En klar besked til udlejeren om en lækkende vandhane | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Wasserhahn im Badezimmer tropft wieder, obwohl ich ihn gestern festgezogen habe.

   Vandhanen på badeværelset lækker igen, selv efter at jeg strammede den i går.

   Wasserhahn

   vandhane

   Badezimmer

   badeværelse

   tropft

   drypper

   wieder

   igen

   obwohl

   selvom

   ich

   jeg

   ihn

   den

   gestern

   i går

   festgezogen

   strammet

   habe

   har

   Uddybende forklaring

   Wasserhahn betyder her “vandhane”. Det er et maskulint sammensat substantiv: der Wasserhahn, flertal die Wasserhähne. I tysk skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Der Wasserhahn ist neu. – “Vandhanen er ny.” Badezimmer betyder “badeværelse”. Det er et neutralt substantiv: das Badezimmer, flertal die Badezimmer. I im Badezimmer er im en sammentrækning af in dem; her angiver det stedet “på/i badeværelset”. tropft kommer fra grundformen tropfen (“dryppe”). tropft er nutid, tredje person ental, fordi subjektet er der Wasserhahn. Eksempel: Der Hahn tropft. – “Vandhanen drypper.” wieder betyder “igen” og viser, at dryppen sker på ny. Det ændrer ikke verbets person eller tid; tropft wieder betyder samlet “drypper igen”. obwohl indleder en ledsætning med betydningen “selvom”. I denne type tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: obwohl ich ihn gestern festgezogen habe. Eksempel: Obwohl es regnet, gehen wir raus. – “Selvom det regner, går vi ud.” ich er første person ental i nominativ og betyder “jeg”. Det er subjektet i ledsætningen og den person, der udførte handlingen. Sammenlign ich (“jeg”) med akkusativformen mich (“mig”): Er sieht mich. – “Han ser mig.” ihn betyder her “den” og er tredje person ental, maskulinum, i akkusativ. Formen bruges, fordi den er direkte objekt for festgezogen habe; den henviser i den faste oversættelse til vandhanen. Den maskuline nominativform er er, mens akkusativformen er ihn. gestern betyder “i går” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. Det står her før verballeddet festgezogen habe. festgezogen er perfektum participium af det separable verbum festziehen, “stramme fast”. I hovedsætninger kan verbet deles, som i Ich ziehe die Schraube fest. – “Jeg strammer skruen.” I perfektum bruges participiet festgezogen sammen med hjælpeverbet haben. habe er første person ental af haben, “have”. Her fungerer det som hjælpeverbum i perfektum; sammen med festgezogen betyder ich ... festgezogen habe “jeg har strammet ...”. Fordi konstruktionen står efter obwohl, står hjælpeverbet til sidst i ledsætningen. Hele strukturen er: Der Wasserhahn im Badezimmer tropft wieder + obwohl ich ihn gestern festgezogen habe. Første del siger, at vandhanen på badeværelset drypper igen. obwohl føjer kontrasten til: taleren har strammet vandhanen i går, men den drypper stadig igen. Hele betydningen er derfor: “Vandhanen på badeværelset lækker igen, selv efter at jeg strammede den i går.”

2. Da es immer wieder passiert, sollten wir wahrscheinlich den Vermieter kontaktieren.

   Da det bliver ved med at ske, bør vi nok kontakte udlejeren.

   Da

   da/fordi

   immer wieder

   igen og igen; bliver ved med

   passiert

   sker

   sollten wir

   vi bør

   wahrscheinlich

   sandsynligvis

   Vermieter

   udlejer

   kontaktieren

   kontakte

   Uddybende forklaring

   Da betyder her “fordi” og indleder en ledsætning, der giver årsagen til anbefalingen. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning; her er passiert derfor placeret til sidst i den første del. es er et upersonligt pronomen. Her henviser det ikke til en bestemt navngiven ting, men til det, der gentager sig i situationen. I andre sammenhænge kan es have et konkret eller grammatisk bestemt antecedent, men det er ikke nødvendigt her. immer wieder betyder, at noget sker gentagne gange: “igen og igen” eller “bliver ved med at”. Det er stærkere end blot én gentagelse. Eksempel: Sie ruft immer wieder an. — “Hun ringer igen og igen.” passiert er nutidsformen i 3. person ental af passieren (“at ske”). Her beskriver nutiden en tilbagevendende situation. Eksempel: Das passiert oft. — “Det sker ofte.” sollten wir udtrykker en anbefaling eller et forsigtigt forslag: “vi bør”. sollten er 1. person flertal af sollen i Konjunktiv II-formen; subjektet wir viser, hvem anbefalingen gælder. Den almindelige nutidsform sollen kan også bruges, men sollten gør forslaget mere afdæmpet. Eksempel: Wir sollten warten. — “Vi bør vente.” wahrscheinlich betyder “sandsynligvis” og markerer, at taleren vurderer forslaget som sandsynligt eller passende uden at fremstille det som sikkert. Det ændrer ikke, hvem der skal udføre handlingen. den Vermieter betyder “udlejeren”. Vermieter er et hankøns-substantiv; grundformen er der Vermieter. Her står det som direkte objekt efter kontaktieren, så artiklen får akkusativformen den. Eksempel: Ich sehe den Vermieter. — “Jeg ser udlejeren.” kontaktieren er infinitiven “at kontakte”. Efter sollten står det andet verbum i infinitiv, og det beskriver den handling, som wir bør udføre. Eksempel: Wir kontaktieren den Arzt. — “Vi kontakter lægen.” Samlet betyder Da es immer wieder passiert, “fordi det bliver ved med at ske”. Hoveddelen sollten wir wahrscheinlich den Vermieter kontaktieren betyder “bør vi sandsynligvis kontakte udlejeren”. Hele ytringen er derfor: “Da det bliver ved med at ske, bør vi nok kontakte udlejeren.”

3. Ich kann ein Foto schicken und erklären, dass eine vorübergehende Reparatur nicht funktioniert hat.

   Jeg kan sende et billede og forklare, at en midlertidig reparation ikke virkede.

   Ich kann

   jeg kan

   ein Foto

   et billede

   schicken

   sende

   erklären

   forklare

   dass

   at

   vorübergehende

   midlertidig

   Reparatur

   reparation

   nicht funktioniert hat

   ikke virkede

   Uddybende forklaring

   Ich kann: können betyder at kunne eller have mulighed for. Formen kann er nutid, 1. person ental, sammen med ich. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i den relevante hovedsætning eller del af sætningen: Ich kann helfen = »Jeg kan hjælpe«. Her udtrykker formen mulighed eller evne, ikke nødvendigvis at handlingen allerede sker. ein Foto: Foto betyder »billede/foto« og er et intetkønsord: das Foto. Her står ein Foto som direkte objekt efter schicken, derfor er formen akkusativ; for intetkøn ser den ubestemte artikel dog ens ud i nominativ og akkusativ: ein Foto. Eksempel: Ich sehe ein Foto. = »Jeg ser et foto.« schicken: Grundformen er schicken = »sende«. Efter kann beholder verbet infinitiven: Ich kann ein Foto schicken. I andre tider ændres hjælpe- eller hovedverbet efter konstruktionen, men her er schicken den handling, som talerens mulighed gælder. erklären: Grundformen er erklären = »forklare«. Den står også i infinitiv efter kann, og den er koordineret med schicken: Ich kann ... schicken und erklären .... Det er altså samme ich, der kan udføre begge handlinger. Eksempel: Ich erkläre das Problem. = »Jeg forklarer problemet.« dass: dass indleder en ledsætning, der her angiver indholdet af det, der kan forklares. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Det er ikke det samme som das, som blandt andet kan være artikel eller stedord: Ich weiß, dass er kommt = »Jeg ved, at han kommer.« vorübergehende: Her betyder vorübergehend »midlertidig«. Formen vorübergehende er adjektivets bøjede form foran Reparatur. Den har endelsen -e, fordi Reparatur er hunkøn ental, og den ubestemte artikel eine allerede viser kasus og køn i denne nominativforbindelse: eine vorübergehende Reparatur. Sammenlign med hankøn: ein vorübergehender Versuch = »et midlertidigt forsøg«. Reparatur: Reparatur betyder »reparation« og er et hunkønsord: die Reparatur. I eine vorübergehende Reparatur er det subjektet i dass-sætningen. Den ubestemte artikel eine viser her ikke i sig selv et bestemt tal; den præsenterer en ikke nærmere bestemt reparation. Eksempel: Die Reparatur ist teuer. = »Reparationen er dyr.« nicht funktioniert hat: funktionieren betyder her »virke/fungere«. funktioniert hat er perfektum: hat er nutidsformen af hjælpeverbet haben, og funktioniert er perfektum participium af funktionieren. I en ledsætning står hjælpeverbet til sidst, så rækkefølgen bliver funktioniert hat. nicht nægter, at reparationen virkede. Eksempel: Der Plan hat nicht funktioniert. = »Planen virkede ikke.« Formen beskriver her en afsluttet eller afgrænset tidligere situation, ikke en generel påstand om alle reparationer. Samlet bliver konstruktionen Ich kann ... schicken und erklären, dass ...: »Jeg kan sende ... og forklare, at ...«. Først nævnes de to handlinger, som ich har mulighed for at udføre. Derefter forklarer dass-ledsætningen indholdet: eine vorübergehende Reparatur er subjektet, og nicht funktioniert hat siger, at den midlertidige reparation ikke virkede. Hele udsagnet betyder derfor: »Jeg kan sende et billede og forklare, at en midlertidig reparation ikke virkede.«

4. Erwähne, dass Wasser verschwendet wird und die Ablage nass wird.

   Nævn, at der går vand til spilde, og at bordpladen bliver våd.

   Erwähne

   nævn

   dass

   at

   Wasser

   vand

   verschwendet wird

   går til spilde

   die Ablage

   bordpladen

   nass

   våd

   Uddybende forklaring

   Erwähne er imperativ af erwähnen – “at nævne”. Formen er rettet til én person i en direkte opfordring: Erwähnen Sie ... er den høflige/formelle variant. Eksempel: Erwähne den Fehler. – “Nævn fejlen.” dass indleder en ledsætning, som fungerer som det, der skal nævnes. I en tysk dass-sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Eksempel: Sie sagt, dass er kommt. – “Hun siger, at han kommer.” Wasser betyder “vand”. Det er et stofnavn og står her uden artikel, fordi der tales om vand generelt eller ubestemt. Som grammatisk køn er ordet intetkøn: das Wasser; kønnet ses tydeligt, når en artikel eller et pronomen bruges. verschwendet wird betyder her “går til spilde” eller “bliver spildt”. verschwenden er grundformen “at spilde”; verschwendet er perfektum participium, og wird er nutidsformen af werden i tredje person ental. Sammen danner de passiv: vandet fremstilles som det, der bliver spildt, uden at den ansvarlige aktør nævnes. Eksempel: Das Essen wird verschwendet. – “Maden går til spilde.” die Ablage betyder her “bordpladen”. Ablage er et hunkønsord, hvilket ses i die; den bestemte artikel viser også, at der henvises til en bestemt overflade i situationen. Ordet kan i andre sammenhænge betegne en aflægge- eller opbevaringsflade, men den faste oversættelse fastlægger her betydningen “bordpladen”. nass betyder “våd”. Det er et beskrivende adjektiv, der står som prædikativ efter wird: wird nass betyder “bliver våd”. Her beskriver nass ikke Ablage gennem en bøjet attributiv form; som prædikativ har adjektivet denne form. Eksempel: Der Boden wird nass. – “Gulvet bliver vådt.” und forbinder de to oplysninger i den samme dass-sætning. Første del er dass Wasser verschwendet wird, og anden del er die Ablage nass wird. Det andet dass behøver ikke gentages, fordi den indledende ledsætningsramme fortsætter efter und; i begge dele står det finitte verbum sidst. Samlet betyder Erwähne, dass Wasser verschwendet wird und die Ablage nass wird.: “Nævn, at der går vand til spilde, og at bordpladen bliver våd.” Opfordringen Erwähne styrer ledsætningen, mens dass indleder de to forbundne forhold, der skal nævnes.

5. Sollen wir sagen, dass wir das Problem nicht selbst verursacht haben?

   Skal vi sige, at vi ikke selv har forårsaget problemet?

   Sollen wir

   Skal vi …?

   sagen

   sige

   Problem

   problem

   nicht

   ikke

   selbst

   selv

   verursacht haben

   har forårsaget

   Uddybende forklaring

   Sollen wir består af modalverbet sollen og pronomenet wir. Her spørger taleren, om taleren og andre skal gøre noget: “Skal vi …?” sollen er her nutid, 1. person flertal. Et nyttigt mønster er Sollen wir + infinitiv?, for eksempel: Sollen wir warten? — “Skal vi vente?” sagen er infinitiven af sagen, “at sige”. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv, så sagen har ingen personendelse. Problem er et intetkønsnavneord: das Problem. Her betegner det den sag, som udsagnet handler om. Tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. Flertalsformen er Probleme. nicht nægter udsagnet om, at wir har forårsaget problemet. selbst fremhæver, at det er wir, der ikke siges at have forårsaget det. selbst betyder “selv”. Det kan også bruges med andre fremhævede led. Eksempel: Ich habe es selbst gemacht. — “Jeg har selv gjort det.” verursacht haben bygger på verbet verursachen, “at forårsage”. verursacht er perfektum participium, og haben er her den bøjede hjælpeverbumform i nutid, 1. person flertal. Sammen danner de perfektum: Wir haben das Problem verursacht. — “Vi har forårsaget problemet.” I den underordnede dass-sætning står hjælpeverbet til sidst, så rækkefølgen bliver verursacht haben. Hele strukturen er Sollen wir sagen, dass ...? — “Skal vi sige, at …?” Efter dass kommer subjektet wir, objektet das Problem, nægtelsen nicht, fremhævelsen selbst og verballeddet verursacht haben til sidst. Hele ytringen betyder derfor: “Skal vi sige, at vi ikke selv har forårsaget problemet?”

6. Schreib das deutlich dazu, aber formuliere es ruhig.

   Tag det tydeligt med, men formuler det roligt.

   Schreib

   skriv

   das

   det

   deutlich

   tydeligt

   dazu

   med

   aber

   men

   formuliere

   formulér

   es

   det

   ruhig

   roligt

   Uddybende forklaring

   Schreib er imperativ af schreiben (at skrive) til du: du schreibst → Schreib!. Imperativen retter sig derfor til én person i en uformel tiltale. Eksempel: Schreib den Satz! – Skriv sætningen! das er her et tysk stedord i objektfunktionen, med betydningen “det”. Formen das viser ikke i sig selv, hvad “det” henviser til; den konkrete henvisning er ikke entydigt angivet i den faste sætning. Eksempel: Ich lese das. – Jeg læser det. deutlich betyder her “tydeligt” eller “klart”. Det er et beskrivende ord, der i denne brug fungerer som adverbium og beskriver måden at skrive på. Adjektivformen er også deutlich, fx eine deutliche Nachricht – en tydelig besked. dazu er et adverbium, der knytter noget til en allerede forstået sag eller tekst. Her betyder det omtrent “med det” eller “dertil”: skriv det tydeligt med som en del af den relevante tekst. Det er en fast samlet form; man skal ikke behandle da og zu som to selvstændige ord i denne betydning. Eksempel: Schreib bitte einen Satz dazu. – Skriv venligst en sætning dertil. aber forbinder to dele med en modsætning: “men”. Det ændrer ikke i sig selv verbets tid eller måde. Eksempel: Es ist kurz, aber deutlich. – Det er kort, men tydeligt. formuliere er imperativ af formulieren (at formulere) til du: du formulierst → Formuliere!. Det er et andet selvstændigt verbum end schreiben: schreiben fokuserer på at skrive, mens formulieren fokuserer på at vælge og udforme ordene. Eksempel: Formuliere den Satz neu. – Formulér sætningen på ny. es er endnu et tysk objektstedord med betydningen “det”. Dets konkrete henvisning er ikke bestemt af formen alene. I denne sætning er det objektet for formuliere, mens Schreib das har et tilsvarende “det” som objekt for schreib. ruhig betyder her “roligt” og beskriver, hvordan formuleringen skal udføres. Formen er her adverbiel; som adjektiv kan ruhig fx beskrive et substantiv: ein ruhiger Ton – en rolig tone. I denne kontekst betyder det ikke en opfordring til at være stille, men en rolig måde at formulere sig på. Samlet består utterancen af to imperativer: Schreib das deutlich dazu betyder “Skriv det tydeligt med/dertil”, og aber formuliere es ruhig tilføjer kontrasten “men formulér det roligt”. Schreib og formuliere er begge uformelle du-imperativer, mens aber binder de to anvisninger sammen.

7. Die Nachricht sollte höflich, aber konkret sein, damit es keine Verwirrung gibt.

   Beskeden bør være høflig, men præcis, så der ikke opstår forvirring.

   Die Nachricht

   beskeden

   sollte

   bør

   höflich

   høflig

   aber

   men

   konkret

   præcis

   sein

   være

   damit

   så

   es … gibt

   der er / der findes

   Verwirrung

   forvirring

   Uddybende forklaring

   Die Nachricht betyder her “beskeden”. Nachricht er et feminint substantiv: ental die Nachricht, flertal die Nachrichten. Det bestemte kendeord die viser her en bestemt besked. sollte giver betydningen “bør” og er en form af sollen. Her udtrykker formen en anbefaling, ikke fortid. Sammen med infinitiven sein danner den mønstret sollte ... sein = “bør være”. sollen bøjes for eksempel ich soll, du sollst, er/sie soll; sollte er her en mere afdæmpet anbefaling. höflich betyder “høflig”. Det står efter sein som prædikativt adjektiv og får derfor ingen særlig endelse her. Eksempel: Die Antwort ist höflich. — “Svaret er høfligt.” aber betyder “men” og forbinder de to modsatrettede beskrivelser. konkret betyder her “præcis” eller “konkret”. Det står også efter sein, så det beskriver beskeden uden adjektivendelse. I passende sammenhænge kan det modsatte være unkonkret — “ukonkret”; konkret er ikke nødvendigvis det samme som “detaljeret”. sein er infinitiven “at være”. Efter sollte står den i infinitiv og ændres ikke efter subjektets person eller tal i denne konstruktion. damit betyder her “så” eller “for at” og indleder en formålssætning. I en tysk damit-sætning står det finitte verbum normalt til sidst: damit es keine Verwirrung gibt. I es gibt keine Verwirrung er es gibt et fast udtryk, der betyder “der er” eller “der findes”; med keine Verwirrung bliver betydningen “der er ingen forvirring”. gibt er tredje person ental af geben, “at give”, men i dette udtryk skal det ikke oversættes isoleret som “giver”. keine nægter substantivet Verwirrung: “ingen forvirring”. Det er den feminine entalsform foran Verwirrung; ved flertal ses for eksempel keine Probleme — “ingen problemer”. Verwirrung betyder “forvirring”. Substantivet er feminint. Det hænger sammen med verbet verwirren — “at forvirre”, men substantivet skal læres som den selvstændige form Verwirrung. Hele sætningen bygges således: Die Nachricht sollte höflich, aber konkret sein = “Beskeden bør være høflig, men præcis”. damit es keine Verwirrung gibt angiver formålet med anbefalingen: “så der ikke opstår forvirring.” Den samlede betydning er derfor: “Beskeden bør være høflig, men præcis, så der ikke opstår forvirring.”

8. Frag, wann ein Klempner kommen könnte, weil Vormittage unter der Woche für uns schwierig sind.

   Spørg, hvornår en blikkenslager kan komme, fordi morgener på hverdage er svære for os.

   Frag

   spørg

   wann

   hvornår

   Klempner

   blikkenslager

   kommen

   komme

   könnte

   kunne måske

   Vormittage

   formiddage

   unter der Woche

   på hverdage

   für uns

   for os

   schwierig

   svære

   sind

   er

   Uddybende forklaring

   Frag er imperativ af fragen (at spørge): fragen → du fragst → Frag!. Det er en direkte opfordring til én person. Eksempel: Frag ihn. = Spørg ham. wann betyder ”hvornår” og indleder her et indirekte spørgsmål: Frag, wann ... = Spørg, hvornår ... Det adskiller sig fra wenn, som ofte betyder ”hvis” eller ”når” i en betingelse eller tidsangivelse. Klempner er et maskulint substantiv for en blikkenslager eller VVS-person. I ein Klempner står det i ental efter den ubestemte artikel. Flertal er også Klempner; ordets form ændres altså ikke mellem ental og flertal, men artikel eller verballed kan vise forskellen. kommen er infinitiven ”at komme”. I wann ein Klempner kommen könnte står infinitiven før det bøjede modalverbum könnte, sådan som det er almindeligt i en tysk ledsætning med et modalverbum. Eksempel: Wann kann er kommen? = Hvornår kan han komme? könnte er en bøjet form af können (at kunne). Her udtrykker den, at blikkenslageren muligvis kan komme. Formen er Konjunktiv II, 3. person ental: er könnte. Eksempel: Er könnte morgen kommen. = Han kunne måske komme. Det er könnte, ikke kommen, der bærer modaliteten. Vormittage betyder ”formiddage” og er flertal af Vormittag (formiddag). Her handler det om formiddagene som tidsrum, der er vanskelige for de omtalte personer. Vormittag kan også betegne én formiddag, mens Vormittage betegner flere formiddage eller formiddagstidsrum. unter der Woche er en tidsangivelse: ”på hverdage” eller ”i løbet af ugen”. Her afgrænser den, hvilke formiddage der omtales. für uns betyder ”for os”. uns er formen af det personlige pronomen i 1. person flertal efter præpositionen für. Eksempel: Das ist wichtig für uns. = Det er vigtigt for os. schwierig er et adjektiv, der her betyder ”svær” eller ”vanskelig”. Det beskriver, at formiddagene ikke passer godt for de omtalte personer. Efter sein står adjektivet uden synlig endelse: Die Vormittage sind schwierig. sind er 3. person flertal af sein (at være): sie sind. Det bøjes efter det grammatiske subjekt Vormittage, ikke efter uns. Sammenlign: Der Vormittag ist schwierig. = Formiddagen er svær; Die Vormittage sind schwierig. = Formiddagene er svære. Samlet består opfordringen af imperativen Frag og det indirekte spørgsmål wann ein Klempner kommen könnte: ”Spørg, hvornår en blikkenslager måske kan komme.” Begrundelsen indledes med weil; i weil Vormittage unter der Woche für uns schwierig sind forklares det, at formiddage på hverdage er svære for de omtalte personer. Hele ytringen betyder derfor: ”Spørg, hvornår en blikkenslager kan komme, fordi morgener på hverdage er svære for os.”

9. Wir können ein flexibles Zeitfenster vorschlagen, in dem jemand zu Hause sein kann.

   Vi kan foreslå et fleksibelt tidsrum, hvor nogen kan være hjemme.

   Wir können

   vi kan

   flexibles

   fleksibelt

   Zeitfenster

   tidsrum

   vorschlagen

   foreslå

   in dem

   hvor

   jemand

   nogen

   zu Hause

   hjemme

   sein

   være

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan” og danner sammen med infinitiven vorschlagen en modal konstruktion: können står i 1. person flertal, mens vorschlagen forbliver i infinitiv. Sammenlign ich kann (“jeg kan”) og wir können (“vi kan”). Eksempel: Wir können morgen kommen. — “Vi kan komme i morgen.” flexibles beskriver Zeitfenster og betyder her, at tidsrummet kan tilpasses. Formen er et bøjet tillægsord: grundformen er flexibel, og i ein flexibles Zeitfenster får det endelsen -es, fordi det står foran det neutrale navneord Zeitfenster efter ein. Et nyttigt modsætningspar er flexibel — unflexibel (“fleksibel” — “ufleksibel”). Zeitfenster er et navneord for et afgrænset tidsrum, hvor noget kan ske. Grundformen er den samme som den observerede form her; das Zeitfenster er neutralt, og flertallet er die Zeitfenster. Eksempel: Das Zeitfenster ist am Nachmittag. — “Tidsrummet er om eftermiddagen.” vorschlagen betyder “foreslå”. Det står her i infinitiv efter modalverbet können. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning kan det finitte verbum være schlägt ... vor, som i Sie schlägt einen Termin vor. — “Hun foreslår et tidspunkt.” Den observerede infinitiv skal ikke ændres til schlägt i denne modal-konstruktion. in dem indleder en relativsætning, der beskriver Zeitfenster: “hvor” eller mere bogstaveligt “i hvilket”. dem er den neutrale dativform af det relative pronomen, fordi præpositionen in her præsenterer tidsrummet som den ramme, noget foregår inden for. Mønstret kan genbruges i ein Raum, in dem wir arbeiten — “et rum, hvor vi arbejder.” jemand er et ubestemt pronomen og betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Her er det subjekt for sein og kann; teksten identificerer ikke, hvem personen er. Det står i ental, hvilket forklarer entalsformen kann, men siger ikke noget om personens køn. Eksempel: Jemand wartet draußen. — “Nogen venter udenfor.” zu Hause er et fast adverbialt udtryk for at være hjemme. Det beskriver stedet eller tilstanden i denne sætning og fungerer ikke som et navneord, der skal have en artikel. Eksempel: Ich bin zu Hause. — “Jeg er hjemme.” sein betyder “være” og står i infinitiv efter kann. Infinitiven er sein; den tilsvarende finitte form i nutid kan for eksempel være ich bin eller sie ist, men efter kann bruges sein: Jemand kann zu Hause sein. — “Nogen kan være hjemme.” kann er nutidsformen af modalverbet können for 3. person ental. Det står sidst i den indlejrede sætning, fordi tysk normalt placerer det finitte verbum sidst i en ledsætning. jemand er subjektet, så formen er kann, ikke flertalsformen können. Samlet bygges udsagnet sådan: Wir können vorschlagen = “Vi kan foreslå” og ein flexibles Zeitfenster = “et fleksibelt tidsrum”. Relativsætningen in dem jemand zu Hause sein kann præciserer, hvad tidsrummet skal give mulighed for: at nogen kan være hjemme. Hele betydningen er derfor: “Vi kan foreslå et fleksibelt tidsrum, hvor nogen kan være hjemme.”

10. Das sollte es dem Vermieter leichter machen, die Reparatur zu organisieren.

    Det burde gøre det lettere for udlejeren at få reparationen arrangeret.

    Das

    det

    sollte

    burde

    es

    det

    Vermieter

    udlejer

    leichter

    lettere

    machen

    gøre

    Reparatur

    reparation

    organisieren

    arrangere

    Uddybende forklaring

    Das betyder her “det” og peger tilbage på den allerede nævnte situation eller løsning, ikke nødvendigvis på et bestemt enkeltord. Formen das er et intetkøns-demonstrativt pronomen; stort begyndelsesbogstav skyldes, at det står først i sætningen. Eksempel: Das ist hilfreich. — “Det er hjælpsomt.” sollte kommer fra sollen og betyder her “burde”. I denne sætning er det præteritumformen i tredje person ental, fordi subjektet Das er tredje person ental. Formen sollte bruges dog også med første person ental, så den er ikke kun en tredjepersonsform. Den danske oversættelse støtter her betydningen “burde”. Eksempel: Das sollte genügen. — “Det burde være tilstrækkeligt.” es er et formelt pronomen i konstruktionen es jemandem leichter machen: “at gøre det lettere for nogen”. Det peger her frem mod handlingen die Reparatur zu organisieren, som er det, der bliver lettere; dem Vermieter angiver den person, som får det lettere. Det er altså ikke det samme som Das, der fungerer som sætningens subjekt. Vermieter betyder “udlejer”. I dem Vermieter står ordet i dativ, fordi konstruktionen angiver, hvem noget bliver lettere for. Artiklen dem viser her maskulin dativ ental; selve substantivet Vermieter får ikke en synlig endelse i denne form. Eksempel: Ich helfe dem Vermieter. — “Jeg hjælper udlejeren.” leichter er komparativformen af leicht (“let”) og betyder “lettere”. Her beskriver den resultatet af at gøre noget lettere; den bøjes ikke efter Vermieter, fordi den ikke står som et attributivt tillægsord foran dette substantiv. En enkel sammenligning er leicht – leichter – am leichtesten: “let – lettere – lettest”. machen betyder “gøre” og står her i infinitiv efter sollte. Mønstret etwas leichter machen kan genbruges som “gøre noget lettere”. Eksempel: Die Anleitung macht den Aufbau leichter. — “Vejledningen gør opbygningen lettere.” Reparatur betyder “reparation”. die Reparatur er akkusativ ental og er objekt for organisieren; den bestemte artikel die passer her til femininum ental. Eksempel: Wir planen die Reparatur. — “Vi planlægger reparationen.” organisieren betyder “organisere” eller i denne sammenhæng “arrangere”. Det står som infinitiv i forbindelsen die Reparatur zu organisieren; zu markerer infinitiven, mens die Reparatur er dens objekt. Eksempel: Sie versucht, die Reparatur zu organisieren. — “Hun prøver at arrangere reparationen.” Samlet er strukturen Das sollte es dem Vermieter leichter machen, die Reparatur zu organisieren: “Det burde gøre det lettere for udlejeren at få reparationen arrangeret.” Først angives det, som forventes at have en effekt (Das), derefter modaliteten “burde” (sollte), så konstruktionen “gøre det lettere for udlejeren” (es dem Vermieter leichter machen), og til sidst den handling, som bliver lettere for udlejeren: at organisere reparationen (die Reparatur zu organisieren).