Grundlæggende spørgsmål om tilladelse | Lær engelsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Can I use this?

   Må jeg bruge den her?

   Can I

   Må jeg

   use

   bruge

   this

   den her

   Uddybende forklaring

   Can I er en almindelig måde at spørge om tilladelse på: “Må jeg …?” Her er I subjektet, og can står før subjektet, fordi det er et spørgsmål. Efter can bruges verbets grundform: Can I use ...? Samme mønster ses i kontekstens Can I sit here? — “Må jeg sidde her?” use betyder her “bruge” eller “benytte”. Det er grundformen efter modalverbet can; man siger altså Can I use ...?, ikke en bøjet nutidsform efter can. I andre sammenhænge kan use også stå uden can, for eksempel: I use this every day. — “Jeg bruger den her hver dag.” this er et demonstrativt pronomen, som peger på én bestemt ting, der opfattes som nærværende eller relevant i situationen. I den faste oversættelse gengives det som den her. Formen this angiver ikke i sig selv, hvem eller hvad tingen er; det identificeres af situationen. Til sammenligning bruges these om flere ting: Can I use these? — “Må jeg bruge de her?” Hele spørgsmålet bygges således op: Can I + grundformen use + this. Det betyder “Må jeg bruge den her?” og spørger om tilladelse til at bruge den ene pågældende ting. Spørgsmålet er neutralt og kan bruges i almindelige høflige situationer.

2. Can I sit here?

   Må jeg sidde her?

   Can I

   Må jeg

   sit

   sidde

   here

   her

   Uddybende forklaring

   Can I bruges her til at spørge om tilladelse: “Må jeg ...?” Can står sammen med subjektet I, og efter can kommer verbet i grundform uden to. I andre sammenhænge kan can også udtrykke evne, men den faste danske oversættelse viser, at betydningen her er tilladelse. Mønstret kan genbruges i Can I use this? = “Må jeg bruge den her?” og Can I come in? = “Må jeg komme ind?”. sit betyder her at sidde. Det er grundformen, som følger efter can; can ændrer ikke verbets form. Verbets vigtigste former er sit (nutid/grundform), sat (datid) og sat (kort tillægsform). Eksempel: I sat here yesterday. = “Jeg sad her i går.” here angiver stedet tæt på eller relevant for taleren: “her”. Det er et stedadverbium og bøjes ikke efter person eller tal. Eksempel: Please sit here. = “Sæt dig venligst her.” Samlet består spørgsmålet af tilladelsesmønstret Can I + handlingen sit + stedangivelsen here: “Må jeg sidde her?” Det er et kort spørgsmål om lov til at tage plads på det sted, der omtales som “her”.

3. Can I come in?

   Må jeg komme ind?

   Can I

   Må jeg …?

   come in

   komme ind

   Uddybende forklaring

   Can I er en høflig måde at spørge om tilladelse på. Can står foran grundformen come, og subjektet I står mellem Can og verbet. Mønsteret Can I + grundform ...? kan genbruges: Eksempel: Can I sit here? — Må jeg sidde her? Her er sit grundformen efter can. come in betyder her at bevæge sig ind i et sted. Come er grundformen; in tilføjer retningen indad. Eksempel: Please come in. — Kom venligst ind. Udtrykket kan også bruges som en opfordring, men i den faste sætning indgår det i et spørgsmål om tilladelse. Samlet danner Can I et tilladelsesspørgsmål, og come in angiver den handling, der ønskes tilladelse til: Can I come in? betyder derfor Må jeg komme ind?.

4. Can I see it?

   Må jeg se den?

   Can I

   må jeg …?

   see

   se

   it

   den

   Uddybende forklaring

   Can I står først og spørger om tilladelse: “Må jeg …?” Her viser den faste oversættelse, at betydningen er tilladelse, ikke evne. Mønstret kan genbruges med et andet udsagnsord: “Can I come in?” = “Må jeg komme ind?” see er grundformen af udsagnsordet “at se”. Efter can bruger engelsk grundformen uden to: Can I see ...? Et kort eksempel er “Can I see the menu?” = “Må jeg se menuen?” it er et tredjepersons stedord i ental, som her henviser til en ting eller situation, der kan identificeres ud fra sammenhængen. Engelsk markerer ikke grammatisk køn i it, men tallet står i kontrast til flertalsformen they: it = “den/det”, they = “de”. Den konkrete reference fremgår ikke yderligere af denne sætning; den faste oversættelse gengiver it som den. Sammen danner Can I + see + it spørgsmålet “Må jeg se den?”: taleren beder om tilladelse til at se det, som it henviser til. Spørgsmålet er neutralt og høfligt i almindelig samtale.

5. Can I try it?

   Må jeg prøve den?

   Can I

   Må jeg …?

   try

   prøve

   it

   den

   Uddybende forklaring

   Can I er et genbrugeligt spørgsmålsmønster for at bede om tilladelse: “Må jeg …?” Her udtrykker can tilladelse, ikke fysisk evne. Efter can står subjektet I, og det næste verbum står i grundform: Can I try? = “Må jeg prøve?” try betyder her “prøve” eller “forsøge at bruge/gøre noget”. Det er grundformen efter modalverbet can; man siger derfor Can I try, ikke Can I tries. Som selvstændigt verbum kan try også bøjes: I try (jeg prøver), I tried (jeg prøvede). Eksempel: Can I try this? — “Må jeg prøve det her?” it er her et objektspronomen for noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen. It er ental og bruges typisk om en ting eller et andet ikke-personligt referent; formen markerer ikke grammatisk køn. I den faste oversættelse gengives det som den, fordi den danske oversættelse har valgt denne form. Engelsk it afgør ikke i sig selv, hvilken dansk form der passer. Eksempel: I can see it. — “Jeg kan se den.” Samlet består spørgsmålet af tilladelsesmønsteret Can I + grundformen try + objektet it: “Må jeg prøve den?” Den samme struktur kan genbruges med andre grundformer, for eksempel Can I see it? — “Må jeg se den?” og Can I have this? — “Må jeg få den her?” Spørgsmålet er kort og almindeligt i uformel daglig tale.

6. Can I have this?

   Må jeg få den her?

   Can I

   må jeg

   have

   få

   this

   den her

   Uddybende forklaring

   Can I er et genanvendeligt spørgsmålsmønster for at spørge, om taleren må gøre eller få noget: Can I + udsagnsord ...? Her står Can før grundleddet I, som er almindeligt i ja/nej-spørgsmål. I er første person ental, altså taleren. I den tidligere sætning Can I try it? bruges samme mønster, men med et andet udsagnsord. have står efter I i grundform. Her betyder det ikke blot »have« i betydningen eje; sammen med Can I betyder det, at taleren spørger, om vedkommende må få den omtalte ting. Efter can bruger engelsk grundformen: Can I have ...? og ikke en bøjet form. Eksempel: Can I have some water? — »Må jeg få noget vand?« this er et demonstrativt pronomen, der peger på én bestemt ting, som taleren identificerer i situationen. Formen this bruges om ental tæt på taleren eller i den aktuelle situation; flertalsformen er these. Eksempel: Can I have these? — »Må jeg få disse?« Den danske oversættelse »den her« viser den tilsigtede betydning i denne ytring. Samlet bliver Can I have this? til et spørgsmål om tilladelse til at få den bestemte ting, der peges på: »Må jeg få den her?«