En klar besked til udlejeren om en utæt vandhane | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 어제 제가 조였는데도 욕실 수도꼭지가 또 새고 있어요.

   Vandhanen på badeværelset lækker igen, selv efter at jeg strammede den i går.

   어제

   i går

   제가

   jeg

   조였는데도

   selv efter at have strammet

   욕실

   badeværelse

   수도꼭지

   vandhane

   또

   igen

   새고 있어요

   lækker stadig

   Uddybende forklaring

   어제 betyder «i går» og placerer handlingen 조였는데도 i fortiden. Det er et tidsadverbium; det ændrer ikke selv verbets form. 제가 er 저 («jeg», ydmyg form) plus subjektmarkøren 가. Formen angiver, at taleren er subjekt for den efterfølgende handling. 저 bruges om taleren, mens 나 er den mindre høflige form «jeg»; 제가 og 나는 er derfor ikke bare to tilfældige varianter, men markerer forskellige høfligheds- og informationsstrukturer. 조였는데도 kommer fra verbet 조이다, «at stramme». Den observerede fortidsform er 조였다; her følges den af -는데도, som betyder «selv om» eller «selv efter at». Hele formen siger, at stramningen faktisk blev udført, men ikke forhindrede det senere resultat. Koreansk udelader objektet i denne del; den faste danske oversættelse identificerer det som vandhanen. 욕실 betyder «badeværelse» og står foran 수도꼭지 som et beskrivende navneord: 욕실 수도꼭지 betyder «badeværelsesvandhane». Sådanne navneord kan på koreansk stå foran et andet navneord for at angive type eller tilknytning. 수도꼭지 betyder «vandhane». Partiklen 가 i den fulde form 수도꼭지가 markerer vandhanen som subjekt for 새고 있어요; det er altså vandhanen, der lækker. 또 betyder «igen» og viser, at lækagen gentager sig. Det er ikke det samme som tidsudtrykket 어제: 어제 angiver, hvornår stramningen skete, mens 또 angiver gentagelse. 새고 있어요 bygger på 새다, «at lække», med -고 있다, som fremstiller handlingen eller tilstanden som igangværende. 새고 있어요 betyder derfor, at vandhanen er i gang med at lække. 있어요 er den høflige nutidsform i denne konstruktion; hele afslutningen er høflig, men ikke særlig formel. Et genanvendeligt mønster er V-고 있어요, for eksempel 비가 오고 있어요 — «Det regner lige nu». Samlet er strukturen: 어제 («i går») + 제가 조였는데도 («selv efter at jeg strammede den») + 욕실 수도꼭지가 («badeværelsesvandhanen») + 또 새고 있어요 («lækker igen»). Hele ytringen betyder: «Badeværelsesvandhanen lækker igen, selv efter at jeg strammede den i går.»

2. 계속 이런 일이 생기니 집주인에게 연락하는 게 좋겠어요.

   Nu hvor det bliver ved med at ske, bør vi nok kontakte udlejeren.

   계속

   vedvarende; fortsat

   이런

   sådan en; sådanne

   일

   ting; hændelse

   생기니

   da det opstår

   집주인

   udlejer

   연락하는

   kontakte

   게 좋겠어요

   det ville være godt

   Uddybende forklaring

   계속 betyder her, at noget fortsætter med at ske. Det er et adverbium og står før beskrivelsen af hændelsen. Det kan også bruges i fx 계속 기다려요 — “jeg venter stadig / bliver ved med at vente”. 이런 betyder “sådan en” eller “af denne slags” og står foran et substantiv. Her beskriver det 일; formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Et eksempel er 이런 문제 — “sådan et problem”. 일 betyder her “hændelse” eller “ting, der sker”, ikke nødvendigvis “arbejde”. I kombinationen 일이 생기다 bruges det om, at en hændelse eller et problem opstår. 일 kan også betyde “arbejde” i andre sammenhænge, fx 일이 많아요 — “der er meget arbejde”. 생기니 kommer fra 생기다, “at opstå” eller “at ske”, med forbindelsesendelsen -니. Her forbinder -니 årsag eller baggrund: “da det bliver ved med at ske”. Det er ikke et spørgsmål, selv om -니 også kan have andre funktioner i koreansk. 문제가 생기니 확인해 주세요 betyder fx “Da der er opstået et problem, så tjek det venligst.” 집주인 er et substantiv, bogstaveligt sammensat af 집 “hus” og 주인 “ejer”; i denne sætning betyder det “udlejer”. Det betegner personen, som ejer den bolig, der omtales, og ikke lejeren. 집주인에게 betyder “til udlejeren”, fordi -에게 markerer modtageren for handlingen. 연락하는 bygger på grundformen 연락하다, “at kontakte”. Endelsen -는 gør verbet til en form, der kan beskrive et substantiv; her står den foran det forkortede 게 i 연락하는 게. Mønstret 동사-는 게 좋다 bruges til at sige, at det vil være godt eller tilrådeligt at gøre noget. Et eksempel er 미리 연락하는 게 좋아요 — “det er bedst at kontakte dem på forhånd”. 게 좋겠어요 er en forkortelse af 것이 좋겠어요. 게 kommer altså fra 것이, hvor 것 betyder “ting” eller “det at gøre noget”. I 좋겠어요 giver -겠- her en forsigtig vurdering eller anbefaling; det behøver ikke betyde ren fremtid. Derfor bliver konstruktionen naturligt “det ville nok være godt at …” eller “vi bør nok …”. Samlet er strukturen 계속 이런 일이 생기니 — “da sådan noget bliver ved med at ske” — efterfulgt af 집주인에게 연락하는 게 좋겠어요 — “det ville nok være godt at kontakte udlejeren”. Det udeladte subjekt står ikke direkte i den koreanske sætning; den faste danske oversættelse angiver her “vi”. Hele ytringen betyder derfor: “Nu hvor det bliver ved med at ske, bør vi nok kontakte udlejeren.”

3. 사진을 보내고 임시로 수리한 게 효과가 없었다고 설명할 수 있어요.

   Jeg kan sende et billede og forklare, at en midlertidig reparation ikke virkede.

   사진

   foto

   보내고

   sende og

   임시로

   midlertidigt

   수리한 게

   det, der blev repareret

   효과가 없었다고

   at det ikke virkede

   설명할 수 있어요

   kan forklare

   Uddybende forklaring

   사진 betyder her “et foto” eller “et billede”. Det er et navneord; flertalsformen er ikke obligatorisk på koreansk, så ental/formen kan også passe til et ubestemt billede. 보내고 kommer fra 보내다 “at sende”. Endelsen -고 forbinder handlinger i rækkefølge eller sideordning: “sende og …”. Eksempel: 사진을 보내고 기다려요. — “Jeg sender et billede og venter.” 임시로 betyder “midlertidigt” og beskriver måden eller formålet med den følgende reparation. -로 bruges her til at danne en adverbiel betydning af “på en … måde”. Det er altså reparationen, der er midlertidig, ikke billedet. 수리한 게 er en forkortet, dagligdags form af 수리한 것이. 수리하다 betyder “at reparere”, og 수리한 er den attributive fortidsform, “som blev repareret”. 것 nominaliserer udtrykket, så 수리한 것 betyder “det, der blev repareret”; 것이 forkortes ofte til 게. Sammen med 임시로 bliver betydningen her “den midlertidige reparation” eller mere bogstaveligt “det, der blev repareret midlertidigt”. 효과가 없었다고 indeholder 효과 “effekt/virkning” og 없었다, fortidsformen af 없다 “ikke at have, ikke at være til stede”. 효과가 없다 betyder derfor, at noget ikke har nogen virkning, altså at det ikke virker. -다고 markerer indholdet af det, der forklares eller siges: “at …”. Eksempel: 이 방법은 효과가 없다고 말했어요. — “Jeg sagde, at denne metode ikke virkede.” 설명할 수 있어요 kommer fra 설명하다 “at forklare” og konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne: “kan forklare”. 설명할 er formen før 수, og 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i denne konstruktion. Eksempel: 그 이유를 설명할 수 있어요. — “Jeg kan forklare den grund.” Samlet forbindes 사진을 보내고 (“sende et billede og”), 임시로 수리한 게 효과가 없었다고 (“at den midlertidige reparation ikke virkede”) og 설명할 수 있어요 (“kan forklare”). Hele ytringen betyder: “Jeg kan sende et billede og forklare, at en midlertidig reparation ikke virkede.”

4. 물이 낭비되고 조리대가 젖고 있다고 말해 주세요.

   Nævn, at der går vand til spilde, og at bordpladen bliver våd.

   물이

   vand

   낭비되고

   bliver spildt

   조리대가

   bordpladen

   젖고

   bliver våd

   있다고

   at det er sådan

   말해 주세요

   sig venligst

   Uddybende forklaring

   물이: 물 betyder vand, og 이 er subjektmarkøren efter et substantiv, hvis slutlyd er en konsonant. Her markerer den vand som det, der går til spilde. 물 ændrer ikke form efter tal i denne konstruktion. 낭비되고: Grundformen er 낭비되다, “blive spildt / blive ødslet”. Formen 낭비되고 består af stammen 낭비되- og forbindelsen -고; den forbinder denne handling med den næste del. Det er ikke den aktive form “spilde”, hvor en aktør selv spilder noget. Eksempel: 전기가 낭비되고 있어요. — “Der bliver spildt elektricitet.” 조리대가: 조리대 betyder køkkenbord eller bordplade. 가 markerer det som subjekt; den bruges her, fordi 조리대 ender på en vokallyd. Subjektet er altså bordpladen, ikke vandet. Eksempel: 조리대가 깨끗해요. — “Bordpladen er ren.” 젖고: Grundformen er 젖다, “blive våd / være våd”. 젖고 er stammen 젖- med -고, som forbinder den med 있다 og dermed fortsætter verbalkonstruktionen. I denne sætning fremstilles bordpladen som værende i færd med at blive våd. Eksempel: 비가 와서 길이 젖고 있어요. — “Det regner, så vejen bliver våd.” 있다고: 있다 betyder her, at den beskrevne tilstand eller proces er i gang. -다고 markerer indirekte gengivelse af en udsagnssætning; 젖고 있다 bliver derfor 젖고 있다고 før verbet “sige”. Konstruktionen -고 있다 bruges ofte om en igangværende handling eller en tilstand, der foregår nu; den præcise danske gengivelse afhænger af verbet og situationen. 말해 주세요: Grundformen er 말하다, “sige” eller “fortælle”. 말해 er -해-formen af 말하다, som her står foran 주세요; høfligheden kommer fra hele udtrykket 말해 주세요. 주세요 gør udtrykket til en høflig anmodning: “sig venligst”. Eksempel: 천천히 말해 주세요. — “Sig det venligst langsomt.” Samlet bygges sætningen sådan: 물이 낭비되고 siger, at vand går til spilde; 조리대가 젖고 있다 siger, at bordpladen er ved at blive våd; -다고 말해 주세요 beder modtageren om at sige denne samlede information videre. Hele betydningen er derfor: “Nævn, at der går vand til spilde, og at bordpladen bliver våd.”

5. 우리가 이 문제를 직접 일으킨 건 아니라고 말할까요?

   Skal vi sige, at vi ikke selv forårsagede problemet?

   우리가

   vi

   이

   denne

   문제

   problem

   직접

   selv; direkte

   일으킨

   forårsagede

   건

   det at …

   아니라고

   at det ikke er sådan

   말할까요?

   skal vi sige?

   Uddybende forklaring

   우리가 betyder her “vi”. 가 er subjektmarkøren, og 우리 er grundformen for “vi/os” i denne brug. Den samlede form markerer altså “vi” som dem, der forbindes med den følgende handling. 이 betyder “denne” og står foran 문제. Det er et demonstrativ, der peger på noget som “denne” i den aktuelle situation eller samtale; den danske oversættelse gengiver det naturligt som “problemet”. Et kort eksempel er 이 책 — “denne bog”. 문제 betyder “problem”. I 문제를 viser partiklen 를, at problemet er genstand for handlingen 일으키다. Et genanvendeligt mønster er N을/를 일으키다, “at forårsage/skabe N”. 직접 betyder her “selv” eller “personligt”, altså uden at ansvaret eller årsagen lægges hos en anden. Det er et adverbium og beskriver måden eller involveringen i 일으킨; det betyder ikke i sig selv “alene”. Et eksempel er 제가 직접 했어요 — “Jeg gjorde det selv.” 일으킨 kommer fra verbet 일으키다, “at forårsage” eller “at fremkalde”. Formen 일으킨 er den fortidsbaserede attributive form, som beskriver 것 i den følgende konstruktion: “det, som [vi] forårsagede”. Den er derfor ikke den almindelige afsluttede verbform i en selvstændig sætning. Sammenlign 문제를 일으켜요 — “forårsager et problem” — og 문제를 일으킨 사람 — “den person, der forårsagede et problem”. 건 er en sammentrækning af 것은: 것 betyder “det/faktum”, og 은 markerer dette som emne. Her gør 일으킨 건 den foregående handling til emnet: “det, at [vi] forårsagede [problemet]”. I talesprog er 건 meget almindeligt; den fulde form 것은 er mere udfoldet eller skriftlig. 아니라고 bygger på 아니다, “ikke at være/ikke være”. Endelsen -라고 markerer indholdet af noget, der siges, tænkes eller hævdes. Her benægter den hele påstanden 우리가 이 문제를 직접 일으킨 건: “at det ikke er sådan, at vi selv forårsagede problemet”. Det er ikke 아니 alene, der betyder “ikke”; 아니다 er selve den relevante benægtende form. 말할까요? kommer fra 말하다, “at sige/tale”. -ㄹ까요? danner her et forslag eller spørgsmål om fælles handling: “skal vi sige …?” Efter en vokal bruges ofte -ㄹ까요?, mens verbstammer med slutkonsonant typisk får -을까요?; dette er en formmæssig forskel, ikke en forskel i deltagernes antal. Eksempel: 같이 갈까요? — “Skal vi gå sammen?” Samlet er strukturen 우리가 [이 문제를 직접 일으킨 건] 아니라고 말할까요?. Først angives “vi” som subjekt, derefter “dette problem” som genstand for 일으키다, og 직접 fremhæver, at vi selv skulle have forårsaget det. 일으킨 건 nominaliserer denne påstand, 아니라고 gør den negativ i det citerede indhold, og 말할까요? spørger, om taleren og den anden skal sige det. Hele betydningen bliver derfor: “Skal vi sige, at vi ikke selv forårsagede problemet?”

6. 그 내용을 분명히 넣되, 말투는 차분하게 해요.

   Tag det tydeligt med, men hold tonen rolig.

   그

   den/det dér

   내용

   indhold

   분명히

   tydeligt

   넣되

   indsæt, men

   말투

   tone eller måde at tale på

   차분하게

   roligt

   해요

   gør

   Uddybende forklaring

   그 står foran 내용 og betyder her “det” eller “det dér” som bestemmelse til indholdet. Formen peger på noget, der allerede er identificerbart i situationen eller samtalen; den afslører ikke i sig selv præcist, hvad referencen er. 내용 betyder “indhold”. Det er et navneord, som kan bruges om det, der står i en besked, tekst eller forklaring. I 그 내용 bliver betydningen “det indhold”. 분명히 betyder her “tydeligt” eller “klart”. Det er et adverbium, så det beskriver måden, indholdet skal medtages eller formuleres på. Det står før verbet 넣되 og knytter sig til handlingen. 넣되 bygger på verbet 넣다, “at lægge, sætte eller få noget med”. I denne sammenhæng betyder 넣다 ikke nødvendigvis fysisk at putte noget ind, men at inkludere indholdet i teksten eller beskeden. Endelsen -되 forbinder handlingen med en samtidig begrænsning eller kontrast: “gør det, men …” eller “medtag det, samtidig med at …”. Et genbrugeligt mønster er A-되, B: “gør A, men sørg for B”. 말투 betyder “talemåde”, “tone” eller “måde at formulere sig på”. Det handler om sprogets stil og tone, ikke om selve indholdet. Her er det dette, der skal være roligt. 차분하게 er adverbiumsformen af adjektivet 차분하다, “at være rolig og afbalanceret”. Den beskriver, hvordan noget gøres: “roligt”. Sammenlign 차분하다 (rolig) og 차분하게 말하다 (tale roligt). Endelsen -게 gør et beskrivende ord adverbialt. 해요 kommer fra 하다, “at gøre”. 해요 er den høflige hverdagsform af verbet. Her afslutter den en instruktion i en venlig, høflig stil; den skal ikke forstås som et separat dansk “gør” løsrevet fra resten. Mønstret -게 해요 kan ofte bruges til “gør det sådan, at …”, mens den konkrete form her afslutter den samlede anmodning/instruktion. Samlet betyder 그 내용을 분명히 넣되 “medtag det indhold tydeligt, men”, og 말투는 차분하게 해요 angiver den anden betingelse: hold talemåden eller tonen rolig. Hele ytringen bliver derfor: “Tag det tydeligt med, men hold tonen rolig.”

7. 메시지는 혼동이 없도록 정중하면서도 구체적이어야 해요.

   Beskeden skal være høflig, men specifik, så der ikke opstår forvirring.

   메시지는

   beskeden

   혼동

   forvirring

   없도록

   så der ikke er

   정중하면서도

   høflig, men samtidig

   구체적이어야 해요

   skal være specifik

   Uddybende forklaring

   메시지는 betyder her “beskeden”. 메시지 er substantivet “besked/meddelelse”, og 는 markerer det som emnet: “Hvad beskeden angår ...”. Den samme emnemarkering kan bruges til at sætte et emne op som udgangspunkt for resten af sætningen. 혼동 betyder “forvirring” og er et substantiv. I denne sætning står det i mønstret 혼동이 없다, hvor 이 markerer det, der ikke findes: “der er ingen forvirring”. 없다 betyder her, at noget ikke findes eller ikke er til stede; det er ikke en form af et andet verbum som “fjerne”. 없도록 bygger på 없다 + -도록. -도록 forbinder en situation med det formål eller resultat, man ønsker: “så ... ikke er til stede” eller mere naturligt “så man undgår ...”. Eksempel: 잊지 않도록 적어요. — “Jeg skriver det ned, så jeg ikke glemmer det.” Her betyder 혼동이 없도록 derfor “så der ikke opstår forvirring”. 정중하면서도 bygger på adjektivet 정중하다, “at være høflig/formel”, og -면서도, “samtidig med at” eller “selv om”. I denne sammenhæng forbinder det to egenskaber med en kontrast: “høflig, men samtidig ...”. Adjektivet 정중하다 får altså formen 정중하면서도; -면서도 er ikke en del af selve adjektivets grundform. 구체적이어야 해요 betyder “skal være specifik”. 구체적이다 er adjektivet “at være specifik/konkret”, og -어야 하다 udtrykker et krav eller en nødvendighed: 구체적이어야 하다 — “skal være specifik”. I den høflige talestil bliver 하다 til 해요, så 구체적이어야 해요 er en høflig afslutning. Eksempel: 설명은 구체적이어야 해요. — “Forklaringen skal være specifik.” Samlet er strukturen: 메시지는 (“hvad beskeden angår”) + 혼동이 없도록 (“så der ikke opstår forvirring”) + 정중하면서도 (“samtidig høflig, men”) + 구체적이어야 해요 (“skal være specifik”). Hele betydningen er derfor: “Beskeden skal være høflig, men specifik, så der ikke opstår forvirring.”

8. 평일 아침에는 저희가 시간을 내기 어려우니까, 배관공이 언제 방문할 수 있는지 물어봐요.

   Spørg, hvornår en VVS'er kan komme, fordi vi har svært ved hverdagsmorgener.

   평일

   hverdage

   아침에는

   om morgenen

   저희가

   vi (ydmygt)

   시간을 내기

   at finde tid

   어려우니까

   fordi det er svært

   배관공

   VVS'er

   언제

   hvornår

   방문할 수 있는지

   om man kan komme på besøg

   물어봐요

   spørger

   Uddybende forklaring

   평일 betyder her “hverdage” og bruges om dage på arbejdsugen, i modsætning til 주말 “weekend”. Sammen med 아침에는 afgrænser det tidspunktet til hverdagsmorgener. 아침에는 består af 아침 “morgen” og -에는, som markerer et tidspunkt som sætningens ramme eller kontrastpunkt. -에 kan markere tid, mens -는 tilføjer fokus på netop dette tidspunkt. Her betyder 평일 아침에는 derfor “om hverdagsmorgener” snarere end at -는 står for en separat tidsbetydning. 저희가 betyder “vi” med den ydmyge form 저희; -가 markerer subjektet. 저희 bruges især, når taleren omtaler sin egen gruppe over for andre, og står i kontrast til det mere neutrale eller inkluderende 우리 “vi/vores”. Den konkrete gruppe, som 저희 henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste tekst. 시간을 내기 bygger på udtrykket 시간을 내다, “at finde eller afsætte tid”. -기 gør verbet 내다 til en nominaliseret handling, så 시간을 내기 어렵다 betyder “det er svært at finde tid”. Her er 내기 altså ikke en anden betydning af 내다, men den form, der indgår efter 시간을. 어려우니까 er 어렵다 “at være svært” med årsagsendelsen -(으)니까: “fordi det er svært”. 어렵다 ændres til 어려우니까, fordi det er et ㅂ-uregelmæssigt adjektiv; stammen får 우 foran denne endelse. -(으)니까 forbinder her årsagen med den efterfølgende anmodning eller instruktion. 배관공 betyder “VVS’er” eller “blikkenslager” og er et navneord for en person, der arbejder med rør og sanitære installationer. Et eksempel er 배관공을 불러요 — “Vi tilkalder en VVS’er.” 언제 er spørgsmålsordet “hvornår”. Det spørger efter tidspunkt, ikke efter en person eller en genstand. I denne sætning knytter det sig til tidspunktet for VVS’erens besøg. 방문할 수 있는지 indeholder 방문하다 “at besøge/komme på besøg”, -(으)ㄹ 수 있다 “at kunne eller have mulighed for” og -는지, som gør spørgsmålet til en indlejret spørgende del: “om/hvornår man kan komme på besøg”. I den faste tekst giver 언제 den præcise betydning “hvornår”, mens 방문할 수 있는지 alene ikke angiver tidspunktet. 물어봐요 er den høflige nutidsform af konstruktionen 물어보다, “at spørge” eller “at undersøge ved at spørge”. Den hænger sammen med 묻다 “at spørge”: i kombinationen bliver 묻다 til 물어, og 보다 bliver til 봐요. Et genbrugeligt eksempel er 언제 오는지 물어봐요 — “Spørg, hvornår [personen] kommer.” Samlet bygges sætningen sådan op: 평일 아침에는 sætter tidspunktet, 저희가 시간을 내기 어려우니까 angiver årsagen “fordi vi har svært ved at finde tid”, og 배관공이 언제 방문할 수 있는지 물어봐요 betyder “spørg, hvornår VVS’eren kan komme på besøg”. -이 i 배관공이 markerer VVS’eren som subjekt for den indlejrede mulighed for at besøge, mens det ikke-udtalte subjekt for 물어봐요 forstås ud fra situationen. Den høflige -요-form passer til en høflig besked eller instruktion.

9. 누군가 집에 있을 수 있는 유연한 시간대를 제안할 수 있어요.

   Vi kan foreslå et fleksibelt tidsrum, hvor nogen kan være hjemme.

   누군가

   nogen

   집에

   hjemme

   있을 수 있는

   som kan være

   유연한

   fleksibel

   시간대를

   tidsrum

   제안할 수 있어요

   kan foreslå

   Uddybende forklaring

   누군가 betyder her “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen; det identificerer ikke personen nærmere. Til sammenligning betyder 누구 “hvem?” i et spørgsmål, mens 누군가 bruges om en ikke nærmere identificeret person. 집에 består af 집 “hus/hjem” og stedspartiklen 에. Her angiver 에 det sted, hvor nogen befinder sig: “hjemme” eller “i huset”. Eksempel: 집에 있어요. — “Jeg er hjemme.” 있을 수 있는 kommer fra 있다 “at være/befinde sig” og konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne. Her er betydningen praktisk mulighed: nogen kan være hjemme. 있는 er den modificerende form af 있다 i den relative del, der beskriver det efterfølgende substantiv. Samlet beskriver 누군가 집에 있을 수 있는 et tidsrum, hvor nogen kan være hjemme. Eksempel: 내일 만날 수 있어요. — “Vi kan mødes i morgen.” 유연한 er den modificerende form af adjektivet 유연하다, “at være fleksibel”. Den står foran et substantiv og beskriver, at tidsrummet kan tilpasses eller ikke er strengt fastlagt. Den skal ikke forveksles med 편한, som betyder “bekvem” eller “komfortabel”. 시간대를 er 시간대 “tidsrum/tidsinterval” plus objektpartiklen 를. 시간대 betegner et interval på en tidsplan, ikke et bestemt klokkeslæt. Partiklen 를 markerer her det, der foreslås. Eksempel: 오후 시간대를 선택해요. — “Jeg vælger et tidsrum om eftermiddagen.” 제안할 수 있어요 bygger på 제안하다, “at foreslå”. Formen 제안할 er verbets form foran 수 있다: 제안하다 → 제안할 수 있다, “kunne foreslå”. 있어요 er den høflige, uformelle nutidsform af 있다; i denne konstruktion fuldender den betydningen “kan”. Konstruktionen udtrykker her mulighed, ikke en sikker fremtidig handling. Eksempel: 다른 시간을 제안할 수 있어요. — “Vi kan foreslå et andet tidspunkt.” Samlet er opbygningen: 누군가 집에 있을 수 있는 + 유연한 시간대를 + 제안할 수 있어요. Den første del beskriver, hvilket tidsrum der menes; 유연한 beskriver dette tidsrum yderligere; og 제안할 수 있어요 siger, at vi har mulighed for at foreslå det. Hele sætningen betyder derfor: “Vi kan foreslå et fleksibelt tidsrum, hvor nogen kan være hjemme.”

10. 그러면 집주인이 수리 일정을 잡기 더 쉬울 거예요.

    Det burde gøre det lettere for udlejeren at arrangere reparationen.

    그러면

    så; i så fald

    집주인

    udlejer

    수리

    reparation

    일정

    tidsplan

    잡기

    at fastlægge

    더 쉬울 거예요

    vil være lettere

    Uddybende forklaring

    그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter sætningen til den foreslåede fleksible tid i den foregående sætning. Det markerer den forventede følge af dette forslag. 집주인 betyder “udlejer” eller “boligejer”. I 집주인이 markerer -이 subjektet for den indlejrede handling: det er udlejeren, der skal fastlægge planen. -이 bruges efter et substantiv, der ender på en konsonant; efter en vokal bruges normalt -가. 수리 betyder “reparation” og står her foran 일정 for at afgrænse, hvilken slags tidsplan der menes. Det er et substantiv, ikke selve handlingen “at reparere”. Det almindelige koreanske verb 수리하다 betyder “at reparere”. 일정 betyder “tidsplan” eller “plan”. Sammen med 수리 betyder 수리 일정 “reparationsplan” eller “tidspunkt for reparation”. I 일정을 markerer -을 objektet, fordi 일정 ender på en konsonant; efter et substantiv, der ender på en vokal, bruges normalt -를. 잡기 kommer fra verbet 잡다, som her betyder “at fastlægge” eller “at arrangere”. Formen -기 gør verbet substantivlignende. I mønsteret V-기 쉽다 beskriver den, at en handling er let at udføre. Eksempel: 예약하기 쉬워요 betyder “Det er let at reservere.” 더 betyder “mere” og gør sammenligningen tydelig: noget er lettere end et relevant alternativ. Her modificerer det 쉬울, ikke 일정; den præcise sammenligningsstandard er ikke angivet i selve sætningen. 쉬울 거예요 bygger på adjektivet 쉽다, “at være let”. Dette adjektiv er ㅂ-uregelmæssigt: foran en vokal får stammen 쉽- en 우-form, så 쉽다 blandt andet giver 쉬워요, 쉬운 og 쉬울. I 쉬울 거예요 står 쉬울 foran 거예요; sammen med 더 betyder hele udtrykket “vil være lettere”. Konstruktionen A/V-(으)ㄹ 거예요 kan udtrykke en forventning eller forudsigelse, og med dette adjektiv er det en forudsigelse om, at det bliver lettere. Sætningen samles sådan: 그러면 (“så”) + 집주인이 (“udlejeren” som den relevante aktør) + 수리 일정을 (“reparationsplanen” som objekt) + 잡기 (“at fastlægge”) + 더 쉬울 거예요 (“vil være lettere”). Den samlede betydning er: “Det burde gøre det lettere for udlejeren at arrangere reparationen.”