At sætte en grænse for råd | Lær tysk på dansk

Om denne lektion

Med At sætte en grænse for råd kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på tysk.

Dialog

Ich schätze unsere Gespräche, aber ich muss eine Grenze setzen.

isj sjætsə onsere gesjpræsjə, aaba isj mus ajne græntse zætsen. Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.

Ich höre dir zu. Ich möchte lieber verstehen, als zu raten.

isj høøre diir tsu. isj møsjte liiber fersjteen, als tsu raaten. Jeg lytter. Jeg vil hellere forstå end gætte.

Wenn sofort Ratschläge kommen, habe ich das Gefühl, dass mir nicht wirklich zugehört wurde.

ven zofoort raatsjleege komen, haabe isj das ge-fyyl, das miir nisjt virk-lisj tsu-ge-hørt vurde. Når der straks kommer råd, føler jeg, at der ikke rigtig er blevet lyttet til mig.

Ich wollte helfen, aber ich verstehe, wie es angekommen ist.

isj vol-te helfen, aaba isj fersjtee, vii es an-ge-komen ist. Jeg ville gerne hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev opfattet.

Manchmal brauche ich Fragen, bevor du Vorschläge machst.

mansjmaal braukhe isj fraagen, befoor du foorsjleege makst. Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.

Das ist eine berechtigte Bitte, und das kann ich respektieren.

das ist ajne beræsj-tikte bite, unt das kan isj respek-tiiren. Det er en rimelig anmodning, og det kan jeg respektere.

Ich werde dir auch klar sagen, wenn ich tatsächlich einen Rat möchte.

isj veerde diir aukh klaar zaagen, ven isj tætsæklisj ajnen raat møsjte. Jeg vil også sige tydeligt til dig, når jeg faktisk gerne vil have råd.

Das wird mir helfen, so zu antworten, wie du es brauchst.

das virt miir helfen, zoo tsu antvorten, vii du es braukst. Det vil hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.

Ord for ord

Ich “Ich” betyder “jeg” og er den person, der siger “Ich schätze unsere Gespräche” og “Ich muss eine Grenze setzen”. Formen bruges som subjekt, typisk direkte foran eller sammen med et verbaludtryk om talerens egen oplevelse eller handling.

schätze “schätze” betyder her “sætter pris på” eller “værdsætter” i “Ich schätze unsere Gespräche”. Det er en form af “schätzen”; mønsteret “Ich schätze + noget” kan bruges, når man udtrykker værdsættelse i en samtale.

unsere “unsere” betyder “vores” i “unsere Gespräche” og viser, at samtalerne tilhører eller deles af taleren og den anden person. Det er formen af “unser”, der står sammen med “Gespräche”; den kan genbruges foran noget, man har eller deler med andre.

Gespräche “Gespräche” betyder “samtaler” i “Ich schätze unsere Gespräche”. Det er flertalsformen af “Gespräch”; ordet bruges om samtaler, man har med en eller flere personer, for eksempel i forbindelse med at sætte en grænse.

aber “aber” betyder “men” og markerer en modsætning mellem at værdsætte samtalerne og at have brug for at sætte en grænse. Det forbinder her to udsagn: “Ich schätze unsere Gespräche, aber ich muss eine Grenze setzen”.

muss “muss” udtrykker, at taleren er nødt til at gøre noget i “ich muss eine Grenze setzen”. Det er en form af “müssen” og står sammen med infinitiven “setzen”; mønsteret “ich muss + infinitiv” bruges til nødvendighed eller et klart behov.

eine “eine” betyder her “en” i “eine Grenze” og står foran det, der skal sættes. Det er formen af den ubestemte artikel “ein” i denne forbindelse; artiklen bruges, når grænsen nævnes uden at være identificeret nærmere.

Grenze “Grenze” betyder “grænse” i “eine Grenze setzen”, altså en personlig eller samtalemæssig grænse. Det er substantivet “Grenze”; det kan genbruges i mønsteret “eine Grenze setzen”, når man tydeligt markerer en grænse.

setzen “setzen” betyder “sætte” i det faste udtryk “eine Grenze setzen”. Det er infinitiven efter “muss”, og hele udtrykket bruges, når man vil formulere eller etablere en grænse i en samtale.

höre “höre” betyder i “Ich höre dir zu” at lytte til den anden person. Det er en form af “hören”, men betydningen “lytte til” kommer her fra hele udtrykket “höre dir zu”; mønsteret bruges for at vise, at man lytter opmærksomt.

dir “dir” betyder “dig” i “Ich höre dir zu” og angiver den person, som taleren lytter til. Det er en form af pronomenet “du”; verbet “zuhören” bruges med en person i samme mønster som “jemandem zuhören”.

zu “zu” er den adskilte præfiksdel af “zuhören” i “Ich höre dir zu”. Betydningen “lytte til dig” ligger i hele “höre dir zu”, ikke i “zu” alene; formen bruges, når det adskilte verbum står i en hovedsætning.

möchte “möchte” udtrykker et høfligt eller forsigtigt ønske i “Ich möchte lieber verstehen”. Her siger taleren, at han eller hun helst vil forstå situationen; formen bruges før en infinitiv, som i “möchte verstehen”.

lieber “lieber” betyder “hellere” og markerer talerens foretrukne mulighed i “lieber verstehen, als zu raten”. Det bruges til at sammenligne to handlinger eller muligheder, ofte i mønsteret “lieber ... als ...”.

verstehen “verstehen” betyder “forstå” i “Ich möchte lieber verstehen”. Det er infinitiven efter “möchte”; mønsteret “möchte + infinitiv” bruges, når man siger, hvad man gerne vil gøre.

als “als” betyder “end” i sammenligningen “lieber verstehen, als zu raten”. Det forbinder den foretrukne handling med den handling, taleren ikke ønsker at vælge; mønsteret “lieber ... als ...” bruges til præferencer.

raten “raten” betyder her “gætte” i “als zu raten”, ikke at give et råd. Det står efter “zu” som den handling, taleren helst vil undgå; hele mønsteret “lieber verstehen, als zu raten” bruges, når man vil forstå frem for at gætte.

Wenn “Wenn” betyder her “når” og indleder situationen “Wenn sofort Ratschläge kommen”. Det introducerer en betingelse eller tilbagevendende situation; i den underordnede sætning står verbet “kommen” til sidst.

sofort “sofort” betyder “straks” eller “med det samme” i “Wenn sofort Ratschläge kommen”. Det angiver, at rådene kommer uden forsinkelse; ordet kan bruges til at præcisere, hvornår en handling sker.

Ratschläge “Ratschläge” betyder “råd” i “Wenn sofort Ratschläge kommen”. Det er flertalsformen af “Ratschlag” og bruges her om råd, der gives hurtigt i en samtale; ordet passer ind i mønsteret “Ratschläge kommen”.

kommen “kommen” betyder “kommer” i “Wenn sofort Ratschläge kommen”. Formen beskriver, at rådene dukker op eller bliver fremsat i situationen; den kan genbruges efter “wenn” til at beskrive, hvad der sker i en bestemt situation.

habe “habe” betyder “har” i “habe ich das Gefühl”. Det er en form af “haben” og indgår i mønsteret “ich habe das Gefühl, dass ...”, som bruges til at udtrykke en personlig oplevelse eller fornemmelse.

das “das” betyder “det” i “habe ich das Gefühl”, hvor det står sammen med substantivet “Gefühl”. Den samme ordform optræder med stort begyndelsesbogstav som “Das” i “Das ist eine berechtigte Bitte”, hvor den fungerer som pronomen for det, der netop er blevet sagt.

Gefühl “Gefühl” betyder “følelse” eller “fornemmelse” i “Ich habe das Gefühl”. Det bruges i konstruktionen “das Gefühl, dass ...” til at indlede en oplevelse eller vurdering, som forklares i den efterfølgende ledsætning.

dass “dass” betyder “at” og indleder indholdet af “das Gefühl” i “das Gefühl, dass mir nicht wirklich zugehört wurde”. Det forbinder følelsen med en hel ledsætning; i denne ledsætning står “wurde” til sidst.

mir “mir” betyder “mig” i “mir nicht wirklich zugehört wurde” og angiver den person, der skulle være blevet lyttet til. Det er en form af “ich”; verbet “zuhören” bruges med en person i mønsteret “jemandem zuhören”.

nicht “nicht” betyder “ikke” og nægter her, at der virkelig blev lyttet til taleren i “mir nicht wirklich zugehört wurde”. Det står foran den del, der benægtes, og bruges til at afvise eller begrænse et udsagn.

wirklich “wirklich” betyder “virkelig” i “nicht wirklich zugehört”. Det forstærker eller præciserer graden af at være blevet lyttet til; kombinationen “nicht wirklich” bruges, når noget kun er sket utilstrækkeligt.

zugehört “zugehört” betyder “lyttet til” i “mir nicht wirklich zugehört wurde”. Det er perfektum participium af “zuhören” og står sammen med “wurde” i den passive konstruktion; mønsteret “jemandem zuhören” bruges om, hvem man lytter til.

wurde “wurde” er med til at danne den passive formulering “zugehört wurde” i “mir nicht wirklich zugehört wurde”. Det er en form af “werden” og placeres til sidst i ledsætningen; konstruktionen bruges, når fokus er på, om nogen blev lyttet til.

wollte “wollte” betyder “ville” eller “havde til hensigt at” i “Ich wollte helfen”. Det er en form af “wollen” og viser, at B’s hensigt var at hjælpe; mønsteret “wollte + infinitiv” bruges til at forklare en tidligere hensigt.

helfen “helfen” betyder “hjælpe” i “Ich wollte helfen”. Det er infinitiven efter “wollte”; udtrykket kan bruges, når man forklarer, at en handling var ment som støtte til en anden person.

verstehe “verstehe” betyder her “forstår” i “ich verstehe, wie es angekommen ist”. Det er en form af “verstehen” og viser, at B nu forstår, hvordan handlingen blev modtaget; mønsteret “ich verstehe, wie ...” bruges til at anerkende en andens oplevelse.

wie “wie” betyder “hvordan” eller “sådan som” i “wie es angekommen ist”. Det indleder en ledsætning, der forklarer måden eller virkningen af noget; konstruktionen “wie ... angekommen ist” beskriver, hvordan noget blev opfattet.

es “es” betyder “det” i “wie es angekommen ist” og henviser til det, B sagde eller gjorde, og hvordan det blev modtaget. Pronomenet står som subjekt i denne ledsætning; mønsteret “wie es ... ist” kan bruges til at beskrive virkningen af noget.

angekommen “angekommen” betyder her “landet” eller “er blevet modtaget” i “wie es angekommen ist”. Det er perfektum participium af “ankommen”, men den idiomatiske betydning kommer fra hele udtrykket om, hvordan noget blev opfattet; det bruges i samtaler om en bemærkning eller handlingens virkning.

ist “ist” er hjælpeverbet i “wie es angekommen ist” og er med til at danne perfektum sammen med “angekommen”. Det er en form af “sein”; i en ledsætning står det her til sidst.

Manchmal “Manchmal” betyder “nogle gange” og indleder udsagnet “Manchmal brauche ich Fragen”. Det angiver, at behovet ikke gælder hele tiden, men opstår i bestemte situationer; ordet kan stå først for at sætte rammen for udsagnet.

brauche “brauche” betyder “har brug for” i “Manchmal brauche ich Fragen”. Det er en form af “brauchen” og viser talerens behov; mønsteret “ich brauche + substantiv” kan bruges til at sige, hvad man har brug for i en samtale.

Fragen “Fragen” betyder “spørgsmål” i “Manchmal brauche ich Fragen, bevor du Vorschläge machst”. Det er flertalsformen af “Frage” og står her som det, taleren har brug for før forslag; formen bruges, når man efterspørger afklaring eller forståelse.

bevor “bevor” betyder “før” eller “inden” i “bevor du Vorschläge machst”. Det forbinder to handlinger og viser, at spørgsmålene skal komme før forslagene; i den ledsætning står “machst” til sidst.

du “du” betyder “du” og er subjektet i “bevor du Vorschläge machst”. Det angiver den person, som skal stille forslagene; pronomenet bruges som subjekt foran et verballed i en ledsætning.

Vorschläge “Vorschläge” betyder “forslag” i “du Vorschläge machst”. Det er flertalsformen af “Vorschlag” og bruges her om forslag, der gives efter spørgsmålene; det indgår i udtrykket “Vorschläge machen”.

machst “machst” betyder her “laver” eller “kommer med” i “Vorschläge machst”. Det er en form af “machen” med “du” som subjekt; i mønsteret “Vorschläge machen” betyder verbet at fremsætte forslag.

berechtigte “berechtigte” betyder “berettiget” eller “rimelig” i “eine berechtigte Bitte”. Det beskriver, at anmodningen er legitim og forståelig; ordet bruges her foran “Bitte” for at anerkende den andens grænse.

Bitte “Bitte” betyder “anmodning” eller “bøn” i “eine berechtigte Bitte”. Det er substantivet, der betegner det, A har bedt om; udtrykket “eine berechtigte Bitte” kan bruges, når man anerkender, at en anmodning er rimelig.

und “und” betyder “og” og forbinder “Das ist eine berechtigte Bitte” med “das kann ich respektieren”. Det føjer en accepterende reaktion til den første vurdering.

kann “kann” betyder “kan” i “das kann ich respektieren”. Det er en form af “können” og udtrykker her, at B er i stand til eller villig til at respektere anmodningen; mønsteret “ich kann + infinitiv” bruges til at beskrive mulighed eller evne.

respektieren “respektieren” betyder “respektere” i “das kann ich respektieren”. Det er infinitiven efter “kann” og beskriver, at B vil tage den fastsatte grænse alvorligt; mønsteret “etwas respektieren” bruges om grænser, ønsker eller beslutninger.

werde “werde” indgår i fremtidsformuleringen “Ich werde dir auch klar sagen”. Det er en form af “werden” og viser, hvad taleren vil gøre fremover; konstruktionen “ich werde + infinitiv” bruges til løfter eller planlagte handlinger.

auch “auch” betyder “også” i “Ich werde dir auch klar sagen”. Det føjer denne lovede handling til det, der allerede er blevet sagt; ordet bruges til at tilføje et yderligere punkt eller løfte.

klar “klar” betyder “tydeligt” i “klar sagen”. Det beskriver måden, taleren vil sige det på, så den anden ikke behøver gætte; mønsteret “jemandem klar sagen, wann ...” kan bruges til at udtrykke et behov eller en præference tydeligt.

sagen “sagen” betyder “sige” i “Ich werde dir auch klar sagen”. Det er infinitiven efter “werde”; mønsteret “jemandem etwas sagen” bruges, når man fortæller en person noget direkte.

tatsächlich “tatsächlich” betyder “faktisk” i “wenn ich tatsächlich einen Rat möchte”. Det understreger, at ønsket om et råd virkelig gælder i den pågældende situation; ordet bruges til at præcisere, at noget er reelt.

einen “einen” betyder “en” i “einen Rat” og står foran “Rat”. Det er formen af den ubestemte artikel “ein” i denne forbindelse; mønsteret “einen Rat möchten” bruges, når man specifikt ønsker et råd.

Rat “Rat” betyder “råd” i “einen Rat möchte”. Her handler det om et konkret råd, som taleren faktisk ønsker at modtage; udtrykket “einen Rat möchten” kan bruges til tydeligt at signalere, at rådgivning er velkommen.

wird “wird” indgår i “Das wird mir helfen” og viser, at noget vil hjælpe fremover. Det er en form af “werden”; mønsteret “Das wird mir helfen, ... zu ...” bruges til at forklare, hvilken fremtidig virkning en handling får.

so “so” betyder “sådan” eller “på den måde” i “so zu antworten, wie du es brauchst”. Det henviser til den måde at svare på, som passer til den anden persons behov; mønsteret “so ..., wie ...” bruges til at knytte en måde sammen med dens nærmere beskrivelse.

antworten “antworten” betyder “svare” i “so zu antworten”. Det er infinitiven i konstruktionen “Das wird mir helfen, so zu antworten, wie du es brauchst”; verbet bruges, når man beskriver, hvordan man reagerer på en anden persons behov eller udsagn.

Grammatikpunkter

jemandem zuhören

höre dir zu

høøre diir tsu

lytte til dig

zuhören er et deleligt verbum. Personen står i dativ, og pronomenet står mellem verbets to dele.

zu + infinitiv

zu raten / zu antworten

tsu raaten / tsu antvorten

at gætte / at svare

Efter zu står verbet i infinitiv. På dansk svarer konstruktionen ofte til at + infinitiv.

Tysk Ordforråd

eine Grenze setzen Frase

ajne græntse zætsen sætte en grænse

Gefühl Substantiv

ge-fyyl følelse

Gespräch Substantiv

gesjpræsj samtale Gespräche

Grenze Substantiv

græntse grænse

lieber Adverbium

liiber hellere

raten Verbum

raaten gætte zu raten

Ratschlag Substantiv

raatsjlaak råd Ratschläge

schätzen Verbum

sjætsen sætte pris på schätze

sofort Adverbium

zofoort straks

verstehen Verbum

fersjteen forstå

wirklich Adverbium

virk-lisj virkelig

zuhören Verbum

tsu-høren lytte til höre dir zu

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

hellere

Vis Svar

lieber

råd

Vis Svar

Ratschläge

grænse

Vis Svar

Grenze

sætte pris på

Vis Svar

schätze