Fejlfinding af en reproducerbar eksportfejl | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. フィルター済みの結果を含めると、エクスポート機能が必ず失敗します。

   Eksportfunktionen fejler, hver gang jeg inkluderer filtrerede resultater.

   フィルター済み

   filtrerede

   結果

   resultat

   含めると

   når man inkluderer

   エクスポート機能

   eksportfunktion

   必ず

   altid

   失敗します

   fejler

   Uddybende forklaring

   フィルター済み betyder her «filtrerede». 済み sættes efter et ord for at vise, at den angivne handling eller behandling er afsluttet: 確認済み betyder «kontrolleret» eller «allerede bekræftet». Her beskriver hele udtrykket 結果, ikke selve filteret. 結果 betyder «resultat». Det er et navneord, som kan bruges i mange sammensætninger, for eksempel 検索結果 («søgeresultat»). I denne sætning er det resultaterne, der allerede er filtreret. 含めると bygger på grundformen 含める, «inkludere» eller «medtage». Endelsen と efter denne form forbinder en betingelse med dens naturlige eller forudsigelige følge: «når/hvis man inkluderer ...». Eksempel: これを含めると、合計が変わります。 — «Når man medtager dette, ændres totalen.» Den danske oversættelse angiver, at det er taleren, der inkluderer resultaterne, selv om den japanske sætning ikke udtrykker subjektet direkte. エクスポート機能 er en sammensætning af エクスポート («eksport») og 機能 («funktion»). Sammen betyder den «eksportfunktion». I japanske sammensætninger står den første del normalt som en nærmere bestemmelse til navneordet bagefter. 必ず betyder her «altid» eller «hver gang» og markerer, at udfaldet fremstilles som sikkert uden undtagelse. Det er ikke det samme som たいてい («for det meste»), som kun angiver høj hyppighed. 失敗します er den høflige ikke-fortidsform af 失敗する, «at mislykkes» eller «at fejle». します-formen gør udsagnet høfligt; den kan i passende sammenhænge beskrive både noget, der sker nu, og noget, der sker gentagne gange. Her er det eksportfunktionen, der fejler. Samlet betyder strukturen フィルター済みの結果を含めると «hver gang jeg inkluderer filtrerede resultater» og エクスポート機能が必ず失敗します «fejler eksportfunktionen altid». Hele udsagnet er derfor: «Eksportfunktionen fejler, hver gang jeg inkluderer filtrerede resultater.»

2. それは再現可能なようですので、トラブルシューティングがずっと簡単になります。

   Det lyder reproducerbart, og det gør fejlsøgningen meget lettere.

   それは

   det

   再現可能な

   reproducerbar

   ようです

   ser ud til at være

   ので

   så / fordi

   トラブルシューティング

   fejlsøgning

   ずっと

   meget

   簡単に

   nemt / enkelt

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   それは består af それ og emnemarkøren は. それ er et demonstrativt pronomen, der her henviser til den relevante situation eller egenskab, som oversættelsen gengiver som “det”; den præcise reference er ikke yderligere identificeret i den faste sætning. は markerer det, man taler om, og er ikke selve pronomenet. 再現可能な betyder her “reproducerbar”. 再現可能 er et na-adjektivisk udtryk: 再現 betyder reproduktion eller genskabelse, og 可能 betyder mulig. Før よう får det det attributive mønster 再現可能な. Sammenlign den prædikative form 再現可能だ “det er reproducerbart” med den modificerende form 再現可能な条件 “en reproducerbar betingelse”. ようです viser, at udsagnet fremstilles som en vurdering eller konklusion ud fra tilgængelige tegn: “ser ud til at være”. Efter et na-adjektiv bruges her な før ようです: 再現可能なようです. Det er ikke det samme som en sikker, direkte konstatering. Et genbrugeligt mønster er V-るようです “det ser ud til, at …” og Aなようです efter et na-adjektivisk udtryk, som i 静かなようです “det ser ud til at være stille”. ので forbinder denne vurdering med den følgende konsekvens eller begrundelse. Her kan forbindelsen naturligt gengives som “så” eller “fordi”: når noget ser reproducerbart ud, bliver fejlsøgningen lettere. Efter en høflig prædikation som ようです står årsagsmarkøren her som ようですので. トラブルシューティング er et lånt substantiv for fejlsøgning eller systematisk problemløsning. Som substantiv kan det bruges i sammensætninger og med partikler, for eksempel トラブルシューティングを行う “udføre fejlsøgning”. I den faste sætning er det det, der beskrives som lettere, ikke en person, der udfører handlingen. ずっと forstærker sammenligningen og betyder her “langt” eller “meget” lettere. Det kan også betyde “hele tiden” i andre sammenhænge, men den tidslige betydning passer ikke her. I et sammenlignende mønster som ずっと簡単 betyder det, at graden er mærkbart større end et underforstået sammenligningsgrundlag. 簡単に er adverbialformen af na-adjektivet 簡単, “nem/enkel”. Endelsen に gør beskrivelsen egnet til at beskrive, hvordan en tilstand ændrer sig: 簡単になる “blive nemmere”. 簡単な bruges foran et substantiv, mens 簡単に står foran et verbum eller i et ændringsmønster. なります er den høflige nutidsform af なる, “blive” eller “komme til at være”. Den beskriver en overgang til en tilstand; her er det ikke トラブルシューティング, der bøjes, men 簡単に der angiver den nye tilstand. Mønstret A-に なる bruges med na-adjektiver: 静かになる “blive stille”. Den almindelige høflige form er なります, mens den ikke-høflige form er なる. Samlet bygges sætningen sådan op: それは sætter den relevante situation som emne; 再現可能なようです siger, at den ser reproducerbar ud; ので angiver forbindelsen til resultatet; og トラブルシューティングがずっと簡単になります siger, at fejlsøgningen bliver langt lettere. Den faste betydning er derfor: “Det lyder reproducerbart, og det gør fejlsøgningen meget lettere.”

3. フィルターを適用していないデータでテストしたところ、エクスポートは正常に機能しました。

   Jeg testede det med ufiltrerede data, og eksporten fungerede normalt.

   フィルター

   filter

   適用していない

   ikke anvendt

   データ

   data

   テストしたところ

   da jeg testede

   エクスポート

   eksport

   正常に

   normalt

   機能しました

   fungerede

   Uddybende forklaring

   フィルター er et lånord for “filter”. Som navneord kan det kombineres med mange handlinger, for eksempel フィルターを削除する — “slette filteret”. I denne sætning er det det, der kan være anvendt på dataene. 適用していない bygger på verbet 適用する, “anvende” eller “anvende på”. Formen 適用していない siger, at anvendelsen ikke er sket eller ikke er gældende: her er dataene altså ikke filtreret ved hjælp af dette filter. 〜ていない kan også beskrive en tilstand, der fortsat ikke gælder; det er ikke det samme som den simple fortidsform 適用しなかった, “anvendte ikke” i en bestemt tidligere handling. データ betyder “data” og er et navneord. Eksempel: データを確認する — “kontrollere dataene”. I den fulde konstruktion står フィルターを適用していない foran データ og beskriver, hvilke data der menes. Partiklen を markerer her det, som 適用する retter sig mod: filteret anvendes på dataene. テストしたところ indeholder テストする, “teste”, i fortidsformen テストした, efterfulgt af ところ. I denne brug er 〜たところ en konstruktion med betydningen “da/efter at man gjorde noget, viste resultatet sig”. Den sidste del af konstruktionen er ikke et fysisk sted her. Eksempel: 調べたところ、問題はありませんでした。 — “Da jeg undersøgte det, viste det sig, at der ikke var noget problem.” Det udeladte subjekt i den faste oversættelse forstås som “jeg”: “jeg testede”. エクスポート er navneordet “eksport”, her den eksporthandling eller -funktion, der testes. Eksempel: エクスポートを開始する — “starte eksporten”. Partiklen は efter ordet i den fulde sætning gør eksporten til samtaleemnet; den markerer ikke nødvendigvis en kontrast. 正常に betyder “normalt” eller “uden fejl” i denne sammenhæng. Det er adverbialformen af 正常な, “normal” eller “i orden”, dannet med に. Den beskriver, hvordan noget fungerer, ikke selve eksporten som navneord. 機能しました kommer fra 機能する, “fungere”. しました er den høflige fortidsform, så 機能しました betyder “fungerede”. 機能する bruges om, at en funktion eller et system virker; det er ikke det samme som 機能させる, “få noget til at fungere” eller “aktivere noget”. Eksempel: この機能は正常に機能します。 — “Denne funktion fungerer normalt.” Samlet er strukturen フィルターを適用していないデータで — “med data, hvor filteret ikke var anvendt” — efterfulgt af テストしたところ — “da jeg testede” — og resultatet エクスポートは正常に機能しました — “fungerede eksporten normalt”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg testede med ufiltrerede data, og eksporten fungerede normalt.”

4. それなら、フィルターのロジックがエクスポートモジュールと干渉している可能性があります。

   Så kan filterlogikken være i samspil med eksportmodulet.

   それなら

   i så fald

   フィルター

   filter

   ロジック

   logik

   エクスポートモジュール

   eksportmodul

   干渉している

   er i samspil

   可能性があります

   der er mulighed for

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “hvis det er sådan”. それ er et henvisende element, og なら opstiller en betingelse eller tager noget allerede nævnt som udgangspunkt. Konstruktionen Xなら kan genbruges, når man vil sige “hvis det drejer sig om X” eller “hvis X er tilfældet”. I denne sætning knytter den vurderingen til den foregående oplysning; den udtrykker ikke i sig selv sikkerhed eller mulighed. フィルター er et låneord for “filter”. Katakana viser her et teknisk låneord; formen ændres ikke efter tal på japansk. I フィルターのロジック markerer の forbindelsen mellem to navneord: logikken, der hører til eller vedrører filteret. Mønstret AのB kan ofte gengives som “B fra/om/til A”, afhængigt af relationen. ロジック betyder “logik” og er det navneord, der fungerer som subjekt for den følgende handling. Partiklen が markerer typisk subjektet i en beskrivelse af en egenskab, hændelse eller mulig situation. Her er det altså filterlogikken, ikke eksportmodulet, der beskrives som den mulige kilde til påvirkningen. エクスポートモジュール er et sammensat teknisk navneord: “eksportmodul”. エクスポート betyder “eksport”, mens モジュール betyder “modul”. I denne sammensætning står det som den anden part i relationen. Et kort eksempel: 認証モジュール betyder “godkendelsesmodul”. Det er et nyt eksempel, ikke en oplysning fra den givne samtale. 干渉している kommer fra verbet 干渉する, “at interferere med” eller “at påvirke hinanden på en forstyrrende måde”. Partiklen と markerer den anden part i denne relation: AがBと干渉する betyder “A interfererer med B”. している består af する i formen して plus いる; den beskriver her en igangværende eller bestående påvirkningstilstand. Den behøver derfor ikke betyde, at selve forstyrrelsen sker i dette præcise øjeblik. Eksempel: 二つの処理が干渉している。 — “To processer påvirker hinanden forstyrrende.” 可能性があります betyder, at der findes en mulighed for, at noget er tilfældet. Den nyttige grundkonstruktion er 可能性がある; あります er den høflige form af ある. 可能性 er et navneord, så udtrykket gør ikke udsagnet sikkert: 可能性があります er “det er muligt” eller “der kan være en mulighed”. I den fulde sætning er det ikke 干渉している, der angiver sikkerhed; mulighedsnuancen kommer fra dette afsluttende udtryk. Samlet følger sætningen mønstret それなら、AがBと干渉している可能性があります: “Hvis det er sådan, er der mulighed for, at A interfererer med B.” Her er A フィルターのロジック, og B エクスポートモジュール, så den tilsigtede betydning er: “Så kan filterlogikken være i samspil med eksportmodulet.” Udsagnet fremsætter en teknisk hypotese, ikke en fastslået årsag.

5. 機密情報を含まないサンプルファイルを送れます。

   Jeg kan sende en eksempelfil uden følsomme oplysninger.

   機密情報

   fortrolige oplysninger

   含まない

   ikke indeholder

   サンプルファイル

   eksempelfil

   送れます

   kan sende

   Uddybende forklaring

   機密情報 betyder her fortrolige eller følsomme oplysninger. Det er et sammensat navneord: 機密 betyder fortrolig/hemmelig, og 情報 betyder oplysninger eller information. Et nyttigt eksempel er 機密情報を守る — “at beskytte fortrolige oplysninger”. 含まない betyder “ikke indeholder” i denne sætning. Grundformen er 含む (“indeholde”); 含まない er den ikke-fortidige negative form. Formen står foran サンプルファイル og beskriver derfor, hvilken type fil der er tale om. Eksempel: 砂糖を含まない飲み物 — “en drik, der ikke indeholder sukker”. サンプルファイル betyder “eksempelfil”. Det er et sammensat lån: サンプル betyder eksempel/prøve, og ファイル betyder fil. I japansk står et beskrivende led normalt foran navneordet: 機密情報を含まないサンプルファイル betyder “en eksempelfil, der ikke indeholder fortrolige oplysninger”. 送れます betyder “kan sende”. Grundformen er 送る (“sende”), og 送れます er den høflige ikke-fortidige potentialisform, som udtrykker mulighed eller evne til at sende. Sammenlign 送ります (“sender” / “vil sende”) med 送れます (“kan sende”). Eksempel: 今日、ファイルを送れます。 — “Jeg kan sende filen i dag.” I hele sætningen markerer を det, der sendes: 機密情報を含まないサンプルファイルを. Først beskrives filen som en eksempelfil uden fortrolige oplysninger, og derefter siger 送れます, at taleren kan sende den. Den samlede betydning er: “Jeg kan sende en eksempelfil uden følsomme oplysninger.”

6. それは、私たちが安全に問題を切り分けるのに役立ちます。

   Det vil hjælpe os med at isolere problemet på en sikker måde.

   それは

   det

   私たちが

   vi

   安全に

   sikkert

   問題を

   problemet

   切り分ける

   isolere

   のに

   for at

   役立ちます

   hjælper

   Uddybende forklaring

   それは gør それ til emnet med partiklен は. Her betyder det “det”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. それ er et demonstrativt pronomen; den præcise ting, det henviser til, identificeres ikke yderligere i selve sætningen. 私たちが betyder “vi” som den, der udfører handlingen. 私たち er første person i flertal, og が markerer subjektet i den indlejrede handling. I andre sammenhænge kan subjektet udelades på japansk, men her står det udtrykkeligt. 安全に beskriver måden, handlingen udføres på: “på en sikker måde”. Det er adverbialformen af 安全だ/安全な (“sikker”). Mønstret な-adjektiv + に kan bruges, når et sådant ord beskriver, hvordan en handling foregår; derfor 安全に foran verbet. 問題を betyder “problemet” som handlingens direkte objekt. 問題 betyder “problem”, og を markerer det, der behandles eller påvirkes af verbet. Et genbrugeligt mønster er substantiv + を + transitivt verbum, for eksempel 資料を確認する — “kontrollere materialet”. 切り分ける betyder her “isolere” eller “afgrænse” et problem, især ved at skille mulige årsager eller dele fra hinanden. Det er grundformen, også kaldet den ikke-fortidige form; efter のに bruges den til at danne formålet. I denne betydning er det ét sammensat verbum, ikke en opfordring til bogstaveligt at skære noget over. のに forbinder handlingen med dens formål: 切り分けるのに betyder “for at isolere”. Her er の en nominaliserende del, som gør verballeddet til noget, der kan forbindes med に. Det er ikke den særskilte のに, der kan betyde “selv om”; betydningen her fremgår af forbindelsen med 役立ちます. 役立ちます er den høflige ikke-fortidige form af 役立つ, “at være nyttig” eller “at hjælpe”. Formen ます gør udsagnet høfligt; den angiver ikke i sig selv en afsluttet fortid. Her står それは som emne, så meningen er, at “det” er nyttigt for den beskrevne handling. Samlet bygges sætningen sådan op: それは (“det”) + 私たちが (“at vi”) + 安全に問題を切り分けるのに (“for på en sikker måde at isolere problemet”) + 役立ちます (“er nyttigt/hjælper”). Hele udsagnet betyder derfor: “Det vil hjælpe os med at isolere problemet på en sikker måde.”

7. ログに個人的な内容が含まれているかどうか、確認してください。

   Bekræft venligst, om logfilerne indeholder privat indhold.

   ログ

   logfil

   個人的な

   personlig

   内容

   indhold

   含まれている

   indeholde; være inkluderet

   かどうか

   om hvorvidt

   確認してください

   bekræft venligst

   Uddybende forklaring

   ログ betyder her logfiler eller en log; japansk angiver ikke i sig selv ental eller flertal, så den danske flertalsform kommer fra den faste oversættelses læsning. Ordet bruges som et låneord, og ログを依頼する i den næste sætning viser samme ord som det, man beder om. 個人的な betyder “privat” eller “personlig” her. Det er en な-adjektivform: foran et substantiv står 個人的な内容, mens den samme beskrivende form uden な kan bruges prædikativt, for eksempel 内容は個人的です — “indholdet er personligt”. Her beskriver den 内容, ikke ログ. 内容 betyder indhold, altså det, der findes i en fil eller tekst. Et genanvendeligt mønster er Aの内容 for “indholdet af A”; i den faste ytring står det i stedet sammen med 個人的な som 個人的な内容, “privat indhold”. 含まれている betyder her “indeholder” i betydningen “har noget inkluderet i sig”. Formen bygger på 含まれる, “være indeholdt”, med ている, som her beskriver en bestående tilstand: det private indhold er inkluderet i loggen eller logfilerne. Den aktive form 含む betyder “indeholde” med noget som grammatisk genstand, for eksempel ログが個人的な内容を含む — “logfilen indeholder privat indhold”. Den observerede form bruger derimod den passive/intransitive konstruktion 個人的な内容が含まれている, hvor 内容 står med が som det, der er indeholdt. かどうか gør den foregående udsagnsdel til et spørgsmål om, hvorvidt den er sand: 含まれているかどうか betyder “om den indeholder”. Konstruktionen kan bruges efter både udsagn og nægtelse, for eksempel 来るかどうか確認します — “Jeg undersøger, om han eller hun kommer.” 確認してください er en høflig anmodning: “bekræft venligst” eller “kontrollér venligst”. Den består af 確認する, “kontrollere/bekræfte”, i てください-mønstret. ください efter en て-form beder modtageren om at udføre handlingen; det er ikke selve betydningen “bekræfte”. Samlet er opbygningen ログに 個人的な内容が 含まれているかどうか、確認してください: “Bekræft venligst, om logfilerne indeholder privat indhold.” Partiklen に markerer her det sted eller den beholder, hvor indholdet findes, mens が markerer det indhold, der er indeholdt. Hele ...かどうか er det, der skal kontrolleres, og 確認してください er den høflige anmodning om kontrollen.

8. ログを依頼する前に、私が確認します。

   Jeg vil kontrollere det, før jeg beder om logfilerne.

   ログ

   logfiler

   依頼する

   bede om

   前に

   før

   私

   jeg

   確認します

   vil kontrollere

   Uddybende forklaring

   ログ betyder her «logfiler». Det er et navneord, lånt fra engelsk, og kan bruges som et almindeligt japansk navneord. I eksemplet står ログを: を markerer det, der modtager handlingen, her de logfiler som der bedes om. 依頼する betyder «at bede om» eller «at anmode om». Grundformen er 依頼する; する gør udtrykket til et verbum. I ログを依頼する er logfilerne det, der anmodes om. Eksempel: 資料を依頼する — «at bede om materialet». Den korte form 依頼する kan også stå i andre konstruktioner, mens den høflige form er 依頼します. 前に betyder «før». Efter et verbum bruges mønsteret verbum i grundform + 前に om noget, der sker før den nævnte handling: 依頼する前に — «før jeg beder om [dem]». Her er den konkrete rækkefølge, at kontrollen sker først, og anmodningen om logfiler kommer bagefter. に er en del af tidskonstruktionen. 私 betyder «jeg» i denne sætning. Formen er et førstepersonspronomen; den ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. I 私が markerer が 私 som subjektet for 確認します. Den faste oversættelse identificerer dette subjekt som den talende. 確認します betyder «vil kontrollere» eller «kontrollerer» her. Grundformen er 確認する, «at kontrollere/bekræfte», og します er den høflige ikke-fortidsform af する i dette udtryk. Japansk ikke-fortid kan afhængigt af sammenhængen handle om nutid eller fremtid; her giver den danske oversættelse en fremadrettet betydning: «vil kontrollere det». 確認する kan også bruges i mindre høflig stil, mens 確認します passer til en høflig formulering. Samlet er mønsteret Xを依頼する前に、私が確認します: «Før jeg beder om X, vil jeg kontrollere det». I den faste ytring er X ログ, så betydningen bliver: «Jeg vil kontrollere det, før jeg beder om logfilerne.»