Høflig afslutning på en netværkssamtale | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. お話しできて楽しかったです。

   Jeg har nydt at tale med dig.

   お話しできて

   at kunne tale sammen

   楽しかった

   var sjovt; nød det

   です

   høflig afslutning

   Uddybende forklaring

   お話しできて betyder her, at det var muligt at tale sammen. Det bygger på 話す (at tale): 話し er stammen, og できる betyder “kan/være i stand til”. Her står できて, te-formen af できる, fordi den forbinder denne del med den efterfølgende vurdering. お話しする er en høflig måde at sige “tale” på; お er en del af denne høflige formulering og er ikke et selvstændigt ord for “at kunne”. 楽しかった betyder “var fornøjeligt” og er den fortidige form af adjektivet 楽しい (“fornøjelig; sjov”). For i-adjektiver dannes fortid typisk ved at ændre -い til -かった: 楽しい → 楽しかった. Her beskriver formen hele oplevelsen af at kunne tale sammen, ikke nødvendigvis at en bestemt person eller ting var “sjov”. です afslutter udsagnet høfligt. Efter den fortidige i-adjektivform fungerer 楽しかったです som en høflig måde at sige “det var fornøjeligt” på; です er ikke selve fortidsmarkøren, for fortiden ligger allerede i 楽しかった. Sammen bliver お話しできて + 楽しかったです til “Jeg nød at tale med dig” eller mere bogstaveligt “Det var fornøjeligt, at vi kunne tale sammen.” Den faste oversættelse identificerer den tilsigtede samtalepartner som “dig”. Mønsteret V-て、楽しかったです kan genbruges om en oplevelse, som taleren syntes var fornøjelig, for eksempel 一緒に食べられて楽しかったです。 — “Det var hyggeligt, at vi kunne spise sammen.”

2. でも、もう少しほかの方ともお会いしなければなりません。

   Men jeg bør møde nogle flere mennesker.

   でも

   men

   もう少し

   lidt mere

   ほかの方

   andre mennesker

   とも

   også med

   お会いしなければなりません

   skal møde

   Uddybende forklaring

   でも betyder her “men” og forbinder udsagnet med det foregående på en mild kontrastfuld måde. Det står først i sætningen. Eksempel: でも、行きます。 — “Men jeg går.” もう少し betyder “lidt mere” eller her mere naturligt “nogle flere”. もう bidrager her med betydningen “mere/ytterligere”, mens 少し betyder “lidt”. Udtrykket kan bruges både om mængde og om grad. Eksempel: もう少し待ってください。 — “Vent lidt længere, tak.” ほかの方 betyder her “andre mennesker”. ほかの betyder “andre” eller “en anden”, og 方 er en høflig betegnelse for en person; den udtales her かた og er ikke det almindelige ord for “retning” (ほう). 方 er ikke i sig selv en markering af et bestemt antal. Eksempel: ほかの方にも聞きました。 — “Jeg spurgte også andre mennesker.” とも består af と, som markerer den person, man mødes eller gør noget sammen med, og も, som tilføjer betydningen “også”. Her betyder det derfor “også med [andre mennesker]”. Kombinationen skal forstås sammen med ほかの方, ikke som et selvstændigt navn på personerne. Eksempel: 友だちとも話します。 — “Jeg taler også med venner.” お会いしなければなりません udtrykker nødvendighed: “skal/bør møde”. Det bygger på 会う (“at møde”). お会いする er en høflig, ydmyg respektform, som taleren bruger om sin egen handling over for den person, der mødes; お er altså ikke blot en almindelig markør for høflighed. I den observerede form er 会い forbindelsesformen af 会う, efterfulgt af しなければなりません, som danner mønstret for nødvendighed. 〜なければなりません betyder “skal” eller “er nødt til at”. Eksempel: 明日、先生にお会いしなければなりません。 — “I morgen skal jeg møde læreren.” Samlet bliver strukturen: でも (“men”) + もう少し (“nogle flere”) + ほかの方とも (“også med andre mennesker”) + お会いしなければなりません (“skal møde”). Hele udsagnet betyder derfor: “Men jeg skal/bør møde nogle flere mennesker.” Den høflige formulering passer til en respektfuld samtale.

3. 分かります。こういうイベントでは、時間があっという間に過ぎてしまいますね。

   Det forstår jeg; det er den slags arrangement, hvor tiden hurtigt forsvinder.

   分かります

   Det forstår jeg

   こういう

   den slags

   イベント

   arrangement

   時間

   tid

   あっという間に

   på ingen tid

   過ぎてしまいます

   går helt / ender med at gå

   Uddybende forklaring

   分かります er den høflige ikke-fortidsform af 分かる, “forstå”. I denne sætning betyder den “det forstår jeg”; den kan også bruges om at forstå en forklaring eller at kunne se, hvad nogen mener. Eksempel: 意味が分かります。 — “Jeg forstår betydningen.” こういう betyder “sådan en slags” og står foran det navneord, det beskriver. Det peger på den type eller karakter, som taleren har i tankerne. Eksempel: こういう本が好きです。 — “Jeg kan godt lide den slags bøger.” イベント er et låneord skrevet med katakana og betyder “arrangement” eller “event”. Det er et navneord; i こういうイベント beskriver こういう, hvilken slags arrangement der er tale om. 時間 betyder “tid”. I denne sætning er det tiden, der går. Eksempel: 時間があります。 — “Jeg har tid.” あっという間に er et fast adverbialt udtryk: “på ingen tid” eller mere naturligt “på et øjeblik”. Det fremhæver, at noget opleves som meget hurtigt, ikke at der nødvendigvis er tale om en målt tidsmængde. Eksempel: 休みはあっという間に終わりました。 — “Ferien sluttede på et øjeblik.” 過ぎてしまいます består af 過ぎる “gå/passere” i te-formen 過ぎて, efterfulgt af しまいます. しまう efter en te-form markerer, at noget bliver helt gennemført eller ender med at ske; her giver det betydningen, at tiden ender med at gå. ます gør udtrykket høfligt. Det er 過ぎる, ikke 時間, der bærer denne verbale form. Eksempel: 時間が過ぎてしまいました。 — “Tiden er gået.” Samlet er strukturen こういうイベントでは — “ved den slags arrangementer” — efterfulgt af 時間が — “tiden” — og あっという間に過ぎてしまいます — “går på et øjeblik”. では markerer situationen eller rammen, og ね til sidst søger en mild bekræftelse eller fælles genkendelse. Hele ytringen betyder derfor: “Det forstår jeg; ved den slags arrangementer går tiden hurtigt.”

4. 帰る前に、連絡先を交換できますか。

   Før jeg går, kunne vi så udveksle kontaktoplysninger?

   帰る

   tage hjem

   前に

   før

   連絡先

   kontaktoplysninger

   交換

   udveksle

   できますか

   kan ...?

   Uddybende forklaring

   帰る betyder her “at tage hjem/gå”. Det er ordbogsformen af 帰る og bruges også før 前に i mønstret V-ordbogsform + 前に = “før man V’er”. Formen siger ikke i sig selv, hvem der tager hjem; det forstås af situationen og oversættelsen. 前に betyder “før”. Efter en handling angiver det, at den handling, der står foran, skal ske først: 寝る前に = “før man går i seng”. Her kombineres det med 帰る: “før jeg går”. 連絡先 betyder “kontaktoplysninger” eller “kontaktinformation”. 連絡 handler om kontakt/kommunikation, mens 先 i dette sammensatte ord bidrager til betydningen “kontaktsted/-oplysning”. I denne sætning er det hele ordet 連絡先, der betyder kontaktoplysninger; det er ikke nødvendigvis kun ét bestemt slags kontaktmiddel. 交換 betyder “udveksling” eller “at udveksle”. Det er et navneord, som ofte bruges med する: 交換する = “at udveksle”. Her står 交換 foran できますか, så betydningen bliver “kan vi udveksle …?” sammen med det følgende indhold. Et kort eksempel: 名刺を交換します。 = “Vi udveksler visitkort.” できますか spørger høfligt, om noget er muligt eller kan lade sig gøre. できる er grundformen “kunne/kunne lade sig gøre”, og できます er den høflige form; か markerer spørgsmålet. I denne konstruktion gælder spørgsmålet den foreslåede handling 交換する, ikke kun et ubestemt spørgsmål om evne. Subjektet er ikke udtrykt i den japanske sætning, men den faste oversættelse angiver her “vi”. Samlet bygges sætningen sådan: 帰る前に = “før jeg går”, 連絡先を = “kontaktoplysninger” som genstand for handlingen, og 交換できますか = “kan vi udveksle?”. Hele betydningen er derfor: “Før jeg går, kunne vi så udveksle kontaktoplysninger?” Det er en høflig forespørgsel om muligheden for at udveksle kontaktoplysninger.

5. ぜひお願いします。この会話をまた後で続けたいです。

   Det vil jeg gerne. Jeg vil gerne fortsætte denne samtale senere.

   ぜひ

   meget gerne

   お願いします

   jeg beder om det

   この

   denne

   会話

   samtale

   また

   igen

   後で

   senere

   続けたいです

   vil gerne fortsætte

   Uddybende forklaring

   ぜひ står her for en stærk, positiv tilslutning: sammen med den følgende høflige anmodningsform bliver betydningen „meget gerne“ eller „ja, endelig“. Det er stærkere end en neutral accept. Eksempel: ぜひ来てください。 — „Kom endelig.“ お願いします er en fast høflig måde at bede om noget på. I denne ytring fungerer den sammen med ぜひ som en høflig accept af det foreslåede, hvilket passer med den faste oversættelse „Det vil jeg gerne“. Formen bør derfor ikke alene læses som en ordret beskrivelse af en bestemt genstand, der bliver bedt om. この er den attributive form af et japansk demonstrativ og står foran et substantiv: この + substantiv betyder „denne/dette“. Her bestemmer この 会話; formen ændres ikke efter substantivets tal eller køn. Eksempel: この本 — „denne bog“. 会話 er substantivet „samtale“. Det er det, der ønskes fortsat. Som mønster kan man bruge この会話 — „denne samtale“. また betyder her „igen“ og placerer den ønskede fortsættelse i forhold til en anden gang eller en genoptagelse. Det skal ikke automatisk oversættes med „også“; den konkrete betydning bestemmes af sammenhængen. 後で betyder „senere“. Det består af 後, „senere/efter“, og tidsmarkøren で, som her gør udtrykket til en tidsangivelse. Eksempel: 後で話しましょう。 — „Lad os tale senere.“ 続けたいです udtrykker ønsket om at fortsætte. Den relevante grundform er 続ける „fortsætte noget“; før たい bruges verbets stamme 続け-, så 続けたい betyder „ønsker at fortsætte“. です gør udsagnet høfligt. Det er 続ける, ikke 会話, der bærer verbets form. En nyttig kontrast er 続く „fortsætte/vedblive“ uden et direkte objekt, mens 続ける bruges, når nogen fortsætter noget, som her samtalen. I den faste oversættelse er den underforståede ønsker person taleren: „jeg vil gerne fortsætte“; japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen. Samlet bygges ytringen sådan op: ぜひお願いします giver den stærke høflige tilslutning „Det vil jeg gerne“, og この会話を markerer „denne samtale“ som det, der fortsættes. また後で angiver, at det skal ske igen eller genoptages senere, mens 続けたいです siger høfligt, at taleren ønsker at fortsætte den. Hele betydningen er derfor: „Det vil jeg gerne. Jeg vil gerne fortsætte denne samtale senere.“

6. 私たちの話題について短いメモがあると、その後のフォローアップがしやすくなります。

   En kort note om vores emne ville gøre opfølgningen lettere.

   私たちの

   vores

   話題

   emne

   について

   om; angående

   短い

   kort

   メモ

   note

   あると

   hvis der er

   その後の

   den efterfølgende

   フォローアップ

   opfølgning

   しやすくなります

   bliver lettere at gøre

   Uddybende forklaring

   私たちの betyder her “vores”. 私たち er pronomenet “vi/os”, og の forbinder det med det følgende substantiv som ejerskab eller tilknytning: 私たちの話題 = “vores emne”. 私たち angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over mere end én taler/person. 話題 betyder “emne” eller “samtaleemne”. Det er et substantiv, som kan bruges om det, man taler eller skriver om. Eksempel: 話題を変えます。 — “Jeg skifter emne.” について betyder “om” eller “angående”. Mønstret Xについて markerer det emne, som noget handler om: 仕事について話します。 — “Jeg taler om arbejde.” Her knytter det 話題 til den efterfølgende note. 短い betyder “kort”. Det er den grundform, der står foran substantivet メモ. Adjektivet 短い beskriver længde eller varighed; dets modsætning er 長い (“lang”). Eksempel: 短いメールを書きました。 — “Jeg skrev en kort e-mail.” メモ er et substantiv, “note” eller “notat”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det den ting, der findes: en kort note om emnet. あると består her af ある (“findes” eller “er til stede”) og と, som markerer en betingelse eller en naturlig følge. Mønstret Xがあると、Y kan gengives som “når/hvis der er X, bliver Y ...”. ある bruges om eksistens af ting; det er ikke den form, der normalt bruges om levende væsener. Eksempel: 時間があると、ゆっくりできます。 — “Når der er tid, kan man tage det roligt.” その後の betyder “den efterfølgende” eller “det, der kommer bagefter”. その後 betyder “derefter” eller “tiden bagefter”, og の gør udtrykket til en bestemmelse for det følgende substantiv. Her beskriver det フォローアップ; det fastslår ikke mere præcist, hvor lang tid der går. フォローアップ betyder “opfølgning”. Det er et substantiv i katakana, som her bruges om den opfølgende del eller kontakt efter den tidligere samtale. Eksempel: 後でフォローアップがあります。 — “Der kommer en opfølgning senere.” しやすくなります betyder “bliver lettere at gøre”. Det bygger på する (“gøre”), formen しやすい (“let at gøre”) og なる (“blive”): しやすい → しやすくなる = “blive lettere at gøre”. なります er den høflige nutidsform af なる. I denne sætning beskriver udtrykket, at opfølgningen bliver lettere, ikke at den allerede nødvendigvis er udført. Samlet er opbygningen: 私たちの話題について — “om vores emne”; 短いメモがあると — “hvis/når der er en kort note”; その後のフォローアップがしやすくなります — “bliver den efterfølgende opfølgning lettere”. Den tilsigtede betydning er derfor: “En kort note om vores emne ville gøre opfølgningen lettere.”

7. ワークフローについての話に触れてくれれば、文脈が分かります。

   Nævn diskussionen om arbejdsgangen, så ved jeg, hvad det handler om.

   ワークフロー

   arbejdsgang

   についての

   om

   話

   samtale

   触れて

   nævner

   くれれば

   hvis du gør det for mig

   文脈

   kontekst

   分かります

   forstår

   Uddybende forklaring

   ワークフロー betyder her “arbejdsgang” og er et låneord skrevet med katakana. Det fungerer som et navneord. Et almindeligt eksempel er ワークフローを確認します。— “Jeg tjekker arbejdsgangen.” についての forbinder et navneord med det, der handler om det: “om” eller “vedrørende”. Mønstret AについてのB betyder “B om A”, så についての話 er “en samtale eller diskussion om arbejdsgangen”. Formen についての står foran navneordet 話 og gør hele forbindelsen beskrivende. 話 betyder her “samtale” eller “diskussion”, ikke nødvendigvis en hel fortælling. Det er et navneord; i mønstret Aについての話 angiver det en samtale eller diskussion om A. Et kort eksempel er 仕事の話です。— “Det er en samtale om arbejdet.” 触れて er て-formen af 触れる, “at berøre” eller, i denne sammenhæng, “at komme ind på/nævne”. Her er den konkrete betydning altså at nævne eller berøre diskussionen om arbejdsgangen. て-formen forbinder verbet med det følgende くれれば; den er ikke i sig selv en afsluttet fortidsform. Et eksempel er その問題に触れました。— “Jeg kom ind på det problem.” くれれば består af くれる i betingelsesformen くれれば. くれる betyder grundlæggende, at nogen gør noget til fordel for taleren eller talerens side; efter en て-form, som i Vてくれる, betyder det “gøre V for mig/os”. Betingelsesformen Vてくれれば betyder derfor “hvis du vil gøre V for mig/os” eller mere naturligt her “hvis du nævner det”. I den faste sætning er det den ønskede handling, at samtalen om arbejdsgangen bliver nævnt. Et eksempel er 教えてくれれば、助かります。— “Hvis du vil fortælle mig det, hjælper det.” 文脈 betyder “kontekst” eller den sammenhæng, der gør en ytring forståelig. Det er et navneord, og 文脈が markerer det med が som det, der bliver forståeligt i den følgende del. Et eksempel er 文脈が大切です。— “Konteksten er vigtig.” 分かります er høflig nutidsform af 分かる, “at forstå” eller “at kunne se, hvad noget betyder”. 分かる beskriver normalt en forståelsestilstand og bruges ikke som en direkte handling svarende til dansk “jeg forstår noget” med et direkte objekt. Her står 文脈が som det, der bliver forståeligt, mens den danske oversættelse naturligt udtrykker resultatet som “så ved jeg, hvad det handler om”. Den høflige endelse ます gør udsagnet neutralt-høfligt. Et eksempel er 意味が分かります。— “Jeg forstår betydningen.” Hele strukturen er ワークフローについての話に触れてくれれば、文脈が分かります: “Hvis du nævner diskussionen om arbejdsgangen, forstår jeg konteksten.” に markerer her det, man kommer ind på med 触れる, og kommaet deler betingelsesleddet fra resultatet. Den faste danske oversættelse gengiver resultatet naturligt som “så ved jeg, hvad det handler om”.

8. 共有してくださった具体的な例に感謝しています。

   Jeg satte pris på de konkrete eksempler, du delte.

   共有してくださった

   som du delte

   具体的な

   konkret

   例

   eksempel

   に感謝しています

   sætter pris på

   Uddybende forklaring

   共有してくださった betyder her »som du delte«. Grundverbet er 共有する (at dele eller gøre noget fælles). Formen してくださった består af te-formen して af する plus くださる; denne form viser respekt for den person, der udfører handlingen, og fremstiller handlingen som noget, taleren modtager med fordel. くださった er fortidsformen i denne konstruktion. Den udtrykker ikke i sig selv talerens taknemmelighed. Hele formen står foran substantivet 例 og fungerer som en beskrivende ledsætning: »de eksempler, som du delte«. 具体的な betyder »konkret«. 具体的 er et na-adjektiv; foran et substantiv får det な, altså mønstret 具体的な + substantiv. Det står her i kontrast til 抽象的な (abstrakt), når noget beskrives som specifikt og håndgribeligt snarere end generelt. 例 betyder »eksempel«. Det kan også bruges om en illustration eller i nogle sammenhænge et tilfælde. I denne sætning er det substantivet i 具体的な例, »konkrete eksempler«. Et genbrugeligt eksempel er 例を一つ挙げます。 — »Jeg vil nævne ét eksempel.« に感謝しています betyder her »sætter pris på« eller »er taknemmelig for«. Grundformen er 感謝する, »at takke« eller »at være taknemmelig«. Partiklen に markerer det, som taknemmeligheden retter sig mod; her er det de delte eksempler. しています er den høflige form af している. Sammen med 感謝 beskriver 感謝しています en taknemmelighed, der gælder nu, snarere end kun et afsluttet takkeøjeblik. Et genbrugeligt mønster er ご協力に感謝しています。 — »Jeg sætter pris på dit samarbejde.« Samlet består sætningen af den beskrivende del 共有してくださった具体的な例 (»de konkrete eksempler, som du delte«) og に感謝しています (»jeg sætter pris på«). Den samlede betydning er: »Jeg satte pris på de konkrete eksempler, du delte.«

9. あなたの質問のおかげで、例をより分かりやすく説明できました。

   Dine spørgsmål hjalp mig med at forklare dem tydeligere.

   あなたの

   dit

   質問

   spørgsmål

   おかげで

   takket være

   例

   eksempel

   より

   mere

   分かりやすく

   tydeligt; let at forstå

   説明できました

   kunne forklare

   Uddybende forklaring

   あなたの betyder her “dit”. あなた er et pronomen for den person, der tiltales, og の viser tilhørsforhold: あなたの質問 = “dine spørgsmål”. Japansk udelader ofte personlige pronominer, men her angiver den faste oversættelse, at spørgsmålene tilhører modtageren. 質問 betyder “spørgsmål”. Japansk markerer ikke nødvendigvis ental eller flertal på dette navneord, så formen kan passe til ét eller flere spørgsmål. Her gengiver den faste oversættelse det som “spørgsmål” i flertal. Ordet kan også indgå i 質問する = “stille et spørgsmål”. おかげで betyder “takket være” og forbindes typisk med en årsag, der fører til et positivt eller ønsket resultat. Mønstret XのおかげでY kan genbruges som “takket være X skete Y”. Her er あなたの質問のおかげで = “takket være dine spørgsmål”. 例 betyder “eksempel”. Japansk markerer ikke nødvendigvis ental eller flertal på dette navneord, så formen kan passe til ét eller flere eksempler. Den faste oversættelse gengiver objektet som “dem”, og den foregående kontekst omtaler konkrete eksempler. I 例を er 例 det, der forklares; を markerer objektet. より står før 分かりやすく og giver her en sammenlignende betydning: “mere”. Et nyttigt mønster er AよりB = “B mere end A”; sammenligningsstandarden kan også være underforstået. Her betyder より分かりやすく “mere tydeligt” eller “på en måde, der er lettere at forstå”. 分かりやすく er adverbialformen af 分かりやすい, “let at forstå”. Formen består af stammen 分かり fra 分かる (“forstå”) og suffikset -やすい, som betyder, at noget er let at gøre eller opleve. Endelsen -く gør i denne brug den beskrivende form adverbial, så den fortæller, hvordan forklaringen blev udført. Et nyttigt modsætningspar er 分かりやすい “let at forstå” og 分かりにくい “svær at forstå”. 説明できました betyder “kunne forklare”. 説明する betyder “forklare”, og 説明できる udtrykker mulighed eller evne til at forklare; できました er den høflige datidsform af できる i denne konstruktion. Den faste oversættelse identificerer den underforståede aktør som taleren: “jeg kunne forklare”. Samlet bygges sætningen sådan op: あなたの質問のおかげで (“takket være dine spørgsmål”) + 例を (“dem som objekt”) + より分かりやすく (“mere tydeligt”) + 説明できました (“kunne jeg forklare”). Hele betydningen er derfor: “Dine spørgsmål hjalp mig med at forklare dem tydeligere.”