Rydde stuen før gæsterne kommer | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Unsere Gäste kommen bald.

   Vores gæster kommer snart.

   Unsere

   vores

   Gäste

   gæster

   kommen

   kommer

   bald

   snart

   Uddybende forklaring

   Unsere betyder her “vores” og står foran Gäste som en possessiv bestemmelse: den angiver, hvem gæsterne hører til eller er knyttet til. Formen unsere passer til nominativ flertal i denne sætning. Sammenlign unser Gast (“vores gæst”, ental) og unsere Gäste (“vores gæster”, flertal). Et eksempel: Unsere Freunde kommen. — “Vores venner kommer.” Gäste betyder “gæster”. Det er flertalsformen af der Gast (“gæsten”); umlautet ændrer vokalen i flertalsformen: Gast → Gäste. Substantivet står som subjekt for kommen, og derfor er det flertal, der forklarer verbets form. Et eksempel: Die Gäste warten. — “Gæsterne venter.” kommen betyder her “kommer” og er infinitivformen, som også bruges som nutidsform ved sie i betydningen “de”: sie kommen = “de kommer”. I denne sætning er subjektet Unsere Gäste, så verbet står i 3. person flertal. Eksempel: Meine Kinder kommen heute. — “Mine børn kommer i dag.” bald betyder “snart” og angiver, at handlingen forventes at ske inden længe. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter subjektet. Eksempel: Der Bus kommt bald. — “Bussen kommer snart.” Hele sætningen samles således: Unsere Gäste (“vores gæster”) er subjektet, kommen (“kommer”) er verbet, og bald (“snart”) angiver tidspunktet. Derfor betyder Unsere Gäste kommen bald. “Vores gæster kommer snart.”

2. Dann sollten wir das Wohnzimmer aufräumen, bevor sie kommen.

   Så bør vi rydde stuen, før de kommer.

   Dann

   så

   sollten wir

   bør vi

   Wohnzimmer

   stue

   aufräumen

   rydde op

   bevor

   før

   sie

   de

   kommen

   kommer

   Uddybende forklaring

   Dann står først som et tids- eller følgeadverbium. Her betyder det “så” i den faste oversættelse og knytter oprydningen til det, der allerede er nævnt: gæsterne kommer snart. Et andet almindeligt eksempel er: Dann gehen wir nach Hause. — “Så går vi hjem.” sollten wir er en kort, genbrugelig kombination med subjektet wir. sollten er her den rådgivende form af sollen og svarer til “bør”; den gør udsagnet til et forslag eller en anbefaling snarere end en ren konstatering af pligt. sollen kan i andre sammenhænge udtrykke, at nogen skal eller forventes at gøre noget. Eksempel: Wir sollten jetzt anfangen. — “Vi bør begynde nu.” Wohnzimmer er et navneord, der betyder “stue”, altså et rum i boligen. Det er et tysk sammensat ord: wohnen betyder “bo”, og Zimmer betyder “værelse”, men i den faste form betyder hele ordet “stue”. Som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Das Wohnzimmer ist hell. — “Stuen er lys.” aufräumen er udsagnsordet “rydde op”. Det er et deleligt udsagnsord med grundformen aufräumen; uden et modalverbum kan præfikset stå adskilt i en hovedsætning: Wir räumen auf. — “Vi rydder op.” Efter sollten bliver aufräumen stående som infinitiv: Wir sollten aufräumen. bevor indleder en ledsætning, der angiver, at noget sker tidligere end noget andet: “før”. I tysk står det bøjede udsagnsord normalt sidst i denne ledsætning. Eksempel: Ich esse, bevor ich gehe. — “Jeg spiser, før jeg går.” sie betyder her “de”. Formen er et personligt pronomen i tredje person flertal; den lille begyndelsesbogstavform adskiller den blandt andet fra høflighedspronomenet Sie, som skrives med stort. Den faste oversættelse og den foregående kontekst identificerer her “de” som de gæster, der snart kommer. Pronomenet bærer ikke i denne form en bestemt grammatisk kønsmarkering. kommen betyder “kommer” i denne sætning. Det er infinitiv-/grundformen kommen, men efter bevor står den som den bøjede form for tredje person flertal: sie kommen. Formen er derfor identisk med grundformen. Eksempel: Die Kinder kommen morgen. — “Børnene kommer i morgen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dann giver følgebetydningen “så”; sollten wir udtrykker anbefalingen “bør vi”; das Wohnzimmer aufräumen betyder “rydde stuen”; og bevor sie kommen tilføjer tidsgrænsen “før de kommer”. Hele betydningen er derfor: “Så bør vi rydde stuen, før de kommer.”

3. Ich stelle die Bücher zurück ins Regal.

   Jeg lægger bøgerne tilbage på hylden.

   Ich

   jeg

   stelle

   lægger

   Bücher

   bøger

   zurück

   tilbage

   ins

   ind i

   Regal

   hylde

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektformen af det personlige pronomen; sammenlign for eksempel du = “du” og wir = “vi”. stelle betyder her “lægger” i betydningen at stille eller sætte noget et bestemt sted. Grundformen er stellen; stelle er nutidsformen med ich: ich stelle. Det er ikke det samme som legen, som typisk beskriver at lægge noget ned. Eksempel: Ich stelle die Tasse auf den Tisch. — “Jeg stiller koppen på bordet.” Bücher betyder “bøger”. Entalsformen er das Buch, og flertalsformen er die Bücher; vokalskiftet u → ü hører til denne flertalsform. I den faste sætning står die foran substantivet, men selve flertalsbetydningen ligger i Bücher sammen med den bestemte artikel. zurück betyder “tilbage”. Sammen med stellen danner det den adskillelige forbindelse zurückstellen: at stille noget tilbage. I hovedsætningen står stelle på verbets plads, mens zurück står senere i sætningen. Eksempel: Ich stelle das Buch zurück. — “Jeg stiller bogen tilbage.” ins er den sammentrukne form af in das og betyder her “ind i”. Den angiver bevægelse eller placering hen til et mål, ikke blot en placering. Ved en fast placering bruges ofte im = in dem: Das Buch ist im Regal. — “Bogen er i reolen.” Regal betyder “reol” eller “hylde-/reolmøbel”; i denne oversættelse gengives det som “hylden”. Grundformen med bestemt artikel er das Regal. Efter in bruges her akkusativ, fordi udtrykket angiver retning mod et sted: ins Regal = in das Regal. Samlet består sætningen af subjektet Ich, verbet stelle, genstanden die Bücher, retningsangivelsen ins Regal og den adskilte partikel zurück: “Jeg lægger bøgerne tilbage på hylden.” Den tyske formulering fokuserer på at stille bøgerne tilbage i reolen, mens den danske faste oversættelse bruger “lægger” og “på hylden”.

4. Ich richte die Kissen auf dem Sofa.

   Jeg retter sofapuderne.

   Ich

   jeg

   richte … auf

   retter op

   Kissen

   puder

   Sofa

   sofa

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. persons entalspronomen. Det er den, der udfører handlingen i sætningen. Sammenlign wir = “vi”, når flere personer udfører handlingen. richte ... auf kommer fra det tyske udsagnsord aufrichten = “rette op” eller “rejse”. Her står det i 1. person ental nutid: ich richte ... auf. Det er et deleligt udsagnsord: richte står i hovedsætningen, mens præfikset auf står sidst. Mønstret kan genbruges i Ich richte den Stuhl auf. — “Jeg rejser stolen op.” Formen richte hører til ich; infinitiven er aufrichten. Kissen betyder her “puder”. die Kissen er flertal og er det, der bliver rettet op. Selve formen Kissen ændrer sig ikke mellem ental og flertal: das Kissen = “puden”, die Kissen = “puderne”. Artiklen die viser ikke alene flertal, fordi die også kan være bestemt artikel i femininum ental; her fremgår flertallet af sammenhængen og den faste oversættelse. Sofa betyder “sofa”. I auf dem Sofa står præpositionen auf sammen med dativformen dem, fordi der angives et fast sted: “på sofaen”. Ved bevægelse hen til et sted bruges derimod typisk akkusativ, for eksempel Ich lege das Kissen auf das Sofa. — “Jeg lægger puden på sofaen.” Her angiver auf dem Sofa stedet, som puderne befinder sig på. Samlet består sætningen af subjektet Ich, det delelige verbum richte ... auf, genstanden die Kissen og stedleddet auf dem Sofa. Den betyder: “Jeg retter sofapuderne op.”

5. Sollen wir auch den Teppich staubsaugen?

   Skal vi også støvsuge tæppet?

   Sollen wir

   skal vi …?

   auch

   også

   Teppich

   tæppe

   staubsaugen

   støvsuge

   Uddybende forklaring

   Sollen wir er en fast, genanvendelig måde at foreslå en handling på: “skal vi …?” sollen er modalverbet i nutid, 1. person flertal sammen med wir. I et spørgsmål står det finitte modalverb først, mens hovedverbet står i infinitiv til sidst. Eksempel: Sollen wir die Tür schließen? = “Skal vi lukke døren?” auch betyder “også” og føjer dette forslag til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke, hvem der skal udføre handlingen. Teppich betyder “tæppe”. Det er et hankønsord: grundformen med bestemt artikel er der Teppich. Her er den Teppich direkte objekt for handlingen, så artiklen står i akkusativ: der → den. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den markerer her bestemthed og grammatisk kasus. staubsaugen er infinitiven “støvsuge”. Den bruges her efter modalverbet sollen, så den står uden personendelse. Som selvstændig sætning kan man sige: Wir staubsaugen den Teppich. = “Vi støvsuger tæppet.” Samlet består sætningen af forslaget Sollen wir, tilføjelsen auch, objektet den Teppich og infinitiven staubsaugen: “Skal vi også støvsuge tæppet?”

6. Staubsaugen würde helfen, besonders in der Nähe der Tür.

   Det ville hjælpe at støvsuge, især ved døren.

   Staubsaugen

   at støvsuge

   würde helfen

   ville hjælpe

   besonders

   især

   in der Nähe

   i nærheden

   Tür

   dør

   Uddybende forklaring

   Staubsaugen er et substantiveret infinitiv og fungerer som sætningens subjekt: “det at støvsuge”. Verbet i grundform er staubsaugen; som almindeligt udsagnsverbum skrives det normalt med lille begyndelsesbogstav, men her skrives det med stort, fordi infinitiven er gjort til et navneord. Eksempel: Staubsaugen hilft. — “Det hjælper at støvsuge.” würde helfen udtrykker her en mulig eller tænkt virkning: “ville hjælpe”. würde er Konjunktiv II-formen af werden og står sammen med infinitiven helfen, som kommer sidst i denne verbalkonstruktion. Mønstret würde + infinitiv kan genbruges med andre verber: Das würde reichen. — “Det ville være nok.” besonders er et adverbium, der fremhæver det efterfølgende sted som et særligt relevant sted: “især”. Det ændrer ikke formen på et navneord. Eksempel: Besonders morgens ist es ruhig. — “Især om morgenen er der stille.” in der Nähe betyder “i nærheden”. Ved en fast placering står in her med dativ. Nähe er et feminint navneord; derfor har den bestemte artikel formen der i dativ ental. Sammenlign den bevægelsesbetegnende brug med akkusativ: in die Nähe — “hen i nærheden”. Tür betyder “dør”. Grundformen med bestemt artikel er die Tür; flertal er die Türen. I den faste stedangivelse in der Nähe der Tür står der Tür i genitiv og betyder “dørens” eller mere naturligt på dansk “ved døren”. Her er der altså ikke dativartiklen til Tür, men genitivformen, fordi Tür står som det, der specificerer hvilken nærhed der menes. Sætningen bygges op sådan: Staubsaugen er det tænkte subjekt, würde helfen siger, hvilken mulig virkning det ville have, og besonders in der Nähe der Tür indsnævrer, hvor denne hjælp især ville være relevant. Hele betydningen er derfor: “Det ville hjælpe at støvsuge, især ved døren.”

7. Das Zimmer fühlt sich schon angenehmer an.

   Stuen føles allerede mere behagelig.

   Zimmer

   værelse

   fühlt sich … an

   føles

   schon

   allerede

   angenehmer

   mere behagelig

   Uddybende forklaring

   Zimmer betyder her “værelse”. Det er et intetkønsord: das Zimmer; flertal er die Zimmer. I tysk står et navneord efter sin artikel, så das viser blandt andet intetkøn og ental, men artiklen betyder ikke i sig selv “ét”. fühlt sich … an er den adskillelige konstruktion sich anfühlen = “at føles”. Her står fühlt i nutid, 3. person ental, fordi Das Zimmer er subjektet. an flyttes til slutningen i denne hovedsætning, mens sich er det refleksive pronomen, der hører til konstruktionen. Eksempel: Der Stoff fühlt sich weich an. — “Stoffet føles blødt.” schon betyder her “allerede” og viser, at den beskrevne fornemmelse gælder på dette tidspunkt. Det er ikke det samme som noch (“stadig/endnu”), selv om begge kan handle om tid. angenehmer er komparativ af adjektivet angenehm (“behagelig”). Kæden er angenehm → angenehmer → am angenehmsten (“behagelig” → “mere behagelig” → “mest behagelig”). Det er adjektivet angenehm, ikke Zimmer, der får komparativformen. Her sammenlignes rummets nuværende oplevelse med en mindre behagelig tidligere eller underforstået tilstand; sætningen angiver ikke præcist, hvad sammenligningen er med. Samlet bygges sætningen sådan op: Das Zimmer er det, der opleves, fühlt sich … an angiver “føles”, schon tilføjer “allerede”, og angenehmer beskriver resultatet som “mere behageligt”. Derfor betyder hele udsagnet: “Værelset føles allerede mere behageligt.”

8. Lass uns Tee machen, wenn alles fertig ist.

   Lad os lave te, når alt er klar.

   Lass uns

   lad os

   Tee

   te

   machen

   lave

   wenn

   når

   alles

   alt

   fertig

   færdig eller klar

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordringskonstruktion: imperativformen Lass af lassen bruges sammen med objektsformen uns for at foreslå, at taleren og modtageren gør noget sammen. Mønstret er Lass uns + infinitiv, for eksempel: Lass uns gehen. — Lad os gå. Her er machen infinitiven, som kommer efter konstruktionen. Tee betyder te. Det er substantivet der Tee; i denne sætning står det som genstandsled til machen. Formen ændrer sig ikke synligt her: Ich trinke Tee. — Jeg drikker te. machen betyder her at lave eller tilberede. Infinitiven bruges efter Lass uns; den bøjes derfor ikke efter personen i denne konstruktion. Som selvstændigt udsagn kan man for eksempel sige: Wir machen Kaffee. — Vi laver kaffe. wenn indleder en betingelses- eller tidsledsætning. I denne sætning betyder det når og introducerer tidspunktet for handlingen. I en wenn-ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst, som i wenn alles fertig ist. alles er et pronomen i neutrum ental med betydningen alt eller alting. I denne sætning står det som subjekt i nominativ for ist. Formen er ikke ubøjeligt; i andre kasus ses for eksempel allem i mit allem — med alt. Det angiver her helheden i situationen uden at fastslå et bestemt antal. fertig er et beskrivende adjektiv med betydningen færdig eller klar. Her står det efter ist som prædikativ og beskriver tilstanden hos alles; det er ikke bøjet efter alles. Sammenlign Die Arbeit ist fertig. — Arbejdet er færdigt. ist er 3. person ental i nutid af sein — at være. Formen bruges, fordi subjektet alles er grammatisk ental; i ledsætningen står den til sidst. Relevante former er sein (infinitiv), ist (3. person ental) og sind (blandt andet 1. og 3. person flertal samt høflig tiltale i flertal). Samlet består sætningen af opfordringen Lass uns Tee machen — lad os lave te — og tidsledsætningen wenn alles fertig ist — når alt er klart. Hele betydningen er derfor: Lass uns Tee machen, wenn alles fertig ist. — Lad os lave te, når alt er klar.