Beskeder og hjælp | Lær engelsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Please say it again.

   Sig det igen, tak.

   Please

   venligst

   say

   sig

   it

   det

   again

   igen

   Uddybende forklaring

   Please står først og gør anmodningen høfligere. Det betyder her ikke, at der gives en ordre om at behage nogen; det er en fast høflighedsmarkør i en anmodning. Mønsteret Please + udsagnsord kan bruges i korte anmodninger, for eksempel: “Please wait.” = “Vent venligst.” Say er grundformen af udsagnsordet say, her brugt som imperativ. Imperativen har ikke et synligt subjekt; den henvender sig til den eller dem, der lyttes til. say handler om at ytre eller gentage ord, mens tell normalt bruges, når man fortæller noget til en person: “Say it again.” = “Sig det igen.” It er et engelsk stedord i objektsposition. Det står for noget, der skal siges igen, men den konkrete reference er ikke identificeret i den faste sætning. It er ental i tredje person og bruges her ikke som subjekt, men som det, der bliver sagt. Eksempel: “I understand it.” = “Jeg forstår det.” Again betyder, at handlingen skal ske endnu en gang. Her lægger det sig til say og ændrer anmodningen fra blot at sige noget til at sige det på ny. Det kan også bruges i andre gentagelsesmønstre, for eksempel: “Please read it again.” = “Læs det igen, tak.” Samlet følger sætningen mønsteret Please + imperativ + objekt + again: en høflig anmodning om, at modtageren siger det samme en gang til. Please markerer høfligheden, say angiver handlingen, it angiver det, der skal siges, og again angiver gentagelsen. På dansk svarer den faste betydning til “Sig det igen, tak.”

2. Please write it down.

   Skriv det ned, tak.

   Please

   venligst

   write it down

   skriv det ned

   Uddybende forklaring

   Please står først og gør anmodningen høflig. Det er ikke selve handlingen, men et høflighedsord, som ofte står først eller sidst i en kort anmodning. Sammenlign Please show me. = »Vis mig det, tak.« write it down betyder her, at noget skal skrives ned, så det bliver bevaret i skriftlig form. write er grundformen; i nutid bruges den fx i I write, mens datidsformen er wrote, og perfektumformen er written: I wrote it down. = »Jeg skrev det ned.« Down er en del af den faste verbforbindelse write down; det er ikke nødvendigvis en fysisk bevægelse nedad. It er et stedord, der fungerer som objekt for write; den konkrete reference er ikke identificeret i den faste sætning, men betydningen er »det«, som taleren beder modtageren om at skrive. Hele ytringen følger mønstret Please + grundform af verbet + objekt + down: Please write it down. Det er en høflig anmodning om, at modtageren skriver det pågældende indhold ned. Den danske oversættelse »Skriv det ned, tak« bekræfter denne anmodning og dens betydning.

3. Please show me.

   Vis mig det, tak.

   Please

   venligst

   show

   vis

   me

   mig

   Uddybende forklaring

   Please står først og gør anmodningen høflig. Det er ikke en del af selve verbets betydning, men en høflig markør, som ofte står først eller sidst i en anmodning. Sammenlign: Please help me. = »Hjælp mig, tak.« show er grundformen af verbet show. Her fungerer grundformen som imperativ: taleren beder modtageren om at udføre handlingen. I en almindelig konstaterende sætning bøjes verbet efter tid og subjekt, for eksempel I show it. = »Jeg viser det.« I anmodningen står verbet uden to. me er objektsformen af stedordet I. Den bruges for den person, som handlingen rettes mod eller kommer til gavn for: Show me. = »Vis mig.« Sammenlign I show it. = »Jeg viser det.« Her er I den handlende, mens me er modtageren. Hele ytringen følger mønstret Please + verbets grundform + objekt: Please show me. Det betyder »Vis mig det, tak.« Den engelske sætning nævner ikke direkte, hvad der skal vises; det i den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede sammenhæng. Ytringen er en kort, høflig anmodning.

4. Please help me.

   Hjælp mig, tak.

   Please

   venligst

   help

   hjælpe

   me

   mig

   Uddybende forklaring

   Please står først og gør anmodningen høflig. Det er et almindeligt høflighedsord, ikke en del af verbets bøjning. Det kan også stå efter anmodningen: “Help me, please.” = “Hjælp mig, tak.” help er her verbet i grundformen, brugt som imperativ: “Help!” = “Hjælp!” I en imperativ udelades det underforståede subjekt, som normalt er “you”. I en almindelig sætning kan verbet bøjes efter subjektet: “I help” = “Jeg hjælper”, men “she helps” = “hun hjælper”. me er objektformen af pronomenet “I”. Brug me, når personen modtager handlingen: “She helps me.” = “Hun hjælper mig.” Sammenlign subjektformen: “I help her.” = “Jeg hjælper hende.” Tilsammen er “Please help me.” en høflig anmodning, hvor den underforståede modtager af imperativen er “you”, handlingen er “help”, og me angiver den person, der skal hjælpes. Den tilsigtede betydning er “Hjælp mig, tak.”

5. How can I help?

   Hvordan kan jeg hjælpe?

   How

   hvordan

   can I

   kan jeg

   help

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   How spørger til måden eller fremgangsmåden: “hvordan”. Det står her først som spørgeord og gør spørgsmålet åbent med hensyn til, hvilken hjælp der er brug for. Et genbrugeligt eksempel er: “How do you do that?” = “Hvordan gør du det?” can I er en kort spørgekonstruktion med modalverbet can og pronomenet I. can udtrykker her mulighed eller evne, mens I er første person ental, altså taleren. I et spørgsmål kommer modalverbet foran subjektet: Can I ...? Eksempel: “Can I sit here?” = “Må jeg sidde her?” I den faste sætning handler konstruktionen om, hvorvidt taleren kan bidrage, ikke om en bestemt fysisk evne. help er verbet “hjælpe”. Formen er her den ubøjede grundform, fordi den følger modalverbet can; efter can siger man derfor can help, ikke en bøjet nutidsform. Verbet kan bruges uden et udtrykt objekt, når det allerede er klart, hvem eller hvad hjælpen gælder. Eksempel: “I can help.” = “Jeg kan hjælpe.” Samlet danner How + can I + help et spørgsmål om, på hvilken måde taleren kan hjælpe: “Hvordan kan jeg hjælpe?” Spørgsmålet er en almindelig, kort måde at tilbyde hjælp på. Det angiver ikke i sig selv, hvilken konkret hjælp der ønskes.

6. Please call me later.

   Ring til mig senere, tak.

   Please

   venligst

   call me

   ring til mig

   later

   senere

   Uddybende forklaring

   Please gør en anmodning høflig. Her står det først og gør ikke selve handlingen stærkere eller svagere. I en direkte anmodning kan please stå først eller sidst: “Please wait.” = “Vent venligst.” call me består af verbet call og objektpronomenet me. call betyder her at ringe til nogen; i andre sammenhænge kan det også betyde at kalde på nogen eller navngive nogen. Efter please står call i grundform, fordi hele ytringen er en direkte anmodning. me er objektformen af førstepersonspronomenet: I bruges som subjekt, mens me bruges som objekt. Eksempel: “She calls me.” = “Hun ringer til mig.” later angiver et senere tidspunkt end nu eller end et allerede nævnt tidspunkt. Det er en tidsadverbial form og ændrer ikke efter person eller tal. Den nyttige modsætning er now = “nu”: “Call me now.” = “Ring til mig nu.” Samlet bliver Please call me later. en høflig direkte anmodning: “Ring til mig senere, tak.” Den underforståede handling er, at modtageren skal ringe til taleren på et senere tidspunkt.