Sikkerhed i fællesgangen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 共用廊下に、いくつか箱が置きっぱなしになっています。

   Der er blevet efterladt nogle kasser i den fælles gang.

   共用廊下

   fælles gang

   いくつか

   nogle; flere

   箱

   kasse; æske

   置きっぱなしになっています

   er blevet efterladt

   Uddybende forklaring

   共用廊下 betyder her «fælles gang». 共用 betyder fælles eller til fælles brug, mens 廊下 betyder gang. Sammensætningen kan genbruges som et navneord for en gang, der deles af flere brugere. いくつか betyder «nogle» eller «flere» og står her foran 箱. Det angiver et ubestemt antal, men ikke et præcist antal. Japansk bruger normalt ikke en særskilt flertalsform på selve navneordet; antallet fremgår her af いくつか. 箱 betyder «kasse» eller «æske». Formen ændres ikke for ental og flertal, så 箱 kan betegne én kasse eller flere kasser alt efter sammenhængen. Her læses det som flere kasser, fordi det står sammen med いくつか. 置きっぱなしになっています beskriver, at noget er blevet sat eller lagt et sted og stadig står eller ligger efterladt dér. Grundverbet er 置く, «at sætte, stille eller lægge». I 置きっぱなし viser っぱなし, at handlingens resultat er blevet ladt urørt, ofte med en betydning som «efterladt uden at blive ryddet væk». なっています markerer den nuværende tilstand eller situation, der er opstået; det er ikke selve navneordet 箱, der bøjes. Et genbrugeligt mønster er V-っぱなしになっています: «noget er blevet gjort og står stadig sådan». Eksempel: ドアが開けっぱなしになっています。 — «Døren står stadig åben, efter at den er blevet åbnet.» Samlet er 共用廊下に «i den fælles gang», hvor に angiver stedet. いくつか箱が betyder «nogle kasser» som det, der beskrives, og 置きっぱなしになっています siger, at de er blevet efterladt dér og stadig befinder sig i den tilstand. Hele ytringen betyder derfor: «Der er blevet efterladt nogle kasser i den fælles gang.»

2. 特に緊急時には、出入りの妨げになる可能性があります。

   Det kan blokere adgangen, især i en nødsituation.

   特に

   især

   緊急時には

   i en nødsituation

   出入り

   adgang

   妨げ

   hindring

   可能性があります

   der er mulighed for

   Uddybende forklaring

   特に betyder her “især” og fremhæver det, der følger: nødsituationer er den særligt relevante omstændighed. Det står ofte foran det led, som fremhæves. Eksempel: 特に冬は寒いです。— “Det er især koldt om vinteren.” 緊急時には angiver tidspunktet eller situationen “i en nødsituation”. 緊急時 er et substantivisk sammensat udtryk for en nødsituation eller et nødstilfælde. に markerer her den relevante tid/situation, og は gør dette led til emnet og kan give en fremhævende kontrast: netop i en nødsituation. Eksempel: 緊急時には落ち着いてください。— “Bevar roen i en nødsituation.” 出入り er et substantivisk udtryk for at gå ind og ud, altså adgang ind og ud. Det er dannet af 出る “gå ud” og 入る “gå ind”, men bruges her som ét samlet adgangsbegreb. Eksempel: 出入りが自由です。— “Man kan frit gå ind og ud.” 妨げ betyder en hindring eller noget, der forstyrrer en handling. Sammen med になる danner det mønsteret Xの妨げになる: “blive en hindring for X” eller “hindre X”. Her er 出入りの det, som hindringen påvirker, så 出入りの妨げになる betyder “hindre adgangen”. なる er den almindelige ikke-fortidige form af なる “blive”. Eksempel: 荷物が通行の妨げになります。— “Bagagen bliver en hindring for færdslen.” 可能性があります siger, at der findes en mulighed for det foregående resultat. 可能性 er substantivet “mulighed” eller “sandsynlighed”, og あります er den høflige ikke-fortidige form af ある “findes/er”. Konstruktionen udtrykker derfor en reel mulighed, ikke at resultatet er sikkert. Den kan sammenlignes med den mere uformelle 可能性がある. Eksempel: 遅れる可能性があります。— “Der er mulighed for, at det bliver forsinket.” Samlet følger sætningen mønsteret Aには、BのCになる可能性があります: “I situationen A er der mulighed for, at noget bliver en hindring for B.” Det udeladte subjekt forstås ud fra sammenhængen; den faste danske oversættelse gengiver det som “det”. Her betyder 出入りの妨げになる可能性があります derfor “der er mulighed for, at det blokerer adgangen”, og 特に緊急時には tilføjer “især i en nødsituation”.

3. 私は誰のものか分からないので、動かしていません。

   Jeg er ikke sikker på, hvem de tilhører, så jeg har ikke flyttet dem.

   私は

   hvad angår mig

   誰のものか

   hvem de tilhører

   分からない

   ved ikke

   ので

   fordi

   動かしていません

   har ikke flyttet

   Uddybende forklaring

   私は markerer 私 som tema: “hvad mig angår” eller “jeg”. は er temapartiklen; den gør ikke alene 私 til den handlende i enhver sætning, men her passer den med den danske oversættelses “jeg”. 誰のものか er et indlejret spørgsmål om ejerskab: “hvem de tilhører” eller mere ordret “hvis ting det er”. 誰 betyder “hvem”, の forbinder en person med ejerskab, og もの betyder “ting” eller “det, som tilhører nogen”. か markerer, at hele delen er et indirekte spørgsmål. Mønstret 誰のものか分かる／分からない kan genbruges som “vide/ikke vide, hvem noget tilhører”. Det konkrete ejerskab er ikke yderligere specificeret i den faste sætning. 分からない er den almindelige, ikke-høflige negative form af 分かる, “forstå” eller “vide/kunne fastslå”. Her betyder den, at taleren ikke ved, hvem genstandene tilhører. Formen er ikke en fortidsform; den beskriver den manglende viden på det relevante tidspunkt. En høflig negativ variant er 分かりません. Eksempel: 理由が分からない。 — “Jeg ved ikke, hvad grunden er.” ので forbinder den foregående kendsgerning med en grund: “fordi” eller “da”. Her giver manglende viden grunden til handlingen i den næste del. Mønstret ...ので、... kan bruges til en forholdsvis rolig eller forklarende begrundelse, for eksempel 雨なので、出かけません。 — “Da det regner, går jeg ikke ud.” 動かしていません bygger på 動かす, “flytte” eller “sætte i bevægelse”. 動かす er et transitivt verbum, så noget flyttes af en aktør. 動かして er te-formen, og いません er den høflige negative form af いる i konstruktionen 動かしている; samlet betyder den her “har ikke flyttet”. Det er ikke selve いません, der betyder “flytte”. Eksempel: 箱を動かしていません。 — “Jeg har ikke flyttet kassen.” Samlet består udsagnet af 私は (“jeg” som tema), 誰のものか分からないので (“fordi jeg ikke ved, hvem de tilhører”) og 動かしていません (“har jeg ikke flyttet dem”). Den faste betydning er derfor: “Jeg ved ikke, hvem de tilhører, så jeg har ikke flyttet dem.”

4. 住民に中立的なメッセージを送るべきです。

   Vi bør sende en neutral besked til beboerne.

   住民

   beboere

   中立的な

   neutral

   メッセージ

   besked

   送る

   sende

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   住民 betyder her “beboere” eller “residenter”. Det er et substantiv for mennesker, der bor et bestemt sted. Flertalsbetydningen kommer her af konteksten og den danske oversættelse; formen 住民 ændres ikke for at markere flertal. 中立的な betyder “neutral”. 中立的 er et na-adjektiv, og な står foran substantivet メッセージ, fordi adjektivet beskriver dette substantiv direkte. Et na-adjektiv bruger altså mønsteret 中立的な + substantiv; な er ikke en del af substantivets betydning. メッセージ betyder “besked”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det den besked, der skal sendes; eksemplet fastslår ikke, hvem der har skrevet den. 送る betyder “at sende”. Det er verbets ordbogsform. Formen bruges blandt andet efter et direkte objekt: メッセージを送る betyder “sende en besked”, hvor を markerer det, der sendes. I den faste sætning står 送る før べきです, så verbet indgår i anbefalingsmønstret verbets ordbogsform + べきです. べきです udtrykker, at noget bør gøres eller er det rigtige at gøre. べき knytter sig her til 送る, og です giver en høflig formulering. Hele mønstret 送るべきです betyder derfor “bør sende”, ikke blot “sender”. Det er en vurdering eller anbefaling, ikke en beskrivelse af en allerede udført handling. I helheden markerer に modtageren: 住民に betyder “til beboerne”. Derefter beskriver 中立的な hvilken slags メッセージ der er tale om, og メッセージを送る betyder “sende en besked”. Samlet bliver betydningen: “Vi bør sende en neutral besked til beboerne.”

5. そのメッセージは、誰かを責めるのではなく、安全に焦点を当てるべきです。

   Beskeden bør fokusere på sikkerhed frem for at placere skyld.

   その

   den/det

   メッセージ

   besked

   誰か

   nogen

   責める

   bebrejde

   のではなく

   i stedet for at

   安全に

   sikkerhed

   焦点を当てる

   fokusere på

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   その står foran メッセージ og betyder her “den/det” om noget identificerbart: そのメッセージ bliver “beskeden”. その bruges sammen med et substantiv; det er ikke i sig selv et selvstændigt pronomen i denne sætning. Eksempel: その本 — “den bog”. メッセージ er et substantiv, “besked”. Katakanaformen bruges om en meddelelse eller formulering. I den faste sætning er det beskeden, der er emnet; は markerer dette emne. 誰か betyder “nogen” eller “en eller anden”. Det identificerer ikke, hvem personen er. Sammen med を bliver personen den, handlingen retter sig mod: 誰かを — “nogen” som genstand for handlingen. 責める er verbets grundform og betyder “at bebrejde” eller “at placere skyld hos”. I 誰かを責める er 誰か den person, man bebrejder. Eksempel: 人を責めない。 — “Man bebrejder ikke mennesker.” のではなく danner her mønstret V-のではなく、...: “ikke at gøre V, men ...” eller “frem for at gøre V”. の gør verbhandlingen til noget, der kan sammenlignes med det følgende, og ではなく afviser den første mulighed. Derfor betyder 誰かを責めるのではなく “frem for at placere skyld hos nogen”. 安全に indeholder 安全, “sikkerhed”, og partiklen に. Her markerer に det område, som den følgende konstruktion retter fokus mod; 安全に alene bør derfor ikke glosses som hele betydningen “fokusere på sikkerhed”. I kombinationen 安全に焦点を当てる bliver betydningen “fokusere på sikkerhed”. 焦点を当てる er en fast verbal konstruktion: “at fokusere på”. 焦点 betyder bogstaveligt “fokuspunkt”, を markerer det, som handlingen retter sig mod, og 当てる er grundformen af et verbum med betydningen “at rette mod” eller “at lægge på”. Eksempel: 安全に焦点を当てます。 — “Man fokuserer på sikkerhed.” べきです udtrykker, at noget bør gøres eller er det rigtige at gøre. べき knytter sig her til den foregående verbale handling 焦点を当てる, og です giver en høflig afslutning. Mønstret V-るべきです kan genbruges som “bør gøre V”: 確認するべきです。 — “Man bør kontrollere.” Samlet er strukturen: そのメッセージは — “hvad angår beskeden”, 誰かを責めるのではなく — “frem for at placere skyld hos nogen”, 安全に焦点を当てるべきです — “bør fokusere på sikkerhed”. Hele udsagnet betyder derfor: “Beskeden bør fokusere på sikkerhed frem for at placere skyld.”

6. その伝え方なら、たいていよりよい反応が得られます。

   Den måde at formulere det på giver som regel et bedre svar.

   その

   den/det

   伝え方

   måde at formulere noget på

   なら

   hvis det gælder

   たいてい

   som regel

   よりよい

   bedre

   反応

   reaktion; svar

   得られます

   opnås

   Uddybende forklaring

   その står før 伝え方 og peger på den relevante måde at formulere noget på; her svarer det til “den måde”. Formen er et attributivt demonstrativ, så den knytter sig til et efterfølgende substantiv. Et eksempel: その本 — “den bog”. 伝え方 betyder her “måde at formulere eller videregive noget på”. Det er et substantiv dannet af 伝える (“at formidle/fortælle”) og 方 (“måde”); 〜方 bruges til at tale om, hvordan en handling udføres. Eksempel: 話し方 — “måde at tale på”. なら gør udtrykket betinget eller tematisk: “hvis det er den måde” eller mere naturligt på dansk “med den måde”. Det knytter その伝え方 til resultatet i resten af sætningen. Eksempel: 静かなら、聞こえます。 — “Hvis det er stille, kan man høre det.” たいてい er et adverbium, der betyder “som regel” eller “for det meste”. Det modificerer hele påstanden om, hvad der normalt opnås; det betyder ikke “altid”. よりよい betyder “bedre”. よい er grundformen “god”, og より markerer en højere grad i sammenligning; sammen betyder udtrykket altså “bedre”, ikke blot “god”. En almindelig kontrast er よい — “god” og よりよい — “bedre”. Eksempel: こちらの方法のほうがよりよいです。 — “Denne metode er bedre.” 反応 betyder her en “reaktion” eller et “svar” på den måde, noget bliver formuleret på. Det er et substantiv og kan bruges om den respons, en person eller gruppe giver. Eksempel: よい反応がありました。 — “Der kom en god reaktion.” 得られます er en høflig nutidsform af 得られる, som her betyder “kan opnås” eller “opnås”. 得られる er den form, der udtrykker, at noget kan fås eller opnås, mens ます gør udsagnet høfligt. I 反応が得られます er 反応 markeret som det, der opnås, med が; danskens naturlige gengivelse er derfor “giver et bedre svar”. Eksempel: 十分な情報が得られます。 — “Man kan få tilstrækkelige oplysninger.” Samlet består udsagnet af その伝え方なら (“med den måde at formulere det på”), たいてい (“som regel”), よりよい反応 (“en bedre reaktion”) og 得られます (“kan opnås”). Hele betydningen er: “Den måde at formulere det på giver som regel et bedre svar.”

7. 誰も箱の持ち主だと名乗り出なければ、管理者が次の対応を決められます。

   Hvis ingen gør krav på dem, kan ejendommens ledelse beslutte, hvad næste skridt skal være.

   誰も

   ingen

   箱

   kasse

   持ち主

   ejer

   名乗り出なければ

   hvis ... ikke melder sig

   管理者

   administrator

   次の

   næste

   対応

   tiltag

   決められます

   kan beslutte

   Uddybende forklaring

   誰も betyder her «ingen». Formen bruges sammen med en negativ verbalform: 誰も + negativt prædikat = «ingen ...». Pronomenet angiver ikke en bestemt person; det er den ukendte eller ubestemte person, der eventuelt kunne melde sig. 箱 betyder «kasse» og er et substantiv. I kombinationen 箱の持ち主 betyder の, at det første substantiv knyttes til det næste: «ejeren af kassen».持ち主 betyder «ejer» eller «den, der ejer noget». Det er et substantiv, ikke en bøjet form af et verbum. 名乗り出なければ betyder «hvis [personen] ikke melder sig» eller her mere specifikt «hvis ingen melder sig som ejeren». Grundformen er 名乗り出る, «at melde sig eller træde frem og identificere sig». ない gør formen negativ, og なければ danner her betingelsen «hvis ... ikke». Den fulde konstruktion kan genbruges som V-なければ = «hvis man ikke V’er». I denne sætning får 名乗り出る sin konkrete betydning fra den foregående del: at melde sig som ejeren af kassen, ikke blot at sige sit navn. 管理者 betyder «administrator» eller «ansvarlig leder». Det er substantivet, der efter が angives som den, der udfører handlingen. Eksempel: 管理者が確認します。— «Administratoren kontrollerer det.» 次の betyder «den næste» og står foran et substantiv. 次 betyder «næste» eller «det næste»; の forbinder det med det efterfølgende substantiv. Her beskriver 次の対応 den næste handling eller reaktion. Mønstret 次の + substantiv kan bruges om noget, der kommer bagefter i en rækkefølge. 対応 betyder her «tiltag», «handling» eller «reaktion» — altså den måde, sagen skal håndteres på. 次の対応 er derfor «det næste tiltag», ikke blot «det næste» alene. 決められます betyder «kan beslutte». Grundformen er 決める, «at beslutte eller fastlægge». Formen 決められる er her potentialis, altså «kunne/kan beslutte», og ます giver en høflig stil: 決められます. I andre sammenhænge kan -られる have andre funktioner, men den faste oversættelse og denne sætning viser her evne eller mulighed, ikke en passiv betydning. Eksempel: 担当者が方法を決められます。— «Den ansvarlige kan beslutte metoden.» Samlet består sætningen af betingelsen 誰も箱の持ち主だと名乗り出なければ, «hvis ingen melder sig som ejeren af kassen», og hovedsætningen 管理者が次の対応を決められます, «kan administratoren beslutte det næste tiltag». だと markerer indholdet af påstanden efter 持ち主: personen melder sig som «ejeren». Hele betydningen er derfor: «Hvis ingen gør krav på kassen som dens ejer, kan administratoren beslutte, hvad det næste skridt skal være.»

8. そうすれば、手続きの公平性が保たれ、記録も残ります。

   Det sikrer, at processen forbliver fair og bliver dokumenteret.

   そうすれば

   hvis det er sådan, eller hvis det sker

   手続き

   procedure

   公平性

   fairness

   保たれ

   opretholdes

   記録

   registrering eller dokumentation

   残ります

   forbliver eller bliver tilbage

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis det er sådan” eller “hvis det sker”. そう henviser til den forudgående situation eller handling, mens すれば er den betingende form af する (“gøre”). Mønstret V-ば kan bruges til “hvis/når man gør V”, men her er den konkrete handling ikke gentaget i selve sætningen. 手続き betyder “procedure” eller “proces”. I 手続きの公平性 forbinder の proceduren med det følgende substantiv: det er procedurens fairness. 公平性 betyder “fairness” eller “retfærdighed” og er et abstrakt substantiv dannet med 性 ud fra 公平, der betyder “fair” eller “retfærdig”. I 公平性が保たれ markerer が det, der opretholdes. 保たれ er forbindelsesformen af 保たれる, som betyder “blive opretholdt” eller “bevares”. Formen afslutter ikke sætningen, men forbinder denne del med den næste. Det er 公平性, ikke 手続き, der opretholdes. 記録 betyder “registrering”, “optegnelse” eller her “dokumentation”. I 記録も betyder も “også”, så registreringen føjes til den første information. 残ります er den høflige form af 残る (“forblive” eller “blive tilbage”). Sammen med 記録 beskriver den, at der bliver dokumentation tilbage; den er ikke en form af 保たれる. Hele utterancen betyder: “Hvis det sker sådan, opretholdes procedurens fairness, og der bliver også dokumentation.” Den faste danske oversættelse “Det sikrer, at processen forbliver fair og bliver dokumenteret” gengiver samme samlede betydning. Mønstret そうすれば、Aが保たれ、Bも残ります kan genbruges, når man vil sige, at en forudgående måde at handle på fører til, at A opretholdes, og at B også bliver tilbage.