At tale roligt om støj | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. あなたの音楽が壁越しにはっきり聞こえることをお伝えしたいと思いました。

   Jeg ville gerne sige, at din musik tydeligt kan høres gennem væggen.

   あなたの

   din

   音楽

   musik

   壁越しに

   gennem væggen

   はっきり

   tydeligt

   聞こえる

   kan høres

   こと

   det at …

   お伝えしたい … と思いました

   ville gerne fortælle

   Uddybende forklaring

   あなたの betyder her “din”. あなた er pronomenet “du”, og の gør forbindelsen attributiv: あなたの音楽 betyder “din musik”. I denne sætning angiver den faste oversættelse, at musikken tilhører den person, der tiltales. Eksempel: あなたの本 = “din bog”. 音楽 er substantivet “musik”. Det er det, der kan høres; の i den foregående del knytter det til den tiltalte. 壁越しに betyder “gennem væggen” eller “på den anden side af væggen”. 壁 betyder “væg”, og 越し danner her betydningen “gennem/på den anden side af”; に markerer den måde eller position, som lydens passage forbindes med. Eksempel: 壁越しに声が聞こえます。 = “Man kan høre en stemme gennem væggen.” はっきり er et adverbium, “tydeligt” eller “klart”. Det beskriver, hvordan lyden kan høres. Det kan også bruges om noget, der ses eller siges klart, men her gælder det lydens tydelighed. 聞こえる betyder her “kan høres” eller “er hørbar”. Det er den intransitive form, der beskriver, at en lyd når frem til hørelsen, uden at en person fremstilles som den aktive, der lytter til den. Den aktive verbform 聞く betyder blandt andet “at lytte” eller “at høre efter”. Eksempel: 外から音が聞こえる。 = “Man kan høre en lyd udefra.” こと gør den foregående verbale beskrivelse til et substantivisk indhold: はっきり聞こえること er “det, at det kan høres tydeligt”. Her er hele denne del objekt for “at fortælle”, ikke en separat handling, der udføres af こと. I den afsluttende konstruktion står お伝えしたい og と思いました sammen. 伝える er grundformen “at fortælle” eller “at viderebringe”; お伝えする er en høflig ydmyg form, hvor taleren fremstiller sin egen handling beskedent, når budskabet overbringes. したい er ønskelsesformen af する, så お伝えしたい betyder “gerne ville fortælle”. Eksempel: お知らせしたいことがあります。 = “Der er noget, jeg gerne vil meddele.” と思いました er den høflige datidsform af と思う, “at tænke/synes”. Efter en ønsket eller planlagt handling bruges Vたいと思う ofte som en blød formulering af “jeg vil gerne …” eller “jeg tænker, at jeg vil …”. Datidsformen と思いました gengiver her den tilbageblikagtige betydning “jeg ville gerne …” i den faste oversættelse; den gør ikke nødvendigvis ønsket til en sikker gennemført handling. Samlet bygges sætningen sådan op: あなたの音楽 = “din musik”, 壁越しにはっきり聞こえる = “kan høres tydeligt gennem væggen”, og ことをお伝えしたいと思いました = “jeg ville gerne fortælle, at …”. Hele betydningen er derfor: “Jeg ville gerne sige, at din musik tydeligt kan høres gennem væggen.”

2. そちら側まで聞こえているとは気づきませんでした。

   Jeg var ikke klar over, at den nåede over til dig.

   そちら

   hos dig / derovre

   側

   side

   まで

   helt til

   聞こえている

   kan høres / når frem

   とは

   at …

   気づきませんでした

   var ikke klar over

   Uddybende forklaring

   そちら betyder her “hos dig” eller “på din side” og bruges om et sted eller en side, der ligger hos den anden samtalepart. Som demonstrativt udtryk kan det også betyde “derovre” i andre sammenhænge; her fastlægger oversættelsen læsningen som den anden parts side. 側 er substantivet “side”. I そちら側 præciserer det, hvilken side der menes: “din side”. Det kan også kombineres med andre stedudtryk, for eksempel こちら側 = “denne side”. まで markerer her den yderste destination eller grænse: “helt til”. I kombinationen そちら側まで betyder det, at noget når så langt som til den anden side. まで kan også markere en tidsgrænse, for eksempel 夜まで = “indtil aftenen”, men den brug er ikke den aktuelle her. 聞こえている bygger på 聞こえる, “at kunne høres” eller “at være hørbar”. Det er ikke det samme som det transitive 聞く, “at lytte til” eller “at høre noget” som handling. Endelsen ている beskriver her en vedvarende tilstand: lyden er nået frem og kan høres der. Et eksempel er 隣の部屋から声が聞こえている。 — “Man kan høre en stemme fra naboværelset.” とは består her af と, som markerer indholdet af en tanke eller erkendelse, og は, som fremhæver dette indhold som tema. Konstruktionen …とは気づきませんでした betyder “jeg var ikke klar over, at …”. Den er derfor ikke en del af betydningen “kan høres” alene; den forbinder hele den foregående situation med 気づきませんでした. 気づきませんでした er den høflige negative datidsform af 気づく, “at opdage” eller “at blive klar over”. 気づきません er nutidsformens høflige negation, mens 気づきませんでした angiver, at taleren ikke blev klar over det på det relevante tidspunkt. Et eksempel er その変化に気づきませんでした。 — “Jeg lagde ikke mærke til den ændring.” Samlet er opbygningen そちら側まで + 聞こえている + とは + 気づきませんでした: “Jeg var ikke klar over, at det kunne høres helt over på din side.” Den japanske sætning fremstiller altså den hørbare lyds rækkevidde som det indhold, taleren ikke havde opdaget.

3. 建物が静かな夜遅くには、特に音楽がよく聞こえます。

   Det er især tydeligt sent om aftenen, når der er stille i bygningen.

   建物

   bygning

   静かな

   stille

   夜

   nat eller aften

   遅く

   sent

   特に

   især

   音楽

   musik

   よく

   tydeligt eller godt

   聞こえます

   kan høres

   Uddybende forklaring

   建物 betyder her “bygning”. Det er et selvstændigt navneord og kan bruges i mange sammensætninger, for eksempel 建物の中 (“inde i bygningen”). I 建物が markerer が, at bygningen er det, der beskrives som stille. 静かな beskriver, at noget er stille. Det er attributivformen af na-adjektivet 静かだ: foran et navneord bruges 静かな, som i 静かな部屋 (“et stille værelse”). Formen 静かだ kan stå som prædikat, mens 静かな står foran det, den beskriver. Her beskriver den 夜-situationen sammen med bygningen: en natlig situation, hvor der er stille i bygningen. 夜 betyder “nat” og kan også i tidsudtryk dække aftenen. Sammen med det følgende 遅く indgår det i 夜遅く (“sent om aftenen/natten”). 遅く betyder her “sent”. Det er adverbialformen af i-adjektivet 遅い (“sen” eller “langsom”, afhængigt af sammenhængen). I tidsudtrykket 夜遅く beskriver 遅く, hvornår noget sker, ikke hvordan en handling udføres. 夜遅くには har tidsmarkøren に, og は gør hele tidsudtrykket til det fremhævede udgangspunkt: “sent om aftenen, når …”. 特に betyder “især” eller “særligt” og fremhæver 音楽 som det, der er tydeligt hørbart. Det ændrer ikke udsagnet til, at kun musik kan høres; det fremhæver musik blandt det, der kan høres. 音楽 betyder “musik”. I 音楽が står が foran 聞こえます og markerer det, der er hørbart. Det er altså musikken, der kan høres, ikke en person, der aktivt lytter til den. よく betyder her “godt” eller “tydeligt” i betydningen, at lyden kan høres klart. Det er adverbiet fra いい/よい (“god”), men i andre sammenhænge kan よく også betyde “ofte”; den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. I よく聞こえます forstærker det, hvor klart musikken kan høres. 聞こえます betyder “kan høres” eller “er hørbar”. Det er den høflige ikke-fortidsform af det intransitive verbum 聞こえる. Det beskriver, at en lyd når frem til hørelsen, snarere end en bevidst handling som 聞きます (“lytter til/hører efter”). En enkel genanvendelig model er 音が聞こえます — “Man kan høre en lyd” / “En lyd kan høres”. Samlet består udsagnet af tidsrammen 建物が静かな夜遅くには (“sent om aftenen/natten, når der er stille i bygningen”), fremhævelsen 特に (“især”), emnet 音楽 (“musik”) og よく聞こえます (“kan høres tydeligt”). Den faste betydning er derfor: “Det er især tydeligt sent om aftenen, når der er stille i bygningen” — med musik som det, der kan høres tydeligt.

4. 低音を下げて、スピーカーを壁から離すことができます。

   Jeg kan skrue ned for bassen og flytte højttalerne væk fra væggen.

   低音

   bas

   下げて

   skrue ned for

   スピーカー

   højttalerne

   壁

   væggen

   から

   fra

   離す

   flytte væk

   ことができます

   kan gøre det

   Uddybende forklaring

   低音 betyder her bas, altså de dybe frekvenser i lyden. Det er et substantiv. を markerer 低音 som det direkte objekt for 下げる: det er bassen, der sænkes. 下げて er te-formen af verbet 下げる, “at sænke” eller “at skrue ned for”. Her forbinder te-formen denne handling med den følgende handling, så de to handlinger står sammen som “skrue ned for bassen og …”. Den udtrykker ikke i sig selv, hvem der udfører handlingen. スピーカー betyder højttaler. Japansk markerer ikke ental eller flertal i selve denne form; den faste danske oversættelse angiver her flertal: “højttalerne”. を markerer スピーカー som det direkte objekt for 離す. 壁 betyder væg. I 壁から markerer から det udgangspunkt eller sted, som noget flyttes væk fra: “fra væggen”. Her er betydningen rumlig; から kan også bruges om for eksempel et tidspunkt eller en person. 離す er det transitive verbum “at flytte noget væk”, “at adskille noget” eller “at holde noget på afstand”. Her er højttalerne det, der flyttes, og 壁 angiver det sted, de flyttes væk fra. Den intransitive form 離れる betyder derimod, at noget selv kommer væk eller er adskilt; den tager ikke det samme direkte objekt med を i dette mønster. ことができます indgår i mønstret udsagnsform af verbet + ことができる, “kan …”. Her er 離す nominaliseret med こと, og den høflige form できます udtrykker mulighed eller evne. Den samme mulighed gælder den samlede handling, hvor 下げて forbinder at sænke bassen med at flytte højttalerne væk. Samlet er strukturen 低音を下げて、スピーカーを壁から離すことができます: te-formen forbinder “sænke bassen” med “flytte højttalerne væk fra væggen”, og ことができます gør hele denne kombination til noget, taleren kan gøre. Den faste danske oversættelse er derfor: “Jeg kan skrue ned for bassen og flytte højttalerne væk fra væggen.”

5. 特に翌日仕事がある夜は、それで助かります。

   Det ville hjælpe, især på aftener før arbejdsdage.

   特に

   især

   翌日

   den følgende dag

   仕事

   arbejde

   ある

   findes; er der

   夜

   aften; nat

   それで

   med det

   助かります

   det hjælper

   Uddybende forklaring

   特に betyder “især” og fremhæver det, der følger. Det kan stå foran et led, som i 特に翌日.... 翌日 betyder “den følgende dag” eller “dagen efter”. Det er et sammensat tidsord: 翌 peger på den følgende dag, mens 日 betyder “dag”. I denne sætning henviser det til dagen efter den pågældende aften. 仕事 betyder “arbejde” eller “arbejdsforpligtelse”. Her står det ikke alene som handlingen “at arbejde”, men som det arbejde, der findes på den følgende dag. Det kan også bruges i fx 仕事があります — “jeg har arbejde”. ある er grundformen af あります og bruges her om, at noget ikke-levende eller en begivenhed er til stede eller foregår. I 仕事がある betyder det derfor, at der er arbejde på den følgende dag. Det adskiller sig fra いる, som bruges om levende væsener. I den høflige form bliver ある til あります. 夜 betyder “aften” eller “nat”. Sammen med 翌日仕事がある danner det tidsudtrykket 翌日仕事がある夜: “en aften/nat, hvor der er arbejde den følgende dag”. Partiklen が markerer her 仕事 som det, der er til stede i ledsætningen. それで betyder her “med det” eller “på grund af den ændring”. それ er et henvisende ord, og で angiver middel eller grundlag. I den givne sammenhæng henviser det naturligt til den netop omtalte ændring, nemlig at skrue ned for bassen og flytte højttalerne væk fra væggen. Det er ikke nødvendigt at oversætte それ med et bestemt dansk navneord hver gang. 助かります er den høflige ikke-fortidsform af 助かる, “at blive hjulpet” eller “at være en lettelse”. I それで助かります bruges udtrykket idiomatisk om, at noget hjælper eller gør situationen lettere. ます gør udsagnet høfligt; det betyder ikke i sig selv, at handlingen sker i fremtiden. Samlet betyder 特に + 翌日仕事がある夜 “især på aftener, hvor der er arbejde den følgende dag”. それで助かります betyder “det hjælper” eller “det ville hjælpe med det”. Hele udsagnet bliver derfor: “Det ville hjælpe, især på aftener før arbejdsdage.”

6. その変更で十分でなければ、教えてください。

   Sig endelig til, hvis ændringen ikke er nok.

   その

   den/det omtalte

   変更

   ændring

   十分

   nok; tilstrækkelig

   でなければ

   hvis ikke

   教えてください

   sig venligst til

   Uddybende forklaring

   その peger her på den allerede omtalte ændring: その変更 betyder “den ændring”. その står foran et navneord og gør det bestemt eller identificereret i situationen. Det kan også bruges om noget, samtalepartneren netop har nævnt, uden at man gentager hele beskrivelsen. 変更 betyder “ændring” eller “ændringen” i denne sætning. Det er et navneord, som også kan indgå i sammensætninger, for eksempel 変更点 (“ændringspunkt”). I その変更 er det selve ændringen, der vurderes. 十分 betyder her “tilstrækkelig” eller “nok”. Ordet kan bruges som et prædikativ: 十分だ betyder “det er tilstrækkeligt”, mens 十分な変更 betyder “en tilstrækkelig ændring”. I den faste sætning står det ikke som 十分だ, men i den nægtede form 十分でない. でなければ gør udsagnet betinget: “hvis det ikke er”. Her følger det efter 十分, så 十分でなければ betyder “hvis det ikke er nok”. Formen kan forstås som den betingede form af 十分でない: ない (“ikke være”) bliver til なければ (“hvis ikke er”). Et kort eksempel er 十分でなければ、追加してください。 — “Hvis det ikke er tilstrækkeligt, så tilføj mere.” 教えてください er en høflig anmodning, bogstaveligt “fortæl mig venligst”, og bruges naturligt som “sig venligst til” eller “lad mig vide”. 教える er grundformen “at fortælle” eller “at lære nogen noget”; i denne sammenhæng handler det om at give besked, ikke om undervisning. ください gør anmodningen høflig. Et eksempel er 結果を教えてください。 — “Fortæl mig venligst resultatet.” Samlet bygges sætningen sådan op: その変更 (“den ændring”) + で (med/ved hjælp af den) + 十分でなければ (“hvis den ikke er nok”) + 教えてください (“sig venligst til”). Den samlede betydning er derfor: “Sig endelig til, hvis ændringen ikke er nok.”

7. そのことについて話し合おうとしてくれて、ありがたく思います。

   Jeg sætter pris på, at du er villig til at tale om det.

   そのことについて

   om det

   話し合おう

   lad os tale sammen

   としてくれて

   fordi du prøver at gøre det for mig

   ありがたく思います

   jeg sætter pris på det

   Uddybende forklaring

   そのことについて betyder her »om det« eller »om den sag«. その er et demonstrativt ord, der peger på noget, som allerede er identificeret i sammenhængen, og こと er et bredt ord for en sag, situation eller et forhold. について er en fast partikelkonstruktion med betydningen »om« eller »angående«. 話し合おう kommer af verbet 話し合う, »at tale sammen om noget« eller »at drøfte noget«. Formen -おう er volitivformen. Den kan blandt andet bruges i et forslag som »lad os ...«, men i denne ytring står den foran とする og indgår derfor i mønstret »prøve eller have til hensigt at ...«. Eksempel: 一緒に考えよう。 — »Lad os tænke over det sammen.« としてくれて er en del af mønstret [volitivform] + とする, ofte med くれる: det beskriver, at nogen prøver eller har til hensigt at gøre noget, mens くれる viser, at taleren opfatter handlingen som noget, der gøres til talerens fordel. Sammen med 話し合おう betyder 話し合おうとしてくれて her, at du er villig til at prøve at tale om sagen. -て forbinder denne del med den efterfølgende vurdering. Eksempel: 助けようとしてくれて、ありがとう。 — »Tak, fordi du prøvede at hjælpe mig.« ありがたく思います udtrykker »jeg sætter pris på det«. ありがたい er et i-adjektiv med betydningen »værdsat« eller »taknemmeligt modtaget«; formen ありがたく er den adverbiale form, som knytter vurderingen til 思います, »jeg tænker/føler«. 思います er den høflige form af 思う og gør udtrykket høfligt. Sammen er det en høflig måde at udtrykke værdsættelse på. Hele ytringen samler delene sådan: »Du er villig til at prøve at tale om den sag, og det sætter jeg pris på.« Den faste danske oversættelse gengiver naturligt den samme taknemmelige betydning: »Jeg sætter pris på, at du er villig til at tale om det.«

8. 緊張が生まれる前に、これを解決しておくほうがよいです。

   Det er bedre at få løst det her, før det udvikler sig til spændinger.

   緊張

   spænding

   生まれる

   opstå

   前に

   før

   これ

   det her

   解決しておく

   få løst på forhånd

   ほうがよいです

   det er bedre at …

   Uddybende forklaring

   緊張 betyder her “spænding” eller “spændinger”. Det er et navneord. I japansk kan det blandt andet betegne en anspændt tilstand eller spændinger i en relation; den konkrete betydning her støttes af den danske oversættelse. 生まれる er et selvstændigt udsagnsord i betydningen “opstå” eller “blive dannet”. Det er den intransitive form: noget opstår, uden at en genstand nødvendigvis angives som direkte objekt. I denne sætning handler det om, at spændinger udvikler sig. Den tilsvarende transitive idé “skabe/frembringe” udtrykkes ikke af denne form. 前に betyder “før”. 前 er “foran” eller “før”, og に markerer her tidspunktet eller grænsen, før noget sker. Mønstret V-る前に betyder “før man gør V” eller “før V sker”, for eksempel 寝る前に歯を磨きます — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” Her står 生まれる foran 前に, så betydningen er “før spændingerne opstår”. これ er et demonstrativt pronomen, der betyder “dette/det her”. Den konkrete reference er i den faste oversættelse gengivet som “det her”; teksten fastslår ikke med et særskilt navneord præcis, hvad “det” er. Demonstrativer som これ bruges om noget, taleren fremstiller som nært eller aktuelt i situationen. 解決しておく består af 解決する, “løse”, og 〜ておく. 解決して er 解決する i て-formen, som forbinder udsagnsordet med おく. 〜ておく angiver, at en handling udføres på forhånd eller med henblik på en senere situation. Derfor betyder 解決しておく her “få det løst på forhånd”. Det er ikke kun selve løsningen, men også forberedelsen ved at få den gjort nu. ほうがよいです er en høflig anbefalingskonstruktion: “det er bedre at …”. ほう betyder grundlæggende “side” eller “mulighed”, mens mønstret V-るほうがよい sammenligner en handling med dens alternativ og anbefaler handlingen. よい er den mere formelle variant af いい og betyder “god/bedre” i denne konstruktion; です gør udsagnet høfligt. Her er det hele 解決しておくほうがよいです, der anbefales — ikke kun det isolerede よいです. Samlet er opbygningen 緊張が生まれる前に (“før spændinger opstår”) + これを (“det her” som det, der påvirkes) + 解決しておく (“få løst på forhånd”) + ほうがよいです (“det er bedre at …”). Hele udsagnet betyder derfor: “Det er bedre at få løst det her, før det udvikler sig til spændinger.”