At tale om produktstrategi og arbejdsgange | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. あなたの名札にプロダクト戦略と書かれているのに気づきました。

   Jeg lagde mærke til, at der står produktstrategi på dit navneskilt.

   あなたの

   dit

   名札

   navneskilt

   プロダクト戦略

   produktstrategi

   と書かれている

   der står skrevet

   に気づきました

   lagde mærke til

   Uddybende forklaring

   あなたの betyder her “dit”. あなた er “du”, og の forbinder en person eller ting med det, der hører til eller forbindes med den: あなたの名札 = “dit navneskilt”. Formen あなたの angiver ikke i sig selv køn eller tal. 名札 betyder “navneskilt”. Det er et navneord, skrevet 名 (“navn”) + 札 (“skilt” eller “mærkat”). Et genbrugeligt eksempel er 名札をつけます。 — “Jeg tager et navneskilt på.” Her markerer を det, man tager på eller bruger. プロダクト戦略 betyder “produktstrategi”. Det er et sammensat navneord: プロダクト er “produkt”, og 戦略 er “strategi”. I denne sætning er det den tekst eller betegnelse, der står på navneskiltet. Et eksempel er プロダクト戦略を考えます。 — “Jeg overvejer en produktstrategi.” と書かれている betyder her “der står skrevet”. と markerer det, der er skrevet som tekst eller indhold, mens 書かれている er passivformen af 書く (“skrive”) med いる, som fremhæver den fortsatte tilstand: noget er skrevet og står der. 書かれる kan derfor betyde “blive skrevet” eller “stå skrevet”, afhængigt af sammenhængen. Et eksempel er 壁に名前が書かれています。 — “Der står et navn skrevet på væggen.” に気づきました betyder “lagde mærke til” eller “blev opmærksom på”. Grundformen er 気づく, og 気づきました er den høflige datidsform. Det, man opdager, markeres ofte med に, som i 間違いに気づきました。 — “Jeg lagde mærke til fejlen.” Her er に ikke et almindeligt objektmærke; det hører til mønstret Xに気づく. Samlet bygges sætningen sådan op: あなたの名札 (“dit navneskilt”) + プロダクト戦略と書かれている (“der står produktstrategi på”) + のに気づきました (“lagde jeg mærke til”). Den samlede betydning er: “Jeg lagde mærke til, at der står produktstrategi på dit navneskilt.” Konstruktionen Xと書かれている kan genbruges, når man vil sige, hvilken tekst der står skrevet et sted.

2. そこが私の主な専門分野ですが、仕事は研究や業務運営にもまたがっています。

   Det er mit primære område, selv om mit arbejde også rækker ind i forskning og drift.

   そこ

   det område dér

   私の

   mit

   主な

   primære

   専門分野

   specialeområde

   ですが

   men; selv om

   仕事

   arbejde

   研究

   forskning

   業務運営

   drift

   にも

   også i/til

   またがっています

   rækker ind i; spænder over

   Uddybende forklaring

   そこ betyder her “det område dér” og peger i den givne sammenhæng på området, der allerede er gjort relevant, ikke nødvendigvis på et fysisk sted. I japansk kan そこ også bruges om et sådant område eller punkt i en samtale. 私の betyder “mit”. 私 er pronomenet for “jeg/mig”, og の markerer tilhørsforhold eller forbindelse: 私の専門分野 = “mit specialområde”. Formen 私の angiver ikke i sig selv køn eller antal. 主な betyder “primære” eller “vigtigste” foran et navneord. Det er den attributive form, som står direkte foran 専門分野; formen 主な skal derfor ikke analyseres som en bøjning af det efterfølgende navneord. Eksempel: 主な理由 = “den primære grund”. 専門分野 betyder “specialområde” eller “fagområde”. 専門 handler om specialisering, mens 分野 betyder et område eller felt. Sammen betegner de et fagligt felt, ikke blot et hvilket som helst interesseområde. ですが forbinder udsagnet med det, der følger, og giver her en kontrast svarende til “selv om” eller “men”. Det står efter udsagnet om det primære fagområde. です giver en høflig formulering, og が kan fungere som forbindende kontrastmarkør. Eksempel: 専門分野ですが、仕事は広いです。 = “Det er mit fagområde, men arbejdet er bredt.” 仕事 betyder “arbejde” eller “arbejdsområde”. Her er det arbejdet, der beskrives som omfattende flere felter; ordet betyder ikke alene en bestemt opgave eller stilling. 研究 betyder “forskning”. Det er et navneord og kan bruges i sammensætninger eller som et selvstændigt område, for eksempel 研究をする = “at forske/lave forskning”. 業務運営 betyder “drift” eller “den praktiske varetagelse af arbejdet”. Det er en faglig sammensætning, hvor 業務 er arbejdsopgaver eller drift, og 運営 er ledelse eller gennemførelse af en aktivitet. Sammen peger det på driftsdelen snarere end på forskning. にも består her af に og も. に markerer det område, som arbejdet rækker ind i, mens も tilføjer dette område som endnu et: “også ind i”. Den samlede betydning hører sammen med det følgende verbum; にも alene betyder ikke “to”. またがっています betyder “rækker ind i” eller “spænder over”. Grundformen er またがる; den observerede form er den høflige -ています-form. Den beskriver her en nuværende udstrækning på tværs af områder, ikke en enkelt afsluttet handling. Eksempel: この仕事は二つの分野にまたがっています。 = “Dette arbejde spænder over to fagområder.” I helheden siger そこが私の主な専門分野ですが “det er mit primære fagområde, selv om …”. Derefter angiver 仕事は arbejdet som emnet, og 研究や業務運営にもまたがっています siger, at arbejdet også rækker ind i forskning og drift. や mellem 研究 og 業務運営 præsenterer disse som eksempler på områderne, så hele udsagnet betyder: “Det er mit primære område, selv om mit arbejde også rækker ind i forskning og drift.”

3. その組み合わせは、製品に関する意思決定が複雑になったときに役立つはずですね。

   Den blanding må være en hjælp, når produktbeslutninger bliver komplicerede.

   その

   den/det omtalte

   組み合わせ

   kombination; blanding

   製品

   produkt

   に関する

   vedrørende

   意思決定

   beslutningstagning

   複雑

   kompleks

   なった

   blev

   とき

   når

   役立つ

   være nyttig

   はずですね

   burde ... vel?

   Uddybende forklaring

   その står foran 組み合わせ og peger her på den omtalte blanding eller kombination. I japansk kan その bruges om noget, der allerede er identificeret i samtalen; det er ikke et tegn på grammatisk køn eller tal. Sammenlign kort med この for noget, der forbindes med taleren, og あの for noget længere fra begge. 組み合わせ er et substantiv for en kombination eller sammensætning. Det kan bruges om både konkrete elementer og abstrakte valg. Eksempel: この組み合わせは効果的です。 — Denne kombination er effektiv. 製品 betyder produkt. Det står her ikke alene som hele emnet, men indgår i 製品に関する, altså “vedrørende produkter” eller “om produkter”. に関する er en fast, nyttig konstruktion, der betyder “vedrørende” og normalt står foran det substantiv, som emnet beskriver. Mønstret er Xに関するY = “Y vedrørende X”. Eksempel: 安全に関する情報 — oplysninger om sikkerhed. 関する er den relevante verbale form i konstruktionen; den skal ikke behandles som en bøjet form af 製品. 意思決定 er substantivet “beslutningstagning” eller “beslutninger”. I denne sætning danner 製品に関する意思決定 en samlet nominalgruppe: beslutningstagning vedrørende produkter. Eksempel: 意思決定には時間がかかります。 — Beslutningstagning tager tid. 複雑 beskriver noget som komplekst eller indviklet. Det er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges 複雑な, mens det som prædikat kan stå som 複雑だ eller høfligt 複雑です. Her kommer 複雑 foran になった, fordi betydningen er “blev kompleks”. なった er datidsformen af なる, “blive” eller “komme til at være”. I mønstret 複雑になる betyder に sammen med なる, at noget går over i tilstanden “kompleks”; なった gør dette til en afsluttet eller indtrådt fortid: “blev kompleks”. Eksempel: 状況が変わった。 — Situationen ændrede sig. とき er et substantiv, der betyder “tidspunkt” eller “når”. En ledsætning foran とき angiver, hvornår noget gælder. Her er 複雑になったとき derfor “når det blev komplekst” eller mere naturligt på dansk “når det bliver komplekst”. Den japanske datidsform kan i denne tidskonstruktion beskrive den situation, der indtræffer før eller når hovedsætningens nytte bliver relevant. 役立つ er et verbum, der betyder “være nyttig” eller “hjælpe”. Det er i ordbogsform og står her efter situationen 複雑になったとき: kombinationen forventes at være nyttig, når beslutningstagningen bliver kompleks. Eksempel: この情報は役立ちます。 — Denne information er nyttig. はずですね samler en forventning med en bekræftende tone. はず udtrykker, at noget forventes eller burde være tilfældet ud fra de foreliggende grunde; です gør udtrykket høfligt, og ね søger enighed eller en bekræftelse. Her betyder det samlet omtrent “det burde vel være sådan, ikke?” eller, i den faste oversættelses perspektiv, “må være en hjælp”. Hele strukturen er その組み合わせは — “den omtalte kombination” som emne, 製品に関する意思決定が複雑になったとき — “når beslutningstagning vedrørende produkter bliver kompleks”, og 役立つはずですね — “burde være nyttig, ikke?”. Samlet: “Den blanding må være en hjælp, når produktbeslutninger bliver komplicerede.”

4. はい、特にチームの実際の働き方に戦略が左右される場合に役立ちます。

   Det gør den, især når en strategi afhænger af, hvordan teams rent faktisk arbejder.

   はい

   ja

   特に

   især

   チーム

   team

   実際

   faktisk

   働き方

   arbejdsform

   戦略

   strategi

   左右される

   blive påvirket af

   場合

   tilfælde

   役立ちます

   er nyttigt

   Uddybende forklaring

   「はい」 er et bekræftende svar, her bedst gengivet som “ja”. Det fungerer som en kort indledning til resten af udsagnet. 「特に」 betyder “især” og fremhæver det, der følger. Det kan stå foran det led, man vil fremhæve, uden at ændre udsagnets grundbetydning. 「チーム」 er et låneord for “team”. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal i denne form; her støtter oversættelsen betydningen “teams”. 「実際」 betyder “faktisk” eller “i virkeligheden”. I 「実際の働き方」 står の efter 「実際」 og forbinder det med substantivet 「働き方」: den faktiske måde at arbejde på. 「の」 gør altså det foregående led beskrivende for det følgende substantiv. 「働き方」 betyder “måde at arbejde på” eller “arbejdsform”. Det er dannet af 「働く」, “arbejde”, og 「方」, her læst som かた og brugt i betydningen “måde” eller “fremgangsmåde”. 「働き方」 betegner derfor måden, arbejdet udføres på, ikke blot handlingen “arbejde”. Eksempel: 「自分に合う働き方を探しています。」 – “Jeg leder efter en arbejdsform, der passer til mig.” 「戦略」 betyder “strategi”. Japansk angiver ikke nødvendigvis tal i substantivformen, så formen kan afhængigt af sammenhængen svare til “en strategi” eller “strategier”. Her er strategien det, der påvirkes i konstruktionen. 「左右される」 betyder her “blive påvirket af” eller “afhænge af”. Grundformen er 「左右する」, “påvirke eller bestemme”, mens 「左右される」 er den passive form. I mønstret 「XにYが左右される」 er X den faktor, Y påvirkes af, og Y markeres med が. Eksempel: 「結果は天候に左右されます。」 – “Resultatet påvirkes af vejret.” 「場合」 betyder “tilfælde” eller “situation”. I 「場合に」 står に efter dette substantiv og gør leddet til den situation, hvor noget gælder; i denne sætning svarer det naturligt til “når”. 「役立ちます」 betyder “er nyttigt” eller “hjælper”. Det er den høflige form af 「役立つ」, “være nyttig”. Eksempel: 「この情報は役立ちます。」 – “Disse oplysninger er nyttige.” Samlet er 「チームの実際の働き方に戦略が左右される場合」: “når en strategi afhænger af, hvordan teams rent faktisk arbejder”. 「チームの」 knytter teamet til arbejdsformen, 「実際の働き方」 beskriver den faktiske arbejdsform, og 「に」 viser den faktor, strategien påvirkes af. Hele 「特に…場合に役立ちます」 betyder derfor: “Ja, det er især nyttigt, når en strategi afhænger af, hvordan teams rent faktisk arbejder.”

5. 小規模なデジタルチームの業務フローを整理する手伝いをしています。

   Jeg hjælper små digitale teams med at få styr på deres arbejdsgange.

   小規模な

   lille; i lille skala

   デジタル

   digital

   チーム

   team

   業務フロー

   arbejdsgang; arbejdsflow

   整理する

   ordne; skabe overblik over

   手伝いをしています

   hjælper

   Uddybende forklaring

   小規模な beskriver en begrænset størrelse eller skala. Formen 小規模な står foran et navneord; den tilsvarende prædikative form er 小規模だ. Her beskriver den デジタルチーム, altså et digitalt team i lille skala, ikke nødvendigvis et fysisk lille team. デジタル er et lånord med betydningen digital. Det bruges her som beskrivende led foran チーム. Eksempel: デジタルサービス betyder »digital tjeneste«. チーム betyder team eller gruppe. Japansk markerer ikke automatisk flertal i denne form; den konkrete oversættelse gengiver her betydningen som »teams«. 業務フロー er et sammensat navneord: 業務 er arbejde eller arbejdsopgaver, og フロー er et flow eller en proces. Samlet betyder det en arbejdsgang eller arbejdsproces. Eksempel: 業務フローを確認する betyder »at gennemgå arbejdsgangen«. 整理する er den ikke-fortidige ordbogsform af det transitive verbum 整理する, »at ordne« eller »at skabe overblik over«. Den får objektet med partiklen を; her er 業務フローを det, der bliver ordnet. Den samme form kan i passende sammenhæng udtrykke nutid eller fremtid: 資料を整理する betyder »at ordne materialerne«. 手伝いをしています bygger på 手伝いをする, »at hjælpe«, med 手伝い som substantivet »hjælp« og をする som verbal konstruktion. しています er den høflige ikke-fortidige form med ている og viser her, at hjælpen foregår nu eller er en igangværende aktivitet. Verbet 手伝う betyder også »at hjælpe«, men det observerede udtryk bruger substantivkonstruktionen 手伝いをする. I hele sætningen forbinder の 小規模なデジタルチーム med 業務フロー: det er arbejdsgangen for disse teams. 業務フローを整理する betyder »at skabe overblik over arbejdsgangen«, og 手伝いをしています siger, at taleren hjælper med denne handling. Subjektet er udeladt på japansk; den faste oversættelse identificerer det som »jeg«. Samlet betyder sætningen: »Jeg hjælper små digitale teams med at få styr på deres arbejdsgange.«

6. それなら、私たちはおそらく同じような連携の問題に対処していることになりますね。

   Så står vi sandsynligvis med nogle af de samme problemer med koordinering.

   それなら

   så / hvis det er sådan

   私たちは

   vi

   おそらく

   sandsynligvis

   同じような

   lignende / af samme slags

   連携

   koordinering / samarbejde

   問題

   problem

   対処している

   håndterer / arbejder med

   ことになりますね

   så bliver det altså

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “hvis det er sådan” og knytter udsagnet til det, der allerede er sagt. Det er en praktisk måde at tage en tidligere oplysning som udgangspunkt for en konklusion. Eksempel: それなら、始めましょう。 — “Så lad os begynde.” 私たちは betyder “vi” og markerer 私たち som samtalens tema med は. 私たち er en form af 私 (“jeg”) med たち, som her angiver en gruppe; japansk har ikke en særlig grammatisk flertalsbøjning af pronomenet. Den præcise sammensætning af gruppen fremgår ikke af denne sætning alene. は fremhæver temaet og er ikke selv en del af pronomenet. おそらく betyder “sandsynligvis”. Det udtrykker talerens vurdering uden fuld sikkerhed og står her før det, der vurderes. Eksempel: おそらく明日来ます。 — “Han/hun kommer sandsynligvis i morgen.” 同じような beskriver 問題 som “lignende” eller “af samme slags”. 同じ betyder “samme”, mens ような gør udtrykket beskrivende foran et navneord. 同じ kan derfor bruges om identitet, mens 同じような normalt peger på lighed snarere end fuldstændig identitet. Her er det 問題, der beskrives. 連携 betyder “koordinering” eller “samarbejde”, især at personer eller enheder arbejder sammen. I 連携の問題 forbinder の dette navneord med det følgende navneord: det er problemer, der vedrører koordinering. Eksempel: チーム間の連携を改善します。 — “Vi forbedrer koordineringen mellem teams.” 問題 betyder “problem” eller “problemstilling”. I 連携の問題 er det hovednavneordet i forbindelsen og henviser her til problemer med koordinering. Flertalsbetydningen i den danske oversættelse kommer fra konteksten og oversættelsen; japansk markerer ikke nødvendigvis flertal med en særlig form af 問題. 対処している betyder her “håndterer” eller “arbejder med”. Grundformen er 対処する (“at håndtere”), og den tager normalt に for det problem eller den situation, man håndterer: 問題に対処する. Formen 対処している består af 対処する i ている-formen og beskriver her en igangværende eller gældende situation: vi er i gang med at håndtere problemerne. Eksempel: 問題に対処しています。 — “Jeg/vi håndterer problemet.” ことになりますね afslutter udsagnet med betydningen “så betyder det altså, at ...” eller “så ender det med, at ...”. ことになる gør en situation til en konklusion eller et resultat; det er ikke bare en direkte oversættelse af et selvstændigt “blive”. ね søger en mild bekræftelse eller markerer, at konklusionen præsenteres som noget, samtalepartneren kan følge. Her forbindes det med den foregående verbalkonstruktion: 対処していることになります — “det betyder, at vi håndterer det”. Samlet bygges sætningen således op: それなら (“så”) + 私たちは (“vi”) + おそらく (“sandsynligvis”) + 同じような連携の問題に対処している (“håndterer lignende problemer med koordinering”) + ことになりますね (“så betyder det altså”). Hele udsagnet betyder derfor: “Så står vi sandsynligvis med nogle af de samme problemer med koordinering.”

7. いつか、アプローチを比較してみたいです。

   Jeg kunne godt tænke mig at sammenligne vores tilgange på et tidspunkt.

   いつか

   på et tidspunkt

   アプローチ

   tilgang

   比較してみたいです

   jeg vil gerne prøve at sammenligne

   Uddybende forklaring

   いつか betyder her “på et tidspunkt” eller “en dag”. Det er et tidsudtryk uden en bestemt dato. Det kan stå først i sætningen for at angive, hvornår taleren gerne vil gøre noget. アプローチ er et låneord, der her betyder “tilgang”. Det er et substantiv; selve formen viser ikke, om tilgangen tilhører taleren, modtageren eller flere personer. Den faste danske oversættelse gør den fælles betydning til “vores tilgange”. 比較してみたいです udtrykker, at taleren gerne vil prøve at sammenligne. 比較する er grundformen “at sammenligne”. I den observerede form står 比較して i て-form og forbindes med みる, som her fungerer som et hjælpeverbum med betydningen “prøve at gøre noget”. 〜てみたい betyder derfor “gerne ville prøve at …”; たい markerer talerens ønske. です gør udsagnet høfligt. Her er みたい ikke betydningen “ser ud til”; efter て-formen er det del af mønstret 〜てみる. Samlet bliver mønstret いつか、アプローチを比較してみたいです: “Jeg kunne godt tænke mig at sammenligne vores tilgange på et tidspunkt.” いつか angiver det ubestemte fremtidige tidspunkt, アプローチを markerer tilgangene som det, der sammenlignes, og 比較してみたいです udtrykker talerens høfligt formulerede ønske om at prøve sammenligningen. Japansk udelader her subjektet; den faste oversættelse identificerer taleren som “jeg”.

8. それは、会話を実践的なものにすれば、特に役に立ちそうです。

   Det kunne være nyttigt, især hvis vi holder samtalen praktisk.

   それは

   det

   会話

   samtale

   実践的な

   praktisk

   もの

   ting

   にすれば

   hvis man gør ...

   特に

   især

   役に立ちそうです

   ser ud til at være nyttigt

   Uddybende forklaring

   それは består af それ og partiklen は. それ er et demonstrativt pronomen med betydningen “det” eller “den ting”, mens は markerer det, man taler om. Her angiver den faste oversættelse kun “det”; den præcise reference behøver ikke specificeres yderligere. Mønstret kan genbruges som それは + beskrivelse = “hvad det angår, ...”. 会話 betyder “samtale”. Det er et substantiv, som kan bruges direkte som genstand for handlingen: 会話をする betyder “at føre en samtale”. I denne sætning står を efter ordet og markerer samtalen som det, der gøres mere praktisk. 実践的な betyder “praktisk” i betydningen anvendelsesorienteret eller knyttet til faktisk brug. Det er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 実践的な + substantiv. Her beskriver det もの, ikke direkte 会話 i formen 実践的な会話. もの betyder grundlæggende “ting” eller “sag”. Efter et na-adjektiv danner det her udtrykket 実践的なもの, omtrent “noget praktisk”. Konstruktionen gør den beskrivende del til den ting eller tilstand, som noget kan ændres til. Eksempel: 静かなもの kan betyde “noget stille”, afhængigt af sammenhængen. にすれば bygger på にする, “at gøre eller få noget til at blive ...”. に markerer resultatet, og すれば er betingelsesformen af する: “hvis man gør ...”. Sammen med 実践的なもの får man mønstret XをYにする → “at gøre X til Y”; XをYにすれば → “hvis man gør X til Y”. Det udeladte subjekt fremgår ikke som en særskilt japansk form; den danske oversættelse gengiver situationen som “hvis vi holder samtalen praktisk”. 特に betyder “især” eller “særligt” og fremhæver den efterfølgende vurdering. Det ændrer ikke selve betingelsen, men angiver, at nytten er særlig markant. 役に立ちそうです indeholder det faste udtryk 役に立つ, “at være nyttig” eller “at komme til nytte”. 役に立ち er verbets stamme, som her får そうです. I denne brug betyder V-そうです “ser ud til at V” eller “tegner til at V” på grundlag af en vurdering. です gør udsagnet høfligt. Det er derfor ikke blot en sikker erklæring om nytte, men en høflig vurdering af, at noget sandsynligvis vil være nyttigt. Hele strukturen er それは、[会話を 実践的なものにすれば]、[特に 役に立ちそうです]: “Hvad det angår, ser det ud til at være særligt nyttigt, hvis man gør samtalen praktisk.” Den første del angiver betingelsen, og den sidste del angiver den forventede nytte; kommaerne markerer denne opdeling i den skrevne sætning.