욕실
“욕실” betyder badeværelse og er den første del af “욕실 문손잡이가”, altså badeværelsesdørens håndtag. Det bruges foran ting eller i stedangivelser i hjemmet, når man taler om badeværelset.
문손잡이가
“문손잡이가” betyder, at dørhåndtaget er det, der beskrives som løst. Endelsen “가” markerer subjektet i sætningen “문손잡이가 또 헐거운 것 같아.” Brug mønstret med et navneord plus “이/가”, når du angiver, hvad der har en egenskab eller befinder sig et sted.
또
“또” betyder igen; her viser det, at håndtaget føles løst endnu en gang. Det står foran den handling eller tilstand, der gentager sig, og kan bruges, når et problem eller en begivenhed sker på ny.
헐거운
“헐거운” beskriver noget, der er løst eller ikke sidder stramt; her beskriver det dørhåndtaget i “헐거운 것 같아.” Formen står foran det, den beskriver, og bruges praktisk om for eksempel et håndtag eller en skrue, der ikke sidder fast.
것
I “헐거운 것 같아” gør “것” den foregående beskrivelse “헐거운” til det, man vurderer. Sammen med “같아” betyder hele udtrykket, at noget virker eller føles sådan; konstruktionen bruges, når man giver et forsigtigt indtryk frem for en sikker konstatering.
같아
“같아” afslutter sammen med “것” udtrykket “것 같아”, som her betyder, at håndtaget virker løst. Det bruges til at udtrykke et indtryk eller en vurdering, for eksempel når man mærker eller ser noget uden at hævde det helt sikkert.
나는
“나는” betyder jeg som samtaleemne; her introducerer det den person, der lagde mærke til problemet i “나는 어제 알아챘는데”. Formen bruges foran det, man vil sige om sig selv, især når man skifter eller tydeliggør samtaleemnet.
어제
“어제” betyder i går og angiver, hvornår personen opdagede problemet. Det er et tidsord, som kan stå sammen med en handling, når man fortæller om dagen før i en samtale.
알아챘는데
“알아챘는데” betyder her, at personen lagde mærke til eller opdagede det, hvorefter “는데” leder videre til kontrasten om, at personen glemte at stramme det. Forbindelsen bruges, når man giver en baggrund og derefter tilføjer en modsætning eller ny oplysning.
조이는
“조이는” beskriver handlingen at stramme i “조이는 걸 잊었어”. Her fungerer formen som en beskrivelse af den handling, der blev glemt, og den kan genbruges foran et efterfølgende element, når man taler om selve det at stramme noget.
걸
“걸” betyder her det at gøre det, nærmere bestemt det at stramme, i “조이는 걸 잊었어”. Det er den talte forkortelse af “것을” og bruges i mønstret “...는 걸 잊다”, når man siger, at man glemte en handling.
잊었어
“잊었어” fortæller, at personen glemte noget; her er det handlingen i “조이는 걸”. Det bruges i en uformel samtale, for eksempel når man indrømmer over for en nær person, at man har glemt en opgave.
우리
“우리” betyder her vores, som i “우리 서랍에”, altså skuffen i det fælles hjem. Det står foran et navneord for at angive tilhørsforhold og bruges ofte, når man taler om fælles ting eller steder.
서랍에
“서랍에” betyder i skuffen; “에” markerer stedet, hvor skruetrækkeren eventuelt findes. Mønstret med et sted plus “에” og “있어” bruges, når man spørger, om en genstand er et bestemt sted.
드라이버가
“드라이버가” betyder skruetrækkeren som den genstand, hvis tilstedeværelse bliver spurgt om. Endelsen “가” markerer subjektet i “드라이버가 있어?”, og mønstret bruges til at spørge, om en bestemt ting findes eller er til rådighed.
있어
“있어” betyder her, at noget findes eller er der, så “드라이버가 있어?” spørger, om der er en skruetrækker. Det bruges sammen med et sted eller en genstand, når man spørger om tilstedeværelse eller tilgængelighed.
작은
“작은” betyder lille og beskriver den skruetrækker, der foreslås i “작은 드라이버면”. Formen står foran et navneord og bruges, når man vælger eller beskriver en genstand ud fra dens størrelse.
드라이버면
I “작은 드라이버면” gør “드라이버면” den lille skruetrækker til betingelsen eller valget: med den bør skruerne kunne strammes. Endelsen “면” bruges efter et navneord, når man siger, at noget gælder, hvis det er eller er det pågældende.
이
“이” betyder denne eller disse og peger på skruerne i “이 나사에”. Det står foran et navneord og bruges, når man henviser til noget, der er bestemt eller aktuelt i situationen.
나사에
“나사에” betyder til eller for skruerne i forbindelse med, hvad skruetrækkeren passer til. “에” viser her det mål eller den genstand, som noget skal passe til, som i “나사에 맞을”.
맞을
“맞을” betyder her vil passe eller være egnet til, som i “나사에 맞을 거야”. Formen udtrykker en forventet egnethed, og mønstret med en genstand plus “에 맞다” bruges om noget, der passer til den genstand.
거야
“거야” giver “맞을 거야” betydningen, at noget forventes at være sådan: den lille skruetrækker bør passe. Konstruktionen bruges i en uformel samtale, når man giver en forventning eller vurdering om et resultat.
내가
“내가” betyder jeg som den, der udfører handlingen i “내가 조이는 동안”. Endelsen “가” markerer den handlende person, og formen bruges til at tydeliggøre, hvem der gør noget, især når to personer udfører forskellige handlinger.
동안
“동안” betyder mens eller i den periode, hvor noget foregår; her er det “내가 조이는 동안”, mens jeg strammer. Det bruges efter en tidsperiode eller en hel handling for at forbinde samtidige handlinger.
손잡이를
“손잡이를” betyder håndtaget som det, der skal holdes i “손잡이를 잡아 줄래?”. Endelsen “를” markerer objektet, og mønstret med objekt plus “를” og en handling bruges, når man siger, hvad man holder eller gør noget ved.
잡아
“잡아” betyder hold eller grib; her er det en anmodning om at holde håndtaget i “잡아 줄래?”. Formen bruges i uformel tale om en konkret handling, og den kan kombineres med “줄래” for at bede en nær person om en tjeneste.
줄래
“줄래” gør “잡아 줄래?” til en uformel anmodning om, at den anden vil holde håndtaget for taleren. Mønstret med en handling plus “줄래?” bruges, når man spørger en nær samtalepartner, om vedkommende vil gøre noget for en.
네가
“네가” betyder du som den, der drejer noget i “네가 돌리는 동안”. Endelsen “가” markerer subjektet, og formen bruges til at angive, hvem der udfører handlingen, mens en anden handling foregår.
돌리는
“돌리는” betyder drejer eller vender, her om den handling, den anden person udfører i “네가 돌리는 동안”. Formen beskriver handlingen foran “동안” og bruges, når man angiver, hvad nogen gør samtidig med noget andet.
잡고
“잡고” betyder holder og forbinder handlingen at holde med fortsættelsen i “잡고 있을게”. Endelsen “고” forbinder handlinger eller led, og udtrykket bruges her for at sige, at taleren bliver ved med at holde håndtaget.
있을게
“있을게” betyder her, at taleren vil blive ved med at være i den angivne tilstand, nemlig at holde, som i “잡고 있을게”. Sammen med en handling bruges formen til at love eller meddele, at man fortsætter med noget for den anden person.
이제
“이제” betyder nu og markerer den aktuelle tilstand efter stramningen i “이제 훨씬 더 단단한 것 같아”. Det bruges, når man sammenligner situationen før med situationen, som den er nu.
훨씬
“훨씬” betyder meget eller langt og forstærker sammenligningen i “훨씬 더 단단한”. Det står foran en sammenlignende beskrivelse, når forskellen fra før opleves som tydelig.
더
“더” betyder mere og viser, at håndtaget nu er fastere end før i “더 단단한”. Det bruges foran en beskrivelse, når man sammenligner graden af en egenskab.
단단한
“단단한” betyder fast eller solid og beskriver håndtagets nye tilstand i “단단한 것 같아”. Formen står foran det, den beskriver, og kan bruges, når man vurderer, om en genstand føles stabil eller fast.
혹시
“혹시” bidrager i “혹시 모르니까” med betydningen måske eller i tilfælde af, at noget uventet er tilfældet. Det bruges i forsigtige forslag og forberedelser, når man vil tage højde for en mulighed uden at sige, at den nødvendigvis bliver til noget.
모르니까
“모르니까” betyder fordi man ikke ved det, men sammen med “혹시” fungerer “혹시 모르니까” som en begrundelse for at være på den sikre side. Mønstret “혹시 모르니까” plus en handling bruges, når man gør noget forebyggende for en sikkerheds skyld.
나중에
“나중에” betyder senere og angiver, hvornår de vil kontrollere håndtaget igen. Det er et tidsord, som kan stå foran en planlagt handling, når tidspunktet ikke er nu, men på et senere tidspunkt.
한
“한” betyder én i tælleudtrykket “한 번”, altså én gang. Det står foran tælleordet “번” og bruges til at angive antallet af gentagelser eller lejligheder.
번
“번” er tælleordet for gange eller gentagelser; i “한 번 더” betyder det én gang mere. Det bruges efter et tal eller en mængde, når man tæller, hvor mange gange en handling udføres.
확인하자
“확인하자” betyder lad os kontrollere eller tjekke, og endelsen “자” gør det til et fælles forslag. Det bruges, når man inviterer en samtalepartner til at udføre en kontrol sammen, som i at tjekke håndtaget igen.