At stramme et løst dørhåndtag | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Griff an der Badezimmertür fühlt sich wieder locker an.

   Håndtaget på badeværelsesdøren føles løst igen.

   Griff

   greb, håndtag

   an der

   på/ved den

   Badezimmertür

   badeværelsesdør

   fühlt … an

   føles

   wieder

   igen

   locker

   løs

   Uddybende forklaring

   Griff betyder her et greb eller håndtag. Grundformen er der Griff; flertal er die Griffe. Eksempel: Der Griff ist kaputt. — Håndtaget er i stykker. an der består af præpositionen an og den bestemte artikel i dativ femininum, der. Her angiver an placering eller kontakt ved/på noget: an der Tür — ved døren/på døren. an kan også styre akkusativ, når der er bevægelse hen imod et sted, men denne sætning beskriver en tilstand, ikke en bevægelse. Badezimmertür er et sammensat navneord: Badezimmer + Tür, altså badeværelsesdør. Det sidste led bestemmer kønnet, så ordet er feminint: die Badezimmertür; i dativ hedder det der Badezimmertür. Sammensatte navneord skrives på tysk som ét ord. fühlt ... an er den adskilte form af sich anfühlen, som betyder “føles”. I hovedsætningen står den bøjede del fühlt på andenpladsen, mens den adskilte del an står til sidst. sich er det refleksive pronomen, der hører til verbet: Es fühlt sich weich an. — Det føles blødt. Her er fühlt nutid, 3. person ental, fordi grundleddet der Griff er ental. wieder betyder “igen” og viser, at den beskrevne tilstand gentager sig eller er vendt tilbage. Eksempel: Die Tür ist wieder offen. — Døren er åben igen. locker betyder her “løs”, altså ikke stram eller fast. Det er et prædikativt adjektiv efter sich anfühlen, så det får ingen bøjningsendelse: Der Griff fühlt sich locker an. Til sammenligning betyder fest “fast/stram”: Der Griff fühlt sich fest an. — Håndtaget føles fast. Sætningen samles sådan: Der Griff er håndtaget, an der Badezimmertür angiver, hvor det sidder, fühlt sich ... an beskriver, hvordan det føles, locker angiver tilstanden, og wieder betyder, at denne tilstand er vendt tilbage. Hele betydningen er: “Håndtaget på badeværelsesdøren føles løst igen.”

2. Ich habe es gestern bemerkt, aber vergessen, ihn festzuziehen.

   Jeg lagde mærke til det i går, men glemte at stramme det.

   Ich habe

   jeg har

   es

   det

   gestern

   i går

   bemerkt

   lagt mærke til

   aber

   men

   vergessen

   glemt

   ihn

   det

   festzuziehen

   at stramme

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. habe er 1. person ental af haben og fungerer som hjælpeverbum i tysk perfektum. I en hovedsætning står hjælpeverbet på anden plads, mens den fulde verbalform kommer senere: Ich habe das gesehen = “Jeg har set det”. es betyder her “det”. Formen er et personligt pronomen i neutrum, akkusativ, og fungerer som objekt for bemerkt. Den grammatiske form angiver ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til; den faste oversættelse støtter betydningen “det”. gestern betyder “i går” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. bemerkt betyder her “lagt mærke til”. Grundformen er bemerken = “at lægge mærke til”. bemerkt er perfektum participium II og står sammen med habe: Ich habe es bemerkt = “Jeg har lagt mærke til det”. Det er ikke det samme som blot at se noget tilfældigt; ordet fremhæver, at man registrerede eller blev opmærksom på det. aber betyder “men” og forbinder to dele med en modsætning: først blev noget bemærket, men en anden handling fulgte ikke desto mindre. vergessen betyder her “glemt”. Grundformen er også vergessen = “at glemme”; i denne sætning er formen perfektum participium II efter habe. Verbet kan efterfølges af zu-infinitiv: Ich habe angerufen, aber vergessen zu antworten = “Jeg ringede, men glemte at svare.” ihn betyder her “det” og er akkusativformen af det maskuline pronomen er (“han/det” for et maskulint navneord). I den givne sammenhæng støtter den foregående sætning, at det er håndtaget, der Griff, som skal strammes. Formen viser derfor en maskulin akkusativ genstand; den er ikke den samme som neutrumformen es. festzuziehen betyder “at stramme”. Grundformen er det adskillelige verbum festziehen = “at stramme/spænde fast”. Når et adskilleligt verbum får zu i infinitiv, placeres zu inde i verbet: festziehen → festzuziehen. Eksempel: Ich versuche, die Schraube festzuziehen = “Jeg prøver at stramme skruen.” Samlet består sætningen af perfektumformen Ich habe ... bemerkt (“jeg har lagt mærke til ...”) og den forbundne del aber vergessen, ihn festzuziehen (“men glemt at stramme det”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg lagde mærke til det i går, men glemte at stramme det.”

3. Haben wir einen Schraubenzieher in der Schublade?

   Har vi en skruetrækker i skuffen?

   Haben

   have

   wir

   vi

   Schraubenzieher

   skruetrækker

   Schublade

   skuffe

   Uddybende forklaring

   Haben betyder her “have” og står først, fordi ja/nej-spørgsmål på tysk normalt har det bøjede verbum på første plads. Grundformen er haben; i nutid hedder det for eksempel ich habe, du hast, wir haben. Her passer Haben sammen med wir: “har vi …?” wir betyder “vi” og er subjektet. Formen er den samme som grundformen for pronomenet i denne funktion; verbet viser derefter person og tal gennem haben. Schraubenzieher betyder “skruetrækker”. Det er et maskulint navneord: der Schraubenzieher. I den observerede form står det i konstruktionen einen Schraubenzieher, hvor einen viser akkusativ efter haben: det, man har eller spørger, om man har. Eksempel: Ich habe einen Schraubenzieher. — “Jeg har en skruetrækker.” Schublade betyder “skuffe”. Navneordet er feminint: die Schublade. I in der Schublade er skuffen et sted, hvor noget befinder sig, så in forbindes her med dativ, og den feminine artikel bliver der. Ved bevægelse ind i skuffen bruges derimod akkusativ, for eksempel Ich lege den Schraubenzieher in die Schublade. — “Jeg lægger skruetrækkeren i skuffen.” Samlet består spørgsmålet af Haben wir (“har vi”), einen Schraubenzieher (“en skruetrækker”) og in der Schublade (“i skuffen”). Det betyder derfor: “Har vi en skruetrækker i skuffen?” Spørgsmålet undersøger, om en skruetrækker befinder sig dér; det beskriver ikke, at nogen lægger den i skuffen.

4. Der kleine sollte für diese Schrauben passen.

   Den lille burde passe til de her skruer.

   Der kleine

   den lille

   sollte

   burde

   für

   til

   diese

   disse

   Schrauben

   skruer

   passen

   passe

   Uddybende forklaring

   Der kleine betyder her “den lille”. kleine er et tillægsord, der bruges selvstændigt i stedet for et underforstået navneord; derfor skrives det med stort som Kleine. der og endelsen -e markerer her hankøn, ental og nominativ. Formen beskriver ikke i sig selv præcis, hvad genstanden er; den faste oversættelse identificerer den som “den lille”. Som almindeligt tillægsord ses fx der kleine Schraubenzieher — “den lille skruetrækker”. sollte er en bøjet form af sollen. Her udtrykker den en forventning eller passende vurdering, svarende til “burde”. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: Er sollte passen — “Den burde passe”. sollte kan også være datidsformen af sollen, men i denne sætning peger oversættelsen på betydningen “burde”, ikke en gengivelse af en tidligere pligt. für betyder her “til” i betydningen “egnet til”. Det tager akkusativ på tysk, ikke dativ. diese er den form, der passer til flertal i denne kasus; den samme form kan også bruges i nominativ flertal. Et eksempel er Das ist für Kinder — “Det er til børn”. Schrauben betyder “skruer”. Det er flertal af Schraube — “skrue”. I denne form kan endelsen ikke alene vise kasus, så diese og den syntaktiske konstruktion hjælper med at vise forholdet i sætningen. Eksempel: Ich brauche zwei Schrauben — “Jeg har brug for to skruer”. passen betyder her “passe” eller “være egnet”. Det er infinitiven efter sollte; derfor står det ikke i en personbøjet form. Konstruktionen für etwas passen bruges om noget, der er egnet til et bestemt formål eller en bestemt genstand: Dieser Schlüssel passt für das Schloss — “Denne nøgle passer til låsen”. Samlet bygges sætningen sådan op: Der kleine er den lille genstand, der omtales; sollte tilføjer betydningen “burde”; og für diese Schrauben passen siger, at den er egnet til disse skruer. Hele betydningen er derfor: “Den lille burde passe til de her skruer.”

5. Kannst du den Griff festhalten, während ich ihn festziehe?

   Kan du holde fast i håndtaget, mens jeg strammer det?

   Kannst du

   kan du

   den

   den (bestemt artikel)

   Griff

   håndtag

   festhalten

   holde fast

   während

   mens

   ich

   jeg

   ihn

   det/ham

   festziehe

   strammer

   Uddybende forklaring

   Kannst du betyder her “kan du?”. kannst er 2. person ental i nutid af können (“at kunne”); du er subjektet. Når können bruges som modalverbum, står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Kannst du ... festhalten? = “Kan du ... holde fast?” den er den bestemte artikel i akkusativ ental maskulinum. Den viser sammen med Griff, at håndtaget er det bestemte direkte objekt for festhalten. Artiklen er ikke i sig selv en talangivelse. Griff betyder her “håndtag”. Det er et maskulint substantiv: nominativ der Griff, akkusativ den Griff. Det samme ord kan også bruges om et greb eller en håndfuld i andre sammenhænge, men her støtter oversættelsen betydningen “håndtag”. festhalten er et separabelt verbum, der betyder “holde fast”. I denne infinitivform står forstavelsen sammen med verbet. Et nyttigt mønster er etwas festhalten = “holde fast i noget”. I hovedsætningen kan det fx blive Ich halte den Griff fest = “Jeg holder fast i håndtaget”; her står fest adskilt fra halte. während betyder “mens” og indleder her en underordnet tidsledsætning. I en sådan tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst. ich betyder “jeg” og er subjektet i ledsætningen. Det er den person, der udfører handlingen festziehe. ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er (“han”/“den” om et maskulint substantiv). Her henviser det til den Griff, altså “det” = håndtaget, sådan som den faste oversættelse og den nærmeste kontekst understøtter. Akkusativformen bruges, fordi håndtaget er direkte objekt for festziehe. festziehe betyder her “strammer”. Det er 1. person ental i nutid af det separable verbum festziehen (“stramme”). I ledsætningen står den bøjede form samlet til sidst: während ich ihn festziehe. Sammenlign ich ziehe ihn fest i en hovedsætning; i ledsætningen bliver det ..., während ich ihn festziehe. Hele sætningen bygges sådan op: Kannst du + objektet den Griff + infinitiven festhalten, efterfulgt af während-ledsætningen ich ihn festziehe. Den betyder: “Kan du holde fast i håndtaget, mens jeg strammer det?” Spørgsmålet beder om, at modtageren holder håndtaget fast, samtidig med at taleren strammer håndtaget.

6. Ich halte den Griff fest, während du ihn drehst.

   Jeg holder håndtaget fast, mens du drejer det.

   halte

   holder

   Griff

   håndtag

   fest

   fast

   während

   mens

   du

   du

   ihn

   det

   drehst

   drejer

   Uddybende forklaring

   halte: I Ich halte betyder “jeg holder”. halte er nutidsformen af halten i 1. person ental; subjektet Ich viser, hvem der udfører handlingen. I denne sætning står halte sammen med fest som det adskillelige verbum festhalten. Eksempel: Ich halte die Tür fest. — “Jeg holder døren fast.” Griff: Her betyder Griff “håndtag”. Det er et hankønsord: grundformen er der Griff, mens den Griff er akkusativ efter handlingens direkte objekt. Eksempel: Der Griff ist locker. — “Håndtaget er løst.” fest: Her betyder fest “fast” og beskriver, hvordan håndtaget holdes. Sammen med halten danner det festhalten, “holde fast”. I hovedsætningen står den adskilte del fest efter objektet: Ich halte den Griff fest. während: während betyder “mens” og indleder her en ledsætning, der angiver, at to handlinger foregår samtidig. I en tysk ledsætning med während står det bøjede verbum normalt til sidst: während du ihn drehst. du: du betyder “du” og er 2. person ental. Det er subjektet i ledsætningen og angiver den person, der udfører den næste handling. Eksempel: Du hältst die Tür. — “Du holder døren.” ihn: ihn betyder her “det” og er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er. Den henviser i den faste oversættelse til håndtaget, som er objektet for drehst. Pronomenets form følger altså den maskuline grammatiske reference og akkusativrollen; den danske oversættelse bruger “det” for denne genstand. drehst: drehst betyder “drejer” og er nutidsformen af drehen med du. Eksempel: Du drehst den Griff. — “Du drejer håndtaget.” I ledsætningen står denne bøjede form til sidst. Samlet består hovedsætningen af Ich halte den Griff fest: “Jeg holder håndtaget fast.” während føjer den samtidige handling til: du ihn drehst, “du drejer det”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg holder håndtaget fast, mens du drejer det.” Mønstret kan genbruges som `Ich halte [objekt] fest, während du [objekt] [verbumsform].”

7. Jetzt fühlt es sich viel fester an.

   Det føles meget mere stabilt nu.

   Jetzt

   nu

   fühlt … sich … an

   føles

   viel

   meget

   fester

   mere stabilt

   Uddybende forklaring

   Jetzt betyder “nu” og placerer oplevelsen på det aktuelle tidspunkt. Det kan stå først for at fremhæve tidspunktet; en genanvendelig variant er for eksempel: Jetzt ist es besser. — “Nu er det bedre.” fühlt sich ... an hører sammen som det refleksive, delelige verbum sich anfühlen — “at føles”. I den faste sætning er fühlt nutidsformen for tredje person ental, og sich er det refleksive pronomen, der hører til subjektet es; an står til sidst, fordi verbet er deleligt. Eksempel: Der Stoff fühlt sich weich an. — “Stoffet føles blødt.” viel betyder her “meget” og forstærker sammenligningen i fester. Det betyder altså ikke selv “mere”. I en anden sammenhæng kan viel også betyde “meget” om en mængde, men her fungerer det som forstærker. fester er komparativformen af adjektivet fest — “fast” eller, i denne sammenhæng, “stabil”. Rækken er fest → fester → am festesten: “fast/stabil” → “mere fast/stabil” → “mest fast/stabil”. Fordi fester står som prædikativ efter sich anfühlen, har det her ikke en særlig kasus- eller kønsendelse; -er markerer sammenligning, ikke grammatisk køn. Eksempel: Das Seil fühlt sich fester an. — “Rebet føles mere stabilt.” Samlet betyder Jetzt fühlt es sich viel fester an.: “Det føles meget mere stabilt nu.” Jetzt angiver tidspunktet, fühlt sich ... an beskriver, hvordan noget opleves, og viel fester angiver en tydeligt højere grad af fasthed eller stabilitet.

8. Lass es uns später noch einmal überprüfen, nur für alle Fälle.

   Lad os tjekke det en gang til senere, bare for en sikkerheds skyld.

   Lass … uns

   lad os

   es

   det

   später

   senere

   noch einmal

   en gang til

   überprüfen

   tjekke

   nur für alle Fälle

   bare for en sikkerheds skyld

   Uddybende forklaring

   Lass ... uns er en genanvendelig måde at foreslå en fælles handling på: Lass er bydeformen af lassen til én person, og uns indgår i konstruktionen “lad os …”. Et objekt kan stå imellem, som es gør her. Eksempel: Lass uns warten. — “Lad os vente.” es betyder her “det” og er det, der skal kontrolleres; den faste oversættelse identificerer dette som “det”, uden at specificere hvad det er. Eksempel: Wir prüfen es. — “Vi tjekker det.” später er tidsadverbiet “senere” og placerer handlingen efter det relevante tidspunkt. Eksempel: Wir sprechen später. — “Vi taler sammen senere.” noch einmal betyder “en gang til” og markerer, at handlingen gentages. Eksempel: Lies den Satz noch einmal. — “Læs sætningen en gang til.” überprüfen betyder “at kontrollere” eller “at tjekke”. Det er infinitiven efter Lass; derfor er den ikke bøjet efter person her. Personbøjningen ses for eksempel i ich überprüfe og du überprüfst, mens perfektum har formen überprüft uden ge-. Eksempel: Wir überprüfen die Adresse. — “Vi tjekker adressen.” nur für alle Fälle er en fast forsigtighedsformulering, der betyder “bare for en sikkerheds skyld”. Den udtrykker formålet med kontrollen, ikke et bestemt antal tilfælde. Fälle er flertal af Fall (“tilfælde”); flertallet er en del af den faste vending. Samlet består sætningen af forslaget Lass ... uns überprüfen, objektet es, tidsangivelsen später, gentagelsen noch einmal og forsigtighedsformålet nur für alle Fälle: “Lad os tjekke det en gang til senere, bare for en sikkerheds skyld.”