At deles høfligt om løbebåndet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Jemand benutzt das Laufband schon seit langer Zeit.

   Nogen har brugt løbebåndet i lang tid.

   Jemand

   nogen

   benutzt

   bruger

   Laufband

   løbebånd

   schon

   allerede

   seit

   siden

   langer

   lang

   Zeit

   tid

   Uddybende forklaring

   Jemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen og fungerer grammatisk som ental, så verbet får 3. persons entalsform. Det identificerer ikke personen nærmere. benutzt kommer fra grundformen benutzen og er nutid, 3. person ental: jemand benutzt. Verbet betyder her “bruger”. Eksempel: Sie benutzt den Computer. — “Hun bruger computeren.” Laufband betyder “løbebånd”. Det er et intetkønsord: das Laufband; flertallet er die Laufbänder. I den faste sætning står det som det bestemte direkte objekt i das Laufband, altså det løbebånd, der omtales. schon betyder her “allerede”. Sammen med seit langer Zeit fremhæver det, at brugen allerede har varet længe; det er især seit-udtrykket, der angiver fortsat varighed. Den danske oversættelse gengiver dette naturligt som “i lang tid”. seit bruges ved et tidspunkt eller tidsrum, der begyndte tidligere og stadig gælder på det omtalte tidspunkt. Det tager dativ: seit einer Woche — “i en uge” i betydningen, at noget har stået på i en uge. I seit langer Zeit bidrager seit derfor til betydningen “i lang tid”. langer er en bøjet form af adjektivet lang og betyder “lang” her. I seit langer Zeit står adjektivet foran et feminint substantiv uden artikel og får derfor formen langer; det er langer, ikke Zeit, der bærer adjektivbøjningen. Zeit betyder “tid”. lange Zeit betyder “lang tid”, mens seit langer Zeit betyder “i lang tid” eller mere bogstaveligt “siden lang tid tilbage”. I denne faste vending beskrives varigheden, ikke et bestemt starttidspunkt. Samlet bygges sætningen sådan op: Jemand er den ubestemte person, benutzt er handlingen, og das Laufband er det, personen bruger. schon seit langer Zeit angiver, at brugen har fortsat fra tidligere og stadig er relevant nu. Hele betydningen er: “Nogen har brugt løbebåndet i lang tid.”

2. Auf dem Schild steht, dass man sich am Laufband abwechseln soll, wenn andere warten.

   Der står på skiltet, at man skal deles om løbebåndet, når andre venter.

   Auf dem Schild

   på skiltet

   steht

   står (om tekst)

   man

   man

   sich … abwechseln

   skiftes til

   soll

   skal

   Laufband

   løbebånd

   andere

   andre

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Auf dem Schild betyder her, at informationen står på et skilt. auf kan bruges om placering på en overflade; her står det med dativ i udtrykket auf dem Schild. Eksempel: Das steht auf dem Schild. – “Det står på skiltet.” steht er 3. person ental i nutid af stehen (“stå”). Med tekst eller information betyder stehen ofte, at noget er skrevet et sted: Auf dem Plan steht die Uhrzeit. – “Tidspunktet står på planen.” I denne sætning er steht ikke en beskrivelse af en person, der står op. man er det ubestemte pronomen “man” eller “folk generelt”. Det angiver ikke en bestemt person. Verbet står i 3. person ental: man wartet – “man venter”. sich abwechseln er et refleksivt udtryk, der betyder “skiftes”. Det består her af sich og infinitiven abwechseln; sich hører til verbet og skal følge det relevante subjekt: Wir wechseln uns ab. – “Vi skiftes.” I den faste sætning bruges formen sich, fordi subjektet er man: man soll sich abwechseln. soll er 3. person ental i nutid af modalverbet sollen. Her udtrykker det en regel eller anvisning, svarende til “skal”. Infinitiven kommer til sidst i ledsætningen: Man soll warten. – “Man skal vente.” Formen soll er altså bøjet, mens abwechseln står i infinitiv. Laufband betyder “løbebånd”. Det er et sammensat navneord: laufen betyder “løbe”, men i Laufband fungerer hele ordet som navnet på træningsredskabet. Med den bestemte artikel er det das Laufband; efter an i betydningen placering bruges dativ: an dem Laufband, som forkortes til am Laufband. andere betyder her “andre” og bruges selvstændigt om andre personer. Formen er flertal i denne ledsætning: wenn andere warten – “når andre venter”. Som kontrast kan eine andere Person betyde “en anden person”; andere alene behøver ikke at gentage et navneord. warten betyder “vente”. Her er det infinitivformen, som også er nutidsformen efter flertals-subjektet andere: Andere warten. – “Andre venter.” I en ledsætning med wenn står verbet til sidst, som i wenn andere warten. Samlet er strukturen: Auf dem Schild steht, dass man sich am Laufband abwechseln soll, wenn andere warten. Først angives stedet, hvor teksten står. dass indleder indholdet af teksten; dér er man subjekt, soll modalverbum, og sich abwechseln den handling, man skal udføre. am Laufband angiver, hvor man skal skiftes, og wenn andere warten angiver betingelsen: Det gælder, når andre venter. Hele betydningen er derfor: “Der står på skiltet, at man skal deles om løbebåndet, når andre venter.”

3. Soll ich die Person fragen, oder wirkt das unhöflich?

   Skal jeg spørge personen, eller virker det uhøfligt?

   Soll ich

   skal jeg …?

   die Person

   personen

   fragen

   spørge

   wirkt

   virker

   das

   det

   unhöflich

   uhøflig

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en fast spørgekonstruktion med modalverbet sollen og betyder her „skal jeg …?“. soll er 1. person ental i nutid, og ich er den, der skal udføre handlingen. I et ja-/nej-spørgsmål står verbet først: Soll ich warten? = „Skal jeg vente?“ Konstruktionen spørger her om, hvorvidt taleren bør gøre noget, ikke om en fast fremtidsplan. die Person betyder „personen“. Person er et feminint substantiv, og die er her bestemt artikel i akkusativ; formen er den samme som i nominativ for dette køn. Akkusativ viser, at personen er direkte genstand for fragen: den person, som taleren vil spørge. Et eksempel er Ich frage die Lehrerin. = „Jeg spørger læreren.“ fragen er verbets grundform „at spørge“. Efter et modalverbum som sollen står det andet verbum i infinitiv, normalt sidst i hovedsætningen: Soll ich die Person fragen? = „Skal jeg spørge personen?“ Det må ikke forveksles med sagen, som betyder „at sige“; fragen bruges, når man henvender sig for at få information eller en reaktion. wirkt kommer af wirken og er 3. person ental i nutid. Her betyder wirken „virke“ i betydningen „fremstå“ eller „give et bestemt indtryk“, ikke „have en fysisk virkning“. Eksemplet Das wirkt freundlich. betyder „Det virker venligt.“ Formen wirkt passer til subjektet das i den anden del af spørgsmålet. das er her et pronomen med betydningen „det“. Det peger i denne vurdering på den handling eller situation, der netop er nævnt, men den konkrete reference behøver ikke at blive gjort til et særskilt substantiv. Das kan også være bestemt artikel foran et intetkønsord, men her står det selv som subjekt for wirkt: Das ist höflich. = „Det er høfligt.“ unhöflich er et beskrivende adjektiv og betyder „uhøflig“. Forstavelsen un- giver her en negativ betydning; det nyttige modsætningspar er höflich „høflig“ – unhöflich „uhøflig“. I wirkt unhöflich beskriver adjektivet det indtryk, situationen giver, snarere end en egenskab, der nødvendigvis fastslås som permanent. Hele spørgsmålet er bygget sådan: Soll ich + infinitiven die Person fragen eller wirkt das unhöflich? Første del spørger, om taleren bør spørge personen; oder forbinder den med den alternative vurdering af, om det vil virke uhøfligt. Den samlede betydning er derfor: „Skal jeg spørge personen, eller virker det uhøfligt?“

4. Frag höflich und sag, dass du darauf wartest, an die Reihe zu kommen.

   Spørg høfligt, og sig, at du venter på, at det bliver din tur.

   Frag

   spørg

   höflich

   høfligt

   sag

   sig

   darauf wartest … an die Reihe zu kommen

   venter på at få sin tur

   Uddybende forklaring

   Frag er imperativ af fragen (“at spørge”) til én person, altså en opfordring til “du”: Frag! Den tilsvarende høflige form med De er Fragen Sie!; den skal ikke forveksles med infinitiven fragen. höflich beskriver her måden at spørge på: “høfligt”. Adjektivet bruges her adverbialt, så det ændrer ikke form. Som genbrugeligt mønster kan man sige Sprich höflich. — “Tal høfligt.” sag er imperativ af sagen (“at sige”) til én person: Sag! Det er den korte imperativform, ikke infinitiven sagen. Sammen med den foregående opfordring danner den mønstret Frag ..., und sag ... — “Spørg ..., og sig ...”. I dass du ... indleder dass en ledsætning med betydningen “at”. På tysk står det bøjede udsagnsord normalt sidst i sådan en ledsætning. darauf wartest kommer af warten (“at vente”). Formen wartest er nutid, 2. person ental: du wartest. darauf betyder her “på det”, hvor da--forbindelsen peger på det, der følger som indhold: at komme til sin tur. Et vigtigt mønster er auf etwas warten — “vente på noget”; foran en infinitivskonstruktion bruges ofte darauf warten, ... zu .... an die Reihe zu kommen er en fast vending. an die Reihe kommen betyder “at komme til sin tur” eller “at blive den næste i rækken”. zu kommen er infinitiven af kommen med zu; kommen betyder her “at komme”, ikke blot fysisk ankomst. Sammenlign Ich komme an die Reihe. — “Jeg kommer til min tur.” Hele sætningen er bygget sådan: Frag höflich = “Spørg høfligt”, und sag = “og sig”, og dass du darauf wartest, an die Reihe zu kommen = “at du venter på at komme til din tur”. Den samlede betydning er derfor: “Spørg høfligt, og sig, at du venter på, at det bliver din tur.”

5. Ich kann sagen: "Entschuldigung, bist du mit dem Laufband fast fertig?"

   Jeg kan sige: "Undskyld, er du snart færdig med løbebåndet?"

   Ich kann

   jeg kan

   sagen

   sige

   Entschuldigung

   undskyld

   bist du

   er du

   mit

   med

   Laufband

   løbebånd

   fast fertig

   næsten færdig

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her "jeg kan" i betydningen mulighed eller evne. kann er nutidsformen af können for ich; infinitiven står normalt sidst i konstruktionen: Ich kann helfen. – "Jeg kan hjælpe." Her kommer infinitiven sagen derfor senere. sagen betyder "sige". Det er infinitiven, altså grundformen, og den bruges efter kann: Ich kann das sagen. – "Jeg kan sige det." I andre tider eller med andre personer ændres det finitte verbum, mens sagen kan blive stående som infinitiv i en tilsvarende modalverbskonstruktion. Entschuldigung er en høflig måde at sige "undskyld" på, ofte når man vil henvende sig til en fremmed eller afbryde kort. Som selvstændigt udråb står det uden for selve spørgsmålets grammatiske struktur. Det er også et navneord med betydningen "undskyldning", men i denne ytring fungerer det som en høflig henvendelse. bist du betyder "er du". bist er nutidsformen af sein for du. I et tysk ja-nej-spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Bist du fertig? – "Er du færdig?" Det er ordstillingen, der gør dette til et direkte spørgsmål; du bist ... er derimod en fremsættende sætning. mit betyder "med" og er en præposition, der styrer dativ. Derfor står den bestemte artikel i dem Laufband i dativ; dem hører til den grammatiske konstruktion, selv om det ikke er en separat phrase-entry her. mit kan også bruges i andre relationer, for eksempel mit Freunden – "med venner". Laufband betyder her "løbebånd", altså træningsudstyret. Det er et tysk navneord og skrives med stort begyndelsesbogstav. Sammensatte navneord kan ofte forstås ud fra deres dele, men Laufband skal læres som den samlede betegnelse for dette udstyr. Efter mit står det i den viste dativform som dem Laufband; formen ændres ikke synligt her, fordi navneordet er intetkøn og står i singularis. fast fertig betyder "næsten færdig". fast begrænser graden og viser, at afslutningen ligger tæt på, men ikke nødvendigvis allerede er nået. fertig er et ubøjet adjektiv her; det beskriver den person, der tiltales, gennem udtrykket bist ... fertig. Til sammenligning betyder ganz fertig "helt færdig", mens noch nicht fertig betyder "ikke færdig endnu". I den faste ytring er det personen, der er næsten færdig med aktiviteten på løbebåndet, ikke løbebåndet selv. Samlet bliver strukturen Ich kann sagen: ... – "Jeg kan sige: ...". Den citerede del begynder med den høflige henvendelse Entschuldigung og fortsætter med spørgsmålet Bist du mit dem Laufband fast fertig?: "Undskyld, er du snart færdig med løbebåndet?" Spørgsmålet bruger tysk verbumsførste ordstilling, mit-forbindelsen angiver det, personen er færdig med, og fast gør spørgsmålet mindre direkte ved at spørge, om afslutningen er nær.

6. Das klingt klar, ohne die Person zu sehr unter Druck zu setzen.

   Det lyder klart uden at lægge for meget pres på personen.

   Das

   det

   klingt

   lyder

   klar

   klart

   ohne … zu

   uden at

   Person

   person

   zu sehr

   for meget

   unter Druck … setzen

   lægge pres på

   Uddybende forklaring

   Das er et tysk demonstrativt pronomen i neutrum. Her gengiver det det, der allerede er omtalt eller foreslået, som “det”; den præcise grammatiske form siger ikke i sig selv, hvad referencen er. klingt er 3. person ental i nutid af klingen — “at lyde”. Her beskriver verbet, hvordan noget virker eller forekommer, ikke nødvendigvis en fysisk lyd. Eksempel: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” klar betyder her “klart” eller “fornuftigt/tydeligt” i vurderingen af det foregående forslag. Det er et adjektiv, der står efter verbet og beskriver Das; i denne brug fungerer det prædikativt. ohne ... zu er en konstruktion med betydningen “uden at ...”. De to valgte dele står adskilt i sætningen: ohne indleder konstruktionen, og zu står foran infinitiven setzen. Eksempel: Sie ging, ohne sich zu verabschieden. — “Hun gik uden at sige farvel.” Person er substantivet “person”. I die Person er det ental; artiklen die viser her den bestemte form, mens Person selv ikke ændrer form mellem nominativ og akkusativ i ental. Eksempel: Ich sehe die Person. — “Jeg ser personen.” zu sehr betyder “for meget” eller “for stærkt”. sehr betyder “meget”, mens zu her gør graden overdreven: zu sehr = “mere end passende”. Det beskriver, hvor kraftigt presset bliver lagt. unter Druck setzen er en fast verbal konstruktion, bogstaveligt “sætte under pres” og i brug “lægge pres på”. setzen er infinitiven af verbet “at sætte”; i denne konstruktion står den med præpositionen unter og substantivet Druck. Eksempel: Der Termin setzt mich unter Druck. — “Fristen lægger pres på mig.” Samlet består sætningen af vurderingen Das klingt klar — “Det lyder klart” — efterfulgt af ohne die Person zu sehr unter Druck zu setzen: “uden at lægge for meget pres på personen”. Personen er den, som presset rammer, og hele infinitivkonstruktionen angiver, hvad der undgås.

7. Wenn die Person mehr Zeit braucht, kann ich warten oder ein anderes Gerät benutzen.

   Hvis personen har brug for mere tid, kan jeg vente eller bruge en anden maskine.

   Wenn

   hvis

   Person

   person

   mehr

   mere

   Zeit

   tid

   braucht

   har brug for

   kann ich

   kan jeg

   warten

   vente

   anderes

   andet / en anden

   Gerät

   apparat

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder her en betingelsesledsætning: “hvis/når”. I denne sætning er betydningen betingelsen “hvis personen har brug for mere tid”. I en tysk wenn-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Person betyder “person”. Det er et feminint tysk substantiv: die Person, flertal die Personen. I den faste sætning er die Person den person, som har brug for mere tid; oversættelsen støtter denne bestemte læsning. mehr betyder her “mere” i betydningen en større mængde. Det er sammenligningsformen af viel: viel – mehr – am meisten. I mehr Zeit sammenlignes mængden af tid, ikke nødvendigvis et bestemt antal tidsenheder. Zeit betyder “tid” og er et feminint substantiv: die Zeit. Udtrykket mehr Zeit brauchen er en almindelig måde at sige “have brug for mere tid” på. braucht er nutidsformen af brauchen for tredje person ental: die Person braucht. Her betyder verbet “har brug for”. Eksempel: Ich brauche Zeit. – “Jeg har brug for tid.” kann ich består af modalverbet kann og subjektet ich. kann er nutidsformen af können for ich og betyder her “kan”. Modalverbet står først i hovedsætningen, fordi wenn-leddet kommer først; ich er den, der kan udføre de følgende handlinger. Et modalverbum forbindes normalt med et infinitiv: Ich kann warten. – “Jeg kan vente.” warten betyder “vente”. Efter kann står det i infinitiv og beskriver den mulige handling. warten kan også bruges med auf og en genstand eller person, når man siger, hvem eller hvad man venter på, men her står det alene: “vente”. anderes betyder her “et andet” og beskriver Gerät. Det er den bøjede form af ander-; endelsen -es passer til det neutrale substantiv Gerät i denne konstruktion: ein anderes Gerät. Sammenlign ein anderer ... med et maskulint substantiv og eine andere ... med et feminint substantiv. Formen betyder ikke i sig selv “to” eller et bestemt antal; den markerer, at apparatet er forskelligt fra et allerede relevant apparat. Gerät betyder “apparat” eller “udstyr” og er et neutralt substantiv: das Gerät, flertal die Geräte. I den faste sætning er det det apparat, som ich kan bruge. Eksempel: Das Gerät funktioniert. – “Apparatet fungerer.” benutzen betyder “bruge” eller “benytte”. Det står også i infinitiv efter kann: Ich kann ein Gerät benutzen. – “Jeg kan bruge et apparat.” Det er benutzen, ikke Gerät, der udtrykker handlingen. Strukturen er Wenn ... braucht, kann ich ... oder ...: Først angives betingelsen, at personen har brug for mere tid. Derefter siger taleren, at han eller hun under denne betingelse kan vente eller bruge et andet apparat. oder forbinder de to mulige handlinger warten og ein anderes Gerät benutzen. Hele sætningen betyder derfor: “Hvis personen har brug for mere tid, kan jeg vente eller bruge en anden maskine.”

8. So kann man sich das Gerät teilen, ohne einen Streit anzufangen.

   Så kan man deles om udstyret uden at starte et skænderi.

   So

   sådan

   kann man

   kan man

   sich

   sig

   Gerät

   udstyr; apparat

   teilen

   dele

   ohne

   uden

   Streit

   skænderi

   anzufangen

   at starte

   Uddybende forklaring

   So betyder her »på den måde« og knytter sig til den foreslåede måde at bruge udstyret på. Som genbrugeligt mønster kan So kann man ... betyde »Sådan kan man ...«. kann man består af modalverbet können i 3. person ental, kann, og det ubestemte pronomen man. man betyder »man« eller »folk« og står grammatisk i ental; det beskriver ikke en bestemt identificeret person. Med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i hovedsætningen: Man kann warten = »Man kan vente«. sich hører sammen med teilen i konstruktionen sich etwas teilen: at dele noget mellem sig eller være fælles om noget. Her er sich ikke den danske genstand »sig« alene, men en del af denne genbrugelige konstruktion. Sammenlign Wir teilen uns das Gerät = »Vi deles om udstyret«. das Gerät betyder her »udstyret« eller »apparatet«. Gerät er grundformen; flertal er Geräte. Formen das viser, at substantivet er intetkøn i tysk, mens Gerät selv ikke ændres her, fordi det står i ental. I denne sætning er det det, man deles om. teilen er infinitiven »dele«. I den faste konstruktion sich etwas teilen får man betydningen »deles om noget« snarere end blot at opdele noget. Et eksempel er Sie teilen sich ein Zimmer = »De deler et værelse«. ohne betyder »uden« og indleder her en ledsagende infinitivkonstruktion. Det beskriver, at den nævnte handling kan foregå, uden at den efterfølgende handling sker. einen Streit betyder »et skænderi«. Streit er et hankønsord; i akkusativ ental bliver den ubestemte artikel ein til einen: ein Streit → einen Streit. Det er substantivet Streit, ikke einen, der bærer selve betydningen »skænderi«. anzufangen er infinitiven »at starte« i formen med zu efter ohne. Grundformen er anfangen, et deleligt verbum: an + fangen. I en zu-infinitiv indsættes zu mellem delene: anzufangen. Et eksempel er ohne zu warten = »uden at vente«. Samlet betyder So kann man sich das Gerät teilen »Så kan man deles om udstyret«. ohne einen Streit anzufangen tilføjer »uden at starte et skænderi«. Hele ytringen betyder derfor: »Så kan man deles om udstyret uden at starte et skænderi.«