Høflig brug af fitnessudstyr | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Benutzt gerade jemand dieses Laufband?

   Er der nogen, der bruger dette løbebånd lige nu?

   Benutzt

   bruger

   gerade

   lige nu

   jemand

   nogen

   dieses

   dette

   Laufband

   løbebånd

   Uddybende forklaring

   Benutzt er den bøjede form af det tyske verbum benutzen (at bruge). Formen er 3. person ental i nutid. I spørgsmålet står verbet først, fordi det er et ja/nej-spørgsmål: Benutzt jemand das Gerät? betyder »Bruger nogen apparatet?« gerade betyder her »lige nu« og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også betyde »netop« i andre sammenhænge, men den tidslige betydning passer med den faste oversættelse. Eksempel: Ich esse gerade. — »Jeg spiser lige nu.« jemand er et ubestemt pronomen med betydningen »nogen«. Det fungerer her som subjekt for benutzt, og derfor står verbet i 3. person ental. Et nyttigt modsætningspar er jemand — »nogen« og niemand — »ingen«; Benutzt niemand das Laufband? betyder »Bruger ingen løbebåndet?« dieses er den neutrale akkusativform af det pegende ord dies- og betyder »dette« her. Det passer til Laufband, som er intetkøn på tysk (das Laufband), og til dets rolle som det direkte objekt for benutzt. Formen er altså ikke en talangivelse; den peger på et bestemt løbebånd. Sammenlign: dieses Laufband — »dette løbebånd« og diese Tasche — »denne taske«. Laufband er et intetkønsord, das Laufband, der betyder »løbebånd«. Flertalsformen er Laufbänder. Eksempel: Das Laufband ist frei. — »Løbebåndet er ledigt.« Hele spørgsmålet bygges således op: Benutzt står først som det bøjede verbum, jemand er den ukendte person, der eventuelt udfører handlingen, dieses Laufband er det bestemte objekt, og gerade angiver tidspunktet. Derfor betyder Benutzt gerade jemand dieses Laufband? »Er der nogen, der bruger dette løbebånd lige nu?«

2. Es sieht frei aus, aber behalte die Zeit im Auge.

   Det ser ledigt ud, men hold øje med tiden.

   Es sieht … aus

   det ser ud

   frei

   ledig

   aber

   men

   behalte … im Auge

   hold øje med

   Zeit

   tid

   Uddybende forklaring

   Es sieht ... aus: Her betyder det tyske udsagnsord aussehen “at se ud”. Det er et deleligt udsagnsord: i den finitte form står sieht på verbets plads, mens aus står sidst. sieht er 3. person ental i nutid; grundformen er aussehen. Eksempel: Das sieht gut aus. — “Det ser godt ud.” frei: Her betyder adjektivet “ledig” eller “ubenyttet”, altså at det tilsyneladende ikke bliver brugt. Det er ikke en form af et verbum. Eksempel: Der Platz ist frei. — “Pladsen er ledig.” aber: Dette bindeord betyder “men” og markerer en kontrast mellem det, der ser ud til at være tilfældet, og den følgende opfordring. behalte: Dette er imperativformen af behalten for du: “behold”. I denne sætning er betydningen ikke bare at eje noget, men at blive ved med at have noget under opmærksomhed. Eksempel: Behalte das im Kopf. — “Husk det.” im Auge: Sammen med behalte indgår dette i den faste vending etwas im Auge behalten, “at holde øje med noget”. im er en sammentrækning af in dem; her er det en del af vendingen og skal ikke forstås bogstaveligt som at holde noget inde i et øje. Zeit: Substantivet betyder “tid”. I die Zeit står det som det direkte objekt for behalte ... im Auge: Det er tiden, der skal overvåges. Eksempel: Ich habe wenig Zeit. — “Jeg har ikke meget tid.” Samlet bygges sætningen sådan op: Es sieht frei aus betyder “det ser ledigt ud”. aber kobler denne observation til en kontrast. behalte die Zeit im Auge er en direkte opfordring: “hold øje med tiden”. Hele ytringen betyder derfor: “Det ser ledigt ud, men hold øje med tiden.”

3. Wie lange sollte ich es benutzen, wenn andere warten?

   Hvor længe bør jeg bruge det, hvis andre venter?

   Wie lange

   hvor længe

   sollte ich

   bør jeg

   es

   det

   benutzen

   bruge

   andere

   andre

   warten

   venter

   Uddybende forklaring

   Wie lange spørger om varighed: hvor lang tid noget varer eller bør vare. Wie betyder her “hvor”, og lange angiver længde i tid. Eksempel: Wie lange dauert das? — “Hvor længe varer det?” sollte ich består her af sollte, 1. person ental Konjunktiv II af sollen, og ich, “jeg”. Formen udtrykker et råd eller en anbefaling: “bør jeg”. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Sollte ich ...? — “Bør jeg ...?” Nødvendighed udtrykkes typisk med müssen, for eksempel Muss ich warten? — “Skal jeg vente?” es er et personligt stedord i intetkøn. Her er det objekt for handlingen og svarer til “det” i oversættelsen. Formen es bruges både som nominativ og akkusativ; formen alene identificerer derfor ikke et bestemt konkret objekt. benutzen er infinitiven “bruge” eller “benytte”. Efter modalverbet sollen står det andet verbum i infinitiv, normalt sidst i den verbale gruppe: Sollte ich es benutzen? — “Bør jeg bruge det?” andere betyder her “andre” og fungerer som et selvstændigt pluralisord, der er subjekt for warten. Det henviser til andre personer end den, der taler, uden at teksten angiver præcist hvor mange. Som modsætning kan andere stå over for dieselben (“de samme”), men de to ord er ikke synonymer. warten betyder her “venter”. I denne sætning er formen 3. person pluralis i præsens, fordi subjektet er andere; den er altså ikke infinitiv her, selv om den ser ud som infinitiven warten. I ledsætningen wenn andere warten står verbet sidst, som det normalt gør i en tysk ledsætning med wenn. Eksempel: Ich gehe, wenn andere warten. — “Jeg går, når andre venter.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Wie lange angiver den ønskede varighed, sollte ich spørger om den anbefalede handling fra talerens perspektiv, es benutzen er handlingen, og wenn andere warten angiver betingelsen. Den samlede betydning er derfor: “Hvor længe bør jeg bruge det, hvis andre venter?” Konstruktionen kan genbruges som Wie lange sollte ich ... , wenn ...? for at spørge om en passende tidsgrænse under en bestemt betingelse.

4. Begrenze deine Zeit auf etwa zehn Minuten, wenn im Fitnessstudio viel los ist.

   Begræns din tid til omkring ti minutter, når der er travlt i fitnesscenteret.

   Begrenze

   begræns

   Zeit

   tid

   etwa

   omkring

   zehn

   ti

   Minuten

   minutter

   viel los

   travlt

   Fitnessstudio

   fitnesscenter

   Uddybende forklaring

   Begrenze betyder her, at man skal sætte en øvre grænse. Det er imperativformen af begrenzen til du: Begrenze deine Zeit = "Begræns din tid". I en høflig eller formel tiltale ville man bruge en anden imperativkonstruktion med Sie. deine betyder "din" og står sammen med Zeit. Det er den possessive form, der passer til den tiltalte du, og her står det besiddede substantiv i femininum ental, akkusativ: deine Zeit. Formen afhænger altså både af ejeren og af Zeits grammatiske køn, tal og kasus. Et nyttigt mønster er meine Zeit = "min tid" og deine Zeit = "din tid". Zeit er "tid". Det er et feminint substantiv på tysk. I denne sætning står det i akkusativ, fordi tiden er det, der begrænses, og fordi auf angiver den grænse, den begrænses til. auf etwa zehn Minuten angiver den grænse, som tiden skal begrænses til. Efter auf står her et mål eller resultat: die Zeit auf zehn Minuten begrenzen = "begrænse tiden til ti minutter". etwa betyder "omkring" eller "cirka" og gør tallet omtrentligt; det siger ikke, at tallet nødvendigvis er præcis ti. zehn er tallet "ti". Minuten er flertalsformen af Minute, "minut". Efter tallet bruges flertal: eine Minute, men zehn Minuten. wenn indleder her en betingelses- eller tidssætning og kan oversættes med "når" i den givne betydning. I ledsætningen står det finitte verbum normalt til sidst: wenn ... los ist. im Fitnessstudio betyder "i fitnesscenteret". im er den sammentrukne form af in dem. Fitnessstudio er et intetkønssubstantiv: das Fitnessstudio; med in dem bliver det im Fitnessstudio. viel los er en fast, dagligdags konstruktion, der betyder, at der er meget aktivitet eller travlhed et sted. I wenn im Fitnessstudio viel los ist er ist verbet sein, og konstruktionen betyder "når der er travlt i fitnesscenteret". Den bør ikke forstås ord for ord som "meget løs". Hele sætningen samler sig sådan: Begrenze deine Zeit auf etwa zehn Minuten giver instruktionen om at begrænse din tid til cirka ti minutter, og wenn im Fitnessstudio viel los ist angiver situationen, hvor instruktionen gælder. Den naturlige samlede betydning er: "Begræns din tid til omkring ti minutter, når der er travlt i fitnesscenteret."

5. Soll ich es abwischen, wenn ich fertig bin?

   Skal jeg tørre det af, når jeg er færdig?

   Soll ich

   skal jeg

   es

   det

   abwischen

   tørre af

   wenn ich fertig bin

   når jeg er færdig

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   Soll ich består af sollen i 1. person ental, nutid, plus ich. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Soll ich ...? betyder her, at taleren spørger, om det er meningen, at vedkommende skal gøre noget. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv. es er et pronomen i akkusativ med betydningen “det”. Den konkrete genstand er ikke identificeret nærmere i den faste sætning eller oversættelsen, så pronomenets grammatiske form kan forklares uden at fastslå en bestemt genstand. es står før infinitiven i denne konstruktion. abwischen er infinitiven af det separable verbum abwischen, “tørre af”. Her står det som infinitiv efter soll: ich soll ... abwischen. I en selvstændig hovedsætning kan det tilsvarende præfiks skilles fra verbet, for eksempel: Ich wische den Tisch ab. — “Jeg tørrer bordet af.” wenn ich fertig bin er en ledsætning med betydningen “når jeg er færdig”. wenn indleder her en tidsledsætning, og det bøjede verbum står til sidst: wenn ich fertig bin. bin er 1. person ental af sein (“at være”). fertig er et adjektiv, der her beskriver, at taleren er færdig med den relevante aktivitet. Det ændres ikke efter ich; det er sein, der viser personen i bin. Et andet eksempel er Ich bin fertig. — “Jeg er færdig.” Samlet består spørgsmålet af modalverbet Soll, subjektet ich, pronomenet es, infinitiven abwischen og tidsledsætningen wenn ich fertig bin: “Skal jeg tørre det af, når jeg er færdig?” Tidsledsætningen angiver, hvornår aftørringen i spørgsmålet skal finde sted.

6. Benutze das Spray und ein Papiertuch aus dem Regal.

   Brug sprayen og et papirhåndklæde fra hylden.

   Benutze

   brug

   Spray

   spray

   Papiertuch

   papirhåndklæde

   Regal

   hylde

   Uddybende forklaring

   Benutze er imperativ ental til du af verbet benutzen (at bruge). Subjektet står ikke synligt, men formen henvender sig til én person i en direkte instruktion. Eksempel: Benutze das Tuch. – “Brug kluden.” I høflig tiltale bruges konstruktionen Benutzen Sie das Tuch. – “Brug kluden.” Spray er her et intetkønsnavneord: das Spray. Efter benutzen står genstanden i akkusativ, men intetkønnets artikel og navneordsform ser her ud som i nominativ: das Spray. Eksempel: Ich benutze das Spray. – “Jeg bruger sprayen.” Papiertuch betyder et papirhåndklæde eller en papirklud. Det er et intetkønsnavneord: das Papiertuch; flertal er die Papiertücher. I ein Papiertuch er ein den ubestemte artikel, og formen viser her, at navneordet står i ental; artiklen angiver ikke i sig selv et nærmere bestemt antal. Formen er akkusativ efter benutze, men den er identisk med nominativ for dette intetkønsnavneord. Eksempel: Ein Papiertuch liegt dort. – “Et papirhåndklæde ligger der.” Regal betyder “hylde” eller “reol” i denne sammenhæng. Det er et intetkønsnavneord: das Regal; flertal er die Regale. I præpositionsforbindelsen aus dem Regal kræver aus dativ, derfor dem Regal. Forbindelsen angiver, hvorfra papirhåndklædet kommer eller tages. Eksempel: Das Tuch ist aus dem Regal. – “Kluden er fra hylden.” Samlet består udsagnet af imperativet Benutze, de to genstandsled das Spray og ein Papiertuch, forbundet med und, samt aus dem Regal, som knytter oprindelsen til papirhåndklædet. Den naturlige betydning er: “Brug sprayen og et papirhåndklæde fra hylden.”

7. Ich mache es sauber, bevor ich gehe.

   Jeg gør det rent, før jeg går.

   Ich

   jeg

   mache

   gør

   es

   det

   sauber

   rent

   bevor

   før

   gehe

   går

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er subjektet, altså den der udfører handlingen. Formen ich hører til første person ental; sammenlign fx du (“du”) og wir (“vi”). mache er formen af grundverbet machen (“at gøre/lave”) i nutid for ich: ich mache. I denne sætning indgår det i mønstret etwas sauber machen, “gøre noget rent”. Et kort eksempel er Ich mache die Tür zu. — “Jeg lukker døren.” es er et personligt pronomen i akkusativ og fungerer som direkte objekt for mache. Her svarer det til “det”, sådan som den faste oversættelse angiver. Den konkrete reference er ikke entydigt fastlagt af selve sætningen. Formen es kan blandt andet være akkusativformen af et intetkønspronomen i ental; den præcise reference må komme fra sammenhængen. sauber betyder her “ren(t)” og beskriver resultatet for objektet: noget bliver gjort rent. Adjektivet står i konstruktionen etwas sauber machen og bøjes ikke her. Det er ikke substantivet, der er grundformen for sauber; sauber er selv grundformen. Et eksempel er Sie macht den Tisch sauber. — “Hun gør bordet rent.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning, der angiver den tidsmæssige rækkefølge: hovedhandlingen sker tidligere end handlingen i bevor-ledsætningen. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i en sådan ledsætning. gehe er nutidsformen af gehen (“at gå”) for ich: ich gehe. I bevor ich gehe betyder den “før jeg går” eller, i denne sammenhæng, “før jeg tager af sted”. Eksempel: Ruf mich an, bevor du gehst. — “Ring til mig, før du går.” Samlet følger sætningen mønstret Ich mache es sauber, bevor ich gehe: subjektet Ich udfører mache på objektet es, og sauber angiver resultatet. bevor ich gehe tilføjer, at rengøringen sker før talerens afgang. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg gør det rent, før jeg går.”

8. So bleibt das Gerät für die nächste Person bereit.

   Så er udstyret klar til den næste person.

   So

   således; dermed

   bleibt

   forbliver

   Gerät

   udstyr; apparat

   nächste

   næste

   Person

   person

   bereit

   klar

   Uddybende forklaring

   So betyder her “dermed” eller “på den måde” og knytter resultatet til det, der er nævnt før. Eksempel: So bleibt es sauber. — “Således forbliver det rent.” bleibt kommer af bleiben (“forblive; blive ved med at være”). Det er nutid, 3. person ental: ich bleibe, du bleibst, er/sie/es bleibt. Her er das Gerät subjektet, så formen siger, at apparatet fortsat er i en bestemt tilstand. Eksempel: Das Gerät bleibt hier. — “Apparatet bliver her.” Gerät betyder her “udstyr” eller “apparat”. Grundformen er das Gerät; flertallet er die Geräte. das viser, at substantivet er grammatisk intetkøn i ental. I denne sætning er das Gerät det, der forbliver klart. nächste betyder her “næste”. Det er en bøjet form af superlativforholdet til nah: nah → näher → am nächsten; foran et substantiv bruges blandt andet der/die/das nächste. I die nächste Person står formen foran hunkønsordet Person med den bestemte artikel die, og endelsen er -e. Eksempel: Die nächste Person wartet draußen. — “Den næste person venter udenfor.” Person betyder “person”. Det er et hunkønsord: die Person; flertallet er die Personen. Efter præpositionen für står forbindelsen i akkusativ. I hunkøn ental er den bestemte artikel dog die både i nominativ og akkusativ: die Person. bereit betyder “klar” eller “parat”. Efter bleiben står adjektivet normalt uden bøjningsendelse, fordi det beskriver subjektet efter verbet: Das Gerät bleibt bereit. — “Apparatet forbliver klart.” für betyder her “til” i betydningen “beregnet til” og styrer normalt akkusativ. Sammen med die nächste Person bliver betydningen “til den næste person”. Samlet er So en resultatmarkør, bleibt angiver, at das Gerät fortsat er i tilstanden bereit, og für die nächste Person angiver, hvem udstyret er klar til. Hele sætningen betyder: “Så er udstyret klar til den næste person.”