En fair rengøringsrutine | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Unsere Putzroutine funktioniert nicht, und in der Küche herrscht ständig Unordnung.

   Vores rengøringsrutine fungerer ikke, og køkkenet bliver ved med at blive rodet.

   Unsere

   vores

   Putzroutine

   rengøringsrutine

   funktioniert

   fungerer

   nicht

   ikke

   und

   og

   in der

   i den

   Küche

   køkken

   herrscht

   hersker; der er

   ständig

   konstant; hele tiden

   Unordnung

   uorden

   Uddybende forklaring

   Unsere står her foran Putzroutine og betyder “vores”. Formen er possessivbestemmeren unser i femininum ental nominativ, fordi Putzroutine er subjektet og er et feminint navneord. Den samme form unsere bruges også i flere andre bøjningsmiljøer, blandt andet med navneord i flertal; formen alene betyder derfor ikke altid det samme grammatisk. Putzroutine betyder en fast rutine for rengøring. Det er et sammensat navneord: putzen betyder “at gøre rent”, mens Routine betyder “rutine”. På tysk skrives sammensatte navneord normalt samlet, og det sidste led bestemmer kønnet: die Routine, derfor die Putzroutine. funktioniert er 3. person ental nutid af funktionieren, “at fungere”. Subjektet er Unsere Putzroutine, så verbet får formen for én ting. Eksempel: Der Plan funktioniert. — “Planen fungerer.” nicht benægter her, at rutinen fungerer. Sammen med funktioniert bliver betydningen altså “fungerer ikke”; nicht er ikke en del af verbets bøjning. und forbinder de to hoveddele. Det betyder “og” og ændrer ikke i sig selv ordstillingen i den anden del. in der indleder et stedudtryk. Ved en fast placering bruges in her med dativ, og der er dativformen af den feminine bestemte artikel die. Mønstret er in der + femininum ental, som i in der Wohnung — “i lejligheden”. Küche betyder “køkken”. Det er et feminint navneord: die Küche. I in der Küche står det i dativ, fordi udtrykket beskriver, hvor noget befinder sig, ikke en bevægelse ind i køkkenet. herrscht er 3. person ental nutid af herrschen, som grundlæggende betyder “at herske”. Med tilstande eller forhold betyder det ofte “der hersker” eller mere naturligt “der er”. Her beskriver det den tilstand, der findes i køkkenet. Eksempel: Im Raum herrscht Ruhe. — “Der er ro i rummet.” ständig betyder “hele tiden” eller “konstant”. Det lægger sig til tilstandsudsagnet herrscht Unordnung og viser, at uordenen ikke kun forekommer én gang. Unordnung betyder “uorden” eller “rod”. Det er et feminint navneord: die Unordnung. I herrscht Unordnung står det uden artikel, fordi det bruges som en ubestemt masse eller tilstand, ikke som en bestemt enkelt genstand. Hele strukturen er Unsere Putzroutine funktioniert nicht + und + in der Küche herrscht ständig Unordnung: “Vores rengøringsrutine fungerer ikke, og der er hele tiden uorden i køkkenet.” Den anden del beskriver en vedvarende tilstand i køkkenet, mens den første forklarer, at rengøringsrutinen ikke virker.

2. Ich glaube nicht, dass einer von uns das mit Absicht macht.

   Jeg tror ikke, at nogen af os gør det med vilje.

   Ich glaube nicht

   jeg tror ikke

   einer von uns

   en af os

   das

   det

   mit Absicht

   med vilje

   macht

   gør

   Uddybende forklaring

   Ich glaube nicht betyder her “jeg tror ikke”. glauben er grundformen; glaube er nutidsformen i 1. person ental sammen med ich. Mønstret Ich glaube nicht, dass … bruges til at udtrykke, at taleren ikke tror på indholdet i den følgende ledsætning. I en tysk dass-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. einer von uns betyder “en af os”. einer er her et ubestemt pronomen i nominativ ental og har den grammatiske maskuline form; det fastslår ikke, at den omtalte person er en mand. von uns angiver gruppen, som personen er en del af. Det nyttige mønster er einer von + gruppe, for eksempel Einer von ihnen kommt später. — “En af dem kommer senere.” das betyder her “det” og peger på den handling eller situation, der omtales i sammenhængen. Formen er et pronomen, ikke et signal om et bestemt navngivet substantiv; den faste oversættelse identificerer ikke et mere specifikt referent. Som sammenligning kan Das ist schwierig. betyde “Det er svært.” mit Absicht er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “med vilje” eller “forsætligt”. Den bruges, når en handling udføres bevidst; den modsatte idé udtrykkes ofte med aus Versehen — “ved et uheld”. For eksempel: Sie hat das mit Absicht gemacht. — “Hun gjorde det med vilje.” macht betyder i denne sætning “gør”. Grundformen er machen, og macht er nutid, 3. person ental. Formen passer til einer, som er ental: einer … macht. machen kan også betyde “lave” i andre sammenhænge, men her fungerer das machen som “gøre det”. Hele strukturen er Ich glaube nicht, dass einer von uns das mit Absicht macht. Først afviser taleren, at vedkommende tror på noget; dass indleder indholdet af denne tro. Inde i ledsætningen er einer von uns den, der udfører handlingen, das er det, der bliver gjort, mit Absicht beskriver intentionen, og macht står til sidst som det bøjede verbum. Samlet betyder sætningen: “Jeg tror ikke, at nogen af os gør det med vilje.”

3. Vielleicht brauchen wir einen klareren Standard, besonders für das Geschirr und den Herd.

   Måske har vi brug for en tydeligere standard, især for opvasken og komfuret.

   Vielleicht

   måske

   brauchen wir

   har vi brug for

   klareren

   tydeligere

   Standard

   standard

   besonders

   især

   Geschirr

   opvask

   Herd

   komfur

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og markerer usikkerhed uden at gøre udsagnet til en sikker påstand. Det står først og påvirker hele udsagnet. brauchen wir betyder her “har vi brug for”. brauchen er grundformen; wir er subjektet “vi”. I et tysk hovedspørgsmål? Nej, her er det en hovedsætning: fordi Vielleicht står først, kommer verbet brauchen før subjektet wir. Mønstret kan genbruges: Vielleicht brauchen wir ... — “Måske har vi brug for ...”. klareren beskriver Standard som mere tydelig end en underforstået eller tidligere standard. Adjektivets grundform er klar; den komparative form er klarer. I den observerede form får den endelsen -en, fordi den står foran det maskuline substantiv Standard i akkusativ efter einen: einen klareren Standard. Et eksempel: Wir brauchen einen klareren Plan. — “Vi har brug for en tydeligere plan.” Standard betyder en standard eller rettesnor. Det er et maskulint substantiv: der Standard; i denne sætning står det som direkte objekt efter brauchen, derfor einen Standard i akkusativ. Her handler det om en tydeligere fælles rettesnor, ikke om en bestemt teknisk standard, der nødvendigvis nævnes ved navn. besonders betyder “især” og fremhæver det, der kommer bagefter. Det ændrer ikke i sig selv kasus eller bøjning på de efterfølgende substantiver. Et genbrugeligt eksempel er: Besonders am Wochenende brauche ich Ruhe. — “Især i weekenden har jeg brug for ro.” Geschirr betyder her “opvasken” eller “servicet”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Det er et intetkønssubstantiv: das Geschirr. Efter præpositionen für står det i akkusativ, men intetkønnets artikel har samme form: für das Geschirr. Geschirr bruges ofte som et kollektivt eller ikke-tælleligt ord for service og tallerkener, der skal håndteres eller vaskes. Herd betyder “komfur”. Det er et maskulint substantiv: der Herd. für styrer akkusativ, så der Herd bliver til den Herd: für den Herd. Et eksempel: Wir reinigen den Herd. — “Vi rengør komfuret.” Samlet er strukturen Vielleicht brauchen wir einen klareren Standard — “Måske har vi brug for en tydeligere standard”. besonders tilføjer en særlig afgrænsning, og für das Geschirr und den Herd angiver, hvad standarden især skal gælde for: opvasken og komfuret. Hele udsagnet betyder derfor: “Måske har vi brug for en tydeligere standard, især for opvasken og komfuret.”

4. Wir könnten die Aufgaben jede Woche wechseln, damit nicht immer dieselbe Person den Boden wischt.

   Vi kunne skiftes til opgaverne hver uge, så den samme person ikke altid vasker gulv.

   Wir könnten

   vi kunne

   die Aufgaben

   opgaverne

   jede Woche

   hver uge

   wechseln

   skifte

   damit

   så

   nicht immer

   ikke altid

   dieselbe

   den samme

   Person

   person

   den Boden

   gulvet

   wischt

   vasker

   Uddybende forklaring

   Wir könnten: könnten er Konjunktiv II af können og står sammen med subjektet wir. Her udtrykker formen en mulig eller høfligt fremsat idé: “vi kunne”. Efter modalverbet står det andet verbum i infinitiv. Sammenlign: Wir können wechseln = “Vi kan skifte” (mulighed/evne), mens Wir könnten wechseln er mere forsigtigt eller forslagagtigt. die Aufgaben: Aufgabe betyder “opgave”; Aufgaben er flertal. die er her den bestemte artikel i flertal og markerer den bestemte gruppe opgaver. Formen kan bruges som objekt, som i dette udsagn. Eksempel: Wir teilen die Aufgaben. — “Vi fordeler opgaverne.” jede Woche: jede er femininum ental af jeder og står her i akkusativ efter den tidslige brug “hver uge”. Woche betyder “uge”. Mønstret jede Woche angiver, hvor ofte noget sker: Wir treffen uns jede Woche. — “Vi mødes hver uge.” wechseln: Infinitiven wechseln betyder her “skifte” eller “bytte rundt”. Efter könnten står den uden personendelse og kommer til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Wir wechseln die Aufgaben. — “Vi skifter opgaverne.” damit: damit indleder en underordnet formålssætning, omtrent “så” eller “for at”. Det, der ønskes opnået, kommer efter damit, og det bøjede verbum står normalt til sidst i denne ledsætning. Det er ikke det samme som et almindeligt “med det”. nicht immer: nicht benægter her tidsangivelsen immer: noget sker altså ikke hver gang eller ikke konstant. Sammen betyder de “ikke altid”. Eksempel: Nicht immer kocht dieselbe Person. — “Det er ikke altid den samme person, der laver mad.” dieselbe: dieselbe betyder “den samme” og peger her på én bestemt, identisk person, ikke blot en person med samme slags egenskaber. Formen er femininum ental nominativ og passer til Person, som er subjekt i ledsætningen. En nyttig kontrast er die gleiche: det kan ofte betyde “den samme slags” eller “en identisk”, afhængigt af sammenhængen; dieselbe fremhæver den samme konkrete person eller ting. Person: Person er et feminint substantiv og betyder “person”. Her står det i nominativ, fordi personen udfører handlingen wischt. Det er altså ikke den Boden, der udfører handlingen. Eksempel: Eine Person wischt den Boden. — “En person vasker gulvet.” den Boden: Boden betyder her “gulv”. den viser maskulinum ental i akkusativ, fordi gulvet er genstand for handlingen. Grundformen er der Boden i nominativ, men objektformen er den Boden: Der Boden ist sauber — “Gulvet er rent”; Sie wischt den Boden — “Hun vasker gulvet.” wischt: wischt er 3. person ental i nutid af wischen, “at tørre af” eller “at vaske/moppe”. Subjektet er dieselbe Person, derfor bruges entalsformen; den svarer ikke til flertallet wischen. Eksempel: Er wischt den Tisch. — “Han tørrer bordet af.” I denne sætning er handlingen rettet mod gulvet, så den naturlige danske betydning er “vasker gulv”. Samlet bliver strukturen: Wir könnten die Aufgaben wechseln = “Vi kunne skifte opgaverne”, og damit nicht immer dieselbe Person den Boden wischt = “så den samme person ikke altid vasker gulv”. Hele udsagnet betyder derfor: “Vi kunne skiftes til opgaverne hver uge, så den samme person ikke altid vasker gulv.” Det er et forslag til en tilbagevendende fordeling af husarbejdet.

5. Das klingt fair, obwohl ich lieber den Müll rausbringe, als das Bad zu putzen.

   Det lyder fair, selv om jeg foretrækker at tage skraldet ud frem for at gøre badeværelset rent.

   klingt

   lyder

   fair

   rimelig; fair

   obwohl

   selv om

   ich

   jeg

   lieber

   helst; hellere

   Müll

   skrald; affald

   rausbringe

   tager ud; bringer ud

   als

   frem for; end

   Bad

   badeværelse

   zu putzen

   at gøre rent

   Uddybende forklaring

   klingt kommer af klingen og er 3. person ental i nutid. Her betyder det, at noget virker eller lyder rimeligt: Das klingt gut. – “Det lyder godt.” Formen er valgt, fordi grundleddet Das er ental. fair står som prædikativt adjektiv efter klingt og beskriver, hvordan det lyder. I denne brug får adjektivet ingen endelse. Det er et lånord, som også kan betyde “rimelig” i en vurdering. obwohl indleder en ledsætning med en indrømmende kontrast, svarende til “selv om”. I en tysk ledsætning med obwohl står det finitte verbum normalt til sidst. Derfor står rausbringe efter de øvrige led i denne del. ich er 1. person ental: “jeg”. Det er grundleddet i ledsætningen og den person, der foretrækker den ene opgave frem for den anden. lieber er sammenligningsformen af gern: gern – lieber – am liebsten. gern betyder, at man gerne gør noget, mens lieber betyder, at man foretrækker én mulighed frem for en anden. Mønstret lieber X als Y kan genbruges: Ich trinke lieber Tee als Kaffee. – “Jeg drikker hellere te end kaffe.” Müll er et hankønsord, “skrald” eller “affald”. Her står det som direkte objekt og får derfor artiklen den: den Müll. Det er ikke selve ordet Müll, der viser kasus; artiklen viser her akkusativ. rausbringe kommer af det adskillelige verbum rausbringen, “tage eller bringe ud”. Det er 1. person ental i nutid: ich bringe ... raus. I ledsætningen står den finitte form samlet til sidst som rausbringe, hvilket er den form, der faktisk bruges i den faste sætning. Ich bringe den Müll raus. – “Jeg tager skraldet ud.” als forbinder de to sammenlignede muligheder i lieber X als Y: “frem for” eller “end”. Her introducerer det den handling, som taleren foretrækker mindre: at gøre badeværelset rent. Bad er et intetkønsord, “badeværelse”. Efter als er det direkte objekt for putzen, så det står med das; for intetkøn er nominativ og akkusativ ens i denne form. das Bad betyder her konkret “badeværelset”. zu putzen består af infinitivmarkøren zu og infinitiven putzen, “at gøre rent”. Efter sammenligningen kan en hel handling udtrykkes sådan: Sie arbeitet lieber, als zu warten. – “Hun arbejder hellere end at vente.” zu putzen er ikke den finitte verbumsform; den finitte form i ledsætningen er rausbringe. Hele strukturen er Das klingt fair, obwohl ...: Først vurderes noget som rimeligt. Derefter kommer indrømmelsen obwohl ich lieber den Müll rausbringe, als das Bad zu putzen, hvor taleren siger, at vedkommende foretrækker at tage skraldet ud frem for at gøre badeværelset rent. Den samlede betydning er: “Det lyder fair, selv om jeg foretrækker at tage skraldet ud frem for at gøre badeværelset rent.”

6. Es ist in Ordnung, Vorlieben zu haben, aber die unangenehmen Aufgaben müssen trotzdem geteilt werden.

   Det er fint at have præferencer, men de ubehagelige opgaver skal stadig deles.

   Es ist in Ordnung

   Det er fint

   Vorlieben

   præferencer

   zu haben

   at have

   unangenehmen

   ubehagelige

   Aufgaben

   opgaver

   müssen

   skal

   trotzdem

   stadig

   geteilt werden

   deles

   Uddybende forklaring

   Es ist in Ordnung er en fast og genbrugelig måde at sige, at noget er acceptabelt eller fint. Es er her et formelt subjekt; det peger ikke nødvendigvis på en bestemt ting. Mønstret Es ist in Ordnung, ... zu ... kan bruges foran en infinitivkonstruktion: Es ist in Ordnung, Fragen zu stellen. — Det er fint at stille spørgsmål. Vorlieben betyder præferencer her. Det er flertal af Vorliebe og står som objekt for haben; entalsformen er altså eine Vorliebe, flertalsformen Vorlieben. zu haben er infinitiven haben med zu. Sammen danner Vorlieben zu haben infinitivkonstruktionen at have præferencer. unangenehmen beskriver noget, der føles ubehageligt eller ikke er rart. Grundformen er unangenehm. I die unangenehmen Aufgaben står adjektivet i flertal efter den bestemte artikel die, derfor endelsen -en. Det er hele navneordsleddet die unangenehmen Aufgaben, der er subjekt for den passive konstruktion. Aufgaben betyder opgaver og er flertal af Aufgabe. Eksempel: Die Aufgabe ist schwierig. — Opgaven er vanskelig. Die Aufgaben sind schwierig. — Opgaverne er vanskelige. müssen er den bøjede form af modalverbet müssen for tredje person flertal i nutid. Her passer formen til det grammatiske subjekt die unangenehmen Aufgaben og udtrykker nødvendighed: skal eller må være nødt til at. Med et modalverbum står det andet verbums infinitiv normalt sidst, men her er infinitiven en passivkonstruktion. trotzdem betyder stadig eller alligevel og markerer, at den følgende påstand gælder trods det, der blev sagt før. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen; det forbinder blot præferencerne med den fortsatte nødvendighed. geteilt werden er passiv af teilen, at dele. geteilt er perfektum participium af teilen, mens werden er hjælpeverbet i infinitiv, fordi det står efter müssen. I nutid uden modalverbum hedder det for eksempel Die Aufgaben werden geteilt. — Opgaverne bliver delt. Passiven fremstiller opgaverne som det, der deles, uden at sætningen angiver en bestemt person, der deler dem. Samlet betyder Es ist in Ordnung, Vorlieben zu haben “Det er fint at have præferencer”. aber laver en kontrast, og die unangenehmen Aufgaben müssen trotzdem geteilt werden betyder, at de ubehagelige opgaver stadig skal deles. Hele ytringen siger derfor, at personlige præferencer accepteres, men ikke fjerner nødvendigheden af at dele de ubehagelige opgaver.

7. Wenn wir es aufschreiben, können wir verhindern, dass sich später Ärger aufstaut.

   Hvis vi skriver det ned, kan vi undgå, at der senere opstår bitterhed.

   Wenn wir

   hvis vi

   es

   det

   aufschreiben

   skrive ned

   können wir

   kan vi

   verhindern

   forhindre

   dass

   at

   sich … aufstaut

   ophobe sig

   später

   senere

   Ärger

   bitterhed

   Uddybende forklaring

   Wenn wir indleder en betingelsesledsætning: “hvis vi”. wenn bruges her om en betingelse, og wir er 1. person flertal. Eksempel: Wenn wir anfangen, ... = “Hvis vi begynder, ...”. es er et stedord i intetkøn, som her betyder “det”. Den konkrete genstand eller handling, som es henviser til, er ikke entydigt angivet i den faste sætning, så formen kan forklares uden at fastslå en bestemt referent. aufschreiben betyder “skrive ned”. Grundformen er aufschreiben. I denne ledsætning står det finitte verbum sidst, som tysk kræver i en ledsætning med wenn. Med wir er den finitte form i nutid overfladisk identisk med infinitiven: wir schreiben ... auf i en hovedsætning, men wenn wir ... aufschreiben i denne konstruktion. Eksempel: Wir schreiben die Idee auf. = “Vi skriver idéen ned.” können wir betyder “kan vi”. können er modalverbet können i 1. person flertal. Efter den indledende ledsætning står modalverbet først i hovedsætningen, mens det andet verballed står sidst: Wir können das erklären. = “Vi kan forklare det.” verhindern betyder “forhindre” eller i denne sammenhæng “undgå”. Det er den selvstændige leksikalske verbform efter modalverbet können; derfor står det i infinitiv. Konstruktionen etwas verhindern bruges om at sørge for, at noget ikke sker. Eksempel: Wir verhindern den Streit. = “Vi forhindrer skænderiet.” dass indleder en ledsætning, der angiver det, man forhindrer. I en sådan dass-sætning står det finitte verbum normalt sidst: ..., dass es beginnt. = “..., at det begynder.” sich og aufstaut hører sammen i den refleksive konstruktion sich aufstauen, “ophobe sig” eller “bygge sig op”. aufstaut er 3. person ental nutid af aufstauen, og sich er den refleksive form, der knytter handlingen til sætningens subjekt. Eksempel: Der Druck staut sich auf. = “Presset bygger sig op.” I den faste sætning er det Ärger, der ophobes. später er et tidsadverbium, “senere”. Det angiver, at ophobningen sker på et senere tidspunkt. Eksempel: Wir sprechen später darüber. = “Vi taler om det senere.” Ärger er et substantiv, der her betyder “bitterhed” i overensstemmelse med den faste oversættelse. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne irritation eller besvær, men denne sætning bruger den betydning, der passer til den faste oversættelse. Ärger er grammatisk hankøn: der Ärger. I denne betydning bruges det normalt som et entalsord uden en almindelig flertalsform. Samlet betyder Wenn wir es aufschreiben “Hvis vi skriver det ned”. Hovedsætningen können wir verhindern betyder “kan vi forhindre”, og dass sich später Ärger aufstaut angiver, hvad der skal forhindres: “at der senere ophober sig bitterhed”. Hele udsagnet er derfor: “Hvis vi skriver det ned, kan vi undgå, at der senere opstår bitterhed.”

8. Lass uns einen einfachen Putzplan machen und ihn überprüfen, nachdem wir ihn eine Weile ausprobiert haben.

   Lad os lave et enkelt rengøringsskema og gennemgå det, efter at vi har prøvet det i et stykke tid.

   Lass uns

   lad os

   einfachen

   enkelt

   Putzplan

   rengøringsskema

   machen

   lave

   ihn

   det

   überprüfen

   gennemgå eller kontrollere

   nachdem

   efter at

   wir

   vi

   eine Weile

   et stykke tid

   ausprobiert

   prøvet

   haben

   har

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en måde at foreslå en fælles handling på. Lass er imperativ af lassen i tiltaleformen til én person; sammen med uns betyder konstruktionen “lad os …”. Eksempel: Lass uns anfangen. — “Lad os begynde.” einfachen betyder her “enkelt”. Grundformen er einfach; endelsen -en skyldes, at adjektivet står foran det hankønnede entalsord Putzplan i akkusativ efter machen: einen einfachen Putzplan. Det er altså adjektivet einfach, ikke substantivet, der har denne bøjning. Eksempel: Wir brauchen einen einfachen Plan. — “Vi har brug for en enkel plan.” Putzplan er et sammensat substantiv, der betyder en plan eller oversigt for rengøring. Tyske sammensatte substantiver skrives som ét ord, og sidste led bestemmer normalt kønnet; Plan er hankøn. Derfor hedder det der Putzplan, og som direkte objekt ses formen einen Putzplan. machen er grundformen “lave” eller “gøre”. Her står den som infinitiv i forslagskonstruktionen Lass uns … machen. I denne sætning handler den konkret om at lave planen. ihn er et personligt pronomen i hankøn ental, akkusativ. Her henviser det til den allerede nævnte Putzplan og betyder “den/det” i den danske oversættelse. Formen fungerer som direkte objekt for überprüfen; den er ikke subjektform. Den samme tekstform forekommer igen senere, hvor den har samme grammatiske form og henviser til planen i ledsætningen. überprüfen betyder her “gennemgå eller kontrollere”. Det er en infinitiv, der fortsætter forslaget efter und: planen skal først laves og derefter kontrolleres. Eksempel: Wir überprüfen den Plan. — “Vi gennemgår planen.” nachdem indleder en ledsætning med betydningen “efter at”. Den viser, at handlingen i ledsætningen tidsmæssigt sker før den handling, som ledsætningen knytter sig til: planen afprøves, før den gennemgås. I en nachdem-ledsætning står det finitte hjælpeverbum normalt sidst. wir betyder “vi” og er første person flertal. Her er wir subjekt for handlingen i ledsætningen. Formen varierer ikke efter de involverede personers grammatiske køn. Den anden forekomst af ihn er igen akkusativformen af er for hankøn ental. Her er den objekt for ausprobiert og henviser til Putzplan: gruppen har afprøvet planen. Pronomenets form viser objektets grammatiske køn og tal, ikke hvem der udgør wir. eine Weile er et tidsudtryk, der betyder “et stykke tid”. Weile er et feminint substantiv, så udtrykket hedder eine Weile. Det angiver en ubestemt varighed og fastsætter ikke et bestemt antal minutter eller timer. Eksempel: Warte eine Weile. — “Vent et stykke tid.” ausprobiert er perfektum participium af det adskillelige verbum ausprobieren, “prøve af”. Sammen med haben danner det perfektum: wir haben ... ausprobiert — “vi har prøvet ...”. Ausprobieren bruges her om at afprøve noget for at se, hvordan det fungerer; det er ikke nødvendigvis identisk med alle anvendelser af probieren. haben er her første person flertal af hjælpeverbet haben, altså “har”. Sammen med ausprobiert danner det perfektum. Fordi det står i ledsætningen efter nachdem, står haben til sidst. Samlet er opbygningen Lass uns [einen einfachen Putzplan machen] und [ihn überprüfen], nachdem [wir ihn eine Weile ausprobiert haben]. Den betyder: “Lad os lave et enkelt rengøringsskema og gennemgå det, efter at vi har prøvet det i et stykke tid.” Udtrykket foreslår en fælles handling: planen laves, afprøves i nogen tid og gennemgås derefter.

9. Wenn es sich zu streng anfühlt, können wir es anpassen, statt zu streiten.

   Hvis det føles for strengt, kan vi justere det i stedet for at skændes.

   Wenn

   hvis

   sich … anfühlt

   føles

   streng

   streng

   können wir

   vi kan

   anpassen

   justere

   statt zu

   i stedet for at

   streiten

   skændes

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis/når” her. Mønsteret Wenn ..., ... svarer til “Hvis ..., ...”. I en tysk ledsætning står det finitte verbum til sidst, hvilket ses i sich anfühlt. sich anfühlt kommer fra sich anfühlen, “at føles”. Det er et refleksivt verbum: sich hører til verbet, mens anfühlt er den bøjede form af anfühlen. Verbet er deleligt i hovedsætninger, men i denne ledsætning står forstavelsen an samlet med verbet til sidst: Es fühlt sich streng an, men ..., weil es sich streng anfühlt. streng betyder “streng” i denne sammenhæng. Det beskriver, hvordan noget opleves, og står sammen med anfühlen: noget fühlt sich streng an. Med zu bliver betydningen “for streng”: Das fühlt sich zu streng an. — “Det føles for strengt.” können wir består af modalverbet können, “at kunne”, og subjektet wir, “vi”. können bøjes efter subjektet: wir können, mens et andet verbum normalt står i infinitiv til sidst i hovedsætningen. Eksempel: Wir können den Plan ändern. — “Vi kan ændre planen.” anpassen betyder “at tilpasse eller justere”. Det er et deleligt verbum: Wir passen den Plan an. Med modalverbet bliver infinitiven stående samlet til sidst: Wir können den Plan anpassen. — “Vi kan justere planen.” I den faste sætning er es det, der justeres; oversættelsen angiver dette som “det”. statt zu indleder et alternativ og betyder “i stedet for at”. Konstruktionen statt zu + infinitiv bruges, når samme handlende part kunne gøre noget andet. statt zu streiten betyder derfor “i stedet for at skændes”. streiten er infinitiven “at skændes” eller “at diskutere konfliktfyldt”. Her står den efter zu: zu streiten. Eksempel: Sie reden ruhig, statt zu streiten. — “De taler roligt i stedet for at skændes.” Samlet betyder Wenn es sich zu streng anfühlt “Hvis det føles for strengt”. Hovedsætningen können wir es anpassen betyder “kan vi justere det”, og statt zu streiten angiver alternativet “i stedet for at skændes”. Hele ytringen er derfor: “Hvis det føles for strengt, kan vi justere det i stedet for at skændes.”

10. Das Ziel ist ein saubereres Zuhause, kein perfektes System.

    Målet er et renere hjem, ikke et perfekt system.

    Ziel

    mål

    saubereres

    renere

    Zuhause

    hjem

    perfektes

    perfekt

    System

    system

    Uddybende forklaring

    Ziel betyder her “mål” i betydningen det resultat eller den tilstand, man sigter mod. Det er et intetkønsord: das Ziel, flertal die Ziele. I sætningen er Das Ziel grundleddet; den bestemte artikel viser, at der henvises til det konkrete mål, som udsagnet beskriver. saubereres er komparativ af sauber (“ren”): sauber → sauberer → am saubersten. Formen betyder “renere” og sammenligner hjemmets ønskede tilstand med en mindre ren tilstand, uden at sammenligningen behøver at angive et bestemt sammenligningspunkt. Endelsen -es hører til adjektivet og skyldes her, at saubereres står ved et intetkønsord i nominativ efter ein: ein saubereres Zuhause. Eksempel: Wir wollen ein ruhigeres Zimmer. — “Vi vil have et roligere værelse.” Zuhause er et intetkønsord, der betyder “hjem” som det sted, man bor. Det bruges ofte i forbindelsen zu Hause (“hjemme”), hvor zu Hause er en anden grammatisk form end substantivet ein Zuhause. Her er Zuhause en del af navneordsgruppen ein saubereres Zuhause; efter sein står denne gruppe som prædikativ og har samme nominativform som grundleddet. perfektes er adjektivet perfekt med endelsen -es. Det betyder her “perfekt” eller “fejlfrit” og beskriver System. Formen er ikke en komparativ; den udtrykker den almindelige grundbetydning af perfekt. -es skyldes igen intetkøn og nominativ efter kein: kein perfektes System. Eksempel: Das ist kein perfekter Plan. — “Det er ikke en perfekt plan.” Her får adjektivet en anden endelse, fordi Plan er hankøn. System betyder “system” og er et intetkønsord: das System, flertal die Systeme. I kein perfektes System bliver det nægtet som den alternative beskrivelse. kein fungerer her som nægtelsen af en ubestemt navneordsgruppe; i kontrasten X, kein Y betyder konstruktionen “X, ikke Y” og hævder ikke i sig selv et bestemt antal systemer. Samlet har sætningen mønstret Das Ziel ist ein X, kein Y: “Målet er X, ikke Y.” Das Ziel ist identificerer målet, ein saubereres Zuhause angiver, hvad målet er, og kein perfektes System afviser den mere krævende alternative formulering. Derfor betyder hele udsagnet: “Målet er et renere hjem, ikke et perfekt system.”