Reklamation på grund af en periodisk skærmfejl | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この機器は最近買ったのですが、画面がときどきちらつきます。

   Jeg købte denne enhed for nylig, men skærmen flimrer nogle gange.

   この

   denne

   機器

   enhed

   最近

   for nylig

   買った

   købte

   のですが

   men …

   画面

   skærm

   ときどき

   nogle gange

   ちらつきます

   flimrer

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran substantivet 機器. Det er et prænominalt pegeord, som normalt angiver noget, der er nært ved taleren eller er gjort aktuelt i situationen. Sammenlign この機器 “denne enhed” med その機器 “den enhed dér/den enhed, du allerede har nævnt”. 機器 er et substantiv for en enhed eller et stykke udstyr, ofte i en lidt teknisk eller formel stil. I denne sætning er det den enhed, der blev købt. Et mere dagligdags ord som 機械 kan i andre sammenhænge betyde maskine, men det er ikke den observerede form her. 最近 betyder “for nylig” og bruges om en tid tæt på nutiden. Det kan stå sammen med en handling i fortiden, som i 最近買った “købte for nylig”. Det angiver ikke en præcis dato. 買った er fortidsformen af det uformelle grundverbum 買う “købe”. Endelsen -った markerer her fortid i den almindelige, korte form: 買う → 買った. I en høflig stil ville den tilsvarende form være 買いました. Det er 買った, ikke 機器, der bærer tidsformen. のですが følger her efter 買った og indleder en forklaring eller en overgang til et problem. の gør den foregående situation til noget, der forklares, mens ですが giver en høflig, blød overgang; sammen med den næste sætning får konstruktionen betydningen “men …”. Mønstret ...のですが、... kan genbruges, når man først giver baggrund og derefter nævner det relevante problem eller den næste pointe. I denne sætning er købshandlingen baggrunden, og den flimrende skærm er den efterfølgende pointe. 画面 betyder “skærm” og er et substantiv. Her er skærmen den ting, der flimrer. Ordet kan også bruges om en visning eller et skærmbillede, afhængigt af sammenhængen, men her er den konkrete betydning “skærmen” i enheden. ときどき betyder “nogle gange” eller “indimellem”. Det beskriver en hændelse, der sker med mellemrum, ikke konstant. Et nyttigt kontrastord er いつも “altid”, men ときどき angiver netop en lavere hyppighed. ちらつきます betyder her “flimrer”. Det er den høflige ikke-fortidsform af ちらつく, “flimre” eller “blinke uroligt”. Formen bruges om en tilstand eller hændelse, der forekommer nu eller generelt; ちらつきました ville placere den i fortiden. Eksempel: 画面がちらつきます。 — “Skærmen flimrer.” Samlet er strukturen この機器は “hvad angår denne enhed”, 最近買ったのですが “jeg købte den for nylig, men …”, og 画面がときどきちらつきます “skærmen flimrer nogle gange”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg købte denne enhed for nylig, men skærmen flimrer nogle gange.” は markerer enheden som samtalens emne, mens が markerer skærmen som det, der har den beskrevne egenskab eller hændelse.

2. 断続的な不具合は再現が難しいことがあるため、ここで確認します。

   Periodiske fejl kan være svære at genskabe, så vi tester den her.

   断続的な

   periodisk

   不具合

   fejl

   再現

   genskabelse

   難しい

   svær

   ことがある

   kan være tilfældet

   ため

   fordi

   ここで

   her

   確認します

   tjekker

   Uddybende forklaring

   断続的な beskriver noget, der sker med afbrydelser: periodisk eller intermitterende. Det er en な-adjektivisk form, som står foran et substantiv; mønstret er 断続的な + substantiv. Her beskriver den 不具合, ikke et særskilt tidsudtryk. 不具合 betyder en fejl eller funktionsfejl, især i en enhed eller et system. Det er et substantiv og bruges ofte i teknisk sprog. Et nyttigt mønster er 不具合がある — “der er en fejl”. 再現 betyder genskabelse eller reproduktion af en fejl eller hændelse. Det er et substantiv, men kan også bruges som する-verbum i 再現する — “at genskabe”. I denne sætning er 再現 substantivet, som står som grundled til 難しい: det er selve genskabelsen, der er vanskelig. 難しい er i-adjektivet “svær” eller “vanskelig”. Formen er både den almindelige ordbogsform og den prædikative form: 再現が難しい betyder “det er svært at genskabe det”. Den er ikke en komparativ; “sværere” kræver en anden konstruktion, for eksempel より難しい. ことがある er en genanvendelig konstruktion efter en beskrivelse og betyder her “det kan være tilfældet, at …” eller “det sker nogle gange, at …”. I 再現が難しいことがある blødgør den udsagnet: genskabelse er ikke nødvendigvis vanskelig hver gang, men kan være vanskelig ved nogle tilfælde. ため markerer årsag i denne placering. Mønstret …ため、… kan oversættes med “fordi …, …” eller “da …, …”. Her giver vanskeligheden ved at genskabe den periodiske fejl grunden til den følgende handling. ここで betyder “her” og angiver stedet eller den situation, hvor handlingen foregår. Partiklen で markerer stedet for en handling; den er ikke selve betydningen “her”. 確認します kommer fra 確認する, “at kontrollere, bekræfte eller undersøge”, og er høflig ikke-fortid. します gør する-verbet høfligt; formen kan derfor bruges om en handling, der sker nu eller skal ske. I den faste oversættelse er den konkrete betydning “vi tester/undersøger det”. Japansk udelader ofte subjektet, og her svarer det underforståede subjekt til “vi” i oversættelsen. Samlet bygges sætningen sådan op: 断続的な不具合 er “en periodisk fejl”, 再現が難しいことがある siger, at den nogle gange er svær at genskabe, og ため gør dette til årsagen. ここで確認します angiver derefter, at vi undersøger eller tester det her. Hele betydningen er derfor: “Da periodiske fejl kan være svære at genskabe, undersøger vi det her.”

3. 通常どおり使っているときに、その現象が起きた様子を短い動画に撮りました。

   Jeg optog en kort video af det, mens det skete under normal brug.

   通常どおり

   som normalt

   使っている

   bruger; er i gang med at bruge

   ときに

   når; mens

   その現象

   det pågældende fænomen

   起きた

   skete; opstod

   様子

   hvordan det foregik

   短い

   kort

   動画

   video

   撮りました

   optog

   Uddybende forklaring

   通常どおり betyder her "som normalt" eller "på normal vis". どおり indgår i et mønster med betydningen "i overensstemmelse med" noget; her beskriver hele udtrykket, hvordan brugen foregår. 使っている kommer fra 使う (at bruge). Formen -ている viser her en igangværende situation: "bruger" eller "er i gang med at bruge". Sætningen angiver ikke specifikt, hvem der bruger noget, eller hvad der bruges; derfor bør man ikke tilføje et bestemt subjekt eller objekt som en kildeoplysning. ときに er とき (tidspunkt eller situation) med partiklen に og betyder "når" eller "mens". Mønstret verbets form + ときに kan bruges om tidspunktet for en hændelse. Eksempel: 使っているときに音がした。 — "Der kom en lyd, mens jeg brugte den." Her forbinder 使っているときに den normale brug med hændelsen. その現象 betyder "det pågældende fænomen". その peger på noget, der kan identificeres ud fra situationen eller sammenhængen; formen angiver ikke i sig selv grammatisk køn eller tal. 現象 er et substantiv for et fænomen eller en observerbar foreteelse. 起きた er datidsformen af 起きる, "at ske" eller "at opstå". Her står formen foran 様子 og beskriver den hændelse, som den efterfølgende nominalgruppe viser: fænomenet indtraf. Eksempel: 問題が起きた。 — "Der opstod et problem." 様子 betyder her "hvordan noget foregik" eller "det synlige forløb". I 起きた様子 fungerer den foregående del som bestemmelse, så udtrykket handler om, hvordan fænomenet så ud, da det skete. 様子 kan også betegne en tilstand eller et synligt indtryk, afhængigt af sammenhængen. 短い er grundformen af i-adjektivet med betydningen "kort". Det beskriver 動画's længde, ikke selve hændelsens varighed. Eksempel: 短い説明 betyder "en kort forklaring". 動画 betyder "video" eller "videoklip". I 短い動画 står adjektivet foran substantivet, som det normalt gør i denne type japansk nominalgruppe. 撮りました er den høflige datidsform af 撮る, "at optage" eller "at filme". ました markerer høflig fortid, så formen betyder "optog" eller "filmede". Mønstret 動画に撮る kan bruges om at optage noget som video; 動画を撮る er også et almindeligt mønster for "at optage en video". Formen siger her, at optagelsen blev foretaget. Samlet bygges sætningen sådan op: 通常どおり使っているときに — "mens brugen foregik normalt"; その現象が起きた様子を — "hvordan det pågældende fænomen foregik, da det skete"; 短い動画に撮りました — "optog som en kort video". Den naturlige samlede betydning er: "Jeg optog en kort video, der viser, hvordan det pågældende fænomen opstod under normal brug."

4. テスト中に不具合が再現しなければ、その動画が役立ちます。

   Videoen vil være nyttig, hvis fejlen ikke viser sig under testen.

   テスト中に

   under testen

   不具合

   fejl

   再現しなければ

   hvis den ikke viser sig igen

   その

   den pågældende

   動画

   video

   役立ちます

   vil være nyttig

   Uddybende forklaring

   テスト中に betyder her “under testen”. 中 efter et tids- eller aktivitetsudtryk angiver, at noget foregår, mens aktiviteten er i gang. Mønstret [aktivitet]中に kan genbruges, fx 作業中に電話が来ました。 — “Der kom et telefonopkald under arbejdet.” 不具合 er en fejl eller funktionsmangel, især i et produkt eller system. Det er et substantiv; i denne sætning er det den fejl, hvis optræden bliver undersøgt. Det kan fx bruges i 不具合を報告します。 — “Jeg rapporterer en fejl.” 再現しなければ betyder her “hvis den ikke viser sig igen”. Verbet er 再現する, “at reproducere eller få den samme fejl til at vise sig igen”. Den negative form er 再現しない, og den betingede form 再現しなければ dannes ved at ændre ない til なければ: 再現しない → 再現しなければ. Her er 不具合が再現しなければ en betingelsesdel: “hvis fejlen ikke reproduceres eller viser sig igen”. その betyder her “den pågældende” og er et demonstrativt bestemmelsesord, som står foran et substantiv: その動画 — “den video”. I den givne sammenhæng peger det på videoen, der allerede er nævnt i den foregående tekst; selve その angiver ikke i sig selv videoens egenskaber. 動画 betyder “video” og er et substantiv. Sammensætningen その動画 betyder derfor “den video”. Eksempel: 動画を確認します。 — “Jeg tjekker videoen.” 役立ちます betyder her “vil være nyttig”. Grundformen er 役立つ, og 役立ちます er den høflige ikke-fortidsform. I en betinget sætning kan denne form beskrive et forventet resultat, som her. Den beskriver, at noget hjælper med et formål; den er ikke blot en neutral beskrivelse af, at noget eksisterer. Eksempel: この情報は役立ちます。 — “Disse oplysninger er nyttige.” Samlet består sætningen af betingelsen テスト中に不具合が再現しなければ, “hvis fejlen ikke viser sig igen under testen”, efterfulgt af resultatet その動画が役立ちます, “vil den video være nyttig”. Hele betydningen er derfor: “Videoen vil være nyttig, hvis fejlen ikke viser sig under testen.”

5. 修理ではなく、交換を希望します。

   Jeg vil helst have en ny enhed i stedet for en reparation.

   修理

   reparation

   ではなく

   ikke; snarere

   交換

   udskiftning

   希望します

   ønsker

   Uddybende forklaring

   修理 betyder her en reparation. Det er et substantiv og kan bruges i mønsteret 修理をする — “at reparere” — eller med et andet valg, som i denne sætning. ではなく knytter en afvisning af det første valg til det foretrukne valg: Aではなく、B betyder “ikke A, men B” eller “B i stedet for A”. なく er den form, der gør forbindelsen mulig til den efterfølgende del; hele konstruktionen skal læres samlet, ikke som et selvstændigt dansk “ikke”. Eksempel: 電車ではなく、バスで行きます。 — “Jeg tager bussen, ikke toget.” 交換 betyder her en udskiftning eller et bytte. Som substantiv bruges det ofte i mønsteret 交換する — “at udskifte” eller “at bytte”. I 交換を希望します er 交換 det, der ønskes; partiklen を markerer det ønskede indhold. 希望します betyder “ønsker” eller “vil gerne have”. Grundformen er 希望する, og します er den høflige nutidsform af する; den gør udsagnet passende i en formel henvendelse. Subjektet er ikke udtrykt på japansk, men den faste danske oversættelse angiver her talerens ønske: “jeg vil helst have …”. Eksempel: 交換を希望します。 — “Jeg ønsker en udskiftning.” Sætningen bygges således op: 修理ではなく — “ikke en reparation”, 交換を — “en udskiftning” som det ønskede, og 希望します — “jeg ønsker”. Samlet betyder 修理ではなく、交換を希望します。 “Jeg vil helst have en udskiftning i stedet for en reparation.” Den danske oversættelse nævner en ny enhed; selve den japanske sætning siger direkte, at taleren ønsker udskiftning frem for reparation.

6. ご希望は記録できますが、次の対応は点検の結果で決まります。

   Vi kan notere det ønske, men undersøgelsen afgør, hvad næste skridt bliver.

   ご希望

   ønske

   記録できます

   kan notere

   次の

   næste

   対応

   tiltag

   点検

   undersøgelse

   結果で

   ud fra resultatet

   決まります

   bliver afgjort

   Uddybende forklaring

   ご希望 betyder her “ønsket” eller “det, De ønsker”. 希望 er et navneord, og ご- er et høfligt præfiks, som her giver en respektfuld formulering om modtagerens ønske. Et neutralt eksempel er 希望を伝えます。 — “Jeg giver mit ønske videre.” 記録できます betyder “kan notere/registrere”. Den bygger på verbet 記録する “at registrere”: 記録できる er den mulige eller gennemførlige form, og 記録できます er dens høflige ikke-fortidsform. Her udtrykker den, at noteringen kan lade sig gøre, ikke at den allerede er udført. Eksempel: この内容を記録できます。 — “Vi kan registrere dette indhold.” 次の betyder “næste” eller “følgende” og står foran det navneord, det bestemmer. Det er her en attributiv form, som ikke ændrer sig efter tal eller køn; japansk har ikke sådanne bøjninger i denne form. 次 kan også bruges alene om “det næste”, men i 次の対応 knytter det sig direkte til 対応. 対応 betyder her “tiltag”, “håndtering” eller “det, man gør som næste skridt”. Det er et navneord, der ofte bruges om en passende reaktion på en sag eller et problem. I denne sætning er det ikke selve undersøgelsen, men det efterfølgende tiltag, der omtales. 点検 betyder “undersøgelse” eller “kontrol”. Det er et navneord, som også kan indgå i verbet 点検する “at undersøge/kontrollere”. Eksempel: 機器を点検します。 — “Jeg undersøger udstyret.” 結果で betyder “ud fra resultatet” i denne sammenhæng. 結果 er “resultat”, og partiklen で markerer her det grundlag eller den faktor, som noget afgøres på basis af. I 点検の結果で forbinder の “resultatet af undersøgelsen” med で “på grundlag af dette resultat”. 決まります betyder “bliver afgjort” eller “fastlægges”. Grundformen er det intransitive verbum 決まる; 決まります er den høflige ikke-fortidsform. Formen beskriver, at noget kommer til at ligge fast, mens det transitive 決めます betyder, at nogen beslutter noget. Eksempel: 日程が決まります。 — “Tidsplanen bliver fastlagt.” Samlet er ご希望は emnet “Deres ønske”, og 記録できます siger, at dette ønske kan registreres. が skaber kontrasten “men”. Derefter er 次の対応 “det næste tiltag”, og 点検の結果で angiver undersøgelsesresultatet som grundlag. 決まります siger, at tiltaget bliver afgjort på dette grundlag. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan notere det ønske, men undersøgelsen afgør, hvad næste skridt bliver.”

7. セットアップの直後に問題が始まったことを記録してください。

   Notér venligst, at problemet begyndte lige efter opsætningen.

   セットアップ

   opsætning

   直後に

   lige efter

   問題

   problem

   始まった

   begyndte

   記録してください

   notér venligst

   Uddybende forklaring

   セットアップ er et substantiv, her med betydningen “opsætning”. Det er et låneord skrevet med katakana. Med の forbindes det med det følgende tidsudtryk: セットアップの直後 betyder “lige efter opsætningen”. Et andet almindeligt eksempel er 作業の直後 — “lige efter arbejdet”. 直後に angiver et tidspunkt umiddelbart efter noget. 直後 betyder “lige bagefter” eller “umiddelbart efter”, og に markerer tidspunktet, hvor hændelsen indtræffer. Mønstret Xの直後にY kan genbruges som “Y sker lige efter X”. 問題 er substantivet “problem”. I denne sætning er det problemet, der begyndte; den bestemte reference fremgår af den faste danske oversættelse. Et nyttigt modstykke er 解決 — “løsning”, men det er ikke det samme som 問題. 始まった er fortidsformen af 始まる, “at begynde”. 始まる beskriver, at noget selv begynder, mens 始める betyder “at begynde noget” og derfor normalt har en aktør, der sætter noget i gang. Eksempel: 会議が始まった。 — “Mødet begyndte.” こと gør udsagnet 問題が始まった til en nominaliseret enhed, altså “det forhold, at problemet begyndte”. が markerer her problemet som det, der begyndte, og を markerer dette samlede forhold som det, der skal registreres. 記録してください er en høflig anmodning: “notér venligst” eller “registrér venligst”. Formen består af 記録する, “at registrere”, i て-formen 記録して plus ください, som bruges til en høflig anmodning. Mønstret Vてください kan genbruges med andre verber, for eksempel 確認してください。 — “Kontrollér det venligst.” Samlet er strukturen セットアップの直後に + 問題が始まった + ことを + 記録してください: “Notér venligst, at problemet begyndte lige efter opsætningen.” Sætningen er formuleret som en høflig, direkte anmodning om at få dette forhold ført ind i en registrering.

8. サービス記録に追加します。

   Jeg tilføjer det til servicejournalen.

   サービス

   service

   記録

   optegnelse; journal

   追加します

   tilføjer

   Uddybende forklaring

   サービス betyder her “service” og står først i sammensætningen サービス記録, altså en servicejournal eller serviceregistrering. Japanske navneord ændrer normalt ikke form efter tal eller grammatisk køn. 記録 betyder “optegnelse” eller “journal”. Sammen med et foranstillet ord angiver det, hvad slags optegnelse der er: サービス記録 = “servicejournal”. Eksempel: 記録を確認します。 — “Jeg gennemgår optegnelsen.” Her markerer を det, som handlingen retter sig mod. I サービス記録に markerer に målet eller stedet, som noget føjes til. Mønstret Xに追加する betyder “føje noget til X”. に kan også have andre funktioner i japansk, så det er kombinationen med 追加する der giver denne destinationsbetydning. 追加します betyder her “tilføjer”. Grundformen er 追加する; します-formen er den høflige ikke-fortidsform af denne handling. Den kan derfor bruges om noget, der sker nu, eller som taleren vil gøre: 記録に追加します。 — “Jeg føjer det til journalen.” Formen viser høflighed, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal eller grammatisk køn. Hele ytringen bygges sådan: サービス記録 identificerer servicejournalen, に markerer den som destination, og 追加します angiver den høflige handling “tilføjer”. Den faste betydning er derfor: “Jeg tilføjer det til servicejournalen.” Det, der tilføjes, er ikke udtrykt som et særskilt japansk ord i denne ytring; det fremgår af den faste oversættelse.