Gemte dashboardvisninger til ugentlige gennemgange | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ダッシュボードでカスタムビューを保存できるようにしたいです。

   Jeg vil gerne have, at dashboardet gemmer brugerdefinerede visninger.

   ダッシュボード

   dashboard

   カスタムビュー

   brugerdefineret visning

   保存

   gemme

   できるようにしたいです

   ønsker at gøre det muligt

   Uddybende forklaring

   ダッシュボード betyder her “dashboard”. Det er et låneord skrevet med katakana. Med partiklen で bliver betydningen “på/i dashboardet” eller “via dashboardet”: ダッシュボードで保存する = “gemme på/med dashboardet”. で markerer her stedet eller det middel, hvor handlingen foregår. カスタムビュー betyder “brugerdefineret visning”. Det er et sammensat låneord: カスタム = “brugerdefineret/tilpasset”, og ビュー = “visning”. I sætningen er det den visning, der skal kunne gemmes. 保存 betyder “gemme” eller “lagre”. Som handling bruges det ofte med する: 保存する = “at gemme”. Formen 保存できる er den muliggørende form af dette udtryk og betyder “kan gemme” eller “det er muligt at gemme”. Eksempel: 設定を保存できる。 = “Man kan gemme indstillingerne.” できるようにしたいです er en høflig konstruktion med betydningen “vil gerne gøre det muligt”. できる udtrykker mulighed, ようにする betyder at sørge for, at noget bliver muligt eller kommer til at ske på en bestemt måde, og したい betyder “vil gerne gøre”. です gør udsagnet høfligt. Sammen med 保存 i 保存できるようにしたいです bliver betydningen “jeg vil gerne gøre det muligt at gemme”. Hele strukturen er Xで Yを Vできるようにしたいです: “Jeg vil gerne gøre det muligt at gøre V med/på X med Y.” Her er X ダッシュボード, Y カスタムビュー, og V 保存する. Derfor betyder hele utterancen: “Jeg vil gerne have, at dashboardet gemmer brugerdefinerede visninger.” Den japanske formulering fremhæver ønsket om at gøre gemmefunktionen mulig; den, der udfører den underforståede gemmehandling, er ikke udtrykt som et særskilt subjekt.

2. 複数のユーザーから、いつもの設定を保持する方法がほしいという要望がありました。

   Flere brugere har bedt om en måde at bevare deres sædvanlige opsætning på.

   複数

   flere

   ユーザー

   bruger

   いつもの

   sædvanlig

   設定

   opsætning

   保持する

   bevare

   方法

   måde

   ほしい

   ønsker at få

   要望

   anmodning

   ありました

   var

   Uddybende forklaring

   複数 betyder her “flere” eller “mere end én”. Sammen med の danner det mønsteret 複数の + substantiv: 複数のユーザー betyder “flere brugere”. 複数 angiver antallet, mens ユーザー er selve låneordet for “bruger”. Japansk markerer ikke flertal på ユーザー alene. いつもの er いつも (“altid, sædvanligvis”) plus の, som gør udtrykket beskrivende foran et substantiv. I いつもの設定 betyder det “den sædvanlige opsætning”; i denne sætning er det brugernes sædvanlige opsætning, som den faste oversættelse angiver. Mønstret いつもの + substantiv kan genbruges, for eksempel: いつもの場所 — “det sædvanlige sted”. 設定 er et substantiv for en indstilling, konfiguration eller opsætning. Her handler det om den opsætning, som brugerne vil kunne bevare. Det kan også bruges i tekniske sammensætninger, for eksempel 設定を変更する — “ændre indstillingerne”. 保持する er verbalformen i ordbogsform og betyder “at bevare” eller “at fastholde”. 保持 er substantivdelen, og する gør udtrykket til et verbum. Ordbogsformen står her inde i en større nominaliseret indholdskonstruktion; den angiver selve handlingen, ikke at handlingen allerede er udført. Et nært, men ikke identisk teknisk verbum er 保存する, “at gemme”; 保持する fremhæver at noget fortsat bevares eller fastholdes. 方法 betyder “måde” eller “metode”. I 保持する方法 står det efter handlingen og danner mønstret verbets ordbogsform + 方法: “en måde at gøre noget på”. For eksempel: データを確認する方法 — “en måde at kontrollere data på”. ほしい er et i-adjektiv, der udtrykker, at man ønsker at få eller have noget. I 方法がほしい er 方法 det ønskede, og が markerer det, man ønsker. Formen ændrer sig ikke efter grammatisk person eller tal; hvem der ønsker noget, må forstås af sammenhængen. Her angiver oversættelsen, at flere brugere ønsker en sådan måde. I konstruktionen 保持する方法がほしい betyder det derfor “ønsker en måde at bevare det på”. 要望 betyder en anmodning, et ønske eller et brugerbehov, der bliver fremsat. 保持する方法がほしいという要望 bruger という til at gengive indholdet af anmodningen: ønsket er, at der findes en måde at bevare opsætningen på. Det er ikke nødvendigt at oversætte という som et selvstændigt dansk ord i den færdige sætning. ありました er den høflige datidsform af ある, “at være/eksistere” for ikke-levende ting og abstrakte forhold. Sammen med 要望が betyder 要望がありました naturligt “der var en anmodning” eller “der kom en anmodning”. Formen ありました placerer dette i fortiden og gør udsagnet høfligt; ある er grundformen, mens あります er nutidens høflige form. Hele strukturen er 複数のユーザーから + いつもの設定を保持する方法がほしい + という要望がありました. から angiver, hvor anmodningen kom fra; den midterste del beskriver dens indhold; og という要望がありました præsenterer dette indhold som en anmodning, der blev fremsat. Samlet betyder sætningen: “Flere brugere har bedt om en måde at bevare deres sædvanlige opsætning på.”

3. 週次レビュー中にフィルターを何度も切り替えると、時間を無駄にしてしまいます。

   Det spilder tid at skifte mellem filtre igen og igen under de ugentlige gennemgange.

   週次レビュー

   ugentlige gennemgange

   中に

   under / i løbet af

   フィルター

   filtre

   何度も

   igen og igen

   切り替える

   skifte mellem

   時間

   tid

   無駄にして

   spilde

   しまいます

   ende med at gøre det

   Uddybende forklaring

   週次レビュー betyder her en ugentlig gennemgang. 週次 er et ord for noget, der sker hver uge, og レビュー er et låneord for en gennemgang eller evaluering. Sammensætningen fungerer som et navneord: “ugentlig gennemgang”. Eksempel: 週次会議 betyder “ugentligt møde”. 中に angiver det tidsrum, hvor noget sker: “under” eller “i løbet af”. I denne sætning gælder tidsangivelsen for handlingen, der kommer bagefter. Eksempel: 会議中に電話が鳴りました。 — “Telefonen ringede under mødet.” フィルター betyder “filter”. Det er et navneord, og japanske navneord markerer ikke obligatorisk ental eller flertal; her viser sammenhængen, at der skiftes mellem filtre. Låneordet kan bruges som navnet på selve filterfunktionen eller på et filter. 何度も betyder “mange gange” eller “igen og igen”. 何度 handler om antal gange, mens も her fremhæver gentagelsen. Eksempel: 何度も確認しました。 — “Jeg tjekkede det igen og igen.” 切り替える betyder “at skifte” eller “at ændre fra én indstilling eller mulighed til en anden”. Det er grundformen og et transitivt verbum, så det, man skifter, markeres med を, som i フィルターを切り替える. Den tilsvarende intransitive form 切り替わる betyder, at noget selv skifter eller bliver skiftet over. Eksempel: 画面を切り替える。 — “Jeg skifter skærm.” 時間 betyder “tid”. Her er det det, der bliver spildt, og derfor står det med objektmarkøren を i 時間を. Japansk angiver ikke automatisk, om 時間 betyder en bestemt tidsmængde eller tid generelt; det afgøres af sammenhængen. Eksempel: 時間を大切にします。 — “Jeg værdsætter tiden.” 無駄にして kommer fra grundformen 無駄にする, “at spilde” eller bogstaveligt “at gøre noget nytteløst”. Formen して er する i te-form og forbinder verbet med det følgende しまいます. I dette udtryk er 時間 det, der gøres til spildt tid. Eksempel: お金を無駄にしないでください。 — “Lad være med at spilde pengene.” しまいます er den høflige form af hjælpeverbet しまう, når det står efter te-formen. Konstruktionen 〜てしまう viser, at handlingen bliver fuldført eller ender med et uønsket resultat; her passer den til, at gentagne skift ender med tidsspild. ます gør udsagnet høfligt og ikke-fortidigt, så det kan beskrive en generel konsekvens. Eksempel: 忘れてしまいました。 — “Jeg kom desværre til at glemme det.” Samlet er 週次レビュー中に tidsrammen “under de ugentlige gennemgange”. Derefter angiver フィルターを何度も切り替えると betingelsen “hvis eller når man skifter mellem filtre igen og igen”; と efter grundformen markerer en sådan automatisk eller typisk følge. Til sidst er 時間を無駄にしてしまいます resultatet: “man ender med at spilde tid”. Hele udsagnet betyder derfor: “Det spilder tid at skifte mellem filtre igen og igen under de ugentlige gennemgange.” Det japanske udsagn har ikke et udtrykt subjekt, så det fastslår ikke, hvem der udfører handlingen.

4. 保存したビューがあれば、その作業をもっと速くできそうです。

   Gemte visninger kunne gøre den rutine hurtigere.

   保存した

   gemte

   ビュー

   visning

   があれば

   hvis der er

   その

   den/det

   作業

   opgave eller rutine

   もっと

   mere

   速く

   hurtigere

   できそうです

   ser ud til at kunne

   Uddybende forklaring

   保存した står foran ビュー og beskriver dem som visninger, der er gemt. Formen kommer fra 保存する “at gemme”: 保存した er fortidsformen, men foran et substantiv fungerer den attributivt, altså “gemt”. Japansk markerer ikke nødvendigvis flertal her, så oversættelsens “visninger” følger konteksten og ikke en særskilt flertalsendelse. ビュー betyder “visning” i den relevante grænseflade-kontekst. Et nyttigt mønster er 保存した + substantiv, for eksempel 保存した検索 — “en gemt søgning”. があれば betyder “hvis der er”. Det er ある “at findes/at være til stede” i betingelsesformen あれば; が markerer det, der findes. Her betyder hele mønstret 保存したビューがあれば “hvis der er gemte visninger”. 〜ば danner en betingelse, for eksempel 時間があれば、確認します。 — “Hvis jeg har tid, tjekker jeg det.” その betyder “den/det” foran et substantiv. Det er et demonstrativt bestemmelsesord, men formen angiver ikke selv præcist, hvad referencen er. I denne sætning identificerer den 作業 som den relevante opgave eller rutine i sammenhængen; den bærer ikke selv betydningen “arbejde”. Sammenlign この作業 “denne opgave” og その作業 “den opgave”. 作業 er “arbejde”, “opgave” eller “rutine”, især en konkret aktivitet, man udfører. I その作業 er det den aktivitet, som kan udføres hurtigere. Det er et substantiv; verbet “at arbejde” er ikke automatisk den samme form. もっと betyder “mere” og øger graden eller hastigheden. Her modificerer det 速く, så betydningen bliver “hurtigere” eller “på kortere tid”. Et genbrugeligt mønster er もっと + beskrivende form, for eksempel もっと簡単に — “mere enkelt”. 速く er adverbialformen af adjektivet 速い “hurtig”. Den beskriver, hvordan handlingen udføres: もっと速く betyder “hurtigere”. En kort formkæde er 速い “hurtig” → 速く “hurtigt/hurtigere” i adverbial brug. Det er 速い, ikke 作業, der har denne formændring. できそうです betyder her “ser ud til at kunne” eller “lader til at være muligt”. できる betyder “at kunne” eller “at være i stand til”; そう efter verbets stamme udtrykker, at noget ser muligt eller sandsynligt ud, og です gør udsagnet høfligt. I kombination med det foregående bliver もっと速くできそうです “det ser ud til, at [man] kan gøre det hurtigere”. Dette er ikke den separate brug af そうです, der gengiver noget, man har hørt. Samlet er strukturen 保存したビューがあれば — “hvis der er gemte visninger” — efterfulgt af その作業を — “den opgave” som objekt — og もっと速くできそうです — “ser ud til at kunne udføres hurtigere”. Hele ytringen betyder derfor: “Hvis der er gemte visninger, ser det ud til, at den rutine kan gøres hurtigere.”

5. ビューをチームのメンバーと共有できると便利です。

   Det ville være nyttigt, hvis visningerne kunne deles med kollegerne.

   ビュー

   visning

   チーム

   team

   メンバー

   medlem

   共有

   deling

   できると便利です

   det er nyttigt, hvis man kan

   Uddybende forklaring

   ビュー betyder her “visning”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som navneord. Et eksempel er 保存したビュー — “en gemt visning”. チーム betyder “team” og er et katakana-navneord. I チームのメンバー forbinder の de to navneord, så udtrykket betyder “teamets medlemmer” eller “medlemmer af teamet”. メンバー betyder “medlem”. Japansk markerer ikke nødvendigvis flertal på denne form; her peger den faste oversættelse på kollegerne som de relevante teammedlemmer. 共有 betyder her “deling” eller “at dele”. Det kan indgå i 共有する, “dele”, og i den observerede form 共有できる, “kunne dele”. Et nyttigt mønster er AをBと共有する — “dele A med B”. Her er ビューを det, der deles, og チームのメンバーと angiver dem, som det deles med; と indgår i dette “med”-mønster. できると便利です betyder her “det er nyttigt, hvis man kan”. 共有できる er den mulige form af 共有する: できる udtrykker, at handlingen er mulig. と efter denne form forbinder situationen med resultatet 便利です, “det er nyttigt/praktisk”. 便利です er den høflige form af 便利だ. Et eksempel er 検索できると便利です。 — “Det er praktisk, hvis man kan søge.” Samlet følger sætningen mønstret AをBと共有できると便利です: “Det er nyttigt, hvis man kan dele A med B.” Her er A ビュー, og B er チームのメンバー. Den faste oversættelse gengiver derfor meningen som: “Det ville være nyttigt, hvis visningerne kunne deles med kollegerne.”

6. 共有には権限のルールが必要になるため、それは別に扱えそうです。

   Deling ville kræve regler for tilladelser, så vi kunne behandle det separat.

   共有

   deling

   権限

   tilladelser

   ルール

   regler

   必要になる

   blive nødvendigt

   ため

   fordi

   それ

   det

   別に

   separat

   扱えそうです

   ser ud til at kunne behandles

   Uddybende forklaring

   共有 betyder her deling og kan genbruges som verbalnavn eller som stammen i 共有する “at dele”. I den foregående sætning bruges samme ord om at dele visninger med teammedlemmer. Eksempel: ファイルを共有する。 — “Jeg deler en fil.” 権限 betyder tilladelser eller adgangsrettigheder. Det er et substantiv; det er ikke selve reglen, men det, som reglerne vedrører. Eksempel: 編集権限が必要です。 — “Der kræves redigeringstilladelse.” ルール er et låneord for regler. Sammen med 権限の betyder 権限のルール “regler for tilladelser”, hvor の forbinder området eller typen med substantivet bagefter. 必要になる betyder “blive nødvendigt”. 必要 beskriver nødvendighed, og なる betyder “blive” eller “komme til at være”; derfor fremstilles nødvendigheden som noget, der opstår under den nævnte betingelse. Det er ikke det samme som den mere statiske 必要です “er nødvendigt”. Eksempel: 予約が必要になります。 — “Det bliver nødvendigt at reservere.” ため markerer her årsag: “fordi” eller “da”. Mønstret ...ため、... knytter den foregående situation til resultatet bagefter og kan lyde forholdsvis sagligt. I denne sætning er det, at regler for tilladelser bliver nødvendige, årsagen til den efterfølgende vurdering. それ er et demonstrativt pronomen, der her svarer til “det” i den faste oversættelse. Formen kan bruges til at henvise til en allerede nævnt sag eller situation; den viser ikke i sig selv køn eller grammatisk tal. Her skal det forstås i sammenhæng med den sag, der diskuteres, ikke som et nyt navngivet objekt. 別に betyder “separat” eller “for sig”. 別 betyder “adskilt/forskellig”, og 別に fungerer her som en adverbial måde at angive, hvordan noget behandles. Eksempel: この問題は別に考えます。 — “Jeg overvejer dette problem separat.” 扱えそうです betyder “ser ud til at kunne behandles”. 扱う er grundformen “behandle, håndtere eller administrere”; 扱える er dens potentialis, “kunne behandle/håndtere”. I 扱えそう kombineres denne mulighed med そう, som her betyder, at noget ser ud til at være muligt ud fra situationen. です gør udsagnet høfligt. Eksempel: この方法なら扱えそうです。 — “Med denne metode ser det ud til, at det kan håndteres.” Samlet er strukturen 共有には ... 必要になるため “fordi deling vil gøre ... nødvendigt”. 共有には bruger に til at markere det område eller formål, som nødvendigheden knytter sig til. Derefter følger それは別に扱えそうです: “det ser ud til, at det kan behandles separat”. Hele utterancen betyder derfor: “Deling ville kræve regler for tilladelser, så vi kunne behandle det separat.”

7. 個人用のバージョンだけでも、私の問題の大半を解決できます。

   Selv en personlig version ville løse det meste af mit problem.

   個人用

   til personlig brug

   バージョン

   version

   だけでも

   selv bare

   私

   jeg/mig

   問題

   problem

   大半

   det meste

   解決できます

   kan løse

   Uddybende forklaring

   個人用 betyder her “til personlig brug”. 用 angiver, hvad noget er beregnet til; derfor kan 個人用のバージョン bruges som mønsteret “en version til personlig brug”. Eksempel: 仕事用のパソコン betyder “en computer til arbejde”. バージョン er et låneord for “version”. Sammen med 個人用の er det den version, der er beregnet til personlig brug. の forbinder her beskrivelsen med det efterfølgende navneord: “personlig-brug-version”. だけでも består af だけ (“kun/bare”) og でも (“selv også” i denne konstruktion). Her betyder det, at selv det begrænsede middel “kun en personlig version” er tilstrækkeligt til det resultat, der nævnes. Mønster: AだけでもB = “selv bare A kan/vil B”. Eksempel: 一人だけでもできます。 betyder “Selv én person kan gøre det.” 私の betyder “min”; の forbinder ejeren med det følgende navneord. 私 er formen for “jeg/mig”, mens 私の betyder “min”. I denne sætning angiver det, at problemet hører til taleren. 問題 betyder “problem”. I 私の問題 står det efter の, så udtrykket betyder “mit problem”. Det samme mønster kan bruges med andre navneord, for eksempel 彼女の本 = “hendes bog”. 大半 betyder “det meste” eller “den største del”. 問題の大半 betyder derfor “det meste af problemet”; の forbinder helheden (問題) med den del (大半). 大半 er et navneord for en overvejende del, ikke en præcis procentangivelse. 解決できます betyder her “kan løse” og er den høflige form af potentialisformen 解決できる, “kan løse”. Den bygger på verbet 解決する, “at løse”. できます viser mulighed eller evne; i den faste oversættelses sammenhæng gengives muligheden som “ville løse”. Eksempel: この方法で問題を解決できます。 = “Vi kan løse problemet med denne metode.” Samlet er strukturen 個人用のバージョンだけでも (“selv bare en personlig version”) + 私の問題の大半を (“det meste af mit problem”) + 解決できます (“kan/vil løse”). Hele ytringen betyder: “Selv en personlig version ville løse det meste af mit problem.”

8. それなら、最初の段階では個人用の保存ビューに重点を置けそうです。

   Så kunne det første skridt fokusere på private gemte visninger.

   それなら

   så, hvis det er tilfældet

   最初

   først; begyndelse

   段階

   trin; fase

   個人用

   til personlig brug

   保存ビュー

   gemt visning

   重点を置けそうです

   ser ud til at kunne fokusere på

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så, hvis det er tilfældet”. それ henviser til en allerede nævnt situation, mens なら opstiller den som betingelsesramme. Mønstret Xなら、Y kan genbruges som “hvis X er tilfældet, så Y”. Eksempel: 雨なら、行きません。 — “Hvis det regner, tager jeg ikke af sted.” 最初 betyder her “første” i 最初の段階, altså “den første fase”. Som selvstændigt ord kan det også indgå i 最初に, “først”. 段階 betyder “trin” eller “fase” i en udvikling eller proces. Eksempel: 次の段階に進みます。 — “Vi går videre til næste trin.” 個人用 betyder “til personlig brug”. Endelsen 用 angiver formål eller tilsigtet brug, så 個人用のX er et genbrugeligt mønster for “X til personlig brug”. Her beskriver 個人用の 保存ビュー, og den faste oversættelse gengiver det som private gemte visninger. Konteksten med en personlig version støtter denne betydning. 保存ビュー er et sammensat substantiv: 保存 handler om at gemme eller lagre, og ビュー betyder “visning”. Her er den samlede betydning “gemt visning”. Japanske substantiver markerer normalt ikke grammatisk tal i denne form, så ental eller flertal må afgøres af sammenhængen; den faste oversættelse bruger flertal. 重点を置く er et fast udtryk, der betyder “at lægge vægt på” eller “at fokusere på”. 重点 er fokuspunktet, og を markerer det som objekt. I dette udtryk betyder 置く ikke blot fysisk “sætte”, men indgår i betydningen “lægge vægt på”. I 置けそうです er 置ける potentialisformen af 置く og betyder “kunne lægge vægt på” i denne vending. そう efter potentialisformen giver betydningen “ser ud til at kunne”, og です giver en høflig afslutning. では i 最初の段階では gør den første fase til den ramme, udsagnet gælder inden for; は kan samtidig give en let kontrast til andre faser. Samlet betyder それなら、最初の段階では個人用の保存ビューに重点を置けそうです。: “Så kunne det første skridt fokusere på private gemte visninger.”