En grænse for råd | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私はあなたとの会話を大切にしていますが、境界線を設ける必要があります。

   Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.

   私は

   jeg (som emne)

   あなた

   du

   会話

   samtale

   大切にしています

   sætter pris på

   境界線

   grænse

   設ける

   sætte; etablere

   必要があります

   være nødvendigt

   Uddybende forklaring

   私は: 私 er førstepersonsformen “jeg”. は markerer emnet, så taleren sætter sig selv som emne for udsagnet; det er ikke en del af ordet 私. あなた: betyder “du” og står her i forbindelsen あなたとの会話, “samtaler med dig”. と forbinder あなた med 会話 og angiver relationen “med”. 会話: er substantivet “samtale”. I denne sætning handler det om samtale(r) med den person, der tiltales. Eksempel: 会話を続けます。 — “Jeg fortsætter samtalen.” 大切にしています: bygger på 大切にする, “at værdsætte” eller “at behandle som vigtigt”. 大切にしています er den høflige ikke-fortidsform af 大切にしている; formen beskriver her en igangværende eller gældende holdning: “sætter pris på”. 大切な er derimod formen “vigtig/værdifuld”, som direkte beskriver et substantiv. Eksempel: 家族を大切にしています。 — “Jeg værdsætter min familie.” 境界線: er substantivet “grænse” eller “grænselinje”. Det er det, der skal etableres i den anden del af sætningen. Den danske oversættelse gengiver betydningen som at sætte en grænse; den ubestemte artikel udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. 設ける: er grundformen “at etablere”, “at indføre” eller “at sætte”. I 設ける必要があります står den i grundform foran et mønster, der udtrykker nødvendighed. Eksempel: ルールを設ける。 — “At indføre en regel.” 必要があります: betyder i dette mønster “det er nødvendigt” eller “har brug for”. 必要 udtrykker nødvendighed, og あります er den høflige form af ある, “at være/eksistere” for noget ikke-levende. Mønstret verbets grundform + 必要があります betyder “det er nødvendigt at gøre verbet”: 休む必要があります。 — “Det er nødvendigt at hvile.” Hele konstruktionen er 私は ... 大切にしていますが、... 必要があります. が efter den første del forbinder her to kontrasterende udsagn og svarer til “men”. あなたとの会話を大切にしています betyder “jeg sætter pris på samtaler med dig”, hvor を markerer det, der værdsættes. 境界線を設ける必要があります betyder “det er nødvendigt at sætte en grænse”, hvor を markerer det, der etableres. Tilsammen bliver betydningen: “Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.”

2. 話を聞いています。推測するより、理解したいです。

   Jeg lytter. Jeg vil hellere forstå end gætte.

   話

   samtale

   聞いています

   lytter

   推測する

   gætte

   より

   frem for

   理解したいです

   vil forstå

   Uddybende forklaring

   話 betyder her det, der bliver sagt, eller samtalen som indhold. Ordet kan også betyde en fortælling eller en historie, så betydningen afhænger af sammenhængen. I 話を聞く er 話 det, man lytter til, og を markerer dette som handlingens genstand. 聞いています kommer fra 聞く, som her betyder »at lytte« eller »at høre«. Formen 聞いている beskriver en igangværende handling eller en tilstand; den høflige form 聞いています bruges i den faste ytring. Den betyder derfor her »lytter« snarere end blot »hører«. Eksempel: 音楽を聞いています。 — »Jeg lytter til musik.« 推測する betyder »at gætte« eller »at slutte sig til noget uden sikker viden«. する er en del af den sammensatte form 推測する; man bør ikke behandle 推測 som selve verbet i denne sætning. Formen er ikke fortid, men den almindelige ikke-fortidige form. Eksempel: 答えを推測する。 — »Jeg gætter svaret.« より sammenligner her to handlinger i mønsteret AよりB: »B frem for A« eller »hellere B end A«. Det står efter 推測する, så 推測するより betyder »frem for at gætte«. I andre sammenhænge kan より have andre funktioner, men her er det sammenligningsleddet. 理解したいです betyder »vil gerne forstå« eller »vil forstå«. Grundformen er 理解する, »at forstå«. Med -たい bliver det et ønske hos den talende: 理解したい — »vil gerne forstå«. です gør udsagnet høfligt; det er ikke selve verbets betydning. Eksempel: 内容を理解したいです。 — »Jeg vil gerne forstå indholdet.« Samlet består ytringen af 話を聞いています (»jeg lytter«) og 推測するより、理解したいです (»jeg vil hellere forstå end gætte«). Det underforståede subjekt i de japanske verbformer svarer her til »jeg«, sådan som den faste oversættelse angiver. Ytringen siger altså, at taleren lytter og foretrækker faktisk forståelse frem for at gætte.

3. すぐにアドバイスをされると、本当に話を聞いてもらえていないように感じます。

   Når jeg får råd med det samme, føler jeg, at der egentlig ikke rigtig er blevet lyttet til mig.

   すぐに

   med det samme

   アドバイス

   råd

   されると

   når der bliver gjort

   本当に

   virkelig

   話

   samtale

   聞いてもらえていない

   der bliver ikke lyttet til mig

   ように感じます

   føler, at det virker som om

   Uddybende forklaring

   すぐに betyder her “med det samme” og er et adverbium, der angiver tidspunktet for den følgende handling. Det kan også bruges i andre sætninger: すぐに行きます。 betyder “Jeg kommer med det samme.” Det står før アドバイスをされると og gør reaktionen tidsmæssigt øjeblikkelig. アドバイス er et substantiv for “råd”. Det er et låneord, og アドバイスをする betyder “at give råd”. I den faste sætning står det med partiklen を, som markerer det, der gives eller gøres noget med. されると indeholder される, passivformen af する, efterfulgt af と. Her bruges アドバイスをされる som “at få råd” eller “at blive mødt med råd”: taleren er modtageren af handlingen. と forbinder denne betingelse eller situation med resultatet og kan her gengives som “når”. Mønstret Aと、B kan derfor bruges om en typisk eller direkte følge: 春になると、暖かくなります。 — “Når det bliver forår, bliver det varmt.” 本当に er adverbiet “virkelig” og forstærker talerens vurdering. Det siger her, at følelsen opleves som oprigtig eller stærk; det betyder ikke i sig selv “altid” eller “helt sikkert”. 話 betyder her “det at tale” eller “en samtale” i forbindelsen 話を聞く. 聞く kan blandt andet betyde “at høre” eller “at lytte til”, men i 話を聞く er den relevante betydning “at lytte til det, nogen siger”. Eksempel: 先生が話を聞きます。 — “Læreren lytter.” 聞いてもらえていない beskriver, at taleren ikke oplever at få den ønskede lyttehandling fra en anden. 聞いて er te-formen af 聞く; もらう viser, at taleren modtager en handling fra en anden; もらえる er den potentielle form og betyder her, at taleren kan få denne handling; og いない gør tilstanden negativ. Samlet bliver det “ikke at få nogen til at lytte til sig” eller, i den faste danske oversættelse, “at der ikke rigtig er blevet lyttet til mig”. Mønstret Vている beskriver en igangværende eller bestående tilstand, mens Vていない benægter den. Her er 話を聞いてもらう et nyttigt mønster for “at få nogen til at lytte til ens sag”. ように感じます betyder “føler, at det virker som om”. ように gør en beskrivelse af en oplevet måde eller fremtræden til indholdet i 感じます (“føler”). 感じます er høflig nutidsform af 感じる, “at føle”. Konstruktionen 〜ように感じる udtrykker talerens oplevelse, ikke en neutral konstatering: 少し難しいように感じます。 — “Jeg føler, at det virker lidt svært.” Samlet er strukturen すぐに アドバイスをされると — “når jeg får råd med det samme” — efterfulgt af 本当に 話を聞いてもらえていないように感じます — “føler jeg virkelig, at der ikke rigtig er blevet lyttet til mig”. Hele ytringen siger altså, at en hurtig overgang til råd får taleren til at opleve, at den anden ikke først har lyttet ordentligt til det, taleren siger.

4. 助けようと思っていましたが、どう受け取られたかは分かります。

   Jeg ville gerne hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev modtaget.

   助けようと思っていましたが

   men jeg havde tænkt mig at hjælpe

   どう受け取られたか

   hvordan det blev modtaget

   分かります

   jeg kan se det

   Uddybende forklaring

   助けようと思っていましたが kombinerer 助ける (“hjælpe”) med volitivformen 助けよう og と思っていました. Her udtrykker 助けようと思っていました en tidligere intention eller plan: “jeg havde tænkt mig at hjælpe” eller, som i oversættelsen, “jeg ville gerne hjælpe”. と思っています bruges om en nuværende tanke eller intention, mens と思っていました placerer den i fortiden. が betyder her “men” og forbinder denne del med det følgende. Eksempel: 手伝おうと思っています。 — “Jeg har tænkt mig at hjælpe.” I どう受け取られたか betyder どう “hvordan”. 受け取られた er den almindelige datids-passiv af 受け取る (“modtage”); i denne sammenhæng betyder det, hvordan noget blev modtaget eller opfattet. か afslutter en indlejret spørgsmålsenhed. Derfor betyder hele enheden “hvordan det blev modtaget”. Den er ikke nødvendigvis et direkte spørgsmål; den kan være indholdet af noget, man ved eller forstår. Eksempel: その言葉がどう受け取られたかを考えます。 — “Jeg overvejer, hvordan de ord blev opfattet.” 分かります er den høflige ikke-datidsform af 分かる, “forstå” eller “kunne se”. Her handler den om, at taleren kan se eller forstå, hvordan noget blev opfattet. Japansk udelader ofte talerens subjekt, og den faste danske oversættelse gør det eksplicit som “jeg”. 分かります er ikke fortid, selv om indholdet, som taleren forstår, beskriver en tidligere modtagelse. は efter どう受け取られたか gør den indlejrede enhed til sætningens tema. Det betyder ikke i sig selv, at der er en kontrast; den konkrete kontrast kommer her især fra が efter den første del. Samlet bliver strukturen 助けようと思っていましたが — “jeg havde tænkt mig at hjælpe, men” — efterfulgt af どう受け取られたかは分かります — “jeg kan godt se, hvordan det blev modtaget”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg ville gerne hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev modtaget.”

5. ときどき、提案をする前に質問をしてほしいです。

   Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.

   ときどき

   nogle gange

   提案

   forslag

   する

   gøre; udføre

   前に

   før

   質問

   spørgsmål

   してほしいです

   ønsker, at nogen gør det

   Uddybende forklaring

   ときどき betyder her “nogle gange” og er et adverbium, der angiver, hvor ofte noget sker. Det står først og gælder hele ønsket i sætningen. 提案 betyder “forslag”. Det er et navneord; i 提案をする fungerer det som det, man gør noget med, markeret af を. Sammen med する danner det det genanvendelige mønster “at komme med et forslag” eller “at foreslå”. する betyder her “gøre” i den faste kombination 提案をする, altså “komme med forslag”. Grundformen er する; en høflig nutidsform er します, og te-formen er して. Eksempel: 準備をする betyder “at forberede sig/gøre forberedelser”. 前に betyder “før”. 前 er et navneord med betydningen “før/foran”, og に markerer tidspunktet eller punktet. Mønstret verbets grundform + 前に betyder “før man gør …”: 寝る前に betyder “før man går i seng”. Her er 提案をする前に derfor “før du kommer med forslag”. 質問 betyder “spørgsmål”. Det er et navneord, og i 質問をする bruges det med する til at betyde “stille spørgsmål”. Eksempel: 先生に質問をする betyder “at stille læreren et spørgsmål”. してほしいです udtrykker et høfligt ønske om, at en anden udfører en handling. して er te-formen af する, og mønstret verbets te-form + ほしい betyder “jeg ønsker, at nogen gør …”; です gør udtrykket høfligt. I denne sætning er det ønskede, at samtalepartneren stiller spørgsmål. Eksempel: 少し待ってほしいです betyder “jeg vil gerne have, at du venter lidt”. Sætningen samles sådan: ときどき + 提案をする前に (“før du kommer med forslag”) + 質問をしてほしいです (“jeg vil gerne have, at du stiller spørgsmål”). Den samlede betydning er: “Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.”

6. それはもっともなお願いですし、尊重できます。

   Det er en rimelig anmodning, og det kan jeg respektere.

   それは

   det

   もっともな

   rimelig

   お願い

   anmodning

   ですし

   og det er

   尊重できます

   kan respektere

   Uddybende forklaring

   それは består af それ, et demonstrativt pronomen, og emnemarkøren は. Her viser den, med støtte fra den foregående anmodning, til selve ønsket om at blive spurgt før forslag. それ ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. Mønstret Xは gør X til emnet: これは本です。 — “Dette er en bog.” もっともな betyder her “rimelig” eller “berettiget”. Det er formen af det na-beskrivende ord もっともだ, når det står direkte foran et substantiv: もっともなお願い. Det skal ikke forveksles med 最も, der udtales もっとも og betyder “mest” som adverbium i en sammenligning. Et eksempel er もっともな説明 — “en rimelig forklaring”. お願い er et høfligt substantiv for en anmodning eller en bøn om noget. お願いをします kan bruges om “at fremsætte en anmodning”, mens お願いがあります betyder “jeg har en anmodning”. Formen indeholder ikke i sig selv et bestemt antal; den danske ubestemte form i oversættelsen er en naturlig måde at gengive substantivet på her. ですし kombinerer den høflige kopula です med forbindelsesformen し. です gør udsagnet høfligt, og し forbinder dette udsagn med et andet punkt, ofte med betydningen “og” eller “desuden”. Her forbinder det vurderingen af anmodningen med den efterfølgende mulighed for at respektere den. Et genanvendeligt mønster er Aですし、Bです — “A, og desuden B.” 尊重できます betyder her “kan respektere”. Grundformen er 尊重する — “at respektere”; den tilsvarende mulighedsform er 尊重できる, og den høflige ikke-fortidsform er 尊重できます. Det er altså 尊重する, ikke お願い, der bærer verbets betydning, og でき udtrykker mulighed eller evne. Eksempel: その決定を尊重できます。 — “Jeg kan respektere den beslutning.” Det japanske subjekt står ikke udtrykt i denne sætning; den faste danske oversættelse gør taleren til den, der kan respektere den. Samlet gør それは anmodningen til emnet. もっともな beskriver お願い, så dette bliver “en rimelig anmodning”, og ですし føjer den næste del til. I 尊重できます er den samme anmodning det, der kan respekteres. Derfor bliver den samlede betydning: “Det er en rimelig anmodning, og det kan jeg respektere.”

7. 私が本当にアドバイスを求めているときは、あなたにもはっきり伝えます。

   Jeg skal også sige tydeligt til dig, når jeg faktisk gerne vil have råd.

   私が

   jeg (som subjekt)

   本当に

   virkelig; faktisk

   アドバイス

   råd

   求めている

   søger; gerne vil have

   ときは

   når; når det er sådan

   あなたにも

   også til dig

   はっきり

   tydeligt

   伝えます

   siger; giver besked

   Uddybende forklaring

   私が angiver taleren som subjekt: “jeg”. が markerer den grammatiske subjektrolle; det betyder ikke i sig selv, at taleren står i kontrast til en anden person. Et genbrugeligt mønster er Xが… = “X …” som subjekt. 本当に betyder her “faktisk” eller “virkelig” og gør ønsket om råd mere tydeligt som ægte eller reelt. Det står foran det, der beskrives som værende tilfældet. アドバイス er et låneord for “råd”. I denne sætning forbindes det med を i アドバイスを求めている: を markerer det, man søger eller beder om. Et enkelt eksempel er 助けを求める — “at søge hjælp”; 求める kan altså bruges om at søge noget bestemt. 求めている betyder her “gerne vil have” eller “søger”. Grundformen er 求める, “at søge, efterspørge eller bede om”. Formen 求めている består af 求めて og いる og fremstiller her ønsket eller søgningen som en aktuel tilstand: taleren er i den situation, hvor vedkommende søger råd. Den beskriver derfor ikke nødvendigvis kun selve begyndelsesøjeblikket for at spørge. ときは betyder “når” i denne sammenhæng. とき er et substantiv med betydningen “tidspunkt” eller “situation”, og は gør denne situation til det tidsmæssige udgangspunkt. Mønstret V-るときは… kan bruges som “når man …, så …”; her er den relevante form 求めているときは, “når jeg søger råd”. あなたにも betyder “også til dig”. あなた er “du”, og も betyder “også” eller “ligeledes”; に markerer den person, som beskeden gives til. Den faste oversættelse identificerer modtageren som “dig”. はっきり er et adverbium, “tydeligt” eller “klart”. Det beskriver måden, hvorpå beskeden gives, og knytter sig derfor til 伝えます, ikke til selve rådet. 伝えます betyder her “siger tydeligt til” eller “giver besked”. Grundformen er 伝える, “at overbringe, formidle eller fortælle”. 伝えます er den høflige ikke-fortidsform af dette verbum; i denne sammenhæng får den en fremadrettet betydning: taleren vil give dig tydelig besked, når betingelsen er opfyldt. Samlet er strukturen 私が [本当に アドバイスを 求めている] ときは、あなたにも はっきり 伝えます: “Når jeg faktisk gerne vil have råd, siger jeg det også tydeligt til dig.” Først angives den tidslige situation, hvor taleren søger råd; derefter angives, at taleren vil formidle dette klart til modtageren.

8. そうしてもらえれば、あなたが必要としている形で返答しやすくなります。

   Det vil hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.

   そうしてもらえれば

   hvis du vil gøre det for mig

   必要としている

   har brug for

   形

   form; måde

   返答

   svar

   しやすくなります

   bliver lettere at gøre

   Uddybende forklaring

   そうしてもらえれば betyder her »hvis du gør det på den måde for mig«. そうして er »gøre sådan«; もらう i mønstret V-てもらう viser, at taleren får en anden til at gøre noget til sin fordel. もらえれば er den betingede form: »hvis du kunne/vil gøre det for mig«. Det er ikke selve handlingen, der beskrives som en gave; konstruktionen fremhæver den hjælp, taleren modtager. I 必要としている er 必要とする den grundlæggende konstruktion »have brug for« eller »anse for nødvendig«. している viser her en vedvarende tilstand, altså »har brug for«, ikke blot en enkelt afsluttet handling. I den relative sætning あなたが必要としている er あなたが subjektet for 必要としている; hele sætningen beskriver det, der kommer bagefter. Den faste oversættelse identificerer dette あなた som »du«. 形 betyder her »form« eller »måde«. Ordet kan også bruges om en fysisk form eller figur, men i denne sætning handler det om den måde eller form, som du har brug for. Mønstret 必要としている形 kan genbruges som »den form/måde, som ... har brug for«. 返答 er »svar« eller »besvarelse« og kan også indgå i verbet 返答する, »at svare«. Her står det før しやすくなります, så betydningen bliver »det bliver lettere at svare«. Et nært, almindeligt alternativ er 答える, som også betyder »svare«; 返答する har ofte en lidt mere formel tone. しやすくなります bygger på V-やすい + なる: noget »bliver let at gøre«. Her er し verbaldelen fra する i 返答する, やすく er den forbindende form af やすい »let«, og なります er den høflige form af なる »blive«. Derfor er 返答しやすくなります »det bliver lettere at svare« — ikke blot »du svarer let«. Eksempel: 読みやすくなります。 — »Det bliver lettere at læse.« Samlet betyder そうしてもらえれば、あなたが必要としている形で返答しやすくなります。: »Hvis du gør det på den måde for mig, vil det hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.« あなたが必要としている形で angiver den ønskede form eller måde, mens hovedsætningens subjekt er udeladt; den faste oversættelse gør det klart, at det er taleren, der får lettere ved at svare. で markerer den form eller måde, som svaret gives i.