中 her betyder “mens noget foregår” eller “i løbet af”. Mønstret 名詞 + 中 kan angive, at noget sker under den aktivitet eller periode, som navneordet betegner. Her handler det om koncentration i arbejdstiden, ikke om selve arbejdet som det, der koncentreres om. 集中しにくくなる beskriver, at det bliver vanskeligt at koncentrere sig. Grundformen er 集中する “at koncentrere sig”. Før にくい bliver する til し: 集中する → 集中しにくい, “svær at koncentrere sig”. にくい kan føjes til verbets stamme for at vise, at handlingen er vanskelig at udføre. Derefter bliver にくい til にくく foran なる; なる betyder “blive”, så 集中しにくくなる betyder bogstaveligt “blive svær at koncentrere sig”. Sammenlign 集中しやすい, “let at koncentrere sig”, hvor やすい udtrykker det modsatte af にくい. 説明できます betyder “kan forklare”. Grundformen er 説明する “at forklare”. できる udtrykker mulighed eller evne, og 説明できる betyder “kunne forklare”; den høflige form er 説明できます. I denne sætning står indholdet, der kan forklares, foran indholdsmarkøren と: mønstret Xと説明できます betyder “man/jeg kan forklare, at X”. できます ændrer ikke selve indholdet til en sikker kendsgerning; det angiver, at taleren kan formulere forklaringen. Samlet er opbygningen それによって + 私は + 仕事中 + 集中しにくくなる + と説明できます: “Jeg kan forklare, at det som følge af det bliver sværere for mig at koncentrere mig på arbejdet.” それによって knytter den tidligere omtalte faktor til virkningen, 私は gør taleren til emnet, og と説明できます markerer hele udsagnet om den ændrede koncentration som det, der kan forklares.

8. その点も伝えてください。日常生活への影響が、その後の対応の指針になることが多いからです。

   Tag den detalje med, da den daglige påvirkning ofte er med til at afgøre den videre opfølgning.

   その点も

   også det punkt

   伝えてください

   fortæl det venligst

   日常生活

   dagligliv

   影響

   påvirkning

   その後

   derefter

   対応

   opfølgning

   指針

   rettesnor

   なる

   blive

   ことが多い

   ofte være tilfældet

   からです

   fordi

   Uddybende forklaring

   その点も betyder her “også det punkt”. その er et demonstrativt ord for noget, der allerede er identificeret i situationen; 点 betyder bogstaveligt “punkt” og bruges også om et aspekt eller en detalje. も føjer dette til noget andet: “også”. 伝えてください er en høflig anmodning: “fortæl det”, “giv den oplysning videre”. Den bygger på verbet 伝える “at viderebringe/fortælle”. Formen 伝えて er te-formen, og ください efter te-formen bruges til en høflig anmodning. Eksempel: 名前を伝えてください。 — “Fortæl navnet, tak.” 日常生活 betyder “dagligliv” eller “hverdagsliv”. 日常 betyder “hverdaglig/daglig”, mens 生活 betyder “livsførelse” eller “liv”. I 日常生活への影響 viser へ retningen eller det område, som påvirkningen vedrører, og の forbinder dette led med 影響: påvirkning på dagliglivet. Eksempel: 日常生活に影響があります。 — “Det påvirker dagliglivet.” 影響 betyder “påvirkning” eller “indvirkning”. Det er et navneord; som verballed bruges det ofte i konstruktionen 影響を与える, “at påvirke” eller bogstaveligt “at give påvirkning”. I den faste sætning er 影響 det, der bliver til en rettesnor for den videre håndtering. その後 betyder “derefter” eller “på et senere tidspunkt”. 後 betyder “efter/tid senere”, og その peger på det tidligere nævnte forløb eller tidspunkt uden her at fastlægge et bestemt klokkeslæt. Eksempel: その後、連絡しました。 — “Derefter tog jeg kontakt.” 対応 betyder “håndtering”, “indsats” eller i denne sammenhæng “opfølgning”. Det er et navneord, som ofte bruges om, hvordan man reagerer på en situation. その後の対応 betyder derfor “den efterfølgende håndtering/opfølgning”; の forbinder その後 med 対応. 指針 betyder “rettesnor”, “vejledning” eller “princip for den videre fremgangsmåde”. I 指針になる er 指針 det resultat eller den funktion, som noget får, mens なる betyder “blive” eller “komme til at være”. AがBになる kan bruges, når A bliver til eller fungerer som B. Eksempel: この情報が判断の指針になります。 — “Denne information bliver en rettesnor for vurderingen.” ことが多い betyder “det sker ofte” eller “det er ofte tilfældet”. こと gør her en hel situation eller hændelse til et navneordsled, og 多い betyder “mange/talrige”; sammen udtrykker konstruktionen hyppighed. Den siger ikke, at noget sker hver gang. Eksempel: この方法を使うことが多いです。 — “Jeg bruger ofte denne metode.” からです giver årsagen til den foregående ytring: “fordi ...” eller “det skyldes, at ...”. から markerer årsag, og です afslutter forklaringen høfligt. Her kommer årsagsforklaringen efter anmodningen, så hele ræsonnementet bliver: Bed modtageren om også at viderebringe punktet, fordi påvirkningen på dagliglivet ofte bliver en rettesnor for den efterfølgende håndtering. Samlet betyder utterancen: “Tag også det punkt med, da påvirkningen på dagliglivet ofte er med til at afgøre den videre opfølgning.” Den japanske årsagsdel siger mere direkte, at påvirkningen “ofte bliver en rettesnor” for den efterfølgende håndtering.