Forhandling af vilkår ved fornyelse af lejekontrakten | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 更新のお知らせを受け取り、条件について話し合いたいと思っています。

   Jeg har modtaget meddelelsen om fornyelse og vil gerne drøfte vilkårene.

   更新

   fornyelse

   お知らせ

   meddelelse; information

   受け取り

   modtage

   条件

   vilkår; betingelser

   話し合い

   drøfte; diskutere sammen

   たいと思っています

   har lyst til; har til hensigt at

   Uddybende forklaring

   更新 betyder her en fornyelse, nærmere bestemt den fornyelse, som meddelelsen handler om. Ordet kan også bruges om en opdatering, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 契約を更新する。 — »Jeg fornyer kontrakten.« お知らせ er en meddelelse eller information. お er her en høflig forstavelse, og hele udtrykket bruges som et høfligt substantiv; det skal ikke forstås som en bestemt grammatisk markering af antal. Eksempel: 重要なお知らせがあります。 — »Der er en vigtig meddelelse.« I 更新のお知らせ forbinder の de to substantiver: det er »meddelelsen om fornyelsen«. を markerer meddelelsen som det, der modtages. 受け取り kommer fra grundformen 受け取る »at modtage«. Formen 受け取り er stammen, som her står som en forbindende form før kommaet, så handlingen kobles til den følgende handling: »have modtaget meddelelsen og …«. Den er ikke i sig selv en komplet høflig nutidsform; den høflige form er 受け取ります. 条件 betyder her vilkår eller betingelser. I denne sætning handler det om de vilkår, der skal drøftes, men ordet angiver ikke i sig selv, hvor mange vilkår der er. Eksempel: 条件を確認します。 — »Jeg gennemgår vilkårene.« について betyder »om« eller »med hensyn til«. Konstruktionen 条件について gør 条件 til emnet for samtalen: »om vilkårene«. Eksempel: 計画について話します。 — »Jeg taler om planen.« 話し合い kommer fra grundformen 話し合う, »at drøfte eller tale sammen om noget«. Det er stammen før たい, som danner 話し合いたい. Den gensidige idé ligger i verbet 話し合う; det er derfor mere specifikt end blot 話す »at tale«. たいと思っています udtrykker, at taleren har et ønske eller en hensigt, som vedkommende fastholder: »vil gerne« eller »har til hensigt at«. 話し合いたい er 話し合う + たい, altså »vil gerne drøfte«, mens と思っています bogstaveligt bygger på 思う »at tænke« i en fortsat høflig form og gør formuleringen blødere og mere hensigtsorienteret. Eksempel: 明日、相談したいと思っています。 — »Jeg vil gerne tale om det i morgen.« Hele strukturen er 更新のお知らせを受け取り、条件について話し合いたいと思っています: først modtager taleren meddelelsen om fornyelsen, og derefter udtrykker taleren ønsket eller hensigten om at drøfte vilkårene. Den danske oversættelse gengiver dette som »Jeg har modtaget meddelelsen om fornyelse og vil gerne drøfte vilkårene.«

2. 一緒に更新内容を確認して、どの点を調整できる余地があるか見てみましょう。

   Vi kan gennemgå fornyelsen sammen og se, hvor der er mulighed for at justere noget.

   一緒に

   sammen

   更新内容

   fornyelsens indhold

   確認して

   gennemgå og bekræfte

   どの点

   hvilke punkter

   調整できる

   kan justeres

   余地

   mulighed eller spillerum

   見てみましょう

   lad os se

   Uddybende forklaring

   一緒に betyder her, at handlingen udføres sammen med den anden part. 一緒 betyder “sammen” eller “det samme”, og に markerer den måde eller situation, handlingen foregår på. Eksempel: 一緒に話しましょう。 — “Lad os tale sammen.” 更新内容 betegner indholdet i en fornyelse eller opdatering. 更新 er “fornyelse/opdatering”, mens 内容 er “indhold”; sammen danner de et sammensat substantiv. Her er det dette fornyelsesindhold, der skal gennemgås. Eksempel: 更新内容を確認します。 — “Jeg gennemgår fornyelsens indhold.” 確認して er te-formen af 確認する, “at kontrollere, bekræfte eller gennemgå”. Te-formen forbinder denne handling med den efterfølgende handling. I denne ytring gennemgår man indholdet og undersøger derefter, hvor der er mulighed for justering. Eksempel: 書類を確認して、連絡します。 — “Jeg gennemgår dokumenterne og kontakter dig.” どの点 betyder “hvilke punkter” eller “på hvilke områder”. どの spørger, hvilken blandt mulige ting der menes, og 点 betyder her et punkt, aspekt eller område — ikke nødvendigvis et fysisk punkt. Eksempel: どの点が重要ですか。 — “Hvilke punkter er vigtige?” 調整できる betyder “kan justeres”. 調整する er grundformen “at justere/tilpasse”, og 調整できる er den mulige form, som udtrykker, at justering er mulig. Her knytter den mulighed til どの点: hvilke punkter der kan justeres. Eksempel: 日程を調整できます。 — “Vi kan tilpasse tidsplanen.” 余地 betyder “mulighed”, “rum” eller “spillerum” for at gøre noget. I 調整できる余地 samler substantivet idéen om “mulighed for justering”; det betyder ikke en bestemt mængde. Eksempel: 改善の余地があります。 — “Der er mulighed for forbedring.” 見てみましょう betyder her “lad os se nærmere på det”. 見る er grundformen “at se”, og 見てみる betyder at prøve at se på eller undersøge noget. Endelsen ましょう gør udtrykket til et høfligt forslag om at gøre noget sammen. Eksempel: 詳しく見てみましょう。 — “Lad os se nærmere på det.” Samlet er strukturen 一緒に X を確認して、どの点を調整できる余地があるか見てみましょう: “Lad os sammen gennemgå X og undersøge, hvilke punkter der har mulighed for justering.” Her er X 更新内容. どの点を調整できる beskriver de punkter, som kan justeres, og 余地があるか gør dette til spørgsmålet, om der findes sådant spillerum. Hele ytringen foreslår derfor høfligt, at man sammen gennemgår fornyelsens indhold og ser, hvor der er mulighed for at justere noget.

3. 私は信頼できる入居者で、アパートも丁寧に手入れしてきました。

   Jeg har været en pålidelig lejer og passer omhyggeligt på lejligheden.

   私は

   hvad angår mig; jeg

   信頼できる

   pålidelig; til at stole på

   入居者

   beboer; lejer

   アパート

   lejlighed

   丁寧に

   omhyggeligt

   手入れしてきました

   har vedligeholdt; har taget sig af

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer det, man taler om. Her introducerer det taleren som emnet: “hvad angår mig”. は er ikke selve pronomenet og betyder ikke alene “jeg”. 信頼できる betyder her “pålidelig” eller “til at stole på” og står foran navneordet 入居者 som en beskrivende form. Det kan læres som kæden 信頼する “have tillid til” → 信頼できる “kunne stole på; være til at stole på”. Eksempel: 信頼できる人です。 — “Det er en person, man kan stole på.” 入居者 er en person, der bor i en bolig; i denne sammenhæng en lejer. Det er et navneord, ikke selve ordet for “at leje”. Et nyttigt nært ord er 住人, “beboer”, mens 入居者 især fremhæver en person, der er flyttet ind eller har en boligplads. で efter 入居者 forbinder den første beskrivelse med den næste del. Mønstret Aで、B kan her gengives som “være A og B”. Det er ikke fortidsformen; tiden i den følgende del ligger i してきました. アパート betyder “lejlighed” eller “lejlighedsbolig” her. Det er et navneord skrevet med katakana. I アパートも markerer も, at lejligheden også inddrages som det, der bliver passet på; den kan ofte gengives med “også”, men den naturlige danske oversættelse kan udelade ordet. 丁寧に betyder her “omhyggeligt” eller “med omhu”. Det er adverbialformen af 丁寧な, “omhyggelig; høflig”, og beskriver måden, handlingen udføres på. 丁寧な bruges foran et navneord, mens 丁寧に bruges foran en handling, som i 丁寧に書く — “skrive omhyggeligt”. 手入れしてきました betyder her “har vedligeholdt” eller “har taget sig af”. 手入れする er verbet “at passe på, pleje eller vedligeholde”, og してきました består af して plus きました. Kombinationen てくる med fortidsformen ました viser en handling eller udvikling, der er fortsat frem til nu; den høflige afslutning er ました. I denne sætning kommer omhyggeligheden fra det separate 丁寧に. Eksempel: 庭を手入れしてきました。 — “Jeg har vedligeholdt haven.” Samlet bliver strukturen: 私は “hvad angår mig” + 信頼できる入居者で “er en pålidelig lejer, og” + アパートも丁寧に手入れしてきました “har passet omhyggeligt på lejligheden”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har været en pålidelig lejer og passer omhyggeligt på lejligheden.”

4. それは、私がオーナーと話す前に役立つ情報になります。

   Det giver mig nyttig baggrund, før jeg taler med ejeren.

   それは

   det

   私が

   jeg

   オーナー

   ejeren

   話す

   tale

   前に

   før

   役立つ

   være nyttig

   情報

   information

   になります

   bliver

   Uddybende forklaring

   それは består af et demonstrativt pronomen og partiklen は, som gør udtrykket til sætningens tema. Her svarer det til “det” i oversættelsen. Den præcise henvisning for それ er ikke fastlagt af sætningen alene. 私が betyder “jeg” som den markerede grundledsform: partiklen が viser, at jeg er den, der udfører handlingen i 話す. 私 er den almindelige førstepersonsform “jeg”; が er ikke en del af selve ordet. オーナー er et lånord, der betyder “ejer” eller i denne sammenhæng “udlejer”. I den fulde sekvens オーナーと話す markerer と den person, man taler med. Det er altså ikke オーナー alene, der udtrykker “med”. 話す er grundformen “tale” eller “snakke”. Her står den i den ikke-fortidige form efter 私が, og den bruges som handlingen i tidsudtrykket 話す前に. Eksempel: 先生と話す betyder “tale med læreren”. 前に betyder “før”. Efter en verbal grundform danner det mønstret V前に, “før man gør V”: 食べる前に betyder “før man spiser”. I 話す前に er betydningen derfor “før jeg taler”. 役立つ betyder “være nyttig” eller “hjælpe”. Det er et verbum, men formen 役立つ kan stå foran et substantiv og beskrive det, som i 役立つ情報, “nyttig information”. Det er ikke den samme form som det almindelige transitve verbum 助ける, “hjælpe nogen”. 情報 betyder “information” eller “baggrundsinformation”. I 役立つ情報 er det dette substantiv, der beskrives som nyttigt. Eksempel: これは役立つ情報です。 betyder “Dette er nyttig information.” になります er den høflige ikke-fortidige form af になる, “blive” eller “komme til at være”. に markerer den tilstand eller rolle, som noget bliver til, og ます gør formen høflig. I denne sætning giver kombinationen 役立つ情報になります meningen “bliver til / vil være nyttig information”, snarere end en påstand om en fysisk forandring. Samlet er opbygningen それは + 私がオーナーと話す前に + 役立つ情報になります: “Det bliver nyttig information for mig, før jeg taler med ejeren.” Den faste danske oversættelse gengiver naturligt samme betydning som “Det giver mig nyttig baggrund, før jeg taler med ejeren.” Sætningen er høfligt formuleret på grund af になります.

5. より安定した条件で、より長い賃貸契約を希望しています。

   Jeg håber på en længere lejeaftale med mere stabile vilkår.

   より安定した

   mere stabile

   条件

   vilkår

   より長い

   længere

   賃貸契約

   lejeaftale

   希望しています

   håber på; ønsker

   Uddybende forklaring

   より安定した betyder her “mere stabile”. より markerer en sammenligning, og 安定した kommer fra verbet 安定する (“at være/blive stabil”) og står i den form, der bruges foran et substantiv. Mønstret より + beskrivende form + substantiv kan genbruges: より安全な場所 betyder “et sikrere sted”. Her beskriver udtrykket 条件, ikke 賃貸契約. 条件 betyder her “vilkår” eller “betingelser”, altså de rammer, som aftalen gælder under. Det kan også bruges om betingelser i andre sammenhænge, men i denne sætning er betydningen lejevilkår. Eksempel: 条件を確認します。 — “Jeg tjekker vilkårene.” より長い betyder “længere”. 長い er grundformen “lang”, og より長い er komparativt “længere”. より står foran den form, der sammenlignes. Eksempel: この契約はより長いです。 — “Denne kontrakt er længere.” 賃貸契約 er et substantiv, der betyder “lejeaftale” eller “lejekontrakt”. 賃貸 vedrører udlejning/leje, og 契約 betyder “aftale” eller “kontrakt”; tilsammen betegner de selve lejeaftalen. Eksempel: 賃貸契約を読みます。 — “Jeg læser lejekontrakten.” 希望しています betyder her “håber på” eller “ønsker”. Grundformen er 希望する, “at håbe på/ønske”, og 希望しています er den høflige form af 希望している. Formen med 〜ている kan vise en vedvarende tilstand; her fremstiller den ønsket som talerens aktuelle, høfligt udtrykte ønske. Eksempel: 長期滞在を希望しています。 — “Jeg ønsker et langvarigt ophold.” Samlet er opbygningen より安定した条件で (“med/på mere stabile vilkår”), より長い賃貸契約を (“en længere lejeaftale”) og 希望しています (“jeg håber på/ønsker”). Partiklen で angiver de vilkår eller omstændigheder, som ønsket knytter sig til, og を markerer det, der ønskes. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg håber på en længere lejeaftale med mere stabile vilkår.”

6. より長い賃貸契約をお約束いただけるなら、より予測しやすい条件について尋ねられます。

   Hvis du kan forpligte dig til en længere lejeaftale, kan jeg spørge om muligheden for mere forudsigelige vilkår.

   より長い

   længere

   賃貸契約

   lejeaftale

   お約束いただけるなら

   hvis De kan forpligte Dem

   より予測しやすい

   mere forudsigelige

   条件

   vilkår

   について

   om

   尋ねられます

   kan spørge

   Uddybende forklaring

   より長い betyder her «længere». 長い er grundformen «lang», og より markerer en sammenligning: より長い = «længere» eller «mere langvarig» i forhold til et sammenligningsgrundlag, som ikke behøver at blive nævnt. 賃貸契約 betyder «lejeaftale». Det er et sammensat substantiv for en aftale om leje. Et eksempel er 賃貸契約を結ぶ — «at indgå en lejeaftale». お約束いただけるなら udtrykker betingelsen «hvis De kan forpligte Dem». 約束する er grundformen «at love» eller «at forpligte sig». I den observerede form er 約束 et substantiv med det høflige præfiks お, mens いただく er et ydmygt hjælpeverbum, der fremstiller talerens modtagelse af den anden persons handling som en tjeneste. いただける er mulighedsformen af いただく i denne konstruktion, og なら gør den foregående del til en betingelse: «hvis ...». Her følger den konkrete betydning den faste oversættelse og handler om modtagerens forpligtelse til en længere lejeaftale. より予測しやすい betyder «mere forudsigelige». 予測する betyder «at forudsige», mens 予測しやすい betyder «let at forudsige»; しやすい sættes efter verbets stamme for at sige, at noget er let at gøre. より gør egenskaben komparativ: «mere forudsigelig». 条件 betyder her «vilkår» eller «betingelser». Det er substantivet, der betegner de relevante aftalevilkår, og ikke adjektivet 予測しやすい, der bærer denne betydning. Et genbrugeligt eksempel er 条件を確認する — «at kontrollere vilkårene». について betyder «om» eller «med hensyn til». Konstruktionen Xについて尋ねる betyder «at spørge om X»; について viser altså, hvilket emne spørgsmålet handler om. 尋ねられます betyder i denne sætning «kan spørge». Grundformen er 尋ねる, «at spørge» eller «at forhøre sig om», og 尋ねられる er her mulighedsformen, «kan spørge». ます gør formen høflig. Sammen med den faste oversættelse er den underforståede spørger her taleren: «jeg kan spørge». Formen kan i andre sammenhænge også have en passiv funktion, men det er ikke den læsning, der passer til denne sætning. Hele strukturen er: お約束いただけるなら («hvis De kan forpligte Dem») + より長い賃貸契約 («en længere lejeaftale») + を som objektmarkør + より予測しやすい条件について («om mere forudsigelige vilkår») + 尋ねられます («kan jeg spørge»). Tilsammen betyder sætningen: «Hvis du kan forpligte dig til en længere lejeaftale, kan jeg spørge om muligheden for mere forudsigelige vilkår.»

7. どの条件が実際に交渉可能なのか、説明していただけますか。

   Kan du gennemgå, hvilke vilkår der faktisk kan forhandles?

   どの

   hvilken/hvilke

   条件

   vilkår

   実際に

   faktisk

   交渉可能

   til at forhandle

   説明していただけますか

   kan du forklare?

   Uddybende forklaring

   どの står foran 条件 og spørger, hvilke(n) blandt flere mulige vilkår der menes. Det er et spørgende bestemmende ord; どれ bruges i stedet, når man spørger om selve valget uden et efterfølgende substantiv. Eksempel: どの案ですか。 — Hvilket forslag er det? 条件 betyder her vilkår eller betingelser. Ordet kan bruges om de krav eller rammer, der gælder for en aftale. I konteksten handler det om vilkårene for en mulig forhandling, ikke om et bestemt antal vilkår. 実際に tilføjer betydningen faktisk eller i praksis. 実際 er substantivet/adverbialet for det faktiske eller virkeligheden, og に gør det til et adverbial, der beskriver det følgende udsagn. Eksempel: 実際に使えます。 — Det kan faktisk bruges. 交渉可能 betyder forhandlingsbar eller mulig at forhandle. Det er en sammensætning af 交渉 (forhandling) og 可能 (mulig). 可能 beskriver her, at forhandling er mulig; det er ikke selve ordet 条件, der bøjes. I 交渉可能なのか får な denne nominale/adjektiviske beskrivelse til at forbinde sig med のか, som markerer det indlejrede spørgsmål: om noget er forhandlingsbart. Eksempel: 価格は交渉可能です。 — Prisen kan forhandles. 説明していただけますか er en høflig anmodning: Kan De/du forklare eller gennemgå det? 説明する er grundformen for at forklare, og 説明して er dens forbindelsesform. いただく betyder grundlæggende at modtage, men i 〜ていただけますか bruges det til høfligt at bede om, at samtalepartneren gør noget for taleren. ますか gør anmodningen høflig og spørgende. Eksempel: もう一度説明していただけますか。 — Kan du forklare det én gang til? Hele strukturen er どの条件が実際に交渉可能なのか — hvilke vilkår der faktisk kan forhandles — efterfulgt af den høflige anmodning 説明していただけますか. が markerer どの条件 som det, der beskrives som 交渉可能, og のか gør hele spørgsmålet til indholdet af forklaringen. Derfor betyder hele ytringen: “Kan du gennemgå, hvilke vilkår der faktisk kan forhandles?”

8. 基本方針は決まっていますが、更新条件にはある程度柔軟に対応できる場合があります。

   Den overordnede politik ligger fast, men der kan være en vis fleksibilitet i vilkårene for fornyelsen.

   基本方針

   overordnet politik

   決まっています

   ligger fast

   更新条件

   vilkårene for fornyelsen

   ある程度

   i en vis grad

   柔軟に

   fleksibelt

   対応できる

   kan håndtere

   場合があります

   der kan være tilfælde

   Uddybende forklaring

   基本方針 betyder her den overordnede politik eller de grundlæggende retningslinjer. 方針 bruges om en fastlagt retning eller politik, mens 基本 betyder “grundlæggende”. Sammenlign fx 基本方針を確認する — “at bekræfte de grundlæggende retningslinjer”. 決まっています kommer fra det intransitive verbum 決まる — “at blive fastlagt” eller “at være afgjort”. Formen 決まっています beskriver her den nuværende tilstand, der er resultatet af en fastlæggelse: politikken ligger fast. Den skal ikke forveksles med 決めています, som kommer fra det transitive 決める og betyder, at nogen fastlægger eller beslutter noget. 更新条件 er en sammensætning af 更新 — “fornyelse” eller “opdatering” — og 条件 — “vilkår” eller “betingelser”. I denne sætning er den relevante betydning vilkårene for fornyelsen. Japanske sammensætninger angiver ofte, at det første element nærmere bestemmer det andet. ある程度 betyder “i en vis grad” eller “til en vis grad”. Det angiver et begrænset, ikke nærmere specificeret omfang. Fx ある程度理解できる betyder “man kan forstå det i en vis grad”. 柔軟に er adverbialformen af 柔軟だ og betyder “fleksibelt”. Den beskriver måden, noget håndteres på. 柔軟 bruges om en tilgang, der kan tilpasses, mens den modsatte idé kan udtrykkes med 硬直的 — “ufleksibel eller rigid”. 対応できる består af 対応する — “at håndtere eller reagere på” — i potentialisformen 対応できる: “kan håndtere” eller “kan reagere fleksibelt”. Potentialisformen udtrykker mulighed eller evne, ikke at handlingen nødvendigvis finder sted. Fx 状況に対応できる betyder “kan håndtere situationen”. 場合があります er en høflig formulering, der bogstaveligt bygger på 場合 — “tilfælde” eller “situation” — og ある — “at findes”. Mønsteret V-る場合があります betyder “der kan være tilfælde, hvor man V’er” og gør udsagnet muligt eller betinget snarere end kategorisk. Her er 対応できる placeret foran 場合があります, så det bliver “der kan være tilfælde, hvor man kan håndtere ...”. Samlet gør 基本方針は決まっています den overordnede politik til emnet og fastslår, at den ligger fast. 更新条件には retter derefter udsagnet mod vilkårene for fornyelsen. ある程度柔軟に対応できる場合があります siger, at der i visse tilfælde er mulighed for at håndtere disse vilkår med en vis fleksibilitet. Hele sætningen betyder derfor: “Den overordnede politik ligger fast, men der kan være en vis fleksibilitet i vilkårene for fornyelsen.”