Korrekt opsigelse og dokumentation ved fraflytning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 退去するかもしれませんが、通知を正しく行いたいです。

   Jeg overvejer måske at flytte ud, men jeg vil gerne give korrekt varsel.

   退去する

   flytte ud

   かもしれませんが

   måske ..., men

   通知

   varsel

   正しく

   korrekt

   行いたいです

   vil gerne udføre/give

   Uddybende forklaring

   退去する betyder her «flytte ud». Det er ordbogsformen, som står før かもしれません; den høflige ikke-fortidsform er 退去します, som efter japansk brug kan handle om nutid eller fremtid. Verbet er relativt formelt og bruges om at forlade eller fraflytte et sted, især en bolig. かもしれませんが består af かもしれません («det er måske ...») og が («men»). かもしれません udtrykker mulighed, ikke en sikker beslutning, og står her efter den almindelige form 退去する. が forbinder denne mulighed med den efterfølgende kontrasterende oplysning. Eksempel: 雨かもしれませんが、出かけます。 — «Det kan være regnvejr, men jeg går ud.» 通知 betyder «varsel» eller «meddelelse». Det er et navneord; i denne sætning er det det, der udføres eller gives. I forbindelsen 通知を行う får det betydningen «at give eller afgive varsel» snarere end blot en løs meddelelse. Eksempel: 通知を送ります。 — «Jeg sender en meddelelse.» 正しく betyder her «korrekt» eller «på den rigtige måde». Det er adverbialformen af adjektivet 正しい («korrekt»): 正しい beskriver et navneord, mens 正しく beskriver en handling, her 行う. Eksempel: 正しく書きます。 — «Jeg skriver korrekt.» 行いたいです betyder «vil gerne udføre eller give». Grundformen er 行う («udføre, gennemføre»). Formen 行い er verbets stamme i denne forbindelse, og たい føjes til den for at udtrykke talerens ønske: 行いたい («vil gerne udføre»). です gør formuleringen høflig. I 通知を正しく行いたいです er 通知を genstanden for handlingen, så helheden betyder «jeg vil gerne give eller afgive varslet korrekt». たい udtrykker et ønske, ikke nødvendigvis at handlingen allerede er besluttet. Samlet bygges sætningen sådan op: 退去するかもしれませんが — «jeg flytter måske ud, men» — efterfølges af 通知を正しく行いたいです — «jeg vil gerne give varslet korrekt». Hele betydningen er derfor: «Jeg overvejer måske at flytte ud, men jeg vil gerne give korrekt varsel.» Formuleringen er høflig og passer godt til en formel eller administrativ situation.

2. 賃貸借契約書に通知の要件が書かれていますが、私が要点をまとめます。

   Lejekontrakten forklarer kravene til varsling, men jeg kan opsummere dem.

   賃貸借契約書

   lejekontrakt

   通知

   varsel

   要件

   krav

   書かれています

   står skrevet

   私が

   jeg

   要点

   hovedpunkter

   まとめます

   opsummerer

   Uddybende forklaring

   賃貸借契約書 betyder her “lejekontrakt”. Det er et sammensat substantiv: 賃貸借 betegner leje/udlejning, og 契約書 er et kontraktdokument. I en anden sammenhæng kan 契約書 også bruges om andre slags kontrakter, så hele sammensætningen angiver dokumenttypen. 通知 betyder “varsel” eller “meddelelse”. Det kan bruges om selve handlingen at meddele noget og om den relevante meddelelse. I den givne sammenhæng handler det om varsel i forbindelse med fraflytning, men ordet er ikke begrænset til lejeaftaler. Et nyttigt eksempel er 通知を送ります。 — “Jeg sender en meddelelse.” 要件 betyder “krav” eller “betingelser, der skal være opfyldt”. Det er ikke det samme som 要点, som betyder “hovedpunkter”; 要件 handler om nødvendige betingelser, mens 要点 handler om det vigtigste indhold. 書かれています er den høflige form af 書かれている, fra verbet 書く (“skrive”). Formen er passiv: 書かれる betyder “blive skrevet”, og 書かれている fremstiller resultatet som noget, der står skrevet eller er angivet. ます gør udtrykket høfligt. Eksempel: ここに名前が書かれています。 — “Navnet står skrevet her.” 私が betyder “jeg” med が, som markerer subjektet. Her fremhæver が, at det er taleren, der vil opsummere hovedpunkterne: 私が要点をまとめます — “Jeg opsummerer hovedpunkterne.” 私 betyder “jeg” og ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug. 要点 betyder “hovedpunkter” eller “det vigtigste i indholdet”. Som nævnt er det forskelligt fra 要件 (“krav”): 要点をまとめる er et almindeligt mønster for “at opsummere hovedpunkterne”. まとめます er den høflige ikke-fortidsform af まとめる, “samle” eller “opsummere”. I denne sætning betyder det “opsummere”; verbet kan også bruges om at samle eller ordne ting. Eksempel: 考えをまとめます。 — “Jeg samler mine tanker.” Formen angiver ikke alene dansk nutid eller fremtid; her bestemmes den naturlige danske gengivelse af sammenhængen og intentionen. Sætningen bygges sådan op: 賃貸借契約書に angiver dokumentet, hvor informationen findes; 通知の要件 betyder “kravene til varsling”, hvor の forbinder 通知 med 要件; og 書かれています siger, at kravene står skrevet dér. が skaber derefter kontrasten “men”, og 私が要点をまとめます siger, at taleren vil opsummere hovedpunkterne. Hele betydningen er derfor: “Lejekontrakten forklarer kravene til varsling, men jeg kan opsummere dem.”

3. お願いします。法律の文言は解釈が難しいことがありますから。

   Det må du gerne, for juridiske formuleringer kan være svære at fortolke.

   お願いします

   vær venlig

   法律

   lovgivning

   文言

   formulering

   解釈

   fortolkning

   難しい

   svær

   ことがあります

   kan forekomme

   から

   fordi

   Uddybende forklaring

   お願いします er en høflig, fast formulering med 願う som baggrund. I denne sammenhæng betyder den, at taleren høfligt accepterer eller beder den anden om at gøre det nævnte: “Det må du gerne” eller “Vær venlig at gøre det”. Den kan også bruges efter et konkret substantiv, for eksempel 確認をお願いします — “Vær venlig at kontrollere det”. 法律 betyder “lovgivning” eller “lov”. Det er et substantiv og kan stå foran et andet substantiv for at præcisere området, som i 法律の文言: “lovgivningens formulering”. の forbinder her de to substantiver og viser tilhørsforhold eller nærmere relation. 文言 betyder den konkrete ordlyd eller formulering i en tekst. Det handler altså om, hvordan noget står skrevet, ikke bare om tekstens overordnede emne. Et eksempel er 契約書の文言 — “ordlyden i kontrakten”. 解釈 betyder “fortolkning” og bruges her i forbindelsen 文言を解釈する: “at fortolke ordlyden”. Som substantiv kan det også indgå i 解釈が難しい, hvor が markerer det, der beskrives som vanskeligt. 難しい er i-adjektivet “svær” eller “vanskelig”. Formen er allerede den almindelige ikke-fortidige form og beskriver her, at fortolkningen er vanskelig. Den høflige form er 難しいです; fortid kan være 難しかった — “var vanskelig”. Et eksempel er この問題は難しいです — “Dette problem er svært.” ことがあります er en konstruktion, der betyder, at noget kan forekomme eller undertiden er tilfældet. Her står den efter 解釈が難しい, så betydningen bliver “det kan være svært at fortolke” snarere end en ubetinget påstand om, at det altid er svært. こと gør situationen eller forholdet til noget, man kan tale om, og あります er den høflige form af ある (“findes/forekommer”). Et eksempel er 予定が変わることがあります — “Planen kan ændre sig.” から står til sidst og angiver grunden til noget, der er sagt eller underforstået: “fordi” eller “da”. Her forklarer hele udsagnet 法律の文言は解釈が難しいことがあります grunden til den høflige formulering お願いします. Samlet er 法律の文言は “hvad angår lovgivningens ordlyd”, hvor は markerer emnet. 解釈が難しいことがありますから betyder “fordi den kan være svær at fortolke”. Hele ytringen bliver derfor: “Det må du gerne, for juridiske formuleringer kan være svære at fortolke.”

4. 退去通知は書面で行い、物件は清掃した状態で返却する必要があります。

   Du skal give skriftlig besked, og boligen skal afleveres rengjort.

   退去通知

   fraflytningsmeddelelse

   書面

   skriftlig form

   行い

   udfører; foretager

   物件

   bolig; ejendom

   清掃した

   rengjort

   状態

   tilstand

   返却する

   aflevere; returnere

   必要があります

   er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   退去通知 betyder her en meddelelse om fraflytning. 退去 betyder at flytte ud eller forlade en bolig, mens 通知 er en meddelelse eller notifikation. Sammen danner de et sammensat substantiv: 退去通知 = fraflytningsmeddelelse. 書面 betyder skriftlig form eller et skriftligt dokument. Partiklen で efter 書面 angiver det middel eller den form, noget udføres i: 書面で = skriftligt eller i skriftlig form. Det er ikke selve ordet 書面, der betyder “skriftlig” som et almindeligt tillægsord. 行い er forbindelsesformen af verbet 行う, “at udføre” eller “at foretage”. Den forbinder her den første del med den næste: 退去通知は書面で行い、… = “fraflytningsmeddelelsen skal foretages skriftligt, og …”. Formen 行い er ikke en selvstændig nutidsform; den bruges blandt andet til at kæde handlinger sammen i et mere formelt sprog. I netop denne sammenhæng gengives handlingen naturligt som at give skriftlig besked. 物件 betyder en bolig eller ejendom, der omtales som et objekt i en aftale eller anden formel sammenhæng. Her er det den bolig, der skal afleveres. は markerer 物件 som temaet for den følgende del; det gør ikke nødvendigvis ordet til den grammatiske aktør i alle andre konstruktioner. 清掃した består af 清掃, “rengøring”, og した, fortidsformen af する, “at gøre” eller “at udføre”. Foran 状態 beskriver 清掃した den tilstand, der er opnået ved rengøring: 清掃した状態 = “en rengjort tilstand”. Her fungerer fortidsformen som en attributiv form for en allerede udført handling, ikke som en separat påstand om et bestemt tidligere tidspunkt. 状態 betyder tilstand. Mønstret Xした状態で betyder “i en tilstand, hvor X er gjort”; her bliver det naturligt “i rengjort stand”. Et eksempel er ドアを閉めた状態で保管する — “opbevare den med døren lukket”. 返却する betyder at returnere eller aflevere noget tilbage. Grundformen er 返却する; 返却 er substantivet “returnering”, og する gør det til et verbum. I denne sætning handler 返却する om at aflevere boligen tilbage, ikke om at flytte ud; det er 退去 i 退去通知, der vedrører fraflytningen. 必要があります er en høflig konstruktion, der udtrykker nødvendighed: “det er nødvendigt” eller i denne sammenhæng “skal”. 必要 betyder nødvendighed eller nødvendig omstændighed, og あります er den høflige form af ある, “at være” eller “at forefindes”, brugt om noget ikke-levende. Sammen med den foregående verbalkonstruktion bliver betydningen, at aflevering i den angivne tilstand er påkrævet. Samlet er strukturen: 退去通知は書面で行い — “fraflytningsmeddelelsen skal gives skriftligt” — efterfulgt af 物件は清掃した状態で返却する必要があります — “boligen skal afleveres i rengjort stand”. Den faste danske oversættelse gengiver den underforståede adressat som “du”: “Du skal give skriftlig besked, og boligen skal afleveres rengjort.”

5. 通常の使用による傷みをめぐる争いも避けたいです。

   Jeg vil også gerne undgå uenigheder om almindeligt slid.

   通常

   almindelig; normal

   使用

   brug; anvendelse

   による

   på grund af; forårsaget af

   傷み

   slid; beskadigelse

   をめぐる

   omkring; vedrørende

   争い

   uenighed; strid

   避けたいです

   vil gerne undgå

   Uddybende forklaring

   通常 betyder her “almindelig” eller “normal” og står før の, som forbinder det med det følgende substantiv: 通常の使用 = “almindelig brug”. Ordet kan også stå i andre mønstre, for eksempel: 通常は午後に始まります。 — “Det begynder normalt om eftermiddagen.” 使用 er substantivet “brug” eller “anvendelse”. Sammen med の danner det 通常の使用, hvor 通常の beskriver, hvilken slags brug der er tale om. Eksempel: この機械の使用は禁止です。 — “Brug af denne maskine er forbudt.” による kommer fra による, som her forbinder en årsag eller kilde med det, der følger: 通常の使用による傷み betyder “slid forårsaget af almindelig brug”. Det er ikke selve brugen, der er subjekt for en ny handling; konstruktionen angiver, hvad sliddet skyldes. Eksempel: 雨による被害がありました。 — “Der opstod skader forårsaget af regn.” 傷み er substantivet “slid” eller “forringelse/beskadigelse”. I denne sætning betyder det den forringelse, der kan opstå ved brug, ikke nødvendigvis en konkret ødelæggelse. Formen hænger sammen med verbet 傷む — “at blive slidt eller forringet”; 傷める er derimod et andet verbum, “at beskadige eller forringe noget”. をめぐる består af partiklen を og めぐる og står her foran substantivet 争い: 傷みをめぐる争い = “uenighed om slid”. Konstruktionen XをめぐるY bruges til “Y vedrørende X” eller “Y om X”. Eksempel: 契約をめぐる問題です。 — “Det er et problem vedrørende kontrakten.” 争い er substantivet “uenighed” eller “strid”. Her betegner det uenigheder om spørgsmålet om slid. Det er knyttet til verbet 争う, “at strides” eller “at bestride noget”, men 争い fungerer i den faste sætning som et substantiv. 避けたいです betyder her “vil gerne undgå”. Grundverbet er 避ける, “at undgå”. Formen 避けたい dannes ved at sætte たい efter verbets stamme 避け-; den udtrykker talerens ønske om at udføre handlingen. です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 問題を避けたいです。 — “Jeg vil gerne undgå problemer.” たい angiver ønsket, ikke at undgåelsen allerede er sket. Samlet er strukturen 通常の使用による傷み (“slid forårsaget af almindelig brug”) efterfulgt af をめぐる争い (“uenigheder om dette slid”). Til sidst viser 避けたいです, at taleren gerne vil undgå sådanne uenigheder. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg vil også gerne undgå uenigheder om almindeligt slid.”

6. 私たちは、状態を記録するための点検の日程を調整できます。

   Vi kan planlægge et eftersyn, så boligens stand kan dokumenteres.

   私たちは

   vi

   状態

   tilstand

   記録する

   registrere; dokumentere

   ための

   til at; med det formål at

   点検

   eftersyn

   日程

   tidsplan

   調整できます

   kan koordinere; kan tilpasse

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder “vi”. 私たち er et pronomen for første person flertal, og は markerer det som sætningens emne. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 状態 betyder her “tilstand” eller “stand”. Det er navneordet, der sammen med を danner objektet for 記録する: 状態を betyder “tilstanden”. Eksempel: 状態を確認します。 — “Jeg kontrollerer tilstanden.” 記録する er grundformen af verbet “at registrere” eller “at dokumentere”. Det er et する-verb; en høflig datidsform er 記録しました, “registrerede/dokumenterede”. Her står det i neutral form foran ための. ための udtrykker formål foran et navneord. Mønstret verbum i neutral form + ための + navneord kan betyde “et navneord til at …” eller “et navneord med det formål at …”. 記録するための beskriver derfor det følgende 点検: et eftersyn med det formål at dokumentere tilstanden. Eksempel: 確認するための書類 — “dokumenter til at kontrollere det.” 点検 betyder “eftersyn” eller “inspektion”. Det kan også indgå i 点検する, “at inspicere”. Her står det i forbindelsen 点検の日程, “tidsplanen for eftersynet”. 日程 betyder “tidsplan” eller “planlagte tidspunkter”. Partiklen の forbinder her 点検 og 日程: eftersynet angiver, hvad tidsplanen gælder. 日程 er altså selve planen, ikke eftersynet. 調整できます betyder her “kan koordinere” eller “kan tilpasse”. 調整 er navneordsdelen i 調整する, “at koordinere/tilpasse”, og できます er den høflige form af できる, som udtrykker mulighed eller evne. Mønstret する-verbs navneordsdel + できる giver her 調整できる, “kan koordinere”; den høflige form er 調整できます. Det siger ikke, at handlingen allerede er udført. Eksempel: 日程を調整できます。 — “Jeg/vi kan koordinere tidsplanen.” Samlet er opbygningen 私たちは + 状態を記録するための + 点検の日程を + 調整できます: “Vi kan koordinere tidsplanen for et eftersyn med det formål at dokumentere tilstanden.” Det svarer til den faste oversættelses betydning: “Vi kan planlægge et eftersyn, så boligens stand kan dokumenteres.” Den høflige stil passer til en praktisk eller formel aftale.

7. それなら、手続きのストレスが少なくなりそうです。

   Det ville gøre processen mindre stressende.

   それなら

   i så fald

   手続き

   proces

   ストレス

   stress

   少なくなり

   bliver mindre

   そうです

   ser ud til

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “så”, og knytter udsagnet til den foregående situation eller plan: hvis det, der netop er nævnt, gælder, følger denne vurdering. Det er en diskursmarkør, ikke selve en fuld betingelsessætning. Et genbrugeligt mønster er それなら、… = “I så fald …”. 手続き er et substantiv for en procedure eller en administrativ proces. I 手続きのストレス forbinder partiklen の substantivet med det følgende substantiv: det er stress forbundet med proceduren. 手続き kan derfor bruges i mønstre som 手続きをする (“udføre en procedure”) og 手続きの方法 (“procedurens metode”). ストレス er et låneord, der betyder stress eller belastning. Her er det hovedordet i 手続きのストレス, så betydningen er ikke “processen” alene, men den stress, processen medfører. Et eksempel: 仕事のストレスが多い。 — “Der er meget stress fra arbejdet.” 少なくなり kommer fra 少なくなる, “blive mindre” eller “aftage”. 少ない betyder “få” eller “lidt”; foran なる får adjektivet formen 少なく, og 少なくなる betyder bogstaveligt “blive lidt/få” og bruges om noget, der bliver mindre i mængde eller grad. Formen 少なくなり er forbindelsesformen, som her står foran そうです; den skal ikke analyseres som et selvstændigt nutidsudsagn. Eksempel: 仕事が少なくなった。 — “Der blev mindre arbejde.” そうです efter verbets forbindelses-/stammeform i 少なくなりそうです betyder her “ser ud til at …” eller “lader til at ville …”. Hele mønsteret V-そうです udtrykker en vurdering af, at noget synes nært forestående eller sandsynligt ud fra situationen: 雨が降りそうです。 — “Det ser ud til, at det vil regne.” Det er en anden anvendelse end そうです efter en hel oplysning, hvor det kan betyde “jeg har hørt, at …”. Samlet bliver 手続きのストレスが少なくなりそうです til “Det ser ud til, at stresset ved proceduren bliver mindre”. が markerer det, der forventes at ændre sig, nemlig 手続きのストレス, mens 少なくなりそうです angiver den forventede ændring. Med それなら bliver hele udsagnet: “I så fald ser det ud til, at processen bliver mindre stressende.”

8. 明確な記録があれば、退去時の誤解はたいてい防げます。

   Tydelig dokumentation forebygger som regel misforståelser under fraflytningen.

   明確な

   tydelig

   記録

   dokumentation; optegnelse

   があれば

   hvis der er

   退去時

   ved fraflytning

   誤解

   misforståelse

   たいてい

   som regel

   防げます

   kan forebygge

   Uddybende forklaring

   明確な betyder her “tydelig” og står foran 記録, fordi 明確な er attributivformen af na-adjektivet 明確だ: 明確な記録 = “tydelig dokumentation”. Det er ikke 記録, der bøjes. Et nyttigt mønster er 明確な + substantiv, for eksempel 明確な説明 = “en tydelig forklaring”. 記録 betyder her dokumentation eller en optegnelse. Det er et substantiv, som kan bruges om noget skriftligt eller gemt, der dokumenterer et forhold. For eksempel: 記録を残します。 = “Jeg efterlader en optegnelse.” があれば bygger på ある “at være der / findes” og betyder “hvis der er”. あれば er en betingelsesform: Xがあれば = “hvis der er X” eller “hvis man har X”. Her markerer が 記録 som det, der findes: “hvis der er tydelig dokumentation”. Eksempel: 時間があれば、確認します。 = “Hvis der er tid, tjekker jeg det.” 退去時 betyder “ved fraflytning”. 退去 er “fraflytning” eller “at forlade en bolig eller et sted”, og 時 betyder “tidspunkt” eller “når”. Sammensætningen bruges som en tidsangivelse: 退去時の確認 = “kontrol ved fraflytning”. 誤解 betyder “misforståelse”. Det er substantivet for en fejlagtig forståelse af noget. I 退去時の誤解 markerer の, at misforståelserne er knyttet til fraflytning: “misforståelser ved fraflytningen”. Eksempel: 誤解を解きます。 = “Jeg opklarer misforståelsen.” たいてい betyder “som regel” eller “for det meste”. Det er et adverbium og beskriver her, hvor ofte forebyggelsen lykkes eller gælder. Eksempel: たいてい大丈夫です。 = “Det går som regel fint.” 防げます er den høflige form af den potentielle form 防げる, fra verbet 防ぐ “at forebygge / forhindre”. 防げます udtrykker derfor, at noget kan forebygges eller forhindres; ます gør udsagnet høfligt. Eksempel: 事故を防げます。 = “Man kan forebygge ulykker.” Den almindelige ikke-potentielle høflige form er 防ぎます = “forebygger / vil forebygge”. Hele strukturen er 明確な記録があれば (“hvis der er tydelig dokumentation”) + 退去時の誤解は (“misforståelser ved fraflytningen”) + たいてい防げます (“kan som regel forebygges”). は gør 退去時の誤解 til sætningens emne. Samlet betyder sætningen: “Tydelig dokumentation forebygger som regel misforståelser under fraflytningen.”