Høflig afklaring af en bordreservation | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe diesen Tisch reserviert, weil ich eine ruhigere Ecke brauche.

   Jeg har reserveret dette bord, fordi jeg har brug for et mere stille hjørne.

   Ich habe

   jeg har

   diesen

   dette

   Tisch

   bord

   reserviert

   reserveret

   weil

   fordi

   ich

   jeg

   ruhigere

   mere stille

   Ecke

   hjørne

   brauche

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af pronomenet ich og hjælpeverbet habe, første person ental af haben. Sammen med et perfektum participium danner habe her datidens perfektum. Mønstret er ich habe + participium, for eksempel: Ich habe gelernt. — “Jeg har lært.” diesen betyder “dette” i den form, der passer til det følgende maskuline navneord Tisch i akkusativ. Demonstrativets form viser altså både køn og kasus her; dieser er nominativ maskulin, mens diesen er akkusativ maskulin. Det er ikke selve Tisch, der bærer denne endelse. Tisch betyder “bord”. Det er et maskulint navneord: der Tisch. I denne sætning står det som det direkte objekt for reserviert, derfor diesen Tisch. reserviert er perfektum participium af reservieren (“reservere”). Sammen med habe udtrykker det, at reservationen er foretaget: Ich habe den Tisch reserviert. — “Jeg har reserveret bordet.” Participiet står efter hjælpeverbet i hovedsætningen. weil indleder en ledsætning med årsagen. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i en weil-sætning. Her kommer derfor brauche til sidst i den ledsætning, som begynder med weil. Det andet ich er igen første person ental og er subjekt i ledsætningen. Det viser, at den person, der har reserveret bordet, også er den person, der har brug for et roligere hjørne. ruhigere er komparativ af adjektivet ruhig (“rolig”): ruhig → ruhiger → am ruhigsten. Her beskriver formen ruhigere Ecke og betyder “mere stille/roligere”. Endelsen -e passer til den feminine akkusativforbindelse eine ruhigere Ecke; komparationen ligger i ruhiger, mens endelsen også markerer adjektivets grammatiske sammenhæng. Ecke betyder “hjørne”. Det er et feminint navneord: die Ecke. I eine ruhigere Ecke står det som det direkte objekt for brauche. brauche er første person ental i nutid af brauchen (“have brug for”). I denne sætning betyder det, at taleren har behov for et roligere hjørne. Det er ikke det samme som möchte, der typisk udtrykker “vil gerne have”. Eksempel: Ich brauche einen Platz. — “Jeg har brug for en plads.” Hele sætningen bygges sådan: Ich habe diesen Tisch reserviert betyder “Jeg har reserveret dette bord”. weil ich eine ruhigere Ecke brauche tilføjer årsagen: “fordi jeg har brug for et mere stille hjørne”. Tilsammen bliver betydningen: “Jeg har reserveret dette bord, fordi jeg har brug for et mere stille hjørne.”

2. Mir war nicht klar gewesen, dass Reservierungen hier für einzelne Tische gelten.

   Jeg var ikke klar over, at reservationer her gjaldt for de enkelte borde.

   Mir

   for me

   war

   was

   nicht

   not

   klar

   clear

   gewesen

   been

   Reservierungen

   reservations

   hier

   here

   für

   for

   einzelne

   individual

   Tische

   tables

   Uddybende forklaring

   Mir er dativformen af ich og betyder her, at klarheden gjaldt taleren: “for mig”. Til sammenligning står mir også i fx Mir ist kalt — “Jeg fryser”/“Det føles koldt for mig”; formen ændres ikke efter grammatisk køn, fordi den viser person og kasus, ikke køn. war ... gewesen er en fortidsform af sein (“at være”). war er præteritum af sein, og gewesen er perfektum participium af samme verbum: ich war gewesen = “jeg havde været”. Her er formen en pluskvamperfektum, fordi den beskriver en manglende klarhed, som allerede bestod på et tidspunkt i fortiden. sein har uregelmæssige former: ist (nutid), war (præteritum), gewesen (participium). nicht nægter klar: taleren var altså ikke klar over det. klar betyder her “klar over” eller “bevidst om”, ikke nødvendigvis “tydelig” i fysisk eller sproglig forstand. Et genbrugeligt mønster er jemandem ist klar, dass ... — “det står klart for nogen, at ...”; med nægtelse bliver det jemandem ist nicht klar, dass .... dass indleder den underordnede sætning, som forklarer, hvad der ikke var klart. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: ..., dass Reservierungen hier für einzelne Tische gelten. Reservierungen er flertal af Reservierung, “reservation”. Endelsen -en viser her flertal; ordet er feminint i ental (die Reservierung), men den bestemte artikel er ikke synlig i denne sætning. Et kort eksempel: Reservierungen gelten bis achtzehn Uhr. — “Reservationer gælder indtil klokken atten.” hier er et stedsadverbium: “her”, altså på det sted, som udsagnet handler om. Det bøjes ikke. für er en præposition, der her angiver, hvad reservationerne gælder for. Den styrer akkusativ, så Tische står i akkusativ flertal. für einen Tisch betyder “for ét bord”, mens für mehrere Tische betyder “for flere borde”. einzelne beskriver Tische som separate eller individuelle. Adjektivet er afledt af einzeln, men den observerede form einzelne er bøjet, fordi den står foran et substantiv i flertal efter für. Det er ikke det samme som ein (“en”); einzelne Tische betyder “individuelle/separate borde” og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Tische er flertal af Tisch, “bord”. Ental er der Tisch, og flertal er die Tische; her er formen også akkusativ efter für, men maskulinum-flertal har samme synlige form i nominativ og akkusativ. Eksempel: Wir reservieren zwei Tische. — “Vi reserverer to borde.” Samlet betyder Mir war nicht klar gewesen “jeg havde ikke været klar over det”. Ledsætningen dass Reservierungen hier für einzelne Tische gelten siger, hvad “det” er: at reservationer på dette sted gælder for individuelle borde. Hele udsagnet bliver derfor: “Jeg var ikke klar over, at reservationer her gjaldt for de enkelte borde.” Formen er neutral og egner sig til at beskrive en tidligere manglende viden.

3. Sie führten das System ein, nachdem sich mehrere Leute über die Enge beschwert hatten.

   De indførte systemet, efter at flere mennesker havde klaget over, at der var for trangt.

   Sie

   de

   führten … ein

   indførte

   System

   system

   nachdem

   efter at

   mehrere

   flere

   Leute

   mennesker

   Enge

   tranghed

   sich … beschwert

   klage

   hatten

   havde

   Uddybende forklaring

   Sie er subjektet her og betyder “de” ifølge oversættelsen. Formen kan også bruges i andre funktioner i tysk, men her er den et flertals-subjekt. Eksempel: Sie kommen heute. – “De kommer i dag.” führten og ein hører sammen som det adskillelige verbum einführen – “indføre”. führten ... ein er præteritum i 3. person flertal; stammen führ- får endelsen -ten, mens præfikset ein står sidst i hovedsætningen. Eksempel: Die Firma führte eine neue Regel ein. – “Virksomheden indførte en ny regel.” System er et intetkønsord: das System. Her er det det direkte objekt for einführen, altså det, der blev indført. Eksempel: Das System funktioniert. – “Systemet fungerer.” nachdem betyder “efter at” og indleder en ledsætning. I denne type tysk ledsætning står det finitte verbum til sidst. Eksempel: Nachdem er gegessen hatte, ging er. – “Efter at han havde spist, gik han.” mehrere betyder “flere” og angiver mere end én uden at angive et bestemt antal. Det står foran flertalsordet Leute; det er ikke en entalsform. Eksempel: Mehrere Gäste warteten. – “Flere gæster ventede.” Leute betyder “mennesker” eller “folk” og bruges som flertalsord. Det har ikke en almindelig entalsform med samme betydning; for ét menneske bruges for eksempel eine Person. Her er Leute subjektet i ledsætningen. Enge er et navneord, der betyder “tranghed” eller “mangel på plads”. Det står efter über i udtrykket über die Enge, hvor die viser, at navneordet er feminint: die Enge. Eksempel: Die Enge im Raum störte mich. – “Trængslen i rummet generede mig.” sich og beschwert danner her udtrykket sich über etwas beschweren – “at klage over noget”. sich er et refleksivt pronomen, der passer til subjektet mehrere Leute, og beschwert er perfektum participium af beschweren. Eksempel: Die Gäste beschweren sich über den Lärm. – “Gæsterne klager over støjen.” hatten er præteritum af hjælpeverbet haben i 3. person flertal. Sammen med beschwert danner det pluskvamperfektum: sich beschwert hatten – “havde klaget”. Denne tidligere handling ligger før indførelsen, som fortælles i hovedsætningens præteritum. Eksempel: Sie gingen, nachdem sie sich beschwert hatten. – “De gik, efter at de havde klaget.” Samlet betyder Sie führten das System ein, at de indførte systemet. nachdem sich mehrere Leute über die Enge beschwert hatten angiver, at flere mennesker først havde klaget over trængslen. Hele ytringen betyder derfor: “De indførte systemet, efter at flere mennesker havde klaget over, at der var for trangt.”

4. Dann sollte ich mich umsetzen, bevor du dich einrichtest.

   I så fald bør jeg flytte mig, før du finder dig til rette.

   Dann

   så; i så fald

   sollte ich

   bør jeg

   mich umsetzen

   flytte mig

   bevor

   før

   du dich einrichtest

   du finder dig til rette

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “i så fald” og knytter udsagnet til den situation, der allerede er nævnt. Det er altså ikke nødvendigvis et tidsord med betydningen “derefter”. sollte ich bygger på modalverbet sollen. Formen sollte er her Konjunktiv II af sollen og udtrykker en anbefaling eller passende handling: “bør jeg”. Sammenlign ich soll (“jeg skal/bør”) med ich sollte (“jeg burde/bør”). Eksempel: Du solltest warten. — “Du bør vente.” mich umsetzen er det refleksive verbum sich umsetzen, her i betydningen at flytte sig til en anden plads. mich er den refleksive akkusativform, der passer til grundleddet ich: ich setze mich um. I en hovedsætning står det adskillelige præfiks normalt sidst: Ich setze mich um. Infinitiven samles igen som umsetzen, som i den valgte konstruktion efter sollte. bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum til sidst, som i bevor du dich einrichtest. du dich einrichtest kommer fra det refleksive verbum sich einrichten, som her betyder at finde sig til rette eller gøre sig komfortabel. einrichtest er nutidsformen til du; i en hovedsætning ville ordstillingen være Du richtest dich ein, mens præfikset står samlet i ledsætningen: bevor du dich einrichtest. dich er den refleksive form, der hører sammen med du. Eksempel: Wir richten uns ein. — “Vi finder os til rette.” Samlet betyder Dann sollte ich mich umsetzen “I så fald bør jeg flytte mig”. bevor du dich einrichtest angiver, at flytningen skal ske før den anden persons proces med at finde sig til rette. Hele ytringen betyder derfor: “I så fald bør jeg flytte mig, før du finder dig til rette.”

5. Du könntest bleiben, wenn du dein Gespräch kurz halten und leise sprechen kannst.

   Du kan godt blive, hvis du kan holde dit opkald kort og tale stille.

   Du könntest

   du kunne

   bleiben

   blive

   wenn

   hvis

   dein

   din

   Gespräch

   opkald

   kurz

   kort

   halten

   holde

   leise

   stille

   sprechen

   tale

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   Du könntest er 2. person ental af modalverbet können i Konjunktiv II. Her udtrykker formen en mulighed eller et forslag: "du kunne". Grundformen er können; sammenlign du kannst = "du kan" og du könntest = "du kunne". bleiben er infinitiv og betyder "blive". Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: Du könntest bleiben = "Du kunne blive". Eksempel: Du könntest hier warten. — "Du kunne vente her." wenn indleder en betingelsesledsætning: "hvis". I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum til sidst. Det ses her ved, at kannst kommer efter infinitiverne. dein er et possessivt bestemmelsesord: "din". Det tilpasser sig det følgende substantiv med hensyn til blandt andet køn, tal og kasus, ikke den person, der ejer noget. Her står det foran Gespräch, som er intetkøn ental; i denne form er dein ens i nominativ og akkusativ. Eksempel: dein Buch — "din bog". Gespräch er et intetkønssubstantiv, das Gespräch, og betyder her "opkald" i overensstemmelse med den faste oversættelse. Flertalsformen er Gespräche. I udtrykket ein Gespräch kurz halten er det opkaldet, der skal holdes kort. kurz betyder "kort". Formen kan både være adjektiv og adverbium; her beskriver den resultatet for Gespräch: opkaldet skal være kort. Sammenlign kürzer = "kortere" og am kürzesten = "kortest". Eksempel: Der Anruf war kurz. — "Opkaldet var kort." halten betyder "holde". Her bruges det i den genanvendelige konstruktion etwas kurz halten, "holde noget kort". Det står i infinitiv, fordi det afhænger af modalverbet kannst: du ... halten kannst. leise betyder "stille" eller "dæmpet". Her fungerer det som adverbium og beskriver måden at tale på: leise sprechen = "tale stille". Den nyttige modsætning er laut sprechen = "tale højt". Eksempel: Bitte sprich leise. — "Tal venligst stille." sprechen er infinitiv af "tale". I nutid har verbet blandt andet du sprichst; infinitiven bruges her efter kannst. Eksempel: Wir sprechen leise. — "Vi taler stille." kannst er 2. person ental nutid af können: du kannst = "du kan". Som modalverb styrer det infinitiverne halten og sprechen, og i denne wenn-ledsætning står det bøjede verbum sidst. Det betyder her, at du kan holde opkaldet kort og tale stille. Samlet har sætningen mønsteret Du könntest ... , wenn du ... kannst: "Du kunne ..., hvis du kan ...". Hovedsætningen foreslår, at du bliver. Betingelsen er, at du kan holde dit opkald kort og tale stille. Derfor bliver hele betydningen: "Du kan godt blive, hvis du kan holde dit opkald kort og tale stille."

6. Es könnte länger dauern als erwartet, daher scheint es fairer, wenn ich mich umsetze.

   Det kan vare længere end forventet, så det virker mere rimeligt, at jeg flytter mig.

   Es könnte

   det kunne

   länger

   længere

   dauern

   vare

   als erwartet

   end forventet

   daher

   derfor

   scheint

   virker

   fairer

   mere rimelig

   wenn

   hvis

   mich umsetze

   flytter mig

   Uddybende forklaring

   Es könnte: Her er es et formelt subjekt, mens könnte er Konjunktiv II af können. Sammen med infinitiven dauern udtrykker konstruktionen en mulig udvikling: “det kunne …”. könnte er ikke datid her; det er den finitte form, der viser person og modus, mens dauern står i infinitiv. Eksempel: Es könnte regnen. — “Det kunne regne.” länger: Dette er komparativ af lang: lang – länger – am längsten. Her beskriver det en længere varighed, ikke en fysisk genstand. Eksempel: Der Film ist länger als geplant. — “Filmen er længere end planlagt.” dauern: dauern betyder “at vare” eller “at tage en vis tid”. Det er dette verbum, der står i infinitiv efter modalverbet könnte. Eksempel: Die Pause dauert zehn Minuten. — “Pausen varer ti minutter.” als erwartet: als indleder her sammenligningsleddet efter komparativen länger. erwartet er perfektum participium af erwarten og betyder “forventet”; udtrykket er en kort form af “end det, man forventede”. Det betyder ikke “som forventet”, hvilket på tysk er wie erwartet. daher: Dette adverbium betyder “derfor” eller “af den grund” og forbinder den følgende vurdering med det, der blev sagt før. Det står som et selvstændigt forbindelsesord, ikke som en del af verbet. scheint: scheint er tredje person ental af scheinen, “at synes” eller “at virke”. I denne sætning indleder scheint es fairer en vurdering; es fungerer som formelt subjekt, mens wenn-ledsætningen angiver den handling, der vurderes. Eksempel: Es scheint einfach. — “Det virker enkelt.” fairer: Dette er komparativ af adjektivet fair: fair – fairer – am fairsten. Her betyder det “mere rimelig” i den konkrete vurdering. Komparativen gør vurderingen relativ: noget fremstilles som mere rimeligt end et sammenligningsgrundlag, som ikke siges direkte. wenn: wenn indleder en ledsætning med en betingelse eller forudsætning. I wenn-ledsætningen står det finitte verbum normalt til sidst. Eksempel: Ich komme, wenn ich Zeit habe. — “Jeg kommer, hvis jeg har tid.” mich umsetze: Dette er den refleksive brug af det adskillelige verbum sich umsetzen, altså “at flytte sig” eller “at skifte plads”. I en hovedsætning hedder det ich setze mich um; i denne ledsætning samles verbets dele til ich mich umsetze. mich er den refleksive akkusativform, der viser, at taleren flytter sig selv. Det er ikke den ikke-refleksive betydning “at gennemføre” eller “at omsætte”. Hele ytringen bygges således op: Es könnte länger dauern als erwartet betyder “Det kunne vare længere end forventet”. daher markerer følgen, og scheint es fairer betyder, at noget virker mere rimeligt. wenn ich mich umsetze angiver den handling, som vurderes som mere rimelig: “Det kan vare længere end forventet, så det virker mere rimeligt, at jeg flytter mig.”

7. Das weiß ich zu schätzen, weil ich eine Präsentation aufnehmen muss.

   Det sætter jeg pris på, fordi jeg skal optage en præsentation.

   Das weiß ich zu schätzen

   Det sætter jeg pris på

   weil

   fordi

   ich

   jeg

   Präsentation

   præsentation

   aufnehmen

   optage

   muss

   skal

   Uddybende forklaring

   Das weiß ich zu schätzen er en fast vending, der betyder «det sætter jeg pris på» eller «det værdsætter jeg». Her er Das det, som taleren værdsætter; weiß er 1. person ental nutid af wissen («vide»), men i denne faste vending betyder helheden ikke bogstaveligt «det ved jeg at værdsætte». Et nyttigt eksempel er: Das weiß ich zu schätzen. – «Det sætter jeg pris på.» weil indleder en begrundelse og svarer til «fordi». I en tysk weil-ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: weil ich ... muss – «fordi jeg skal ...». Det er altså ikke weil, der betyder «skal»; det markerer kun forbindelsen «fordi». ich betyder «jeg» og er 1. person ental. Det er subjektet i ledsætningen og den person, der udtrykker nødvendigheden med muss: taleren siger, at taleren skal optage noget. Präsentation er et feminint substantiv: die Präsentation, «præsentationen/en præsentation». Flertal er Präsentationen. I sætningen står det med den ubestemte artikel eine, fordi der omtales en præsentation uden at fastslå et bestemt antal som en selvstændig pointe. Eksempel: Ich bereite eine Präsentation vor. – «Jeg forbereder en præsentation.» aufnehmen betyder her «optage», for eksempel en lyd- eller videooptagelse. Det er et separabelt verbum i mange bøjede former: Ich nehme die Präsentation auf. – «Jeg optager præsentationen.» Efter modalverbet muss står det derimod i infinitiv som ét ord og uden ændring: ich muss ... aufnehmen. muss er 1. person ental nutid af modalverbet müssen og udtrykker nødvendighed: «skal» eller «må være nødt til at». Formen følger subjektet ich; med andre subjekter ændres den, for eksempel er muss («han skal») og wir müssen («vi skal»). I en ledsætning med weil står infinitiven aufnehmen før det bøjede modalverbum muss, mens muss står sidst i hele ledsætningen. Hele strukturen er: Das weiß ich zu schätzen, weil ich eine Präsentation aufnehmen muss. Den første del siger «Det sætter jeg pris på». weil forbinder derefter begrundelsen, og ich eine Präsentation aufnehmen muss siger «fordi jeg skal optage en præsentation». Samlet bliver betydningen derfor: «Det sætter jeg pris på, fordi jeg skal optage en præsentation.»

8. Ich wähle den Loungebereich, wo man beim Sprechen weniger stört.

   Jeg vælger loungeområdet, hvor man forstyrrer mindre, når man taler.

   Ich

   jeg

   wähle

   vælger

   Loungebereich

   loungeområde

   wo

   hvor

   man

   man

   beim Sprechen

   mens man taler

   weniger

   mindre

   stört

   forstyrrer

   Uddybende forklaring

   Ich er 1. person ental af ich og betyder her “jeg”. Det er den, der træffer valget. I tysk står verbets form sammen med dette subjekt: ich wähle. wähle er nutidsformen af wählen (“at vælge”) i 1. person ental. Sammenlign ich wähle (“jeg vælger”) med du wählst (“du vælger”) og sie wählt (“hun vælger” eller “de vælger” afhængigt af formen og sammenhængen). Eksempel: Ich wähle den Zug. — “Jeg vælger toget.” Loungebereich er et hankønsord og betyder “loungeområde”. Det er et sammensat substantiv: Lounge + Bereich (“område”), og sidste led bestemmer kønnet, så man siger der Loungebereich. Efter wählen står det her som direkte objekt med bestemt artikel i akkusativ: den Loungebereich. Eksempel: Wir wählen den ruhigeren Bereich. — “Vi vælger det mere rolige område.” wo betyder her “hvor” og indleder en relativsætning om stedet, der netop er nævnt. Det er et relativt adverbium for sted; det bøjes ikke efter køn eller tal på det ord, det henviser til. Eksempel: Das ist der Raum, wo wir arbeiten. — “Det er rummet, hvor vi arbejder.” man er det ubestemte personlige pronomen, omtrent “man” eller “folk”. Det peger ikke her på en bestemt identificeret person. man behandles grammatisk som 3. person ental, hvilket forklarer formen stört senere i sætningen. beim Sprechen betyder her “når man taler” eller “mens man taler”. beim er en sammentrækning af bei dem, og Sprechen er et substantiveret infinitiv af sprechen (“at tale”); derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Mønstret beim + substantiveret aktivitet kan beskrive, hvad der sker under en aktivitet. Eksempel: Beim Lesen lerne ich neue Wörter. — “Når jeg læser, lærer jeg nye ord.” weniger betyder “mindre” og sammenligner her graden af forstyrrelse med en anden, ikke nærmere angivet situation. Det er komparativformen af wenig (“lidt/få”): wenig — weniger — am wenigsten. Eksempel: Hier ist weniger Lärm. — “Her er der mindre støj.” stört er 3. person ental i nutid af stören (“at forstyrre”). I denne sætning er man subjektet, så verbet får formen stört; weniger angiver, at forstyrrelsen sker i mindre grad. Eksempel: Der Lärm stört mich. — “Støjen forstyrrer mig.” Hele sætningen bygges sådan: Ich wähle den Loungebereich betyder “Jeg vælger loungeområdet”. Relativsætningen wo man beim Sprechen weniger stört beskriver dette sted: “hvor man forstyrrer mindre, når man taler”. Tilsammen betyder udsagnet: “Jeg vælger loungeområdet, hvor man forstyrrer mindre, når man taler.”