At deles høfligt om løbebåndet | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med At deles høfligt om løbebåndet kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Jemand benutzt das Laufband schon seit langer Zeit.

Jéemand benútst de láufbant sjóon zajt langa tsajt. Nogen har brugt løbebåndet i lang tid.

Auf dem Schild steht, dass man sich am Laufband abwechseln soll, wenn andere warten.

Auf deem sjilt sjtéet, das man zisj am láufbant ápvekslen zol, ven ándra várten. Der står på skiltet, at man skal deles om løbebåndet, når andre venter.

Soll ich die Person fragen, oder wirkt das unhöflich?

Zol isj dii perzóon fráagen, óoda virkt das unhøøflisj? Skal jeg spørge personen, eller virker det uhøfligt?

Frag höflich und sag, dass du darauf wartest, an die Reihe zu kommen.

Frák høøflisj unt zaak, das duu da-ráuf vártest, an dii ráj-a tsuu kåmmen. Spørg høfligt, og sig, at du venter på, at det bliver din tur.

Ich kann sagen: "Entschuldigung, bist du mit dem Laufband fast fertig?"

Ih kan záagen: "Ent-sjúl-di-gung, bist duu mit deem láufbant fast færtisj?" Jeg kan sige: "Undskyld, er du snart færdig med løbebåndet?"

Das klingt klar, ohne die Person zu sehr unter Druck zu setzen.

Das klingt klaar, óona dii perzóon tsuu zeer unta druk tsuu zétsen. Det lyder klart uden at lægge for meget pres på personen.

Wenn die Person mehr Zeit braucht, kann ich warten oder ein anderes Gerät benutzen.

Ven dii perzóon meer tsajt brauht, kan ih várten óoda ajn ándras geréet benútsen. Hvis personen har brug for mere tid, kan jeg vente eller bruge en anden maskine.

So kann man sich das Gerät teilen, ohne einen Streit anzufangen.

Zoo kan man zisj das geréet tájlen, óona ájnen sjtrajt ántsu-fangen. Så kan man deles om udstyret uden at starte et skænderi.

Ord for ord

Jemand «Jemand» betyder nogen i «Jemand benutzt das Laufband». Det bruges om en ubestemt person, når man ikke angiver hvem. Et almindeligt mønster er «Jemand + verballed».

benutzt «Benutzt» betyder bruger her, som i «Jemand benutzt das Laufband». Det forbindes med det, man bruger, her «das Laufband». Mønstret «etwas benutzen» kan bruges om at anvende en genstand eller maskine.

das I «das Laufband» er «das» det bestemte kendeord foran «Laufband». I «Das klingt klar» står «Das» som et pronomen og betyder det. Formen afhænger altså af, om den står foran et navneord eller henviser til noget allerede nævnt.

Laufband «Laufband» betyder løbebånd i «das Laufband». Det er det udstyr, personerne taler om at bruge og dele. Det kan genbruges i mønstret «mit dem Laufband fertig sein».

schon «Schon» betyder allerede eller nu efter så lang tid i «schon seit langer Zeit». Her fremhæver det, at brugen har stået på længe. Det bruges ofte sammen med «seit» om noget, der fortsætter fra et tidligere tidspunkt.

seit «Seit» betyder siden og viser, hvor længe noget har stået på i «seit langer Zeit». Her angiver det en varighed frem til nu. Et almindeligt mønster er «seit + tidsangivelse».

langer I «langer Zeit» beskriver «langer» den lange varighed. Sammen med «seit» bliver udtrykket «seit langer Zeit», altså i lang tid. Det kan genbruges som en tidsangivelse efter «seit».

Zeit «Zeit» betyder tid i «seit langer Zeit». Her handler det om den periode, hvor nogen har brugt løbebåndet. Det bruges i tidsudtryk som «seit langer Zeit».

Auf «Auf» betyder på i «Auf dem Schild», hvor noget står på et skilt. Her angiver det placeringen af teksten. Mønstret «auf + sted eller overflade» bruges til at angive, hvor noget befinder sig.

dem I «Auf dem Schild» er «dem» det bestemte kendeord foran «Schild» efter «Auf». Det er en del af stedangivelsen «på skiltet». Mønstret «auf dem + navneord» kan bruges om noget, der er på en bestemt overflade eller placering.

Schild «Schild» betyder skilt i «Auf dem Schild steht». Her er det skiltet, der indeholder beskeden om at skiftes. Det kan genbruges i mønstret «Auf dem Schild steht ...».

steht I «Auf dem Schild steht» betyder «steht» står, men på dansk gengives det naturligt som, at noget står eller står skrevet på skiltet. Det bruges her til at introducere skiltets besked. Et almindeligt mønster er «Auf dem Schild steht, dass ...».

dass «Dass» betyder at og indleder indholdet af beskeden i «dass man sich am Laufband abwechseln soll». Det forbinder udsagnet «steht» med det, der står på skiltet. I denne type sætning står «soll» til sidst i ledsætningen.

man «Man» betyder man eller folk i «man sich am Laufband abwechseln soll». Her henviser det generelt til de personer, der bruger udstyret, ikke til én bestemt person. Det bruges til generelle regler og anbefalinger.

sich I «man sich am Laufband abwechseln soll» viser «sich», at personerne skiftes med hinanden. Det er en del af udtrykket med «abwechseln» og beskriver den gensidige handling. Mønstret «sich abwechseln» bruges, når flere personer tager tur efter hinanden.

am I «sich am Laufband abwechseln» betyder «am» på eller ved løbebåndet. Det knytter handlingen til det udstyr, som personerne deles om. Her er «am Laufband» den stedangivelse, der bruges i udtrykket.

abwechseln «Abwechseln» betyder skiftes i «sich am Laufband abwechseln». Sammen med «sich» beskriver det, at flere personer bruger noget på skift. Mønstret «sich abwechseln» kan bruges, når personer tager ture efter hinanden.

soll «Soll» betyder skal eller bør i «man sich am Laufband abwechseln soll». Her gengiver det reglen på skiltet, ikke en direkte ordre fra en bestemt person. Det bruges ofte i mønstret «man soll ...» om regler eller anbefalinger.

wenn «Wenn» betyder når i «wenn andere warten». Her indleder det den situation, der udløser reglen om at skiftes. Det kan også bruges til betingelser, men i denne dialog handler det om tidspunktet, hvor andre venter.

andere «Andere» betyder andre i «wenn andere warten». Det henviser til andre personer end den, der allerede bruger løbebåndet. Mønstret «wenn andere ...» kan bruges til at beskrive, hvad andre mennesker gør.

warten «Warten» betyder venter i «wenn andere warten». Her er det de andre personer, der venter på at få adgang til udstyret. Det kan genbruges i mønstret «wenn andere warten» for en situation, hvor andre afventer noget.

ich «Ich» betyder jeg i «Ich kann sagen». Det markerer, at taleren fortæller om sin egen mulighed for at sige noget. Det bruges som subjekt, når man taler om egne handlinger eller muligheder.

die I «die Person fragen» er «die» det bestemte kendeord foran «Person». Det peger på den person, som allerede er tydelig i situationen. Mønstret «die Person fragen» viser, hvem man stiller spørgsmålet til.

Person «Person» betyder person i «die Person fragen». Her er det den, der bruger løbebåndet, og som taleren overvejer at spørge. Det kan genbruges med handlinger som «die Person fragen».

fragen «Fragen» betyder spørge i «die Person fragen». Det står sammen med «die Person», som er den, man spørger. Et almindeligt mønster er «jemanden fragen».

oder «Oder» betyder eller og forbinder de to muligheder i «die Person fragen, oder wirkt das unhöflich?». Taleren spørger, om han eller hun skal spørge, eller om det vil virke uhøfligt. Det bruges til at stille alternativer op.

wirkt «Wirkt» betyder virker eller forekommer i «wirkt das unhöflich?». Her spørges der til, hvordan handlingen fremstår for andre. Mønstret «wirkt + beskrivelse» bruges til at spørge om et indtryk.

unhöflich «Unhöflich» betyder uhøflig i «wirkt das unhöflich?». Det beskriver det indtryk, spørgsmålet måske giver. Det kan bruges efter «wirkt» til at vurdere en handling eller formulering.

Frag «Frag» betyder spørg i «Frag höflich». Det er en direkte opfordring til at stille spørgsmålet på en høflig måde. Det bruges til at opfordre én person til at spørge.

höflich «Höflich» betyder høfligt i «Frag höflich». Det beskriver måden, spørgsmålet skal stilles på, så den anden ikke føler sig presset. Det kan bruges til at beskrive en venlig eller respektfuld måde at tale på.

und «Und» betyder og i «Frag höflich und sag». Det forbinder to opfordringer: at spørge høfligt og at sige, at man venter. Det bruges til at forbinde handlinger eller oplysninger.

sag «Sag» betyder sig i «sag, dass du darauf wartest». Det er en opfordring til at forklare, at man venter på sin tur. Mønstret «sag, dass ...» bruges til at bede nogen sige en hel oplysning.

du «Du» betyder du og henvender sig direkte til én person i «dass du darauf wartest». Her er det den person, der venter på at komme til. Det bruges som direkte tiltale i spørgsmål og opfordringer.

darauf I «darauf wartest, an die Reihe zu kommen» peger «darauf» på det, man venter på: at komme til sin tur. Det står sammen med «wartest» og gør ventemålet tydeligt. Et almindeligt mønster er «auf etwas warten» eller «darauf warten, dass ...».

wartest «Wartest» betyder venter i «darauf wartest, an die Reihe zu kommen». Her beskriver det, at personen afventer sin tur. Det bruges sammen med «auf» eller «darauf» for at angive, hvad man venter på.

an die Reihe zu kommen «An die Reihe zu kommen» betyder at komme til eller få sin tur. I udtrykket knytter «an» sig til «die Reihe», «die» står foran «Reihe», «zu» markerer infinitivdelen, og «kommen» betyder komme. Hele udtrykket bruges, når en person venter på at få adgang efter andre.

kann «Kann» betyder kan i «Ich kann sagen». Her udtrykker det, at taleren har mulighed for at sige den foreslåede formulering. Det bruges ofte sammen med en infinitiv, som i «kann sagen».

sagen «Sagen» betyder sige i «Ich kann sagen». Det angiver den handling, taleren kan udføre. Det bruges efter «kann» i mønstret «kann sagen, dass ...».

Entschuldigung «Entschuldigung» betyder undskyld i «Entschuldigung, bist du mit dem Laufband fast fertig?». Her bruges det som en høflig indledning, før man spørger en fremmed eller bekendt om noget. Det kan bruges alene for at få en persons opmærksomhed på en høflig måde.

bist «Bist» betyder er i spørgsmålet «bist du mit dem Laufband fast fertig?». Sammen med «du» spørger det til den anden persons aktuelle situation. Mønstret «bist du ...?» bruges til direkte spørgsmål til én person.

mit I «mit dem Laufband fast fertig» angiver «mit», hvad personen næsten er færdig med. Her betyder hele forbindelsen, at brugen af løbebåndet snart er afsluttet. Et almindeligt mønster er «mit etwas fertig sein».

fast «Fast» betyder næsten i «fast fertig». Det viser, at personen endnu ikke er helt færdig, men er tæt på. Det bruges ofte foran et ord, der beskriver en grad eller tilstand.

fertig «Fertig» betyder færdig i «mit dem Laufband fast fertig». Her beskriver det, at personen er ved at afslutte brugen af løbebåndet. Mønstret «mit etwas fertig sein» bruges om at være færdig med en aktivitet eller opgave.

klingt «Klingt» betyder lyder i «Das klingt klar». Her vurderer taleren, hvordan den foreslåede formulering virker, når den bliver sagt. Det bruges ofte i mønstret «Das klingt + beskrivelse».

klar «Klar» betyder klart eller tydeligt i «Das klingt klar». Det beskriver, at spørgsmålet er let at forstå og ikke tvetydigt. Det kan bruges efter «klingt» til at vurdere en formulering.

ohne «Ohne» betyder uden i «ohne die Person zu sehr unter Druck zu setzen». Her beskriver det, at man kan spørge uden at lægge for meget pres på personen. Det bruges ofte i mønstret «ohne ... zu + infinitiv».

sehr «Sehr» betyder meget som gradangivelse i «zu sehr unter Druck». Sammen med «zu» bliver betydningen for meget, mens «sehr» forstærker graden. Et almindeligt mønster er «sehr + beskrivende ord».

unter Druck zu setzen «Unter Druck zu setzen» betyder at sætte under pres i «die Person zu sehr unter Druck zu setzen». «Unter» angiver under, «Druck» er pres, «zu» markerer infinitivdelen, og «setzen» bidrager med betydningen at sætte eller bringe nogen i en tilstand. Hele udtrykket bruges om at presse en person.

mehr «Mehr» betyder mere i «mehr Zeit braucht». Her angiver det en større mængde tid end den, personen allerede har. Det bruges foran et navneord i mønstret «mehr + navneord».

braucht «Braucht» betyder har brug for i «mehr Zeit braucht». Her siger det, at personen har behov for yderligere tid. Et almindeligt mønster er «jemand braucht mehr Zeit».

ein I «ein anderes Gerät» er «ein» det ubestemte kendeord foran «Gerät». Det introducerer en maskine, som ikke er den, der allerede omtales. Det bruges sammen med et navneord, når genstanden ikke er bestemt på forhånd.

anderes «Anderes» betyder andet eller en anden slags i «ein anderes Gerät». Her henviser det til en anden maskine end løbebåndet. Mønstret «ein anderes + navneord» bruges, når man vælger en alternativ genstand.

Gerät «Gerät» betyder apparat, udstyr eller maskine i «ein anderes Gerät». I denne dialog er det en anden træningsmaskine end løbebåndet. Det kan genbruges i mønstret «ein anderes Gerät benutzen».

So «So» betyder på den måde eller således i «So kann man sich das Gerät teilen». Det henviser til løsningen, hvor man venter eller bruger en anden maskine. Det bruges ofte først i en sætning, der viser en følge eller måde.

teilen «Teilen» betyder dele i «sich das Gerät teilen». Her betyder det at dele adgangen til udstyret, så flere kan bruge det. Et almindeligt mønster er «etwas teilen» eller «sich etwas teilen».

einen I «einen Streit anzufangen» står «einen» foran «Streit» og introducerer et skænderi som det, man ikke vil starte. Det er en del af forbindelsen «einen Streit anfangen». Det kan genbruges foran et navneord i samme type udtryk.

Streit «Streit» betyder skænderi eller konflikt i «einen Streit anzufangen». Her er det den uønskede konflikt, som den høflige løsning skal undgå. Mønstret «einen Streit anfangen» bruges om at starte et skænderi.

anzufangen «Anzufangen» betyder at starte i «ohne einen Streit anzufangen». Her handler det om ikke at begynde et skænderi. Formen står efter «ohne» i konstruktionen «ohne ... anzufangen».

Grammatikpunkter

darauf warten

Jemand wartet darauf.

Jéemand vártet da-ráuf.

Nogen venter på det.

darauf erstatter „auf das“ eller en allerede nævnt ting og står efter verbet warten.

zu + infinitiv

unter Druck zu setzen

unta druk tsuu zétsen

at lægge pres på

Ved zu-infinitiv står zu foran verbet; ved det adskillelige anfangen bliver det til anzufangen.

Tysk Ordforråd

benutzen Verbum

benútsen bruge benutzt

fragen Verbum

fráagen spørge

höflich Adverbium

høøflisj høflig

Jemand Pronomen

Jéemand nogen

Laufband Substantiv

láufbant løbebånd

Person Substantiv

perzóon person

Schild Substantiv

sjilt skilt

schon seit langer Zeit Frase

sjóon zajt langa tsajt i lang tid

sich abwechseln Verbum

zisj ápvekslen skiftes abwechseln

stehen Verbum

sjtéen stå steht

unhöflich Adjektiv

unhøøflisj uhøflig

warten Verbum

várten vente

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

person

Vis Svar

Person

bruge

Vis Svar

benutzt

vente

Vis Svar

warten

stå

Vis Svar

steht