Færre unødvendige videomøder | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 可能な場合は、不要なビデオ会議を減らしたいです。

   Jeg vil gerne reducere unødvendige videomøder, hvor det er muligt.

   可能な場合は

   hvis det er muligt

   不要な

   unødvendig

   ビデオ会議

   videomøde

   減らしたいです

   vil gerne reducere

   Uddybende forklaring

   可能な場合は betyder her "hvis det er muligt". 可能 er et na-adjektiv med betydningen "mulig". Når det står foran 場合 ("tilfælde" eller "situation"), får det formen 可能な: 可能な場合 = "i tilfælde, hvor det er muligt". は markerer dette som den betingende ramme for resten af sætningen. Mønstret 可能な場合は、... kan genbruges som "hvis/når det er muligt, ...". Eksempel: 可能な場合は、電話で連絡します。 — "Hvis det er muligt, kontakter jeg dig telefonisk." 不要な betyder her "unødvendig". 不要 er også et na-adjektiv, og な forbinder det med navneordet efterfølgende: 不要なビデオ会議 = "unødvendige videomøder". Det beskriver, at møderne ikke er nødvendige; det siger ikke i sig selv, hvor mange møder der er. Eksempel: 不要な作業を減らします。 — "Jeg reducerer unødvendigt arbejde." ビデオ会議 betyder "videomøde". Det er et sammensat navneord, hvor ビデオ betyder "video", og 会議 betyder "møde" eller "konference". I denne sætning fungerer hele udtrykket som det, der reduceres. Eksempel: ビデオ会議を始めます。 — "Jeg begynder videomødet." 減らしたいです betyder her "vil gerne reducere". Grundformen er det transitive verbum 減らす, "at reducere" eller "at få noget til at blive mindre". Formen 減らし er verbets stamme, som får たい for at udtrykke et ønske: 減らしたい = "ønsker at reducere". です gør udtrykket høfligt. Det er altså 減らす, ikke 会議, der bærer verbalformen. Eksempel: 費用を減らしたいです。 — "Jeg vil gerne reducere udgifterne." Samlet bygges sætningen sådan op: 可能な場合は angiver betingelsen "hvis det er muligt"; 不要なビデオ会議を angiver de unødvendige videomøder som objekt, markeret med を; og 減らしたいです udtrykker ønsket om at reducere dem. Den samlede betydning er: "Jeg vil gerne reducere unødvendige videomøder, hvor det er muligt."

2. わかりますが、反応が見えることで有益になる話し合いもあります。

   Det forstår jeg, men nogle drøftelser har gavn af, at man kan se reaktionerne.

   わかりますが

   Det forstår jeg, men

   反応

   reaktion

   見えることで

   ved at kunne se

   有益

   nyttig; gavnlig

   なる

   blive

   話し合い

   drøftelse

   あります

   findes; der er

   Uddybende forklaring

   わかりますが betyder her “det forstår jeg, men”. わかります er den høflige ikke-fortidsform af わかる (“forstå”; også “have forstået/indse” afhængigt af sammenhæng). が forbinder dette med en kontrast eller et forbehold, så den næste pointe præsenteres som en modvægt. 反応 betyder “reaktion”. Japanske navneord markerer normalt ikke ental og flertal i selve formen, så antallet må forstås af sammenhængen. I denne sætning er det reaktioner, som kan ses. 見えることで betyder “ved at man kan se” eller mere bogstaveligt “gennem det, at det er synligt”. 見える er grundformen og beskriver, at noget kan ses eller er synligt, ofte uden at fremhæve en persons bevidste handling. Det er derfor ikke det samme som 見る (“se på”) eller nødvendigvis 見られる (“kunne se”/“blive set” i andre grammatiske funktioner). ことで gør hele forholdet 反応が見える til årsag eller omstændighed: “fordi/gennem at reaktionerne kan ses”. 有益 betyder “nyttig” eller “gavnlig”. Det er et ord, der kan bruges som 有益な foran et navneord og som 有益だ i en afsluttet beskrivelse. I 有益になる står に sammen med なる og markerer den tilstand, man kommer til: 有益になる = “blive nyttig/gavnlig”. Her betyder det naturligt, at en drøftelse får gavn eller bliver mere værdifuld, når reaktionerne kan ses. なる betyder “blive” eller “komme til at være”. Grundformen er なる; になります er den høflige form i en anden almindelig bøjning. Mønstret Xになる kan genbruges om en overgang til en tilstand, for eksempel 静かになる = “blive stille”. 話し合い betyder “drøftelse” eller “samtale, hvor man diskuterer noget sammen”. Det er et navneord, der hænger sammen med 話し合う (“diskutere/tale sammen”); verbet 話す alene betyder blot “tale” eller “fortælle” og har ikke nødvendigvis den gensidige betydning. I teksten er 話し合い det navneord, som beskrives af den lange foranstillede del 反応が見えることで有益になる: drøftelser, der bliver gavnlige gennem, at reaktionerne kan ses. あります betyder “der er” eller “findes” for noget ikke-levende, og det er den høflige form af ある. も betyder “også” eller “ligeledes”. Sammen afslutter 話し合いもあります udsagnet med “der findes også drøftelser”. も gør altså disse drøftelser til en yderligere mulighed eller kategori; det fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. Hele strukturen er: わかりますが (“det forstår jeg, men”) + 反応が見えることで有益になる (“som bliver gavnlige, fordi man kan se reaktionerne”) + 話し合いもあります (“der findes også drøftelser”). Den samlede betydning er: “Det forstår jeg, men nogle drøftelser har gavn af, at man kan se reaktionerne.”

3. 複雑な決定はリアルタイムで話し合う価値がありますが、更新情報には必要ないことが多いです。

   Komplekse beslutninger fortjener en diskussion i realtid, men det gør opdateringer ofte ikke.

   複雑な

   kompleks

   決定

   beslutning

   リアルタイムで

   i realtid

   話し合う

   drøfte

   価値があります

   er værdifuldt

   更新情報

   opdateringer

   必要ない

   er ikke nødvendigt

   ことが多いです

   sker ofte

   Uddybende forklaring

   複雑な beskriver 決定 som noget komplekst. 複雑 er et såkaldt na-adjektiv: foran et navneord bruges forbindelsesformen 複雑な, mens en selvstændig prædikativ brug kan være 複雑です (»er kompleks«). な er altså ikke en del af selve ordets betydning, men markerer forbindelsen til navneordet. 決定 er et navneord for en beslutning eller afgørelse. I denne sætning handler det om beslutninger, der kræver drøftelse; ordet kan også indgå i sammensætninger om beslutningstagning. Sammen giver 複雑な決定 betydningen »komplekse beslutninger«. リアルタイムで angiver, at noget foregår i realtid. Her markerer で den måde eller ramme, som handlingen foregår i, ikke et sted. Mønstret 名詞 + で kan derfor også bruges om arbejdsform eller medium, for eksempel オンラインで話します — »jeg taler online«. 話し合う er et selvstændigt udsagnsord i ordbogsformen og betyder »drøfte« eller »diskutere«. Det er den form, der står foran 価値があります i mønstret udsagnsord i ordbogsform + 価値がある, »det er værd at gøre noget«. 話し合う betegner en gensidig samtale om noget; det er ikke blot det samme som at tale alene. Eksempel: 問題について話し合います — »Vi drøfter problemet.« 価値があります består af 価値 (værdi) og あります (den høflige ikke-fortidsform af ある, »findes/er til stede«). I mønstret V-ordbogsform + 価値があります vurderes en handling som umagen værd: この本は読む価値があります — »Denne bog er værd at læse.« Her er det altså at drøfte beslutninger i realtid, der fremstilles som værdifuldt, ikke beslutningerne som genstande med en bestemt pris. Efter dette kommer が, som forbinder udsagnet med en kontrast. I den anden del står 更新情報には; 更新情報 betyder opdateringsoplysninger eller opdateringer, og には sætter dette som den ramme, som den følgende vurdering gælder for. Kombinationen kan også fremhæve en kontrast: »hvad angår opdateringer« eller »for opdateringer derimod«. 必要ない betyder »ikke nødvendigt« eller »ikke påkrævet«. 必要 betegner nødvendighed, og ない benægter den relevante tilstand. Den positive modsætning er 必要です — »det er nødvendigt«; en mere formel negativ variant er 必要ではありません. I den faste betydning er realtidsdrøftelse ikke nødvendig for opdateringer, men formen alene siger ikke, at den aldrig er nyttig. ことが多いです udtrykker, at noget ofte er tilfældet. こと gør situationen eller forholdet til et navneordsagtigt led, mens 多いです er den høflige form af 多い, »mange/almindelig«. Mønstret V- eller prædikativ form + ことが多い betyder »det sker ofte, at ...« eller »det er ofte sådan, at ...«. Eksempel: この道は夕方に混むことが多いです — »Denne vej er ofte travl om aftenen.« Det angiver en hyppig tendens, ikke en regel uden undtagelser. Samlet siger sætningen, at komplekse beslutninger er værd at drøfte i realtid, mens sådan nødvendighed ifølge den givne oversættelse ofte ikke gælder for opdateringer. が markerer overgangen mellem de to vurderinger, og ことが多いです gør den anden vurdering til en hyppig tendens snarere end et absolut udsagn.

4. では、意思決定の会議と情報共有の会議を分けるべきです。

   Så bør vi skelne mellem beslutningsmøder og møder, hvor vi deler oplysninger.

   では

   så

   意思決定

   beslutningstagning

   会議

   møde

   情報共有

   informationsdeling

   会議

   møde

   分ける

   skelne; adskille

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   では betyder her “så” eller “i så fald” og markerer overgangen til en konklusion eller anbefaling. Det er ikke en del af selve substantiverne nedenfor. 意思決定 betyder “beslutningstagning” eller “det at træffe beslutninger”. Det er et sammensat substantiv: 意思 er en intention eller vilje, og 決定 er en beslutning, men den samlede betydning her er processen med at træffe en beslutning. I japansk står substantiver normalt uden en særlig flertalsform, så 意思決定 kan efter sammenhængen henvise til beslutningstagning generelt eller til konkrete beslutninger. Det første 会議 betyder “møde”. Japanske substantiver ændrer normalt ikke form for ental og flertal. Forbindelsen 意思決定の会議 betyder derfor et møde om beslutningstagning; の forbinder det første substantiv med den type eller det emne, som det følgende 会議 har. 情報共有 betyder “informationsdeling” eller “deling af oplysninger”. Her fungerer det som et sammensat substantiv: 情報 er information/oplysninger, og 共有 er deling eller fælles brug. Sammen med の会議 betyder 情報共有の会議 et møde om deling af oplysninger. Det andet 会議 gentager mødebegrebet og gør den anden mødetype parallel med den første. Formen står igen efter の: 情報共有の会議. 分ける betyder “at skille ad” eller “at adskille”. Det er ordbogsformen og et transitivt verbum, så det kan tage det, der skal adskilles, som objekt: AとBを分ける betyder “at skille A og B ad” eller “at holde A og B adskilt”. Eksempel: 部屋を二つに分ける betyder “at dele rummet i to”. I den faste sætning står 分ける før べきです, som kræver denne verbale form. べきです danner sammen med det foregående verbum udtrykket “bør”. Mønstret verbum i ordbogsform + べきだ/です angiver, at handlingen anses for rigtig eller tilrådelig; です gør udsagnet høfligt. Her er det altså 分けるべきです, “bør skelne/adskille”, ikke en selvstændig betydning af 会議 eller 分ける alene. Samlet bliver strukturen では、[Aの会議]と[Bの会議]を[verbum]べきです: “Så bør vi skelne mellem [A-møder] og [B-møder].” と markerer de to ting, der behandles parallelt, og を markerer det, som 分ける retter sig mod. I den faste oversættelse er den underforståede aktør “vi”; japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. Hele utterancen betyder derfor: “Så bør vi skelne mellem beslutningsmøder og møder, hvor vi deler oplysninger.”

5. 書面での更新なら、人々はよりよく考えて返答できます。

   Skriftlige opdateringer ville give folk mulighed for at svare mere velovervejet.

   書面での更新

   skriftlig opdatering

   人々

   folk

   よりよく

   mere velovervejet

   考えて

   tænke og …

   返答できます

   kan svare

   Uddybende forklaring

   書面での更新 betegner her en opdatering i skriftlig form. 更新 betyder “opdatering” og kan også bruges om at ajourføre information. 書面 henviser til skriftlig form eller et skriftligt dokument. I 書面での knytter で opdateringen til denne form, mens の forbinder hele udtrykket med 更新. なら i 書面での更新なら opstiller en betingelse eller et tema: “hvis det er skriftlige opdateringer” eller “når det gælder skriftlige opdateringer”. Sammen med resten af sætningen giver dette den oversatte betydning, at sådanne opdateringer ville give folk mulighed for at svare mere velovervejet. 人々 betyder “folk” eller “mennesker”. Det er den gruppe, der udfører handlingerne i sætningen. Japansk markerer ikke nødvendigvis flertal med en særskilt endelse i dette ord. よりよく betyder her “bedre” eller “mere velovervejet”. よく er adverbialformen af よい/いい (“god”), og より angiver en højere grad. よりよく考える kan derfor betyde “tænke bedre” eller “tænke mere grundigt”. Her beskriver udtrykket måden at tænke på. 考えて er te-formen af 考える (“at tænke”, “at overveje”). Te-formen forbinder her tænkningen med den efterfølgende handling: 考えて返答する betyder “tænke sig om og svare”. Formen markerer ikke i sig selv fortid; tid og modalitet kommer fra den samlede sætning. 返答できます betyder “kan svare”. 返答 er et substantiv med betydningen “svar” eller “besvarelse”, som også indgår i verbet 返答する (“svare”). I 返答できます udtrykkes mulighed eller evne med できる sammen med 返答する, og できます er den høflige, ikke-fortidige form af denne konstruktion. Det er altså できる-delen, ikke 返答 alene, der udtrykker muligheden; ます markerer høflighed. Sammen bliver 人々は よりよく 考えて 返答できます: “folk kan tænke sig bedre om og svare”. は markerer 人々 som tema. Hele udsagnet betyder derfor: “Skriftlige opdateringer ville give folk mulighed for at svare mere velovervejet.”

6. また、後で役立つ記録にもなります。

   De skaber også dokumentation, som er nyttig senere.

   また

   også

   後で

   senere

   役立つ

   være nyttig

   記録

   dokumentation; optegnelse

   にもなります

   bliver også

   Uddybende forklaring

   また står først og føjer udsagnet til et tidligere punkt: “også” eller “desuden”. Det er et adverbium, der markerer et ekstra udsagn. Eksempel: また説明します。 = “Jeg forklarer det også/desuden.” 後で angiver tidspunktet “senere” eller “på et senere tidspunkt”. 後 betyder her “senere/efter”, og で gør udtrykket til en tidsangivelse. I denne sætning hører det sammen med 役立つ: noget er nyttigt senere. 役立つ betyder her “være nyttig” eller “hjælpe”. Det er verbets ordbogsform og står i den almindelige, ikke-høflige form foran substantivet 記録, fordi det beskriver dette substantiv: 後で役立つ記録 = “en optegnelse, der er nyttig senere”. Den høflige form er 役立ちます, men den bruges ikke her, fordi verbet indgår i en beskrivende foranstillet led. Eksempel: この情報は後で役立つ。 = “Denne information bliver nyttig senere.” 記録 er et substantiv for en “optegnelse”, “registrering” eller “dokumentation”. I den faste oversættelse er det gengivet som “dokumentation”. Eksempel: 会議の記録 = “referatet fra mødet”. にもなります bygger på なる, “blive” eller “fungere som”. に markerer den rolle eller tilstand, som noget bliver til, も tilføjer betydningen “også”, og なります er den høflige form af なる. Mønstret X にもなります kan derfor bruges om, at noget også bliver eller fungerer som X. Eksempel: これは良い記録にもなります。 = “Dette bliver også en god optegnelse.” Samlet beskriver 後で役立つ記録 dokumentation, der kan være nyttig på et senere tidspunkt. にもなります siger, at det pågældende også får funktionen som sådan dokumentation, mens また føjer dette til et allerede nævnt punkt. Med den faste oversættelses angivne aktør bliver helheden: “De skaber også dokumentation, som er nyttig senere.”

7. その方法を定例会議で試験的に導入してみませんか。

   Kunne vi afprøve den tilgang i et tilbagevendende møde?

   その

   den

   方法

   metode; tilgang

   定例会議

   fast tilbagevendende møde

   試験的に

   eksperimentelt; som forsøg

   導入して

   indføre

   みませんか

   høfligt forslagsspørgsmål

   Uddybende forklaring

   その betyder her “den” og står foran 方法 for at pege på en bestemt metode eller tilgang, som taleren og modtageren kan identificere i situationen. その er et demonstrativt bestemmelsesord; det bøjes ikke efter tal eller grammatisk køn. Det er ikke selve ordet, der angiver, om metoden er ental eller flertal. 方法 betyder “metode” eller “tilgang”. Det er et substantiv og kan bruges i mønsteret 方法を考える — “overveje en metode”. Sammen giver その方法 betydningen “den tilgang” i denne sætning. 定例会議 betyder “et fast tilbagevendende møde”. 定例 angiver den regelmæssige karakter, mens 会議 betyder “møde” eller “konference”. I 定例会議で markerer partiklen で den sammenhæng eller det sted, hvor handlingen foregår. 試験的に betyder “eksperimentelt” eller “som et forsøg”. Det beskriver måden, hvorpå tilgangen indføres: den indføres foreløbigt for at afprøve den. 試験 betyder “forsøg” eller “test”, og -的 danner et beskrivende ord; に gør udtrykket til en mådeangivelse. 導入して er te-formen af verbet 導入する, “at indføre” eller “at implementere”. 導入する er et する-verb. Te-formen kan forbinde handlingen med et efterfølgende hjælpeverb, så 導入して her er første del af 導入してみませんか, ikke en selvstændig angivelse af en afsluttet indførelse. みませんか kommer fra hjælpeverbet みる, “at prøve”. I mønstret Vてみませんか betyder helheden høfligt “skal vi prøve at V?” eller “kunne vi prøve at V?”. Her er みる ikke det selvstændige verb “se”, men markerer, at man foreslår at prøve handlingen 導入する. Den negative spørgeform みませんか gør forslaget høfligt og inviterende; den betyder ikke, at taleren afviser indførelsen. Samlet bygges ytringen sådan op: その方法 — “den tilgang” — efterfølges af を, som markerer tilgangen som det, der indføres. 定例会議で angiver, at det sker i et fast tilbagevendende møde, og 試験的に angiver, at det sker som et forsøg. Til sidst forbinder 導入して handlingen med みませんか, så hele ytringen bliver: “Kunne vi afprøve den tilgang i et tilbagevendende møde?”

8. 試して、結果の質を比較できます。

   Vi kan teste det og sammenligne kvaliteten af resultaterne.

   試して

   teste det; afprøve

   結果

   resultat

   質

   kvalitet

   比較できます

   kan sammenligne

   Uddybende forklaring

   試して er te-formen af 試す og betyder her “teste/prøve det”. Te-formen forbinder handlingen med det, der følger, så mønstret V-て、... kan bruges til “gør V, og ...” eller “ved at gøre V ...”. Her er det samme underforståede “vi”, som i den danske oversættelse, der tester noget. 結果 betyder “resultat”. Flertalsbetydningen “resultater” kommer her af sammenhængen og oversættelsen; den viste form har ikke i sig selv en særskilt flertalsendelse. Et genbrugeligt eksempel er 結果を確認します。 — “Vi kontrollerer resultatet.” 質 betyder “kvalitet”. I 結果の質 forbinder partiklen の to navneord: 結果の質 betyder “resultaternes kvalitet” eller mere direkte “kvaliteten af resultaterne”. の viser altså relationen mellem de to led; det gør ikke 結果 til et adjektiv. 比較できます betyder “kan sammenligne”. Formen bygger på 比較する “sammenligne” og den potentielle form 比較できる “kunne sammenligne”, her høfligt bøjet som 比較できます. Potentialformen udtrykker mulighed eller evne, ikke at sammenligningen allerede er gennemført. Et eksempel er 二つの方法を比較できます。 — “Vi kan sammenligne to metoder.” Samlet består sætningen af 試して “ved at teste/derefter teste”, 結果の質 “resultaternes kvalitet” og 比較できます “kan sammenligne”. Den samlede betydning er derfor: “Vi kan teste det og sammenligne kvaliteten af resultaterne.”