At genopbygge tillid efter en skarp besked | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich glaube, meine frühere Nachricht kam schärfer rüber, als ich es beabsichtigt hatte.

   Jeg tror, min tidligere besked virkede skarpere, end jeg havde ment.

   Ich glaube

   jeg tror

   meine

   min

   frühere

   tidligere

   Nachricht

   besked

   kam … rüber

   virkede; kom igennem

   schärfer

   skarpere

   beabsichtigt

   ment

   Uddybende forklaring

   Ich glaube betyder her “jeg tror”. glauben er grundformen; glaube er nutidsformen i 1. person ental. Konstruktionen kan bruges til at gøre en vurdering mindre kategorisk: Ich glaube, ... = “Jeg tror, at ...”. meine betyder “min” og er en possessiv bestemmer, der passer til Nachricht: her står den i ental og femininum. Den samme form kan også betyde “mine” i andre grammatiske sammenhænge, så betydningen afhænger af det ord, den bestemmer. frühere betyder “tidligere”. Grundformen er früh; frühere er den bøjede komparativform, der her bruges med betydningen “tidligere” snarere end “tidligere end noget andet”. I meine frühere Nachricht får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et feminint substantiv i ental efter den possessive bestemmer meine. Nachricht betyder “besked”. Det er et feminint substantiv: die Nachricht; flertal er die Nachrichten. Et nyttigt eksempel er Ich schreibe eine Nachricht. — “Jeg skriver en besked.” kam ... rüber hører sammen som det adskillelige verbum rüberkommen. Grundbetydningen er “komme over/igennem”, men i denne brug betyder det, hvordan noget virker eller bliver opfattet: beskeden “virkede” eller “kom igennem” på en bestemt måde. kam er datidsformen (Präteritum) af kommen for 3. person ental, og partiklen rüber står adskilt til sidst i hovedsætningen. Mønstret kan genbruges sådan: Das kommt freundlich rüber. — “Det virker venligt.” schärfer betyder her “skarpere”, altså at beskeden virkede mere skarp eller hård i tonen. Grundformen er scharf, komparativ er schärfer, og superlativ er am schärfsten eller der schärfste afhængigt af konstruktionen. I sætningen sammenlignes virkningen med en mindre skarp måde at komme frem på; sammenligningsleddet introduceres af als. beabsichtigt betyder her “ment” i betydningen “havde haft til hensigt”. Grundformen er verbet beabsichtigen — “at have til hensigt”. I beabsichtigt hatte er beabsichtigt perfektum participium, mens hatte er datidsformen af haben; tilsammen danner de Plusquamperfektum: ich hatte ... beabsichtigt = “jeg havde ment/haft til hensigt”. es er det, som taleren havde til hensigt, og den faste oversættelse gengiver dette som “jeg havde ment”. Hele strukturen er: Ich glaube + hovedsætningen meine frühere Nachricht kam schärfer rüber + sammenligningen als ich es beabsichtigt hatte. Derfor bliver betydningen: “Jeg tror, min tidligere besked virkede skarpere, end jeg havde ment.”

2. Das tat sie, obwohl ich mich gefragt habe, ob mir ein Teil des Kontexts fehlte.

   Det gjorde den, men jeg tænkte på, om jeg manglede noget kontekst.

   Das

   det

   tat

   gjorde

   sie

   den

   obwohl

   selv om

   ich

   jeg

   mich

   mig

   gefragt

   spurgt

   ob

   om

   mir

   mig

   Teil

   del

   Kontexts

   konteksten

   fehlte

   manglede

   Uddybende forklaring

   Das står her først som et henvisende pronomen for det, der allerede er nævnt eller gjort; den danske oversættelse gengiver det som »det«. Det er ikke nødvendigvis et almindeligt navneord, der står lige før i denne sætning. tat er datidsformen af tun (»at gøre«). Formen er 3. person ental i præteritum: ich tat, sie tat, men sie taten ved flertal. Sammen med Das og sie danner det hovedsætningens »det gjorde den«; oversættelsen angiver den tilsigtede aktør som »den«, uden at dens konkrete identitet navngives her. obwohl betyder »selv om« og indleder en ledsætning. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt sidst. Derfor kommer habe til sidst i ledsætningen obwohl ich mich gefragt habe. ich er 1. person ental, »jeg«. mich er den refleksive akkusativform, der hører sammen med subjektet ich: ich frage mich betyder »jeg spørger mig selv« eller, som fast vending, »jeg spekulerer på«. Sammenlign du fragst dich (»du spekulerer på«). gefragt er perfektum participium af fragen (»at spørge«). I sich fragen betyder hele konstruktionen her »at spekulere på«. Perfektum dannes med haben plus participiet: ich habe mich gefragt. I den underordnede ordstilling står participiet før det finitte hjælpeverbum: ... gefragt habe. ob betyder »om« i en indirekte ja/nej-spørgsmålssætning. Mønstret er sich fragen, ob ...: »at spekulere på, om ...«. Det er ikke det samme som wenn, der typisk betyder »hvis« eller »når«. mir er dativformen af ich, »mig«. Verbet fehlen konstrueres med den person, der mangler noget, i dativ: Mir fehlt ... betyder »Jeg mangler ...« eller mere bogstaveligt »... mangler for mig«. For eksempel: Mir fehlt die Zeit. — »Jeg mangler tiden.« Teil betyder »del« og står her som subjekt i ental: ein Teil ... fehlt — »en del ... mangler«. Den bestemte form er der Teil; flertal er Teile. Kontexts er genitivformen af Kontext (»kontekst«). ein Teil des Kontexts betyder »en del af konteksten«: des markerer her genitiv efter Teil, og Kontexts er genitiv ental. Det er altså Teil, der er det manglende, mens des Kontexts angiver, hvilken helhed delen hører til. fehlte er præteritum af fehlen: fehlen → fehlte i 3. person ental. Her er ein Teil subjektet, og mir er den person, som manglen gælder for. Derfor betyder mir ein Teil des Kontexts fehlte »jeg manglede en del af konteksten«. Samlet bygges udsagnet sådan: Das tat sie — »Det gjorde den« — efterfulgt af obwohl-ledsætningen ich mich gefragt habe, »selv om jeg spekulerede på«, og spørgsmålet ob mir ein Teil des Kontexts fehlte, »om jeg manglede en del af konteksten«. Hele betydningen er: »Det gjorde den, selv om jeg spekulerede på, om jeg manglede en del af konteksten.«

3. Ich war wegen etwas anderem frustriert und habe zu schnell geantwortet.

   Jeg var frustreret over noget andet og svarede for hurtigt.

   Ich war

   jeg var

   wegen etwas anderem

   på grund af noget andet

   frustriert

   frustreret

   habe

   har

   zu schnell

   for hurtigt

   geantwortet

   svaret

   Uddybende forklaring

   Ich war: war er præteritum af sein og betyder her “var”. Ich viser første person ental, så formen passer til taleren. Nutidsformen er ich bin; en nyttig kontrast er ich war müde — “jeg var træt”. Sammen giver Ich war “jeg var”. wegen etwas anderem: wegen angiver her årsagen og betyder “på grund af”. etwas anderem betyder “noget andet”; anderem er en bøjet form af adjektivet ander- i dette udtryk. Etwas anderes bruges også uden denne præpositionsforbindelse: Ich möchte etwas anderes — “Jeg vil gerne have noget andet”. frustriert: Dette adjektiv beskriver talerens tilstand her: “frustreret”. Adjektivet står efter war, hvor det ikke får en særlig endelse: Ich war frustriert. Det kan også stå foran et navneord med en passende endelse, for eksempel ein frustrierter Schüler — “en frustreret elev”. habe: habe er første person ental i nutid af hjælpeverbet haben. Her hjælper det med at danne perfektum sammen med geantwortet; derfor betyder habe ... geantwortet “svarede” eller “har svaret” i denne sammenhæng. Mønstret kan genbruges i Ich habe gelernt — “jeg lærte/har lært”. zu schnell: schnell betyder “hurtig” eller, som her med en handling, “hurtigt”. zu betyder her “for” og viser en grad, som vurderes som overdreven, ikke retningen “til”. Graderingen er schnell → schneller → am schnellsten; zu schnell betyder “for hurtigt”. Eksempel: Sie fährt zu schnell — “Hun kører for hurtigt”. geantwortet: Dette er perfektums participium af det regelmæssige verbum antworten — “at svare”. Mønstret er antworten → antwortete → hat geantwortet. Verbet står her uden et direkte objekt; når man angiver, hvad man svarer på, bruges ofte auf med akkusativ, for eksempel Ich habe auf die Frage geantwortet — “Jeg svarede på spørgsmålet”. Samlet bygges sætningen sådan: Ich war frustriert siger, at taleren var frustreret, og wegen etwas anderem angiver årsagen: “på grund af noget andet”. Derefter forbinder und denne tilstand med handlingen habe zu schnell geantwortet, altså at taleren svarede for hurtigt. Hele betydningen er: “Jeg var frustreret over noget andet og svarede for hurtigt.”

4. Das erklärt den Ton, aber die Worte haben mich trotzdem getroffen.

   Det forklarer tonen, men ordene påvirkede mig stadig.

   Das

   det

   erklärt

   forklarer

   Ton

   tone

   aber

   men

   Worte

   ord

   haben

   har

   mich

   mig

   trotzdem

   stadig

   getroffen

   påvirkede

   Uddybende forklaring

   Das er et demonstrativt pronomen i neutrum og står her som subjekt: “det”. Det peger på den allerede nævnte sag eller omstændighed, uden at selve ordet angiver et bestemt substantiv. Et nyttigt mønster er Das erklärt ... = “Det forklarer ...”. erklärt er nutidsformen af erklären for 3. person ental. Her betyder den “forklarer”, altså gør en årsag eller sammenhæng forståelig. Eksempel: Das erklärt den Fehler. — “Det forklarer fejlen.” den Ton er et substantivled i akkusativ; grundformen er der Ton. Her betyder Ton “tone” eller den måde noget lyder på, ikke nødvendigvis en fysisk lyd. Artiklen er den, fordi det maskuline substantiv er direkte objekt efter erklären. aber forbinder to udsagn med en modsætning: “men”. Det første udsagn giver en forklaring, mens det næste fremhæver en anden relevant virkning. die Worte er flertal af das Wort og fungerer som subjekt i den anden del. Formen Worte bruges ofte om ord som en samlet ytring eller formulering; Wörter bruges ofte om enkelte ord eller ordforråd. Eksempel: Seine Worte waren freundlich. — “Hans ord var venlige.” haben er nutidsformen af hjælpeverbet haben for 3. person flertal. Sammen med perfektum participium danner det her datid: haben ... getroffen = “har påvirket”. Formen passer til flertalssubjektet die Worte. mich er 1. person ental i akkusativ og betyder “mig”. Det er den person, som virkningen rammer. Sammenlign ich som subjekt i Ich höre das — “Jeg hører det” — med Das trifft mich — “Det rammer mig”. trotzdem er et adverbium med betydningen “alligevel” eller “stadig” i denne sammenhæng. Det markerer, at den følgende virkning gælder på trods af forklaringen i den første del. Eksempel: Es regnet; trotzdem gehe ich hinaus. — “Det regner; alligevel går jeg udenfor.” getroffen er perfektum participium af treffen, hvis grundbetydning blandt andet er “ramme” eller “træffe”. Her er betydningen overført: ordene har påvirket eller såret taleren følelsesmæssigt. I perfektum står haben som hjælpeverbum, mens getroffen bærer den leksikalske betydning. Eksempel: Die Nachricht hat ihn getroffen. — “Beskeden ramte ham.” Hele strukturen er Das erklärt den Ton, aber die Worte haben mich trotzdem getroffen. Første del siger, at en sag forklarer tonen. aber skifter til den modsatrettede pointe, og die Worte haben mich getroffen siger, at ordene påvirkede taleren. trotzdem fastholder, at denne påvirkning skete alligevel. Samlet betyder sætningen: “Det forklarer tonen, men ordene påvirkede mig stadig.”

5. Dafür übernehme ich die Verantwortung, und ich möchte das wieder in Ordnung bringen.

   Jeg tager ansvar for det, og jeg vil gerne rette op på det.

   Dafür

   for det

   übernehme

   tager på mig

   Verantwortung

   ansvar

   möchte

   vil gerne

   das

   det

   wieder in Ordnung bringen

   rette op på igen

   Uddybende forklaring

   Dafür betyder her «for det» eller «med hensyn til det». Det peger på en allerede kendt sag, men den præcise reference er ikke entydigt fastlagt af sætningen alene. Ordet er dannet af da + für; i andre sammenhænge kan dafür også betyde «for det» i betydningen «til fordel for det». übernehme er første person ental i nutid af übernehmen og betyder her «tager på mig» eller «på­tager mig». Det er talerens eget ansvar, fordi subjektet er ich. übernehmen kan også betyde «overtage», men her gælder det ansvar. Eksempel: Ich übernehme die Kosten. – «Jeg påtager mig omkostningerne.» Verantwortung er substantivet «ansvar». I die Verantwortung står det i akkusativ som genstand for übernehmen; den bestemte artikel die viser her substantivets grammatiske køn og kasus, ikke et antal. Et nyttigt fast udtryk er Verantwortung übernehmen – «at tage ansvar». möchte står i første person ental og er formen af mögen, der bruges til at udtrykke et ønske på en venlig eller afdæmpet måde: «vil gerne». Det følges her af infinitiven bringen, som står sidst i denne del af sætningen. Sammenlign Ich möchte gehen. – «Jeg vil gerne gå.» das er her et selvstændigt pronomen med betydningen «det». Det er objektet for bringen; sætningen fastslår ikke entydigt, hvilken konkret sag das henviser til. Formen das kan også stå foran et substantiv som bestemmende ord, men det gør den ikke i dette citat. wieder in Ordnung bringen er en genanvendelig konstruktion, der betyder «rette op på igen», «bringe i orden igen» eller «genoprette». wieder markerer, at noget skal blive i orden på ny, in Ordnung angiver resultatet, og bringen er infinitiven «bringe». Eksempel: Wir bringen den Plan wieder in Ordnung. – «Vi får planen bragt i orden igen.» Sætningen samles sådan: Dafür knytter udsagnet til den allerede kendte sag; übernehme ich die Verantwortung siger, at taleren tager ansvaret på sig. Derefter udtrykker ich möchte et ønske, og das wieder in Ordnung bringen siger, at taleren gerne vil rette op på det. Hele betydningen er derfor: «Jeg tager ansvar for det, og jeg vil gerne rette op på det.»

6. Ich weiß es zu schätzen, dass du das anerkennst. Dadurch lässt sich Vertrauen leichter wiederaufbauen.

   Jeg sætter pris på, at du anerkender det. Det gør det lettere at genopbygge tilliden.

   Ich weiß es zu schätzen

   jeg sætter pris på det

   anerkennst

   anerkender

   Dadurch

   derved

   Vertrauen

   tillid

   leichter

   lettere

   wiederaufbauen

   genopbygge

   Uddybende forklaring

   Ich weiß es zu schätzen er en fast vending, der betyder, at taleren værdsætter noget. Den kan bruges med en ledsætning: Ich weiß es zu schätzen, dass ... = »Jeg sætter pris på, at ...«. es fungerer her som et foreløbigt objekt; det, der værdsættes, bliver forklaret i dass-ledsætningen. anerkennst kommer fra anerkennen og er nutidsformen for du: du erkennst ... an i en hovedsætning, men i en dass-ledsætning står det finitte verbum til sidst: dass du das anerkennst. Her betyder das »det«, og anerkennen betyder at anerkende eller erkende noget. Eksempel: Ich anerkenne deinen Beitrag. — »Jeg anerkender dit bidrag.« Dadurch betyder »derved« eller »som følge heraf«. Her peger det på det, der netop er sagt: at den anden anerkender det. Det indleder derfor resultatet af denne handling, ikke en ny deltager i samtalen. Vertrauen er substantivet »tillid«. Det er et abstrakt substantiv og står her uden artikel som objekt for wiederaufbauen. Formen er den samme i nominativ og akkusativ: Vertrauen. leichter er komparativformen af adjektivet leicht: leicht — leichter — am leichtesten, »let« — »lettere« — »lettest«. Her bruges leichter adverbielt og beskriver, hvor nemt tilliden kan genopbygges; det er ikke en form, der bøjes efter Vertrauen. wiederaufbauen er infinitiven »genopbygge«. Verbet aufbauen betyder at bygge op, og wieder tilføjer betydningen »igen«; den samlede form betyder derfor at bygge op igen eller genopbygge. I lässt sich ... wiederaufbauen bruges lassen sammen med sich og en infinitiv til at udtrykke mulighed eller gennemførlighed: noget »kan genopbygges« eller »lader sig genopbygge«. Samlet betyder Ich weiß es zu schätzen, dass du das anerkennst. »Jeg sætter pris på, at du anerkender det.« Derefter knytter Dadurch resultatet til denne anerkendelse: Dadurch lässt sich Vertrauen leichter wiederaufbauen. betyder »Det gør det lettere at genopbygge tilliden.« Hele ytringen siger således, at anerkendelsen værdsættes, og at den gør genopbygningen af tillid lettere.

7. Nächstes Mal werde ich innehalten, bevor ich antworte, wenn ich gestresst bin.

   Næste gang vil jeg holde en pause, før jeg svarer, når jeg er stresset.

   Nächstes Mal

   næste gang

   werde ich

   vil jeg

   innehalten

   holde en pause

   bevor

   før

   antworte

   svarer

   wenn

   når

   gestresst

   stresset

   Uddybende forklaring

   Nächstes Mal betyder her “næste gang”. Mal er et intetkønsord, og i denne tidsangivelse står nächstes i den form, der passer til Mal: nächstes Mal. Et nyttigt mønster er Nächstes Mal ... = “Næste gang ...”. werde ich viser “jeg vil” i denne sætning. werde er første person ental af werden, og sammen med infinitiven innehalten danner det tysk fremtid: ich werde ... innehalten. I en tysk hovedsætning står det bøjede hjælpeverbum på anden plads, mens infinitiven står til sidst. werden kan også bruges med betydningen “blive”, men her markerer det fremtid. innehalten betyder at standse op eller holde en pause, især før man reagerer. Det er infinitiven, altså grundformen. I andre former kan verbet vise sin særlige bøjning og adskillelige del, for eksempel Ich halte inne = “Jeg standser op”. Her står infinitiven samlet efter werde. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der skal ske tidligere end noget andet. I en bevor-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst: bevor ich antworte. antworte betyder her “svarer”. Det er første person ental i nutid af antworten: ich antworte. Eksempel: Ich antworte später. = “Jeg svarer senere.” Formen gælder altså subjektet ich, ikke det foregående innehalten. wenn betyder her “når” og indleder en betingende eller tidsmæssig ledsætning. I denne sætning angiver det den situation, hvor personen er stresset: wenn ich gestresst bin = “når jeg er stresset”. gestresst er et tillægsord med betydningen “stresset”. Det beskriver tilstanden hos ich; bin er første person ental af sein (“at være”). Tysk bruger her konstruktionen sein + tillægsord, ligesom i Ich bin müde. = “Jeg er træt.” Samlet er strukturen: Nächstes Mal (tidspunkt) + werde ich innehalten (det, jeg vil gøre) + bevor ich antworte (det, der sker bagefter) + wenn ich gestresst bin (situationen, hvor planen gælder). Hele sætningen betyder: “Næste gang vil jeg holde en pause, før jeg svarer, når jeg er stresset.”

8. Das würde helfen, und ich werde nachfragen, bevor ich dir eine bestimmte Absicht unterstelle.

   Det ville hjælpe, og jeg vil spørge, før jeg tillægger dig en bestemt hensigt.

   würde helfen

   ville hjælpe

   ich werde

   jeg vil

   nachfragen

   spørge nærmere

   bevor

   før

   dir

   dig

   bestimmte

   bestemt

   Absicht

   hensigt

   unterstelle

   tillægger

   Uddybende forklaring

   würde helfen udtrykker her en tænkt eller betinget mulighed: “ville hjælpe”. würde er en form af werden, der bruges sammen med infinitiven helfen i en konjunktiv-II-konstruktion. Mønstret kan genbruges som Das würde + infinitiv, for eksempel: Das würde genügen. — “Det ville være tilstrækkeligt.” ich werde viser første person ental af werden og bruges her som fremtidskonstruktion. Den tilhørende infinitiv nachfragen står senere i sætningen. Mønstret er ich werde + infinitiv, for eksempel: Ich werde morgen anrufen. — “Jeg ringer i morgen” eller “Jeg vil ringe i morgen.” nachfragen betyder at spørge nærmere eller følge op med et spørgsmål. Det er et selvstændigt verbum; i en hovedsætning kan det delbare verbum adskilles: Ich frage nach. — “Jeg spørger nærmere.” Efter werde står infinitiven samlet: Ich werde nachfragen. bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I denne type tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst: bevor ich antworte — “før jeg svarer”. Det ses også i bevor ich dir ... unterstelle, hvor unterstelle derfor står sidst i ledsætningen. dir er dativformen af anden persons entalspronomen du; her betyder den “dig” som modtager for handlingen. Formen markerer ikke modtagerens køn. Et nyttigt kontrastpar er du som grundled og dir som dativled: Du hilfst mir. — “Du hjælper mig.” bestimmte er en bøjet form af adjektivet bestimmt, “bestemt” eller “specifik”. Her beskriver den Absicht og har femininum ental akkusativ-formen efter eine: eine bestimmte Absicht. Adjektivets grundform er altså bestimmt, ikke substantivet ved siden af. Absicht er et feminint substantiv i ental og betyder “hensigt”. I udtrykket eine bestimmte Absicht er det akkusativ, fordi det er det, der bliver tillagt nogen. Et genanvendeligt eksempel er: Ich habe eine Absicht. — “Jeg har en hensigt.” unterstelle er første person ental af verbet unterstellen, her i betydningen “tillægge nogen noget” eller “antage, at nogen har en bestemt hensigt”. Konstruktionen er jemandem etwas unterstellen: personen står i dativ (dir), og det, der tillægges, står i akkusativ (eine bestimmte Absicht). I ledsætningen står den bøjede form sidst: ..., bevor ich dir das unterstelle. — “..., før jeg tillægger dig det.” Samlet består udsagnet af den betingede vurdering Das würde helfen — “Det ville hjælpe” — og fremtidsplanen ich werde nachfragen — “jeg vil spørge nærmere”. bevor forbinder denne plan med tidspunktet før taleren tillægger modtageren en bestemt hensigt. Derfor bliver den samlede betydning: “Det ville hjælpe, og jeg vil spørge, før jeg tillægger dig en bestemt hensigt.”