Ukendt postering og indsigelse | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 明細に、心当たりのない請求があることに気づきました。

   Jeg har lagt mærke til en postering på mit kontoudtog, som jeg ikke kan genkende.

   明細に

   på kontoudtoget

   心当たりのない

   som jeg ikke kan genkende

   請求

   opkrævning

   あることに気づきました

   lagde mærke til, at der var

   Uddybende forklaring

   明細に angiver, hvor noget står eller findes: her på et kontoudtog eller en specificeret oversigt. に markerer altså stedet eller den oversigt, som udsagnet knytter sig til. Eksempel: 明細に名前があります。— “Der står et navn på oversigten.” 心当たりのない beskriver den efterfølgende 請求: det er en opkrævning, som taleren ikke har nogen genkendelse eller viden om at kunne forbinde med sig selv. 心当たり er et navneord med betydningen “noget, man kan genkende eller har en mulig forbindelse til”, og ない er den negative form af ある i denne faste beskrivende brug. Konstruktionen 心当たりのない + navneord kan genbruges om noget, man ikke kan genkende. Eksempel: 心当たりのないメールが届きました。— “Jeg modtog en e-mail, som jeg ikke kan genkende.” 請求 betyder en opkrævning eller et opkrævet beløb. Det kan bruges om selve kravet eller opkrævningen, ikke nødvendigvis om en bestemt betalingsmetode. Som verbalt udtryk bruges 請求する om at kræve eller opkræve betaling. Eksempel: 店が料金を請求しました。— “Butikken opkrævede et gebyr.” あることに気づきました betyder her, at taleren blev opmærksom på, at noget fandtes på oversigten. ある bruges her om eksistensen af den ikke-menneskelige ting 請求; こと gør hele påstanden “der findes en opkrævning” til det, man opdager. 気づきました er den høflige datidsform af 気づく (“at opdage” eller “at blive opmærksom på”). Mønstret V-ことに気づく betyder “at opdage, at ...”. Eksempel: 間違いがあることに気づきました。— “Jeg opdagede, at der var en fejl.” Samlet bygges sætningen sådan op: 明細に (“på kontoudtoget”) + 心当たりのない請求 (“en opkrævning, som jeg ikke kan genkende”) + あることに気づきました (“jeg blev opmærksom på, at der var ...”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg lagde mærke til, at der var en opkrævning på kontoudtoget, som jeg ikke kunne genkende.” Den høflige datidsform passer til en allerede indtruffen opdagelse.

2. 加盟店の表示を確認してから、異議申し立てを開始できます。

   Vi kan oprette en indsigelse, når vi har tjekket beskrivelsen af betalingsmodtageren.

   加盟店

   betalingsmodtager

   表示

   beskrivelse

   確認してから

   efter at have kontrolleret

   異議申し立て

   indsigelse

   開始できます

   kan starte

   Uddybende forklaring

   加盟店 betyder her en betalingsmodtager eller en butik/virksomhed, der er tilknyttet betalingstjenesten. Ordet bruges ofte i sammensætninger om en sådan tilknyttet forretning; det er ikke selve betalingen. 表示 betyder her den viste beskrivelse eller betegnelse, som identificerer betalingsmodtageren. Det kan også bruges om noget, der vises på en skærm eller et dokument, men i denne sætning er betydningen knyttet til betalingsmodtagerens beskrivelse. 確認してから betyder “efter at have kontrolleret”. Formen bygger på 確認する “at kontrollere”: - 確認して er て-formen af 確認する. - から efter て-formen angiver her, at den næste handling sker efter den første: 確認してから、… = “efter at have kontrolleret …”. Det er altså en tidsmæssig rækkefølge, ikke en forklaring med betydningen “fordi”. Eksempel: 説明を読んでから、申し込みます。 — “Efter at have læst forklaringen tilmelder jeg mig.” 異議申し立て er et navneord for en indsigelse eller formel protest. Det skrives også som en sammensætning, hvor 異議 er en indsigelse, og 申し立て betegner en formel fremsættelse eller anmeldelse. I denne sætning er det den indsigelse, der skal sættes i gang efter kontrollen. 開始できます betyder “kan begynde” eller, med 異議申し立て, “kan starte/oprette en indsigelse”. 開始する betyder “at begynde” og er et verbum dannet med navneordet 開始; できます er den høflige form af できる, “kan” eller “er i stand til”. Mønstret navneord + を + 開始できます kan derfor bruges om noget, man kan begynde. Eksempel: 手続きを開始できます。 — “Vi kan begynde proceduren.” Hele sætningen følger mønstret Aを確認してから、Bを開始できます: Først kontrollerer man 加盟店の表示, altså betalingsmodtagerens beskrivelse, og derefter kan man starte 異議申し立て, en indsigelse. Den samlede betydning er: “Vi kan oprette en indsigelse, når vi har tjekket beskrivelsen af betalingsmodtageren.”

3. その表示は曖昧なので、どこから来たものか判断できません。

   Beskrivelsen er vag, så jeg kan ikke afgøre, hvor den stammer fra.

   その

   den/det pågældende

   表示

   beskrivelse; visning

   曖昧

   vag; uklar

   なので

   så; derfor

   どこから来たものか

   hvor den stammer fra

   判断できません

   kan ikke afgøre

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og betyder her "den/det pågældende". Det er en japansk pegeform, som knytter sig til noget identificerbart i sammenhængen; den ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. Her danner den sammen med 表示 udtrykket "den pågældende beskrivelse/visning". 表示 er et substantiv for en visning, et vist navn eller en beskrivelse. I den faste oversættelse er betydningen her "beskrivelsen". Det kan også bruges om tekst eller information, der vises på en skærm. Eksempel: 名前が表示されます。 — "Et navn bliver vist." 曖昧 beskriver noget, der ikke er klart eller entydigt. Det er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges for eksempel 曖昧な表示 ("en uklar visning"), mens 表示は曖昧です betyder "visningen er uklar". Det bør ikke forveksles med 不明, som snarere betyder "ukendt" eller "uoplyst". なので forbinder den uklare beskrivelse med resultatet og betyder her "så" eller "derfor". Det består af な efter et na-adjektiv og ので, som angiver grund eller årsag. Mønstret kan genbruges sådan: 静かなので、よく聞こえます。 — "Fordi der er stille, kan man høre det godt." Her er det ikke なので alene, men hele forbindelsen med den foregående beskrivelse, der giver årsagen. どこから来たものか er et indlejret spørgsmål om oprindelse: "hvor den stammer fra". どこ betyder "hvor", から markerer udgangspunkt eller oprindelse, og 来た er fortidsformen af 来る ("komme"). ものか gør spørgsmålet til en del af en større sætning; det er ikke et selvstændigt direkte spørgsmål her. I denne sammenhæng beskriver 来た den oprindelse, der skal afgøres, ikke en bevægelse, der nødvendigvis foregår nu. 判断できません betyder "kan ikke afgøre". 判断する er grundformen "at afgøre/vurdere", og できる udtrykker mulighed eller evne; den høflige negative form できません betyder "kan ikke". Sammen bliver 判断できません "kan ikke afgøre". Eksempel: 理由を判断できません。 — "Jeg kan ikke afgøre årsagen." Hele strukturen er その表示は ("hvad angår den pågældende beskrivelse") + 曖昧なので ("fordi den er uklar, så") + どこから来たものか ("hvor den stammer fra") + 判断できません ("kan jeg ikke afgøre"). Derfor betyder hele ytringen: "Beskrivelsen er vag, så jeg kan ikke afgøre, hvor den stammer fra." Den høflige afslutning gør formuleringen passende i neutral, serviceorienteret kommunikation.

4. 決済代行会社によっては、店でお客様に表示される名前とは違う名前を使うことがあります。

   Nogle betalingsformidlere bruger et andet navn end butikkens navn, som kunderne ser.

   決済代行会社

   betalingsformidler

   によっては

   for nogle; afhængigt af

   店

   butik

   お客様

   kunde

   表示される

   vises

   名前とは違う

   anderledes end navnet

   使う

   bruge

   ことがあります

   kan ske; kan

   Uddybende forklaring

   決済代行会社 betyder her en virksomhed, der håndterer betalingsformidling på vegne af andre. Det er en sammensat nominalgruppe: 決済 er betaling eller betalingsafvikling, 代行 er at udføre noget på en andens vegne, og 会社 er virksomhed. Som genbrugeligt mønster kan man sætte en anden type virksomhed foran 会社, når man vil betegne en bestemt slags virksomhed. によっては betyder, at forholdet varierer efter den pågældende virksomhed: “for nogle ...” eller “afhængigt af ...”. によって kan have flere funktioner på japansk, men i denne konstruktion følges det af は og markerer en begrænset gruppe eller variation mellem tilfælde. Det betyder altså ikke, at alle betalingsformidlere nødvendigvis gør dette. 店 betyder butik eller forretning. Her indgår det med で i 店で: で angiver stedet eller den situation, hvor visningen sker. Et enkelt eksempel er 店で買います。 — “Jeg køber det i butikken.” お客様 betyder kunde eller kunde(r) i en høflig formulering. お og 様 gør betegnelsen respektfuld; den ændrer ikke det grundlæggende betydningsindhold til en bestemt person. Tallet på kunden eller kunderne er heller ikke fastlagt af selve formen. I お客様に表示される markerer に den, som noget vises for eller til. 表示される betyder her “blive vist”. Grundformen for den tilsvarende aktive handling er 表示する — “vise, få vist”; 表示される er den passive form, hvor noget bliver vist. I denne sætning er 名前 det, der vises, mens kunden er modtageren eller den, som ser visningen. 店でお客様に表示される fungerer samlet som en beskrivende ledsætning foran 名前: “det navn, der vises for kunder i butikken”. 名前とは違う beskriver et navn, der er forskelligt fra et andet navn. 違う er grundformen og betyder “være anderledes” eller “afvige”; とは markerer det, som sammenligningen sker med, med en kontrasterende nuance. I 名前とは違う名前 modificerer hele udtrykket det sidste 名前: “et navn, der er anderledes end navnet”. Et eksempel er この色は写真とは違う。 — “Denne farve er anderledes end på billedet.” 使う betyder “bruge” og står her i grundform foran ことがあります. Grundformen bruges blandt andet før denne konstruktion, også når den samlede sætning er høflig. Et genbrugeligt eksempel er このカードを使う。 — “Jeg bruger dette kort.” ことがあります er en høflig form af mønstret V-ることがある: “det forekommer, at man gør V” eller “man gør nogle gange V”. Her bliver 使うことがあります derfor “kan bruge” i betydningen, at der findes tilfælde, hvor virksomheden bruger navnet; det udtrykker ikke, at brugen sker hver gang. あります er den høflige form af ある, “findes/forekommer”. Et eksempel er 週末に電車を使うことがあります。 — “Jeg tager nogle gange toget i weekenden.” Samlet er opbygningen 決済代行会社によっては + 店でお客様に表示される名前とは違う名前を + 使うことがあります. Den betyder: “Nogle betalingsformidlere bruger nogle gange et navn, der er anderledes end det navn, som vises for kunderne i butikken.” Den relative beskrivelse 店でお客様に表示される identificerer det første navn, とは違う sammenligner det med det navn, der bruges, og ことがあります gør udsagnet til en mulighed eller et forekommende tilfælde snarere end en regel for alle.

5. 正式な異議申し立てを行う前に、最近の領収書を確認します。

   Jeg vil tjekke mine seneste kvitteringer, før jeg indgiver en formel indsigelse.

   正式な

   formel

   異議申し立て

   indsigelse

   行う

   udføre; foretage

   前に

   før

   最近の

   seneste

   領収書

   kvittering

   確認します

   tjekker; kontrollerer

   Uddybende forklaring

   正式な beskriver 異議申し立て som formel eller officiel. Formen 正式な bruges foran et navneord; な er den form, dette beskrivende ord tager i denne placering. Et nyttigt mønster er 正式な + navneord, for eksempel 正式な申請 — “en formel ansøgning”. 異議申し立て er et navneord for en indsigelse eller formel protest. Det står her som det, man vil foretage. Det er ikke selve verbet “at gøre”; det følgende 行う giver udtrykket handlingen. Som fast fagligt udtryk kan 異議申し立てを行う derfor gengives som “indgive en formel indsigelse”. 行う betyder her “foretage” eller “indgive” og er grundformen. Det er et mere formelt alternativ til する i mange administrative eller skriftlige udtryk. I 異議申し立てを行う markerer を, at 異議申し立て er handlingens direkte genstand. 前に betyder “før”. Efter en verbets grundform danner det mønstret verbets grundform + 前に: 行う前に betyder “før man foretager det” eller her “før jeg indgiver den”. 前に kan også stå efter et navneord, for eksempel 出発前に — “før afrejsen”. 最近の betyder “seneste” eller “nylige”. 最近 betyder “for nylig” eller “den seneste tid”, og の forbinder det med navneordet bagefter. Her beskriver det 領収書, så betydningen er “de seneste kvitteringer”. Det er ikke en bøjningsform af 領収書; 最近の er den beskrivende del. 領収書 er et navneord, der betyder “kvittering”. I den faste oversættelse forstås det som talerens egne kvitteringer, men japansk viser ikke ejerskab med et særskilt min i denne sætning. Et nyttigt mønster er AのB, hvor A knyttes til B; for eksempel 店の領収書 — “butikkens kvittering”. 確認します betyder “tjekker” eller “kontrollerer”. Grundformen er 確認する; 確認します er den høflige ます-form. Formen er ikke fortid: i denne sætning bruges den om den handling, taleren vil udføre, hvilket passer med “jeg vil tjekke”. 確認する bruges om at undersøge, om oplysninger eller dokumenter er korrekte eller relevante. For eksempel: 内容を確認します。 — “Jeg kontrollerer indholdet.” Sætningen bygges således: 正式な異議申し立てを行う前に betyder “før jeg indgiver en formel indsigelse”, og 最近の領収書を確認します betyder “jeg vil tjekke de seneste kvitteringer”. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil tjekke mine seneste kvitteringer, før jeg indgiver en formel indsigelse.”

6. その請求に心当たりがあれば、手続きの遅れを防げます。

   Det kan forhindre forsinkelser, hvis du kan genkende posteringen.

   その

   den/det

   請求

   postering

   心当たりがあれば

   hvis du kan genkende det

   手続き

   procedure

   遅れ

   forsinkelse

   防げます

   kan forhindre

   Uddybende forklaring

   その står foran 請求 og er et demonstrativt bestemmelsesord: her betyder det “den/det pågældende”. Det angiver ikke i sig selv antal. I japansk står sådanne ord normalt foran det navneord, de bestemmer: その手続き = “den procedure”. 請求 betyder her en opkrævning eller postering, altså den debitering, som omtales. Det kan også bruges om selve handlingen at kræve betaling, men i denne sætning er betydningen den pågældende postering. Eksempel: 請求を確認します。 — “Jeg tjekker opkrævningen.” 心当たりがあれば er den nyttige konstruktion 心当たりがある + ば. 心当たりがある betyder at have en idé om, hvad noget henviser til, eller at kunne genkende det; her er betydningen “hvis du kan genkende posteringen”. あれば er betingelsesformen af ある, “at være/at have”: ある → あれば. Konstruktionen kan genbruges: 心当たりがあれば、教えてください。 — “Hvis du kan genkende det, så fortæl mig det.” 心当たり er et fast udtryk, så det bør ikke forstås som en almindelig, bogstavelig kombination af “hjerte” og “retning”. 手続き er et navneord for en procedure eller et administrativt forløb. I 手続きの遅れ forbinder の dette navneord med det følgende navneord: “en forsinkelse i proceduren”. Eksempel: 手続きを始めます。 — “Jeg begynder proceduren.” 遅れ betyder en forsinkelse eller det at være forsinket. Formen er navneordet 遅れ, som hænger sammen med verbet 遅れる, “at blive forsinket/komme for sent”; de er ikke samme form. Her er 遅れ et navneord, der står efter の i 手続きの遅れ. 防げます betyder “kan forhindre”. Det er den høflige form af den potentielle form 防げる, “at kunne forhindre”, fra verbet 防ぐ, “at forhindre eller forebygge”. ます markerer høflig stil; det er den potentielle form 防げる, ikke ます alene, der giver betydningen “kan”. Eksempel: 事故を防げます。 — “Man kan forhindre en ulykke.” Hele strukturen er: その請求に心当たりがあれば — “hvis du kan genkende den pågældende postering” — efterfulgt af 手続きの遅れを防げます — “kan man forhindre en forsinkelse i proceduren”. を markerer det, der forhindres. Japansk udelader her subjektet, så sætningen fastslår ikke selv, hvem eller hvad der er den handlende; den faste oversættelse angiver kun, at forsinkelser kan forhindres, hvis du kan genkende posteringen. Samlet betyder sætningen: “Det kan forhindre forsinkelser, hvis du kan genkende posteringen.”

7. それでもはっきりしなければ、取引を調査してほしいです。

   Hvis det stadig er uklart, vil jeg have transaktionen undersøgt.

   それでも

   alligevel; selv da

   はっきりしなければ

   hvis det ikke er klart

   取引

   transaktion

   調査してほしいです

   vil gerne have undersøgt

   Uddybende forklaring

   それでも betyder her “alligevel” eller “selv da” og markerer, at det følgende gælder trods noget tidligere nævnt. Det er en forbindelsesmarkør og ikke en del af verbet. Eksempel: それでも続けます。 — “Jeg fortsætter alligevel.” はっきりしなければ bygger på はっきりする, “blive tydelig” eller “blive afklaret”. しなければ er den negative betingelsesform af する: しない + なければ. Her betyder hele formen “hvis det ikke er klart”, hvilket i sammenhængen naturligt bliver “hvis det stadig er uklart”. Den negative betingelse kan ofte oversættes med “hvis ikke” eller “medmindre”. Eksempel: 原因がはっきりしなければ、さらに確認します。 — “Hvis årsagen ikke er klar, undersøger vi det yderligere.” 取引 er et substantiv, der her betyder “transaktion”. Afhængigt af sammenhængen kan det også betyde handel eller en handelsforbindelse, men her er betydningen “transaktionen”. Eksempel: 取引を確認します。 — “Jeg bekræfter transaktionen.” 調査してほしいです indeholder 調査する, “undersøge”, i て-formen 調査して samt mønsteret -てほしい. Dette mønster udtrykker, at taleren ønsker, at en anden udfører handlingen: 調査してほしい betyder “jeg vil gerne have, at nogen undersøger det”. です gør udsagnet høfligt; det gør ikke verbet til en passiv form. Eksempel: この問題を調査してほしいです。 — “Jeg vil gerne have, at du undersøger dette problem.” Samlet er strukturen それでも (“alligevel”) + はっきりしなければ (“hvis det ikke er klart”) + 取引を (“transaktionen” som objekt) + 調査してほしいです (“jeg vil gerne have, at nogen undersøger den”). Hele ytringen betyder: “Hvis det stadig er uklart, vil jeg have transaktionen undersøgt.”

8. ご懸念を記録し、確認を始めます。

   Vi dokumenterer din bekymring og begynder gennemgangen.

   ご懸念

   bekymring

   記録し

   dokumenterer og

   確認

   gennemgang eller kontrol

   始めます

   begynder

   Uddybende forklaring

   ご懸念 betyder her “din bekymring”. 懸念 er et substantiv for en bekymring eller betænkelighed, og ご- er et høfligt præfiks, som gør udtrykket mere respektfuldt. を markerer ご懸念 som objekt for den følgende handling. Den konkrete person, der ejer bekymringen, fremgår her af den faste oversættelse som “din”. 記録し kommer fra 記録する, “at dokumentere/registrere”. Formen 記録し er forbindelsesformen, som kobler denne handling til den næste: “dokumenterer og …”. I denne sætning er det altså ikke en selvstændig afsluttet høflig form. Eksempel: 内容を記録します。 — “Jeg registrerer indholdet.” 確認 er et substantiv for kontrol, gennemgang eller bekræftelse. I 確認を始めます fungerer det som objekt for 始めます, så betydningen bliver “begynder gennemgangen/kontrollen”. Det kan også indgå i 確認する, “at kontrollere eller bekræfte”, men her bruges substantivet i konstruktionen “begynde [en] gennemgang”. 始めます er den høflige ikke-fortidsform af det transitive verbum 始める, “at begynde/starte”. Den udtrykker her, at begyndelsen sker nu eller fremadrettet i den relevante samtalesituation. 始める tager det, der sættes i gang, som objekt, her 確認を. Eksempel: 会議を始めます。 — “Vi begynder mødet.” Samlet er strukturen ご懸念を記録し、確認を始めます: taleren dokumenterer den andens bekymring og begynder gennemgangen. Den faste oversættelse angiver talerens underforståede “vi”, selv om japansk ikke udtrykker dette subjekt i selve sætningen. 記録し forbinder de to handlinger, mens kommaet viser grænsen mellem de to dele.