At sætte en grænse for råd | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich schätze unsere Gespräche, aber ich muss eine Grenze setzen.

   Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.

   schätze

   sætter pris på

   unsere

   vores

   Gespräche

   samtaler

   ich muss

   jeg er nødt til

   Grenze

   grænse

   setzen

   sætte

   Uddybende forklaring

   schätze betyder her, at taleren værdsætter noget. Det er 1. person ental i nutid af schätzen; grundformen kan også betyde “vurdere” eller “anslå”, men den betydning passer ikke her. Eksempel: Ich schätze deine Hilfe. — “Jeg sætter pris på din hjælp.” unsere er et possessivt bestemmelsesord og betyder “vores”. Formen står foran Gespräche, som er flertal; unser Gespräch betyder “vores samtale” i ental, mens unsere Gespräche betyder “vores samtaler”. Gespräche betyder “samtaler”. Det er flertal af Gespräch; entalsformen er das Gespräch. Her er det dette substantiv, der står i flertal, ikke unsere alene. ich muss betyder “jeg er nødt til” eller “jeg må” og udtrykker nødvendighed i denne sætning. muss er 1. person ental i nutid af modalverbet müssen. Efter et modalverb står det andet verbums infinitiv normalt til sidst: Ich muss gehen. — “Jeg er nødt til at gå.” Grenze betyder “grænse”. Substantivet er feminint: die Grenze; med den ubestemte artikel bliver det eine Grenze. Her betegner det en grænse, som taleren vil fastsætte, ikke et bestemt antal. setzen betyder grundlæggende “sætte” eller “placere”. I forbindelsen eine Grenze setzen betyder det “at sætte eller fastlægge en grænse”. Formen setzen er infinitiv, fordi den følger modalverbet muss. Eksempel: Wir setzen klare Grenzen. — “Vi sætter klare grænser.” Hele sætningen bygges sådan: Ich schätze unsere Gespräche — “Jeg sætter pris på vores samtaler” — efterfølges af aber, “men”. Derefter kommer nødvendigheden ich muss og infinitiven eine Grenze setzen: “jeg er nødt til at sætte en grænse”. Samlet betyder sætningen: “Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.”

2. Ich höre dir zu. Ich möchte lieber verstehen, als zu raten.

   Jeg lytter. Jeg vil hellere forstå end gætte.

   höre … zu

   lytte til

   dir

   dig

   möchte

   vil gerne

   lieber

   hellere

   verstehen

   forstå

   als zu raten

   end at gætte

   Uddybende forklaring

   höre … zu betyder her “lytter til”. Det er det adskillelige verbum zuhören; i hovedsætningen står den bøjede del höre på anden plads, mens præfikset zu står sidst. Grundformen er zuhören, og den tager normalt en person i dativ: Ich höre dir zu. = “Jeg lytter til dig.” Et eksempel er Hör mir bitte zu. = “Lyt til mig, tak.” dir er dativformen af det personlige pronomen “du”. Her markerer dativen den person, som der lyttes til. Sammenlign du som grundform for subjektet med dir efter et verbum som zuhören; formen betyder ikke i sig selv, at personen er mand eller kvinde. möchte betyder her “vil gerne” og udtrykker et ønske på en høflig eller afdæmpet måde. Formen hører til möchten, som bruges med infinitiv: Ich möchte verstehen = “Jeg vil gerne forstå.” Den må ikke forveksles med muss (“skal/må være nødt til”). lieber betyder “hellere” og angiver et foretrukket alternativ. Det er komparativformen af gern i betydningen “gerne”: gern = “gerne”, lieber = “hellere”. I sætningen viser lieber, at forståelse foretrækkes frem for at gætte. verstehen er infinitiven “forstå”. Efter möchte står verbet i infinitiv: Ich möchte verstehen. Infinitiven har samme form for forskellige personer; det er den bøjede form, der ændres, for eksempel ich verstehe = “jeg forstår”. als zu raten betyder “end at gætte”. als forbinder her de to alternativer i mønstret lieber A, als B (“hellere A end B”). zu raten er infinitiven med zu af raten (“gætte”); raten kan også betyde “rådgive” i andre sammenhænge, men den betydning er ikke den relevante her. Samlet består første sætning af subjektet Ich, det adskillelige verbum höre … zu og dativpersonen dir: “Jeg lytter til dig.” I anden sætning udtrykker Ich möchte et ønske, mens lieber verstehen, als zu raten opstiller den foretrukne handling over for alternativet: “Jeg vil hellere forstå end gætte.”

3. Wenn sofort Ratschläge kommen, habe ich das Gefühl, dass mir nicht wirklich zugehört wurde.

   Når der straks kommer råd, føler jeg, at der ikke rigtig er blevet lyttet til mig.

   Wenn

   når

   sofort

   straks

   Ratschläge

   råd

   kommen

   kommer

   habe ich

   har jeg

   das Gefühl

   følelsen

   dass

   at

   mir

   mig

   nicht wirklich

   ikke rigtigt

   zugehört wurde

   der blev lyttet til

   Uddybende forklaring

   Wenn indleder en ledsætning. Her betyder det “når” og præsenterer den situation, der udløser resten af udsagnet. I en tysk ledsætning står det finitte verbum til sidst: Wenn sofort Ratschläge kommen. sofort er et adverbium og betyder “straks” eller “med det samme”. Det beskriver, hvor hurtigt noget sker. Ratschläge er flertal af der Ratschlag (“råd”). Umlautet hører til flertalsformen: der Ratschlag → die Ratschläge. Her er ordet subjekt for kommen. kommen er grundformen “at komme”. Formen er nutid i 3. person flertal og passer derfor til Ratschläge: Ratschläge kommen. Et enkelt eksempel er: Die Gäste kommen. — “Gæsterne kommer.” habe ich består af habe, 1. person ental af haben, og subjektet ich. Grundformen er haben → ich habe. Fordi ledsætningen kommer først, står det finitte verbum før subjektet i hovedsætningen: Wenn ..., habe ich .... Det betyder her “så føler jeg” sammen med den følgende konstruktion. das Gefühl betyder “følelsen”. das Gefühl haben, dass ... er en almindelig konstruktion, der betyder “at føle, at ...” eller mere direkte “at have følelsen af, at ...”. Gefühl er et intetkønsord, derfor das i ental. dass indleder den indholdssætning, der forklarer, hvad følelsen består i. Efter dass står det finitte verbum normalt til sidst: dass mir nicht wirklich zugehört wurde. mir er dativformen af 1. person ental: ich → mir. Verbet zuhören tager den person, man lytter til, i dativ: jemandem zuhören. Derfor bruges mir, ikke akkusativformen mich. Et eksempel er: Sie hört mir zu. — “Hun lytter til mig.” nicht wirklich betyder “ikke rigtig”. nicht nægter udsagnet, mens wirklich betyder “virkelig”; sammen modererer de udsagnet til, at der ikke blev lyttet ordentligt eller oprigtigt. zugehört wurde bygger på zuhören (“at lytte til”) og wurde, datid af werden, som danner passiv her. zugehört er perfektum participium af zuhören, og wurde zugehört betyder “der blev lyttet”. Passiven angiver ikke, hvem der lyttede; mir viser i stedet, hvem man skulle lytte til. At wurde står i ental skyldes den upersonlige passivkonstruktion, ikke at mir er entalssubjekt. Hele strukturen er Wenn [situation], habe ich das Gefühl, dass [oplevelse]: Wenn sofort Ratschläge kommen betyder “når der straks kommer råd”, og habe ich das Gefühl, dass mir nicht wirklich zugehört wurde betyder “føler jeg, at der ikke rigtig er blevet lyttet til mig”. Samlet udtrykker sætningen altså: “Når der straks kommer råd, føler jeg, at der ikke rigtig er blevet lyttet til mig.”

4. Ich wollte helfen, aber ich verstehe, wie es angekommen ist.

   Jeg ville gerne hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev opfattet.

   wollte

   ville gerne

   helfen

   hjælpe

   verstehe

   kan godt se

   wie es angekommen ist

   hvordan det blev opfattet

   Uddybende forklaring

   wollte wollte er Präteritum af wollen med subjektet ich: ich will = »jeg vil«, mens ich wollte = »jeg ville«. Her beskriver formen et ønske eller en hensigt om at hjælpe, ikke nødvendigvis en handling, der faktisk blev gennemført. helfen helfen er infinitivformen »at hjælpe«. Efter wollen står den anden verbform i infinitiv: Ich wollte helfen = »Jeg ville gerne hjælpe«. I nutid kan man fx sige: Ich will helfen. — »Jeg vil hjælpe.« verstehe verstehe er 1. person ental i nutid af verstehen (»forstå«). Her betyder det, at taleren kan se eller forstå, hvordan noget blev modtaget; derfor gengives det som »kan godt se« i den faste oversættelse. Formen for ich er verstehe, mens du har verstehst: Ich verstehe das. — »Jeg forstår det.« wie es angekommen ist wie indleder her en underordnet sætning og betyder »hvordan«. angekommen er perfektum participium af ankommen (»ankomme«). I udtrykket wie es angekommen ist bruges ankommen idiomatisk om, hvordan noget bliver opfattet eller modtaget, ikke kun om fysisk ankomst. ist er nutidsformen af sein (»være«), som fungerer som hjælpeverbum i perfektum: es ist angekommen = »det er kommet frem / det er blevet modtaget«. I den faste sætning er den samlede betydning »hvordan det blev opfattet«. I en tysk underordnet sætning med wie står det finitte verbum normalt til sidst. Derfor står ist efter angekommen i wie es angekommen ist. es er det grammatiske subjekt i denne del; den faste oversættelse gengiver det som »det«, men specificerer ikke yderligere, hvad det henviser til. Hele ytringen Ich wollte helfen betyder »Jeg ville gerne hjælpe«. aber betyder »men«, og ich verstehe betyder her »jeg kan godt se«. Den sidste del wie es angekommen ist præciserer, hvad taleren kan se: hvordan det blev opfattet. Samlet bliver betydningen derfor: »Jeg ville gerne hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev opfattet.«

5. Manchmal brauche ich Fragen, bevor du Vorschläge machst.

   Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.

   Manchmal

   nogle gange

   brauche

   har brug for

   Fragen

   spørgsmål

   bevor

   før

   Vorschläge

   forslag

   machst

   gør eller laver

   Uddybende forklaring

   Manchmal betyder her “nogle gange” og angiver, at behovet gælder ved nogle lejligheder, ikke nødvendigvis altid. Det er et tidsadverbium. Eksempel: Manchmal lese ich abends. — “Nogle gange læser jeg om aftenen.” brauche er første person ental i nutid af brauchen — “at have brug for”. Formen passer til subjektet ich, som står direkte efter verbet i hovedsætningen; ich er altså udtrykt og ikke underforstået. Eksempel: Ich brauche Zeit. — “Jeg har brug for tid.” Fragen betyder “spørgsmål”. Det er flertal af die Frage; ental er die Frage, og flertal er die Fragen. Her er spørgsmål det, taleren har brug for. Eksempel: Ich habe zwei Fragen. — “Jeg har to spørgsmål.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt sidst: bevor du gehst — “før du går”. Vorschläge betyder “forslag”. Det er flertal af der Vorschlag; ental er der Vorschlag, og flertal er die Vorschläge. Eksempel: Wir machen Vorschläge. — “Vi kommer med forslag.” machst er anden person ental i nutid af machen — “at gøre” eller “at lave”. Endelsen -st passer til subjektet du. Sammen med Vorschläge danner det den almindelige forbindelse Vorschläge machen, “at komme med forslag”. Eksempel: Du machst einen Vorschlag. — “Du kommer med et forslag.” Hele sætningen bygges sådan: Manchmal brauche ich Fragen betyder “Nogle gange har jeg brug for spørgsmål”. bevor du Vorschläge machst betyder “før du kommer med forslag”; du er subjektet, og machst står sidst i ledsætningen, fordi den indledes med bevor. I den faste oversættelse forstås behovet konkret som, at den anden skal stille spørgsmål. Samlet betyder Manchmal brauche ich Fragen, bevor du Vorschläge machst.: “Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.”

6. Das ist eine berechtigte Bitte, und das kann ich respektieren.

   Det er en rimelig anmodning, og det kan jeg respektere.

   Das ist

   Det er

   berechtigte

   rimelig; berettiget

   Bitte

   anmodning

   kann ich

   kan jeg

   respektieren

   respektere

   Uddybende forklaring

   Das ist: das er et demonstrativt pronomen, og ist er 3. person ental i nutid af sein (at være). Her fungerer das som det, der vurderes, uden at sætningen i sig selv angiver et bestemt navneord som reference. Mønstret Das ist ... kan genbruges til at præsentere eller vurdere noget: Das ist wichtig. – Det er vigtigt. berechtigte: Adjektivets grundform er berechtigt (berettiget, legitim). I eine berechtigte Bitte står adjektivet i femininum ental nominativ og får endelsen -e, fordi det står efter den ubestemte artikel eine. Det betyder her, at anmodningen er rimelig eller berettiget. En sammenligning kan dannes med berechtigter og am berechtigtsten, men i daglig tale er andre formuleringer ofte mere naturlige ved en direkte sammenligning. Bitte: Dette er et feminint substantiv: die Bitte, flertal die Bitten. Her betyder det “anmodning”, som den faste oversættelse viser. I andre sammenhænge kan Bitte også indgå i betydningen “please”, men den brug passer ikke til denne nominalgruppe. Eksempel: Ich habe eine Bitte. – Jeg har en anmodning. kann ich: kann er 1. person ental nutid af modalverbet können (at kunne), og ich er subjektet “jeg”. I den efterfølgende hovedsætning står det finitte verbum på andenpladsen: Das kann ich ...; fordi et andet led står først, kommer subjektet efter verbet. Modalverbet forbindes med et infinitivisk verbum: Ich kann das verstehen. – Jeg kan forstå det. respektieren: Dette er infinitiven af verbet respektieren (at respektere). Efter modalverbet kann står infinitiven til sidst i den tyske hovedsætning. Her betyder verbet, at taleren kan respektere det, som das henviser til; det udtrykker ikke nødvendigvis, at taleren er enig i alt omkring det. Samlet består udsagnet af Das ist eine berechtigte Bitte (“Det er en rimelig anmodning”) og und das kann ich respektieren (“og det kan jeg respektere”). Den første del vurderer anmodningen; den anden del siger, at taleren kan respektere den. Mønstret Das ist eine/ein ... kan bruges til en vurdering, mens Das kann ich + infinitiv kan bruges til at sige, hvad man er i stand til eller villig til at gøre med noget.

7. Ich werde dir auch klar sagen, wenn ich tatsächlich einen Rat möchte.

   Jeg vil også sige tydeligt til dig, når jeg faktisk gerne vil have råd.

   Ich werde

   jeg vil

   dir

   dig

   auch

   også

   klar

   tydeligt

   sagen

   sige

   wenn

   når

   tatsächlich

   faktisk

   Rat

   råd

   möchte

   gerne vil have

   Uddybende forklaring

   Ich werde består af ich (jeg) og werde, 1. person ental af werden. Her bruges werden som hjælpeverbum til fremtid: infinitiven sagen står til sidst i helsætningen. Mønsteret er Ich werde ... sagen = »Jeg vil ... sige«. Eksempel: Ich werde morgen anrufen. – »Jeg ringer i morgen.« dir er dativformen af det uformelle 2. personspronomen du: »til dig« eller »dig« som modtager. Dativ viser her, hvem udsagnet bliver sagt til. Eksempel: Ich sage dir die Wahrheit. – »Jeg siger sandheden til dig.« auch betyder »også« og føjer dette løfte til noget andet, der allerede er relevant. Dets præcise placering kan variere, men her står det efter den finitte verbform werde. klar er et adjektiv, der her bruges adverbielt og betyder »tydeligt«. Det beskriver måden at sige noget på, ikke et navneord. Adjektivet har blandt andet modsætningen unklar (uklar). Eksempel: Bitte sprich klar. – »Tal venligst tydeligt.« sagen er infinitiven af verbet sagen og betyder »sige«. I konstruktionen werde ... sagen er det den handling, som fremtidsformen angiver. Eksempel: Sie sagt ihren Namen. – »Hun siger sit navn.« wenn indleder her en tidsledsætning og betyder »når«. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst: wenn ich ... möchte. Det kan også bruges om en betingelse i andre sammenhænge, men den faste danske oversættelse her er tidsbetydningen »når«. Eksempel: Ich komme, wenn ich Zeit habe. – »Jeg kommer, når jeg har tid.« tatsächlich er et adverbium, der betyder »faktisk« og understreger, at ønsket om råd virkelig foreligger. Eksempel: Das ist tatsächlich möglich. – »Det er faktisk muligt.« Rat er et maskulint navneord, der her betyder »råd« i betydningen vejledning. I einen Rat står det i ental og akkusativ; einen viser den maskuline akkusativform af den ubestemte artikel, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal råd. Et almindeligt flertal er Ratschläge (råd). Eksempel: Ich brauche einen Rat. – »Jeg har brug for et råd.« möchte er den form, der her udtrykker »gerne vil have«. Den hænger sammen med mögen; i denne brug fungerer möchte som en høflig eller afdæmpet måde at udtrykke et ønske på. Formen er ens for 1. og 3. person ental, mens subjektet her er ich. Når ønsket gælder en handling, står et andet verbum ofte til sidst, for eksempel: Ich möchte helfen. – »Jeg vil gerne hjælpe.« Her står möchte sammen med det underforståede eller udtrykte ønske om at have einen Rat. Samlet bygges udsagnet sådan op: Ich werde angiver, at taleren vil gøre noget fremover; dir ... klar sagen angiver, at taleren vil sige det tydeligt til modtageren; wenn ich tatsächlich einen Rat möchte angiver tidspunktet, nemlig når taleren faktisk ønsker råd. Hele betydningen er derfor: »Jeg vil også sige tydeligt til dig, når jeg faktisk gerne vil have råd.«

8. Das wird mir helfen, so zu antworten, wie du es brauchst.

   Det vil hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.

   Das

   det

   wird

   vil

   mir

   mig

   helfen

   hjælpe

   so … wie

   på den måde, som

   zu antworten

   at svare

   brauchst

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” som subjekt. Formen er et demonstrativt pronomen i intetkøn ental; den peger på et indhold eller en handling, men sætningen identificerer ikke mere præcist, hvad det er. Ved sætningsstart skrives det med stort bogstav. wird er 3. person ental i nutid af werden. Sammen med infinitiven helfen danner det futurum: Das wird helfen = “Det vil hjælpe”. werden kan også bruges i andre konstruktioner, men her markerer det fremtid. mir betyder “mig” i dativ. helfen styrer dativ for den person, der får hjælp: Das hilft mir = “Det hjælper mig”. Sammenlign mich, som er akkusativformen af “mig” i andre funktioner. helfen er infinitiven af helfen og betyder “hjælpe”. Efter helfen kan man bruge en zu-infinitiv for at angive, hvad hjælpen gør muligt: Das hilft mir, die Aufgabe zu verstehen = “Det hjælper mig med at forstå opgaven.” so ... wie er en todelt konstruktion, der her angiver måde: “på den måde, som”. De to dele står ikke sammen, fordi den underordnede del kommer imellem dem. Mønstret kan genbruges sådan: so ..., wie .... zu antworten består af antworten (“svare”) med infinitivmærket zu. antworten er verbets grundform; zu antworten betyder “at svare”. Det er den handling, som helfen knytter sig til. antworten kan bruges om at give et svar på et spørgsmål eller en henvendelse. brauchst er nutidsformen af brauchen (“have brug for”) med subjektet du: du brauchst = “du har brug for”. Den bøjede form viser 2. person ental. I wie du es brauchst står det bøjede verbum sidst, som normalt i en tysk ledsætning. es er et objekt, men den konkrete reference er ikke nærmere angivet; den danske oversættelse gengiver derfor naturligt betydningen som “du har brug for”. Hele sætningen bygges sådan op: Das er det, der hjælper, wird ... helfen placerer hjælpen i fremtiden, og mir angiver den person, der får hjælp. zu antworten angiver handlingen, mens so ... wie du es brauchst præciserer, at svaret skal gives på den måde, som modtageren har brug for. Samlet: “Det vil hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.”