At genopbygge tillid efter en skarp besked | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 先ほどのメッセージは、私が意図した以上にきつく伝わったと思います。

   Jeg synes, min tidligere besked kom til at lyde skarpere, end jeg havde ment.

   先ほどの

   tidligere

   メッセージ

   besked

   私が

   jeg

   意図した

   havde til hensigt

   以上に

   mere end

   きつく

   skarpt

   伝わった

   blev opfattet

   と思います

   jeg synes

   Uddybende forklaring

   先ほどの betyder her “tidligere” og står foran et navneord for at beskrive det: 先ほど betyder “for lidt siden/tidligere”, mens の forbinder beskrivelsen med det følgende navneord. Det er altså den tidligere besked, ikke en selvstændig tidsangivelse i denne sætning. メッセージ er et låneord og betyder “besked”. Det er navneordet, som 先ほどの beskriver. 私が betyder “jeg” som den, der udfører handlingen i den efterfølgende ledsætning. 私 er et almindeligt neutralt ord for “jeg”, og が markerer subjektet i denne del. Her er det derfor jeg, der havde en bestemt hensigt. 意図した er datidsformen af 意図する, “at have til hensigt”. Den enkle kæde er 意図する → 意図した: hensigten fremstilles som allerede fastlagt. I 私が意図した fungerer hele ledsætningen som “det, jeg havde ment”. 以上に indgår i mønstret A以上にB, “B i højere grad end A” eller “mere B end A”. Her er A det, jeg havde ment, og B den måde, beskeden blev opfattet på. 以上 har her betydningen “ud over den nævnte grænse”, ikke et selvstændigt antal. きつく er adverbialformen af adjektivet きつい. I denne sammenhæng beskriver den måden, noget blev opfattet på: “skarpt” eller “hårdt”. きつい kan også beskrive noget, der føles belastende eller er stramt, så betydningen afhænger af det ord og den situation, det beskriver. Adjektivets adverbialform bruges til at beskrive en handling eller tilstand. 伝わった er datidsformen af 伝わる, “at blive viderebragt, komme frem eller blive opfattet”. Formen er ikke den passive form af 伝える; 伝わる beskriver snarere, hvordan et budskab kommer frem hos modtageren. Her betyder den, at beskeden kom til at blive opfattet på en skarp måde. と思います består af と, som markerer det, der tænkes eller vurderes, og den høflige form 思います af 思う, “at synes/tænke”. Det foregående udsagn bliver dermed talerens vurdering: “jeg synes” eller “jeg tror”. 思います står i nutidsform, selv om det, der vurderes, beskriver en tidligere hændelse. Samlet bygges betydningen sådan: 先ほどの identificerer den tidligere besked, 私が意図した以上に angiver en højere grad end den tilsigtede, og きつく伝わった siger, at beskeden kom frem eller blev opfattet skarpere. Med と思います formuleres det høfligt som talerens egen vurdering: “Jeg synes, min tidligere besked kom til at lyde skarpere, end jeg havde ment.”

2. そうでしたが、私が何か背景を理解できていないのかと思いました。

   Det gjorde den, men jeg tænkte på, om jeg manglede noget af sammenhængen.

   そうでしたが

   det gjorde den, men

   私が

   jeg

   何か

   noget

   背景

   sammenhæng

   理解できていない

   ikke kunne forstå

   のか

   om

   と思いました

   tænkte

   Uddybende forklaring

   そうでしたが betyder her, at det foregående indhold bekræftes, efterfulgt af が i betydningen “men”. そう henviser tilbage til noget allerede nævnt; でした er den høflige datidsform af だ. Eksempel: そうでしたが、今は違います。 = “Det var sådan, men nu er det anderledes.” 私が betyder “jeg” som den, der står for handlingen i den indlejrede del. が markerer subjektet her. 私 er førstepersonspronomenet “jeg”; formen angiver ikke i sig selv tal eller køn. I denne sætning er den samme person også den underforståede, der tænkte. 何か betyder “noget” i denne sammenhæng. 何 betyder “hvad”, mens か efter et spørgende ord kan gøre betydningen ubestemt: 何か = “noget”. Før et navneord kan det derfor give betydningen “noget/en vis ...”, uden at det nødvendigvis angiver et bestemt antal. Eksempel: 何か問題があります。 = “Der er et eller andet problem.” 背景 er et navneord for “baggrund” eller “sammenhæng”: oplysningerne bag en situation, som hjælper én med at forstå den. Her handler det om en del af sammenhængen, som taleren muligvis ikke har forstået. Et andet muligt ord i andre sammenhænge er 文脈, især om den sproglige eller tekstlige kontekst; det er ikke den form, der står her. 理解できていない betyder her “ikke have kunnet forstå” eller “ikke have fået forstået”. Grundformen 理解する betyder “forstå”. できる betyder “kunne” og kan danne potentialis med 理解: 理解できる = “kunne forstå”. I 理解できていない er denne mulighed sat i ている-formen og nægtet med いない, hvilket fremhæver, at forståelsen ikke er lykkedes eller ikke er på plads indtil nu. Det adskiller sig fra 理解していない, som mere direkte siger “forstår ikke” eller “har ikke forstået”, uden samme tydelige fokus på, at det ikke er lykkedes. のか gør den foregående del til et indlejret spørgsmål: “om ...”. Her består mønsteret af ...のかと思う: man tænker på, om noget er tilfældet. Det er ikke nødvendigvis et direkte spørgsmål til en anden person. Eksempel: 彼が来るのか分かりません。 = “Jeg ved ikke, om han kommer.” と思いました betyder “jeg tænkte”. と markerer indholdet af tanken, og 思いました er den høflige datidsform af 思う, “tænke” eller “synes”. Mønstret ...と思う betyder “tænke/synes, at ...”, mens datiden ...と思いました placerer tanken i fortiden. Sammen med のか bliver betydningen her “jeg tænkte på, om ...”. Samlet bygges sætningen sådan op: først bekræftes det foregående med そうでした, og が føjer kontrasten “men” til. Derefter angiver 私が den person, som måske ikke har fået forstået 何か背景, “noget af sammenhængen”. Denne mulighed gøres til et indlejret spørgsmål med のか og præsenteres som en tidligere tanke med と思いました. Derfor bliver helhedsbetydningen: “Det gjorde den, men jeg tænkte på, om jeg manglede noget af sammenhængen.”

3. 私は別のことでいら立っていて、早く返信しすぎました。

   Jeg var frustreret over noget andet og svarede for hurtigt.

   私は

   jeg (som emne)

   別のこと

   noget andet

   いら立っていて

   frustreret og …

   早く

   hurtigt

   返信しすぎました

   svarede for meget

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 «jeg» og emnemarkøren は. Her er taleren den person, der både var frustreret og svarede. 私 ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. Eksempel: 私は学生です。 — «Jeg er studerende.» 別のこと betyder her «noget andet». 別の står foran et navneord og angiver, at det drejer sig om noget andet eller forskelligt; こと er et navneord for en sag eller ting. I den fulde forbindelse kommer partiklen で bagefter: 別のことで angiver det, som frustrationen skyldtes eller drejede sig om. Eksempel: 別のことを考えています。 — «Jeg tænker på noget andet.» Den konkrete sag nævnes ikke i den faste sætning. いら立っていて kommer fra いら立つ, «at blive eller være irriteret/frustreret». Formen いら立っている beskriver en igangværende eller vedvarende tilstand, og いら立っていて er forbindelsesformen, der knytter denne tilstand til den næste del. Formen いて markerer ikke i sig selv datid; her forstås tilstanden som fortidig, fordi den afsluttende del er i datid. Den første del fungerer som baggrund for 返信しすぎました. Eksempel: 彼はいら立っている。 — «Han er frustreret.» 早く er adverbiumsformen af adjektivet 早い. Den kan betyde «tidligt» eller «hurtigt» afhængigt af, hvad den beskriver. Her beskriver den måden eller tempoet for svaret, så betydningen er «hurtigt», ikke «tidligt». Eksempel: 早く寝ます。 — «Jeg går tidligt i seng.» 返信しすぎました bygger på 返信する, «at svare eller sende et svar», og mønstret verbets stamme + すぎる, «at gøre noget for meget eller i overdreven grad». しすぎました er den høflige datidsform i dette mønster: しすぎる → しすぎました. Alene kan 返信しすぎました derfor pege på, at man svarede for meget eller overdrevent; sammen med 早く bliver den relevante overdrevne egenskab tempoet: «svarede for hurtigt». Det er ikke 返信 selv, der betyder «for hurtigt». Samlet er strukturen 私は [別のことで いら立っていて]、[早く 返信しすぎました]: «Jeg var frustreret over noget andet og svarede for hurtigt.» Den første del giver årsagen eller baggrunden, mens 早く og しすぎました sammen viser, at svaret blev sendt med et for højt tempo. ました markerer den høflige datid i den afsluttende verbalform.

4. その事情で口調は理解できますが、その言葉にはやはり傷つきました。

   Det forklarer tonen, men de ord påvirkede mig stadig.

   その事情で

   på grund af de omstændigheder

   口調

   tone

   理解できます

   kan forstå

   その言葉

   de ord

   やはり

   stadig

   傷つきました

   blev såret

   Uddybende forklaring

   その事情で betyder her “på grund af de omstændigheder”. その peger på noget, der allerede er kendt i situationen, mens 事情 betyder omstændigheder eller forhold. Endelsen で viser her den omstændighed, som danner grundlag eller årsag for det følgende. Et genbrugeligt mønster er Xで理解できる: “man kan forstå det på grund af X”. 口調 betyder “tone” eller måde at tale på. Det handler om, hvordan noget bliver sagt, ikke nødvendigvis om selve ordenes indhold. For eksempel betyder やさしい口調 “en venlig tone”. 理解できます er den høflige form af 理解できる, “kan forstå”. 理解する betyder “forstå”, mens できる her indgår i en mulighedsform: 理解できる = “kan forstå”. ます gør udsagnet høfligt. Her er der ikke et udtrykt japansk subjekt; sammenhængen og den faste oversættelse gør betydningen til, at tonen kan forstås, uden at denne form alene fastslår, hvem der forstår den. その言葉 betyder “de ord” eller “det, der blev sagt”. 言葉 kan henvise til ord eller en ytring, og その markerer noget bestemt i den fælles situation. Her er den faste betydning de ord, som den talende blev påvirket af; その skal derfor ikke læres som en automatisk henvisning til det nærmeste navneord. やはり betyder her “stadig” eller “alligevel”. Det viser, at den følgende reaktion består på trods af den forståelse, der allerede er nævnt. I andre sammenhænge kan やはり også betyde “som forventet”, men den betydning er ikke den relevante her. 傷つきました er den høflige datidsform af 傷つく, “blive såret” eller “blive følelsesmæssigt ramt”. 傷つく er et intransitivt verbum: den, der bliver ramt, er ikke udtrykt som et direkte objekt i denne form. ました markerer høflig fortid, så formen beskriver, at den talende blev ramt. Et genbrugeligt eksempel er その言葉で傷つきました — “Jeg blev såret af de ord.” Samlet forbinder その事情で årsagen med 口調は理解できます: Tonen kan forstås på grund af omstændighederne. が efter denne del markerer kontrasten til その言葉にはやはり傷つきました: de ord påvirkede stadig den talende. Hele den faste betydning er derfor: “Det forklarer tonen, men de ord påvirkede mig stadig.”

5. そのことについて責任を取り、関係を修復したいと思います。

   Jeg tager ansvar for det, og jeg vil gerne rette op på det.

   そのこと

   det forhold

   について

   om; angående

   責任

   ansvar

   責任を取り

   tage ansvar

   関係

   forhold; relation

   修復したい

   vil gerne reparere

   と思います

   mener; tænker

   Uddybende forklaring

   そのこと betyder her “det forhold” eller “det, der skete”. その peger på noget, der allerede er identificeret i situationen; こと gør indholdet til et forhold eller en sag. Mønstret そのことについて betyder “angående det forhold”. こと kan også bruges i mange andre abstrakte udtryk, men her er det ikke en selvstændig handling. について sættes efter et navneord eller en navneordsagtig enhed og angiver emnet: Nについて = “om/angående N”. Eksempel: 仕事について話します。 betyder “Jeg taler om arbejdet.” 責任 betyder “ansvar”. Det er navneordet i 責任を取る, et fast og genanvendeligt udtryk, der betyder “at tage ansvar”. I japansk markeres det, man tager, med を, så 責任を取る er ikke blot en løs ord-for-ord-kombination. 責任を取り indeholder verbet 取る i formen 取り. Grundformen er 取る; 取り er forbindelsesformen, som her binder dette led sammen med det næste: “tage ansvar og …”. Den viser ikke alene tid eller høflighed. Eksempel: 責任を取り、謝ります。 betyder “Jeg tager ansvar og undskylder.” 関係 betyder “forhold” eller “relation”. I denne sætning er det det forhold, der skal repareres. Eksempel: 関係を大切にします。 betyder “Jeg værner om forholdet.” 修復したい betyder “vil gerne reparere/genoprette”. Grundverbet er 修復する “at reparere eller genoprette”, og 修復し er verbets stamme. Tilføjelsen たい udtrykker talerens ønske: 修復したい = “vil gerne reparere”. Eksempel: 信頼を修復したいです。 betyder “Jeg vil gerne genoprette tilliden.” と思います består af と, som markerer det indhold, man tænker eller vurderer, og 思います, den høflige form af 思う “at tænke/mene”. Efter 修復したい gør det udsagnet til “jeg mener/tænker, at jeg gerne vil reparere”; i denne sammenhæng formulerer det høfligt og afdæmpet talerens intention. 思います er nutidsformen i høflig stil af 思う. Samlet er opbygningen そのことについて “angående det forhold” + 責任を取り “tage ansvar og” + 関係を修復したい “gerne ville reparere forholdet” + と思います “det mener/tænker jeg”. Den faste oversættelse bliver derfor: “Jeg tager ansvar for det, og jeg vil gerne rette op på det.”

6. 認めてくれたことに感謝します。それで信頼を取り戻しやすくなります。

   Jeg sætter pris på, at du anerkender det. Det gør det lettere at genopbygge tilliden.

   認めてくれた

   anerkendte det for mig

   ことに

   at det …

   感謝します

   værdsætter

   それで

   derved

   信頼

   tillid

   取り戻し

   genvinde

   やすくなります

   bliver lettere

   Uddybende forklaring

   認めてくれた betyder her, at du anerkendte det eller viste anerkendelse over for taleren. 認める er grundformen og kan betyde “anerkende”, “erkende” eller “godkende” afhængigt af sammenhængen. Formen 認めて er te-formen, og くれた er datidsformen af くれる; efter en anden handling viser Vてくれる, at nogen gør noget til fordel for taleren. Datiden fremstiller anerkendelsen som en gennemført handling, selv om den danske oversættelse naturligt bruger “anerkender”. ことに gør den foregående handling til et navneordsagtigt led: “det forhold, at …”. Sammen med 感謝します bruges mønstret V-てくれたことに感謝する: “takke for, at nogen gjorde …”. こと er ikke her selve handlingen “ting” i konkret forstand, men nominaliseringen af hele udsagnet foran. 感謝します betyder “jeg takker” eller “jeg værdsætter”. Grundformen er 感謝する, og します er den høflige nutidsform af する. I denne sætning udtrykker den taknemmelighed for det nominaliserede forhold foran に. それで betyder her “derved” eller “som følge heraf”. Det knytter resultatet i den næste sætning til den netop nævnte anerkendelse. Det er ikke den samme funktion som それから, der betyder “derefter” og primært angiver rækkefølge. 信頼 betyder “tillid”. Det er et navneord; i 信頼を取り戻す er det det, der genvindes, markeret med objektmarkøren を. Et nyttigt mønster er 信頼を築く = “opbygge tillid” over for 信頼を取り戻す = “genvinde tillid”. 取り戻し er stammen af det sammensatte verbum 取り戻す, “genvinde” eller “få tilbage”. Den fulde form er 信頼を取り戻します; før やすい bruges verbets masu-stamme 取り戻し, ikke et nyt selvstændigt verbum. Eksempel: 自信を取り戻します。 — “Jeg genvinder min selvtillid.” やすくなります bygger på やすい “let at …” og なる “blive”. Efter en verbs masu-stamme betyder V-やすくなる, at det bliver lettere at udføre handlingen: 取り戻しやすくなります = “det bliver lettere at genvinde”. なります er den høflige nutidsform af なる; やすく er den form, der forbinder やすい med なる. Hele udsagnet samles sådan: 認めてくれたことに感謝します — “Jeg værdsætter, at du anerkender det.” それで — “derved” — introducerer resultatet, og 信頼を取り戻しやすくなります — “det bliver lettere at genvinde tilliden.” Den samlede betydning er: “Jeg sætter pris på, at du anerkender det. Det gør det lettere at genopbygge tilliden.”

7. 次回は、ストレスを感じているとき、返信する前に少し間を置きます。

   Næste gang vil jeg holde en pause, før jeg svarer, når jeg er stresset.

   次回は

   næste gang

   ストレス

   stress

   感じているとき

   når man mærker det

   返信する

   at svare

   前に

   før

   少し

   lidt

   間

   pause

   置きます

   holder

   Uddybende forklaring

   次回は gør den næste lejlighed til samtalens tema: “næste gang”. は markerer temaet, mens det ikke i sig selv angiver en bestemt grammatisk tid. ストレス er substantivet “stress”. I den fulde forbindelse ストレスを感じる er ストレス det, man føler, og を markerer dette objekt. Eksempel: ストレスを感じます。 — “Jeg føler stress.” 感じているとき kommer fra verbet 感じる, “at føle”. Formen 感じている beskriver en igangværende eller bestående tilstand: “at være i en tilstand, hvor man føler”. とき betyder “når” eller “på det tidspunkt, hvor”. Her forbindes den med det foregående ストレスを: “når jeg føler mig stresset”. Eksempel: 疲れているときは休みます。 — “Når jeg er træt, hviler jeg mig.” 返信する betyder “at svare” i betydningen at sende et svar, især på en besked eller anden henvendelse. Det er en する-forbindelse: substantivet 返信 (“svar”) + する (“gøre”), som tilsammen fungerer som et verbum. Den neutrale form 返信する står foran 前に. 前に betyder “før”. Mønstret verbets neutrale form + 前に betyder “før man gør noget”: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” Derfor betyder 返信する前に “før jeg svarer”. 少し betyder “lidt” og gør den følgende mængde eller varighed mindre. Her modificerer det 間, ikke selve handlingen at svare. 間 betyder et tidsrum eller en pause. Sammen med を置く danner det den nyttige forbindelse 間を置く, bogstaveligt “at placere et mellemrum”, men i denne brug “at holde eller tage en pause”. Eksempel: 少し間を置いて話しましょう。 — “Lad os holde en kort pause og så tale.” 置きます er den høflige ikke-fortidsform af 置く, “at sætte, placere eller lade stå”. I den faste forbindelse 間を置く får verbet betydningen “holde en pause”. Den ikke-fortidsform kan med 次回は beskrive en plan for næste gang; den høflige form gør udsagnet respektfuldt. Det er den underforståede taler, der vil gøre dette, hvilket også fremgår af den faste danske oversættelses “jeg”. Hele opbygningen er 次回は + ストレスを感じているとき + 返信する前に + 少し間を置きます: “Næste gang, når jeg er stresset, vil jeg holde en lille pause, før jeg svarer.” Den japanske sætning udelader subjektet, men udsagnet udtrykker her talerens egen plan. Situationen kan derfor genbruges som mønsteret Aとき、B前にC: “Når A, før B, gør jeg C”.

8. それなら助かります。私も、意図を決めつける前に確認します。

   Det ville hjælpe, og jeg vil spørge, før jeg antager, hvad du mente.

   それなら

   i så fald

   助かります

   det hjælper mig

   私も

   jeg også

   意図

   hensigt

   決めつける

   antage skråsikkert

   前に

   før

   確認します

   jeg tjekker

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” eller “hvis det er sådan”. それ peger på noget, der allerede er nævnt, og なら sætter det op som betingelse eller udgangspunkt. Mønstret Xなら kan derfor bruges som “hvis det er X / i så fald”. 助かります er den høflige ikke-fortidsform af 助かる, “at være til hjælp” eller “at blive hjulpet”. I denne sætning beskriver det, at situationen vil være en hjælp: “det ville hjælpe”. Formen ます gør udsagnet høfligt; den betyder ikke i sig selv, at handlingen sker lige nu. 私も består af 私, “jeg”, og partiklen も, “også”. Her markerer も, at taleren også vil gøre noget. も kan sættes efter andre led for at betyde “også”, for eksempel 彼も来ます — “han kommer også”. 意図 betyder “hensigt” eller “intention”. Det er et navneord og står her som det, der bliver fastlagt eller antaget. Et nært beslægtet, men ikke identisk ord er 目的, “formål”: en 意図 er den hensigt bag en handling, mens et 目的 typisk er det mål, man vil nå. 決めつける betyder her “at antage noget skråsikkert” eller “at drage en konklusion uden først at kontrollere den”. Det er grundformen, som kan bruges efter 前に. Ordet beskriver ikke blot at danne en foreløbig mening, men at fastlåse den som sikker. I andre sammenhænge kan 決める betyde “at beslutte” eller “at fastsætte”; 決めつける har her den mere kritiske betydning “at dømme eller antage for hurtigt”. 前に betyder “før”. 前 er et navneord med betydningen “førside/før”, og に markerer tidspunktet eller det punkt, som noget sker før. Mønstret udsagnsform + 前に betyder “før man gør ...”; derfor er 決めつける前に “før jeg antager det skråsikkert”. Et eksempel er 寝る前に本を読みます — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 確認します er den høflige ikke-fortidsform af 確認する, “at kontrollere”, “at bekræfte” eller “at tjekke”. Her betyder den, at taleren vil kontrollere noget først. I japansk kan den høflige ikke-fortidsform også bruges om en fremtidig handling, så します kan gengives som “jeg vil gøre”. Den implicitte person forstås her som taleren, i overensstemmelse med 私も og den faste oversættelse. Samlet bygges sætningen sådan op: それなら助かります — “i så fald ville det hjælpe”; derefter 私も — “jeg vil også”; og 意図を決めつける前に確認します — “jeg vil kontrollere det, før jeg antager hensigten skråsikkert”. Hele betydningen er derfor: “Det ville hjælpe, og jeg vil også spørge eller kontrollere det, før jeg antager, hvad du mente.”